TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere

BEK nr 1157 af 23/12/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Det er en betingelse for optagelse, at ansøgeren har bopæl i Danmark på optagelsestidspunktet, jf. dog § 6.

Stk. 2

For personer, der søger optagelse som nyuddannet, jf. lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, skal betingelsen i stk. 1, nr. 1, være opfyldt senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. Alderskravet

§ 2

Det er en betingelse for optagelse, at ansøgeren er mellem 16 og 65 år. Optagelsesgrundlag

§ 3

Personer, der dokumenterer beskæftigelse ved lønarbejde, kan optages i en kasse.

Stk. 2

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen.

§ 4

Det er en betingelse for optagelse på baggrund af en erhvervsmæssig uddannelse i henhold til lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, at uddannelsen både er normeret til og faktisk har varet 18 måneder/3 halvårlige semestre. Uddannelsen skal endvidere være offentligt anerkendt.

Stk. 2

I tilfælde, hvor en erhvervsmæssig uddannelse helt eller delvist er gennemført i udlandet, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen give tilladelse til optagelse efter reglerne for nyuddannede.

Stk. 3

Søges der om optagelse på baggrund af en dansk uddannelse, der delvist er gennemført i udlandet, er optagelse betinget af, at ansøgeren har haft bopæl i Danmark umiddelbart før uddannelsens påbegyndelse. Dette gælder dog kun i de tilfælde, hvor den del af uddannelsen, der er gennemført i Danmark, er normeret til eller faktisk har varet mindre end 18 måneder/3 halvårlige semestre.

Stk. 4

Søges der om optagelse på baggrund af en udenlandsk uddannelse, er optagelse betinget af, at ansøgeren har haft bopæl i Danmark umiddelbart før uddannelsens påbegyndelse.

§ 5

Personer, der dokumenterer at aftjene dansk værnepligt, har ret til optagelse i en kasse. Ophold i udlandet, herunder Grønland og Færøerne

§ 6

Personer, der midlertidigt og for en kortere årrække er udsendt til beskæftigelse i udlandet, herunder Grønland, i en dansk arbejdsgivers eller en dansk organisations tjeneste, kan optages, hvis pågældende begærer sig optaget i kassen senest 1 år efter at have foretaget bopælsskift til udlandet, og hvis der umiddelbart før opholdets påbegyndelse har været bopæl i Danmark.

Stk. 2

Personer, der er beskæftiget på Færøerne, kan optages i en dansk kasse, hvis der umiddelbart inden påbegyndelsen af opholdet på Færøerne har været bopæl i Danmark, og Fagligt område

  1. beskæftigelsen ikke forventes at overstige et halvt år, eller
  1. pågældende ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret efter de færøske regler.

§ 7

Optagelse skal ske i den kasse, inden for hvis faglige område pågældende er beskæftiget, eller til hvis faglige område pågældende har gennemgået en erhvervsmæssig uddannelse.

Stk. 2

Personer, der søger optagelse i medfør af lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra f, kan optages i den kasse, inden for hvis faglige område pågældende hører som følge af tidligere beskæftigelse eller som følge af en gennemført erhvervsmæssig uddannelse.

Stk. 3

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på personer, der søger optagelse på grundlag af værnepligt.

Stk. 4

Personer, der opfylder betingelserne for medlemskab i mere end een af de fagligt afgrænsede kasser, skal optages i den kasse, inden for hvis faglige område ansøgeren har den største grad af beskæftigelse. Optagelsestidspunktet

§ 8

Optagelse i en kasse kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget en skriftlig begæring om optagelse. Optagelse kan dog tidligst få virkning fra beskæftigelsens første dag.

Stk. 2

Det er en betingelse for optagelse i henhold til lovens § 41, stk 1, nr. 3, litra a, e eller f, at kassen har modtaget skriftlig begæring om optagelse senest 5 uger efter, at beskæftigelsen, værnepligten eller hvervet har fundet sted.

Stk. 3

Det er en betingelse for optagelse i henhold til lovens § 41, stk 1, nr. 3, litra b, at kassen har modtaget skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Stk. 4

Når særlige forhold har medført, at kassen har modtaget den skriftlige optagelsesbegæring med forsinkelse, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen tillade, at optagelsen får virkning fra det tidspunkt, hvor kassen under normale forhold ville have modtaget begæringen.

Stk. 5

Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at der gennem en kasses vedtægt åbnes mulighed for, at optagelsen kan få virkning fra et tidspunkt, der ligger forud for ansøgningen om optagelse, hvis der for visse faggrupper er særlige vanskeligheder med at ansøge om optagelse i umiddelbar forbindelse med, at arbejdet påbegyndes. Dokumentation

§ 9

I tilknytning til begæringen om optagelse skal ansøgeren udfylde en særlig optagelsesblanket, der er udarbejdet eller godkendt af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 2

Kassen skal ved optagelse i henhold til lovens § 41, stk 1, nr. 3, litra a, påse, at lønarbejdet er dokumenteret ved lønsedler eller anden dokumentation fra arbejdsgiveren.

Stk. 3

Kassen skal ved optagelse af nyuddannede påse, at der foreligger dokumentation for gennemført uddannelse fra uddannelsesstedet.

Stk. 4

Kassen skal ved optagelse i henhold til lovens § 41, stk 1, nr. 3, litra f, påse, at hvervet er dokumenteret ved lønsedler. Øvrige bestemmelser

§ 10

Kassen kan ikke stille krav om, at den, der søger optagelse i kassen, indmelder sig i en faglig organisation.

§ 11

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

§ 12

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2

Samtidig ophæves:

  1. AF-cirkulære nr. 202/77 af 14. juni 1977 vedrørende ændringer i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.,
  1. cirkulære af 4. december 1985 vedrørende nyuddannedes (dimittenders) dagpengeret, og
  1. bekendtgørelse nr. 499 af 19. august 1988 om optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som ændret ved bekendtgørelse nr. 675 af 10. oktober 1991, bekendtgørelse nr. 894 af 6. november 1992 og bekendtgørelse nr. 758 af 16. september 1993.

pre_paragraph I medfør af § 41, stk. 5 og 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992, som senest ændret ved lov nr. 1062 af 22. december 1993, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet: Bopælskravet

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993
Bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere | TheLawyer.sh