Bekendtgørelse om tilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger
BEK nr 1165 af 23/12/1993
§ 1
Tilskud kan ydes til arbejder omfattet af nedennævnte liste:
- Energibesparende foranstaltninger, herunder efterisolering, forsatsruder, termostatventiler, varmemålere, varmegenvinding samt sol- og jordvarme o.lign.
- Andre ressourcebesparende foranstaltninger end punkt 1., f.eks. vandbesparende foranstaltninger, vandmålere, affaldshåndtering o.lign.
- Installation, udskiftning og reparation af varmeforsyningsanlæg, herunder naturgas og fjernvarme.
- Tag, ydermure, vinduer, udvendige og indvendige overflader samt fundamenter.
- Bad, wc, køkkener, herunder såvel etablering og udskiftning som istandsættelse.
- Renovering af kloak.
- Tekniske installationer, herunder elinstallationer.
- Forbedring af fællesrum og fælles adgangsarealer.
- Glasinddækning af altaner, altangange, facader m.v.
- Egentlige anlægsarbejder i form af belægninger, dvs. udførelse og renovering af udendørs overflader, såsom indgangspartier, indkørsler, adgangsveje, trapper og terrasser, herunder handicapforanstaltninger samt belægninger i gårdmiljøer.
Tilskud ydes til følgearbejder, der vedrører arbejder omfattet af positivlisten, jf. stk. 1.
Tilskud ydes ikke til arbejder uden for det grundareal, hvorpå bygningen er beliggende.
Tilskud kan ikke ydes til finansieringsudgifter eller tilslutningsafgifter.
Tilskud kan kun ydes til helårsboliger og fritidsboliger med eget køkken med afløb, som er registreret i Bygnings- og Boligregisteret (BBR).
Tilskud kan ydes til klubværelser, der i BBR er registreret som helårsbeboelse, og tillige som enkeltværelser (boligenhed med fast kogeinstallation, fælles køkken eller uden køkken). Tilskud kan dog ikke ydes til kollegieværelser uden eget køkken med afløb.
Kommunalbestyrelsen har pligt til ved behandlingen af tilskudsansøgninger at kontrollere at boliger, hvortil der søges om tilsagn om tilskud er registreret i BBR, jf. stk. 5 og 6.
Tilskud kan ikke ydes til boliger, som helt eller delvist indgår i hotelvirksomhed.
Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt et arbejde er omfattet af positivlisten, jf. stk. 1. Ansøgning om tilskud
§ 2
Tilsagn om tilskud meddeles til den helårsbolig, hvor ansøgeren er tilmeldt folkeregistret på ansøgningstidspunktet.
Tilsagn om tilskud kan dog meddeles til en helårsbolig, hvor hverken ansøgeren eller anden person er tilmeldt folkeregistret på ansøgningstidspunktet i tilfælde, hvor ansøgeren har erhvervet helårsboligen eller indgået lejekontrakt vedrørende denne, og hvor indflytning og tilmelding til folkeregistret sker inden udbetaling af tilskuddet. Det er en betingelse, at ansøgeren på udbetalingstidspunktet er tilmeldt den pågældende bolig i folkeregistret.
Ved ansøgning om tilsagn om tilskud efter stk. 2, påhviler det ansøgeren overfor kommunalbestyrelsen at dokumentere, at ansøgeren har indgået lejekontrakt vedrørende eller erhvervet den bolig, hvortil tilskud søges.
§ 3
Ansøgning om tilskud til helårsbolig og fritidsbolig skal ske særskilt for hver bolig.
Forhøjelse af et tilsagn om tilskud kan ske inden ansøgning om udbetaling af tilskuddet er indsendt til kommunalbestyrelsen. Ansøgning om forhøjelse af tilsagn indgives på skema, som rekvireres hos kommunen. Ansøgningen skal indeholde oplysning om løbenummeret på det tilsagn, som søges forhøjet.
§ 4
Ansøgninger om tilskud til fællesarbejder, der gennemføres i ejerlejlighedsejendomme af ejerforeningen, skal indsendes samlet til kommunalbestyrelsen. Fuldmagt til ejerforeningen meddeles ved anvendelse af den på ansøgningsskemaet optrykte fuldmagt.
Ansøgninger om tilskud til fællesarbejder, der gennemføres i andelsboligforeninger af ejeren (andelsboligforeningen), skal indsendes samlet til kommunalbestyrelsen, og de enkelte andelshaveres tilsagn om tilskud skal tiltransporteres ejeren ved anvendelse af den på ansøgningsskemaet optrykte transporterklæring.
Ansøgninger om tilskud til arbejder, som gennemføres af ejeren på to eller flere lejeres/boligtageres vegne skal indsendes samlet til kommunalbestyrelsen.
Tilsagn om tilskud til forbedringarbejder i udlejningsejendomme, som gennemføres af ejeren, skal tiltransporteres ejeren ved anvendelse af den på ansøgningsskemaet optrykte transporterklæring.
§ 5
Ejere af udlejningsejendomme, der i perioden fra den 1. juli til den 31. december ansøger om tilskud i henhold til lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger, har pligt til, senest 8 uger inden ansøgning om tilskud indsendes til kommunalbestyrelsen, skriftligt at orientere lejerne om de arbejder hvortil, der søges tilskud. Orienteringen skal indeholde oplysning om, hvilke arbejder ejeren søger tilskud til, samt hvor stort tilskud ejeren ønsker at søge om.
Det påhviler ejeren at dokumentere, at orientering af lejerne, jf. stk. 1, er sket.
§ 6
Ansøgeren kan give afkald på et meddelt tilsagn og efterfølgende ansøge om et nyt tilsagn. Udbetaling af tilskud
§ 7
Udbetaling af tilskud er, ud over de i § 8 i lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger nævnte krav, betinget af, at virksomhedens udgift til materialer er specificeret på regningen samt at tilskudsmodtageren foreviser dokumentation for, at regninger, der ligger til grund for tilskudsudmålingen, er betalt.
Angår udbetalingen kun en del af det meddelte tilsagn, bortfalder resten af tilsagnet i forbindelse med udbetalingen.
Nyt tilsagn op til 10.000 kr. pr. helårs- og fritidsbolig pr. år kan søges inden udgangen af kalenderåret, såfremt der stadig er tilskudsmidler til rådighed.
Har både lejer, og ejer i henhold til § 5, fået tilsagn om tilskud i samme kalendeår, fratrækkes bundfradrag på 2.000 kr. altid i forbindelse med den første udbetalingsekspedition.
§ 8
Ansvaret for reservation af tilstrækkeligt tilsagn, for korrekt udfyldelse af såvel ansøgningsskema som udbetalingsskema, herunder indsendelse af tilstrækkeligt og korrekt regningsmateriale påhviler ansøgeren, jf. § 7 og § 8 i lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger.
Ansvaret for sagsbehandlingsfejl i forbindelse med ekspedition af sagen, påhviler kommunalbestyrelsen.
Efter kommunalbestyrelsens indberetning om udbetaling af et ansøgt tilskud, kan der kun ske udbetaling af supplerende tilskud til de af udbetalingen omfattede arbejder, såfremt kommunalbestyrelsen finder, at ansvar jf. stk. 2, ifaldes, eller såfremt kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering af den omhandlede sag finder, at særlige grunde taler herfor. Tilskuddets størrelse
§ 9
Tilskuddet udgør 50 pct. af den del af regningsbeløbet incl. moms med fradrag for virksomhedens udgifter til materialer incl. moms, som efter fradrag af støtte efter anden lovgivning overstiger et årligt grundbeløb på 2.000 kr. Tilskud kan højst udgøre 10.000 kr. årligt pr. helårsbolig og pr. fritidsbolig. Tilskud, der udgør mindre end 100 kr. pr. helårsbolig og pr. fritidsbolig, udbetales ikke.
Beregningen af tilskud jf. § 1 sker særskilt for den enkelte helårs- og fritidsbolig.
Tilskud kan ikke opnås til udgifter, som dækkes af anden støtte, forsikring, rabat el. lign.
Tilskud ydes ikke til arbejdsløn og avance vedrørende produktionen af fabriksfremstillede materialer og komponenter. Lejefastsættelse
§ 10
Ved fastsættelse af lejeforhøjelse i private udlejningsejendomme for forbedringsarbejder, hvortil der ydes tilskud efter lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger, påhviler det udlejeren at sikre, at lejeforhøjelsen beregnes under hensyntagen til det bevilgede tilskud til hver enkelt beboelseslejlighed.
Undtaget fra stk. 1 er fastsættelse af lejeforhøjelse i private udlejningsejendomme for fælles forbedringsarbejder, hvortil der er ydet tilskud i henhold til § 4 i lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger. I disse tilfælde skal det samlede tilskudsbeløb fratrækkes den samlede forbedringsudgift inden beregning af lejeforhøjelse for de enkelte lejemål.
Ved gennemførelse af arbejder, der omfatter både forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder i private udlejningsejendomme fragår opnået tilskud fuldt ud i den udgift, der danner grundlag for forbedringsforhøjelsen. Eventuelt overskydende tilskud fragår vedligeholdelsesudgiften.
§ 11
Ved fastsættelse af lejeforhøjelse for individuelle forbedringsarbejder i boliger opført med støtte efter lov om boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, påhviler det ejeren at sikre, at lejeforhøjelsen beregnes under hensyntagen til det bevilgede tilskud til den enkelte beboelseslejlighed.
Undtaget fra stk. 1. er fastsættelse af lejeforhøjelse for individuelle forbedringsarbejder i den enkelte bolig, hvortil der er ydet tilskud i henhold til § 4 i lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger. I disse tilfælde skal det samlede tilskudsbeløb fratrækkes den samlede forbedringsudgift inden beregning af lejeforhøjelse for de enkelte lejemål.
Ved fastsættelse af lejeforhøjelse for fælles forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder, hvortil der er ydet tilskud efter lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger, påhviler det ejeren at sikre, at lejeforhøjelsen beregnes under hensyntagen til det samlede bevilgede tilskud.
Ved gennemførelse af arbejder, der både omfatter individuelle forbedringsarbejder og fælles forbedrings- eller vedligeholdelsesarbejder, skal lejeforhøjelse beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1-3.
§ 12
Tilskud efter lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger, som ydes til vedligeholdelses- eller forbedringsudgifter, som dækkes helt eller delvis af boligens/ejendommens vedligeholdelses- eller forbedringskonti i henhold til regler herom i lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, samt vedligeholdelsesudgifter som dækkes helt eller delvis af boligens/ejendommens vedligeholdelses- eller henlæggelseskonti i henhold til lov om boligbyggeri, skal godskrives disse konti. Tilskud til institutioner m.v.
§ 13
Tilskud kan ydes til etablerede, permanente overnatningsmuligheder i ejendomme ejet eller benyttet af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v., samt disses underafdelinger, såfremt betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt.
Det er en betingelse for at opnå tilskud, at ejeren af ejendommen eller den pågældende fond, stiftelse, institution m.v. eller dennes hovedafdeling er godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A, jf. Told- og Skattestyrelsens cirkulære om fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A.
Det er endvidere en betingelse, at kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde godkender, at de omhandlede overnatningsmuligheder alene anvendes til et socialt, kulturelt eller kirkeligt formål, der kan karakteriseres som almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.
§ 14
Tilskuddet udgør 10.000 kr. pr. overnatningsmulighed pr. år. Tilskuddet beregnes i øvrigt i henhold til § 5 i lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger.
§ 15
Kommunalbestyrelsen har pligt til at kontrollere ejendommens samlede antal etablerede, permanente overnatningsmuligheder samt antallet af overnatningsmuligheder, hvortil der søges tilskud. Tilskud til fredede bygninger
§ 16
Tilskud til fredede bygninger, med undtagelse af offentligt ejede fredede bygninger, som anvendes til andre formål end beboelse, kan ydes efter bestemmelserne i §§ 18-20.
§ 17
Tilskud efter § 16 kan ydes til:
- personer omfattet af lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger § 2 og
- ejere af fredede bygninger, som anvendes til andre formål end beboelse.
§ 18
Tilskuddet udgør maksimalt 50.000 kr. pr. bolig pr. år.
For fredede bygninger eller dele heraf, der anvendes til andre formål end beboelse, udgør tilskuddet maksimalt 50.000 kr. pr. påbegyndt 200 m2 bruttoetageareal pr. år dog maksimalt 250.000 kr. pr. bygning pr. år.
Tilskuddet beregnes i øvrigt i henhold til § 5 i lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger. Vedrørende bygninger der anvendes til andre formål end beboelse, fradrages grundbeløbet, jf. 1. pkt., med 2.000 kr. pr. år pr. bygning.
§ 19
Tilskud jf. § 16 og § 17 kan ydes til arbejder omfattet af § 1.
§ 20
Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at tilskudsmodtageren overfor kommunalbestyrelsen dokumenterer, at godkendelse i henhold til bygningsfredningslovens § 10, stk. 1 vedrørende det ønskede projekt er indhentet. Tilskud til bevaringsværdige bygninger
§ 21
Tilskud efter bestemmelserne i §§ 22-28 kan ydes til følgende bevaringsværdige bygninger, med undtagelse af offentligt ejede bevaringsværdige bygninger, som anvendes til andre formål end beboelse:
- Bygninger, der efter gældende lokalplaner og byplanvedtægter skal bevares og derfor ikke må nedrives uden kommunalbestyrelsens samtykke.
- Bygninger, der er omfattet af tinglyste bestemmelser i medfør af den tidligere landsbyggelovs § 43, stk. 1, litra c, om bevaring af bebyggelsens ydre fremtræden.
- Bygninger, der har fået en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i SAVE-registreringen i forbindelse med kommunernes og Miljøministeriets udarbejdelse af kommuneatlas.
- Bygninger, som kommunalbestyrelsen i øvrigt efter en konkret vurdering finder er bevaringsværdige, med en fastsat bevaringsværdi fra 1 til og med 4 efter kriterierne i SAVE-systemet.
Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 3 kan kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansøgning om tilskud efter §§ 21-28 foretage nyvurdering af ejendommens bevaringsværdi, jf. stk. 1, nr. 4, såfremt kommunalbestyrelsen finder, at særlige grunde taler herfor.
§ 22
Tilskud efter § 21 kan ydes til:
- personer omfattet af lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger § 2 og
- ejere af bevaringsværdige bygninger, som anvendes til andre formål end beboelse.
§ 23
Kommunalbestyrelsens registrering og klassifikation af bygninger i henhold til § 21, nr. 4 sker efter anmodning fra ejeren.
Ejeren har pligt til samtidig med anmodning om registrering af bygningen i henhold til § 21, nr. 4 overfor kommunalbestyrelsen at sandsynliggøre ved fotos samt anden dokumentation, at bygningen er bevaringsværdig, samt at afgive en beskrivelse af, hvilke arbejder, der ønskes udført på bygningen. Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt det fremsendte materiale kan danne grundlag for at foretage besigtigelse af ejendommen.
Kommunalbestyrelsens udgift til besigtigelse og vurdering af bygninger, der indtastes til bygningsbevaringssystemet, samt optagelse af fotos i overensstemmelse med vejledning herom fra Boligministeriet og Skov- og Naturstyrelsen, afholdes af tilskudsrammen med 275 kr. pr. bygning.
§ 24
Tilskud jf. §§ 21 og 22 kan ydes til arbejder omfattet af nedennævnte liste:
- Tage, herunder tagrender og skorstene, kviste, tårne og ovenlys.
- Ydermure, herunder facadeudsmykning og arkitektoniske detaljer.
- Vinduer, herunder tilføjelse af indvendige forsatsvinduer og koblede rammer til eksisterende vinduer.
- Døre og porte.
- Karnapper, herunder altaner, udestuer, lysthuse og verandaer, der er en del af bygningen.
- Fundamenter, herunder kældernedgange og stenpikning under tagdryp.
- Indgangspartier, herunder udvendige adgangstrapper, ramper, indkørsler og gårdspladser.
§ 25
Kommunalbestyrelsen stiller ved tilsagnet om tilskud de nødvendige vilkår for bygningsarbejdernes udførelse med henblik på, at sikre eller øge bevaringsværdierne.
§ 26
Tilskuddet udgør maksimalt 50.000 kr. pr. bolig pr. år.
For bevaringsværdige bygninger eller dele heraf, der anvendes til andre formål end beboelse, udgør tilskuddet maksimalt 50.000 kr. pr. påbegyndt 200 m2 bruttoetageareal pr. år, dog maksimalt 250.000 kr. pr. bygning pr. år.
Tilskuddet beregnes i øvrigt i henhold til § 5 i lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger. Vedrørende bygninger der anvendes til andre formål end beboelse, fradrages grundbeløbet, jf. 1. pkt., med 2.000 kr. pr. år pr. bygning.
§ 27
Tilskud til en bevaringsværdig bygning jf. § 21 kan i hvert kalenderår enten ydes i henhold til:
- § 2 i lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger, jf. denne bekendtgørelses § 1 eller § 13 (10.000 kr.'s ordningen) eller
- ydes i henhold til bestemmelserne i denne bekendtgørelses §§ 21-26.
§ 28
Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at ansøgeren overfor kommunalbestyrelsen dokumenterer, at eventuelle vilkår stillet af kommunalbestyrelsen i forbindelse med tilsagnet er overholdt. Tilskud til målere
§ 29
Tilskud til installation af vandmålere, elmålere, varmemålere og gasmålere udgør 50 pct. af regningsbeløbet. Tilskuddet kan højst udgøre 8.000 kr. pr. helårsbolig, fritidsbolig eller klubværelse ved installation af inviduelle målere, og højst 25.000 kr. pr. ejendom ved installation af fællesmålere. Tilskuddet ydes uafhængigt af tilskud ydet i henhold til tilskudsordningen iøvrigt.
Tilskud ydes til målerens anskaffelsespris samt til følgearbejder i umiddelbar tilknytning til installationen.
Tilskud ydes til nyinstallation af målere. Tilskud ydes ikke til målere, der udskiftes som led i leverandøren af en forbrugsposts almindelige vedligeholdelsesprogram.
Det er en betingelse for meddelelse af tilskud, at der sker afregning/fordeling af forbrugsposten på grundlag af måleren.
Det er en betingelse for meddelelse af tilskud, at energimålere, volumenmålere og gasmålere, der anvendes til afregning med leverandøren, er typegodkendt og verificeret i overensstemmelse med henholdsvis Statens Metrologiråds bekendtgørelse om kontrol med måling af fjernvarme i afregningsøjemed og bekendtgørelse om kontrol med måling af luftformig gas i af regningsøjemed.
For vandmålere er det en betingelse for meddelelse af tilskud, at de opfylder Justervæsenets Tekniske Direktiv 32.36.1-01 Koldtvandsmålere, EØF-typegodkendelse og -justering af 1. oktober 1976.
Det er endvidere en betingelse for meddelelse af tilskud, at elmålere, energimålere, volumenmålere, gasmålere og vandmålere, der skal anvendes til afregning med leverandøren, forinden godkendes af denne.
Tilskud ydes til installation af energimålere til måling af fjernvarmeforbrug, som erstatning for eksisterende volumenmålere.
Tilskud ydes til fjernaflæsningsudstyr i forbindelse med central aflæsning af måleren, herunder synligt display.
Tilskud ydes ikke til målerleje, gebyr eller fast bidrag til leverandøren af en forbrugspost.
Tilskud kan ikke ydes til udgifter, som dækkes af anden støtte, forsikring, rabat el. lign.
§ 30
Der kan ikke ydes tilskud efter § 29 og § 1, jf. § 9, til de samme arbejder. Administration
§ 31
Mangelfuldt udfyldte ansøgningsskemaer samt dokumentation, der efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke opfylder de stillede krav, jf. § 7 og § 8 i lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger, returneres. Indsendelsestidspunktet bliver beregnet fra det tidspunkt, hvor ansøgningen i korrekt stand modtages af kommunalbestyrelsen.
§ 32
Indkomne ansøgninger indberettes af kommunalbestyrelsen til et administrativt styringssystem, som føres på Kommunedata I/S.
Ansøgninger om tilsagn imødekommes i den rækkefølge, de indgår. Ansøgninger, som på grund af bevillingspuljernes størrelse ikke kan imødekommes i det enkelte finansår, jf. § 34, tildeles plads på systemets venteliste i den rækkefølge, de indgår.
§ 33
Tilskud kan kun ydes til arbejder, der er påbegyndt efter den 31. december 1992. Et arbejde anses for påbegyndt ved den fysiske iværksættelse på ejendommen. Kontrahering eller indkøb af materialer anses ikke for påbegyndelse. Afgørelse herom træffes af kommunalbestyrelsen.
Tilskud kan kun bevilges, såfremt arbejdet ikke er igangsat, når tilsagn om tilskud meddeles, og såfremt arbejdet er påbegyndt i det kalenderår, hvori tilsagnet er meddelt.
§ 34
Den årlige tilskudsramme fordeles på tre puljer i følgende forhold:
- ejer- og andelsboliger samt fritidsboliger, institutioner m.v. jf. § 13 samt fredede og bevaringsværdige bygninger: 2/3
- private udlejningsboliger: 1/6
- almennyttige boliger: 1/6
§ 35
Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 36
Kommunalbestyrelsen har pligt til løbende at kontrollere, at oplysninger på de af Kommunedata I/S fremsendte udbetalingslister over udskrevne checks stemmer overens med oplysningerne på de behandlede ansøgninger. Revision
§ 37
Revisionen af tilskudsudbetalingerne efter denne lov udføres af vedkommende kommunes revision.
§ 38
Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 24. juni 1991.
Ved revisionen efterprøves, om meddelelse af tilskuddet er i overensstemmelse med love og andre forskrifter samt med sædvanlig praksis.
Revisionen må i øvrigt tilrettelægges under hensyn til dens betydning for statslige myndigheders styring og kontrol.
§ 39
Ved udførelsen af den i § 38 nævnte revision må revisor efterprøve, om kommunens forretningsgang og sagsbehandling indenfor de berørte områder, herunder anvendelse af EDB-systemer, er hensigtsmæssig og betryggende.
Revisionen kan udføres ved stikprøvevise undersøgelser, og skal omfatte et antal sager inden for hver enkelt tilskudsberettiget bolig/erhvervskategori.
§ 40
Ved revisionen lægges særlig vægt på efterprøvning af:
- regningsmateriale, som ligger til grund for støtteberegningen,
- specifikation af regningsbeløbet på materialer og arbejdsløn,
- boligens registrering i BBR, herunder evt. ændring i BBR-registreringen i forbindelse med tilskudssagens behandling.
Revisor skal påse, at:
- edb-udbetalingslister over udskrevne checks løbende kontrolleres af kommunalbestyrelsen jf. § 36,
- kommunalbestyrelsen rejser krav om tilbagebetaling af uberettiget udbetalt tilskud i behørigt omfang,
- tilbagebetalingsbeløb inddrives i behørigt omfang.
§ 41
Revisionserklæring vedrørende udbetaling af statsstøtte dækkende et kalenderår afgives ved udgangen af august måned hvert år af kommunalbestyrelsen til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Revisionserklæringerne skal indeholde følgende oplysninger: Ikrafttræden
- størrelsen af udbetalte tilskud indenfor kalenderåret,
- en tilkendegivelse af, at de pågældende beløb er revideret,
- en erklæring om, at revisionen er udført i overensstemmelse med reglerne i kommunens revisionsregulativ samt med reglerne i §§ 37-41 i denne bekendtgørelse,
- en henvisning til den til kommunalbestyrelsen afgivne revisionserklæring.
§ 42
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 780 af 23. september 1993 om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger. Bekendtgørelse nr. 479 af 25. juni 1991 om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger bevarer sin gyldighed for arbejder der er påbegyndt før den 1. januar 1993.
Fredede bygninger jf. § 16, som har opnået tilskud i henhold til § 2 i lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger, jf. denne bekendtgørelses § 1 eller § 13 (10.000 kr's ordningen) kan ikke i samme kalenderår opnå tilskud i henhold til denne bekendtgørelses §§ 16-20.
pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 3, § 4, stk. 4 og § 9 i lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 22. september 1993 som ændret ved lov nr. 1069 af 22. december 1993, fastsættes: Tilskudsberettigede arbejder
Bygge- og Boligstyrelsen, den 23. december 1993, den 23. december 1993
/Bent Fjord Jan Spohr/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993