Lov om ændring af lov om spillekasinoer og lov om afgift af spillekasinoer
Justitsministeriet
LOV nr 1096 af 22/12/1993 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov nr. 397 af 13. juni 1990 om spillekasinoer foretages følgende ændringer: 1. Efter § 6 indsættes: » § 6 a. Uanset reglerne i § 6 kan spillekasinoets gæster anvende spillemærker inden for spillekasinoets område som betaling ved køb af tobak, mad og drikkevarer. Stk. 2. Spillemærker, der modtages som betaling, skal veksles dagligt i spillekasinoets vekselkasse inden kasinoets lukning.« 2. Efter § 8 indsættes: »§ 8 a. Ingen gæster må under besøg i et spillekasino være i besiddelse af apparat til telekommunikation eller med elektronisk kalkulationsprogammel.« 3. Efter § 9 indsættes: »Kapitel 3 a Registrering m.v. § 9 a. Ethvert spillekasino skal registrere oplysninger om enhver ankommende gæsts navn, adresse, fødselsdato, nationalitet samt angivelse af gæstens ankomsttidspunkt. Disse oplysninger skal opbevares af spillekasinoet i 2 måneder fra tidspunktet for gæstens besøg i spillekasinoet, hvorefter spillekasinoet skal foretage sletning af oplysningerne. Stk. 2. Spillekasinoet skal samtidig med registreringen foretage en videoregistrering af den ankommende gæst, der sikrer efterfølgende identifikation af videooptagelsen med den i stk. 1 nævnte registrering. Videooptagelsen skal opbevares af spillekasinoet i 2 måneder fra tidspunktet for gæstens besøg i spillekasinoet, hvorefter spillekasinoet skal foretage sletning af optagelserne. Stk. 3. Enhver gæst skal ved registrering efter stk. 1 forevise legitimation. Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger og videooptagelser må alene videregives til politiet, der mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til oplysningerne, når det skønnes nødvendigt. § 9 b. Enhver kan kræve, at et spillekasino efter anmodning registrerer den pågældende med de i § 9 a, stk. 1, nævnte identifikationsoplysninger samt med oplysning om, at vedkommende skal afvises ved indgangen til spillekasinoet. Anmodningen, der kan fremsættes såvel skriftligt som ved personlig henvendelse, skal hidrøre fra den pågældende selv. Et spillekasino skal før registrering have modtaget en af den pågældende underskrevet erklæring om den ønskede registrering. Stk. 2. Personer, der er registreret efter reglerne i stk. 1, kan til enhver tid begære registreringen slettet. Begæringen om sletning, der kan fremsættes efter samme regler som nævnt i stk. 1, har virkning 8 dage efter spillekasinoets modtagelse af begæringen. Stk. 3. Oplysningerne i registeret skal automatisk slettes 5 år efter registreringen, selv om der ikke af den registrerede er fremsat begæring herom. Stk. 4. Oplysninger, der er registreret i henhold til stk. 1, må ikke videregives i videre omfang end nævnt i § 9 a, stk. 4. § 9 c. Ethvert spillekasino, der konstaterer falskspil eller andre strafbare handlinger i forbindelse med spillenes afvikling, kan foretage registrering af de personer, der begår sådanne forhold eller medvirker hertil, såfremt forholdene samtidig anmeldes til politiet. Registrering som nævnt i 1. pkt. kan i registreringsperioden danne grundlag for afvisning af den eller de pågældende personer som gæst i spillekasinoet. Stk. 2. Såfremt anmeldelsen ikke fører til nogen sigtelse eller sigtelsen senere frafaldes, skal politiet underrette spillekasinoet herom, og den pågældende registrering skal straks slettes. Det samme gælder, såfremt den pågældende senere frifindes for det anmeldte forhold. Stk. 3. Oplysninger registreret i henhold til stk. 1, og som fører til domfældelse i anledning af det anmeldte forhold, skal automatisk slettes 5 år efter registreringen. Stk. 4. Oplysninger, der er registreret i henhold til stk. 1, må ikke videregives i videre omfang end nævnt i § 9 a, stk. 4. § 9 d. For registre, der oprettes i henhold til §§ 9 a-9 c, finder reglerne i §§ 5-7 e, §§ 21-25 og § 28 i lov om private registre tilsvarende anvendelse. 4. § 12 affattes således: »§ 12. En ansat må ikke modtage gaver eller andre begunstigende ydelser fra spillekasinoets gæster. Stk. 2. Spillekasinoets gæster kan lægge spillemærker bestemt for kasinoets personale i særlige beholdere (troncen). Stk. 3. Beløb, der er givet i henhold til stk. 2, skal fordeles mellem de ansatte efter en skriftlig aftale, som skal være godkendt af justitsministeren. Spillekasinoets bestyrelse, direktion, administrative personale og sikkerhedspersonale samt kontrollanter som nævnt i § 20 a må dog ikke modtage ydelser fra troncen. Troncen må ikke anvendes til dækning af spillekasinoets udgifter til de ansatte til feriepenge, sygedagpenge eller løn under barsel m.v. samt godtgørelser i henhold til funktionærloven eller andet retsgrundlag. Stk. 4. Spillekasinoets ledelse kan uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 forlods udtage 10 pct. af troncens beholdning for hver måned til brug for spillekasinoets drift. Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om opgørelse af og kontrol med troncen, herunder om personalets medvirken ved optælling samt indsigt i regnskabet for troncen.« 5. I § 14 ændres »12, stk. 1, 1. pkt.« til: »12, stk. 1.« 6. Efter § 20 indsættes i kapitel 6: » § 20 a. Der skal altid være en af spillekasinoet uafhængig regnskabskyndig person (kontrollant) til stede i hele kasinoets åbningstid. Stk. 2. Kontrollanterne i et spillekasino udpeges af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor spillekasinoet er beliggende, blandt de ansatte i kommunens administration for en periode af to år. Stk. 3. Spillekasinoet refunderer kommunen et beløb svarende til de samlede løn- og administrationsudgifter, som kommunen har afholdt til kontrollanter efter stk. 2. Uenighed om beløbets størrelse kan indbringes for Justitsministeriet. Stk. 4. Kontrollanterne skal, inden arbejdsforholdet påbegyndes, godkendes af politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvori spillekasinoet er beliggende. Kontrollanterne i et spillekasino er alene underlagt politimesterens (politidirektørens) instruktion. Stk. 5. Kontrollanten skal foretage indberetning til politiet, såfremt vedkommende bliver opmærksom på, at de for spillekasinoet gældende regler ikke overholdes, eller kontrollanten i øvrigt bliver opmærksom på uregelmæssigheder i forbindelse med spillenes afvikling m.v. Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrollanternes uddannelse, arbejdsopgaver m.v. § 20 b. Såfremt spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale eller andre ansatte får mistanke om, at en veksling har tilknytning til hvidvaskning af penge, eller der foregår uregelmæssigheder i forbindelse med spillenes afvikling, skal den, der får mistanken, straks underrette den i § 20 a nævnte kontrollant, der i henhold til § 20 a, stk. 5, træffer beslutning om underretning af politiet. § 20 c. I ethvert spillekasino skal der være installeret apparatur, der gør det muligt samtidig at foretage videoovervågning af alle vekselkassens transaktioner samt af alle transaktioner i forbindelse med afviklingen af alle spil ved spillebordene. Stk. 2. I spillekasinoets åbningstid skal der være mindst een person til stede, der kan betjene videomaskinerne. Videooptagelserne skal opbevares i 2 måneder efter optagelsen, videooptagelser fra spillebordene dog 1 måned, hvorefter spillekasinoet skal foretage sletning af optagelserne. Stk. 3. Videooptagelserne må ikke videregives i videre omfang end nævnt i § 9 a, stk. 4.« 7. § 24, stk. 1, nr. 1, affattes således:
§ 2. I lov nr. 421 af 13. juni 1990 om afgift af spillekasinoer, som ændret ved § 3 i lov nr. 1073 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer: 1. § 2 affattes således: »§ 2. Det afgiftspligtige beløb er det beløb, hvormed spilleindsatserne overstiger gevinsterne, fratrukket værdien af spillemærkerne i troncen, jf. lov om spillekasinoer (bruttospilleindtægten). Stk. 2. Afgiften beregnes for afgiftsperioden, jf. § 4, efter følgende skala: 2. § 4, stk. 1, affattes således: »Afgiftsperioden er måneden. Virksomheden skal for hver måned og senest den 15. i den følgende måned angive størrelsen af den afgiftspligtige bruttospilleindtægt og indbetale afgiften til de statslige told- og skattemyndigheder. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.« 3. I § 4, stk. 2, ændres »sidste rettidige indbetalingsdag« til: »den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden«. 4. Overalt i loven ændres »told- og skatteforvaltningen« til: »de statslige told- og skattemyndigheder«. 5. I § 7, stk. 1, ændres: »Told- og Skatteforvaltningen« til: »De statslige told- og skattemyndigheder«.
(Stk. 2)
§ 3. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. § 1, nr. 4 og 6, træder dog i kraft den 1. juli 1994. Stk. 2. Loven tages op til revision senest i folketingsåret 1997-98. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Bruttospilleindtægt i kr. Afgiften ikke over 4.000.000 ............................ 45 pct. over 4.000.000 ................................. 1.800.000 af 4.000.000 + 75 pct. af resten.«
Givet på Christiansborg Slot, den 22. december 1993, den 22. december 1993 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 13. oktober 1999