Lov om Kulturfonden
Kulturministeriet
LOV nr 1102 af 22/12/1993 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Kulturfondens formål er at støtte og opmuntre en levende og aktiv kulturudvikling i alle dele af det danske samfund ved at give økonomisk støtte til
- kulturelle aktiviteter, som gennemføres i et samarbejde mellem den folkelige og den etablerede kultur,
- tværgående initiativer, som bringer forskellige kulturelle områder i forbindelse med hinanden,
- utraditionelle kulturelle aktiviteter, som opstår i takt med samfundsudviklingen, herunder formidlingsvirksomhed i tilknytning til eller i samarbejde med kulturinstitutionerne.
(Stk. 2)
§ 2. Til de i § 1 nævnte formål yder staten et årligt tilskud til Kulturfonden. Beløbet fastsættes på de årlige finanslove. Kulturfonden kan herudover modtage midler, f.eks. tips- og lottomidler. Beløb, der ikke anvendes i et år, kan overføres til næste finansår. Stk. 2. Kulturfondens administrations- og sekretariatsudgifter afholdes af statskassen.
§ 3. Af Kulturfondens samlede årlige tilskudsbevilling skal mindst 2/3 anvendes til initiativer, hvortil der fra ikkestatslig side ydes medfinansiering på mindst 50 pct. af udgifterne. Kulturfonden kan anvende indtil 1/3 af sine bevillinger til initiativer, hvor den statslige finansiering overstiger 50 pct. af udgifterne.
(Stk. 7)
§ 4. Kulturfonden ledes af en bestyrelse på syv medlemmer, som udpeges af kulturministeren. Bestyrelsen foretager uddeling af fondens midler. Stk. 2. Kulturministeren udpeger formanden. Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer beskikkes for 3 år. Umiddelbar genbeskikkelse kan ikke finde sted. Stk. 4. Afgår et medlem inden beskikkelsesperiodens udløb, foretages nybeskikkelse kun for den resterende del af beskikkelsesperioden, og den pågældende kan ikke umiddelbart genbeskikkes. Stk. 5. Afgørelser om fordeling af støtte træffes af Kulturfondens bestyrelse og kan ikke indbringes for kulturministeren eller anden administrativ myndighed. Stk. 6. Bestyrelsen aflægger årligt regnskab og beretning til kulturministeren. Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for Kulturfondens virksomhed, regnskabsaflæggelse m.v.
§ 5. Loven om Kulturfonden træder i kraft den 1. januar 1994. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg Slot, den 22. december 1993, den 22. december 1993 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 16. april 2002