TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om samhandels- og indførselskontrol med fisk og fiskevarer (* 1) (Importbekendtgørelse)

BEK nr 1166 af 23/12/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter fisk og fiskevarer, herunder fiskemel, fiskeolie (bortset fra vitaminiseret), fiskefoder, fiskeafskær og fiskeaffald, der modtages ved samhandel med andre lande inden for Den Europæiske Union eller indføres i Danmark fra lande uden for EU (tredjelande).

Stk. 2

Ved fisk forstås enhver art af fisk, krebs- og bløddyr samt bestanddele heraf.

Stk. 3

Ved fiskevarer forstås produkter, der består af eller indeholder fisk, krebs- eller bløddyr eller bestanddele heraf.

Stk. 4

Ved en forsendelse forstås en mængde fisk eller fiskevarer, der er ensartet med hensyn til forarbejdning, og som forsendes med et transportmiddel af samme type og præsenteres samtidig for fiskerikontrollen samt har samme modtager.

Stk. 5

Ved fabriksfartøjer forstås fiskerfartøjer, hvor der efter fiskeri ud over rensning, hovedskæring og evt. køling foretages en yderligere behandling af fisk og fiskevarer, f.eks. udskæring, filetering, saltning, kogning, dybfrysning og emballering.

§ 2

Undtaget fra bekendtgørelsen er fersk fisk, der er fanget fra fiskerfartøjer fra andre EU-lande eller fra tredjelande, og som af disse fartøjer landes direkte fra søen her i landet. Dette gælder også fisk og fiskevarer fra fabriksfartøjer fra andre EU-lande og tredjelande.

Stk. 2

Bekendtgørelsen omfatter ikke levende fisk fra opdrætsanlæg i fersk- eller saltvand, herunder oprindeligt vildtlevende fisk bestemt til sådanne anlæg og til akvariebrug. Disse fisk er omfattet af anden lovgivning.

§ 3

Bekendtgørelsen gælder ikke for vareprøver og for privates indførsel af varer til brug i egen husholdning.

Stk. 2

De varer, der er nævnt i stk. 1, må højst udgøre 18 kg pr. person.

Indførsel fra andre EU-lande

Indførsel fra andre EU-lande

§ 4

Den, der modtager eller som formidler fisk og fiskevarer modtaget fra andre EU-lande, skal forinden registreres i Fiskeritilsynet, og der skal betales for denne registrering.

Stk. 2

Anmodning om registrering, jf. bekendtgørelsens bilag 1, indsendes til Fiskeritilsynet.

§ 5

Modtagere af fisk og fiskevarer direkte fra andre EU-lande skal føre en journal over modtagne leverancer. Modtagerne skal i mindst 6 måneder, dog for varer med længere holdbarhed i hele holdbarhedsperioden, opbevare sundheds- og hygiejnecertifikater og andre dokumenter, som skal forevises tilsynsmyndigheden efter anmodning.

Stk. 2

De modtagere, der er nævnt i stk. 1, skal foretage forudanmeldelse til Fiskeritilsynet af fisk og fiskevarer, angivet under koderne M og O, jf. bekendtgørelsens bilag 2. Forudanmeldelsen skal ske på den i bilaget angivne anmeldelsesblanket, som skal være tilsynet i hænde senest 24 timer før forventet ankomst, for ferske krebsdyr og levende bløddyr dog senest 6 timer før forventet ankomst. Modtageren vil af tilsynet senest på forsendelsens ankomsttidspunkt modtage besked om evt. stikprøveudtagning. Varerne kan tages i anvendelse ved ankomsttidspunktet, med mindre tilsynet har givet meddelelse om tilbageholdelse.

Stk. 3

De modtagere, som er nævnt i stk. 1, skal senest 10 dage efter udløbet af hver måned til tilsynet indberette om de leverancer, opdelt på forsendelser, der vedrører fisk og fiskevarer angivet under koderne K, P, R og S, og som er modtaget i måneden, med oplysning om forsendelsens ankomstdato, art og varens kodenummer m.v., jf. bilag 3 til bekendtgørelsen.

§ 6

Ved modtagelsen af en forsendelse fisk og fiskevarer skal der forud for disponering over forsendelsen, f.eks. ved tilvirkning eller omsætning, ske en sammenlignende kontrol af forsendelsen og de medfølgende dokumenter. Det skal derved kontrolleres, at der er nøje overensstemmelse mellem forsendelsen og dokumenterne.

Stk. 2

Den kontrol, der er nævnt i stk. 1, skal udføres af modtagervirksomhedens ansvarlige leder eller dennes repræsentant.

Stk. 3

Uoverensstemmelser mellem forsendelsen og de medfølgende dokumenter skal af modtagervirksomheden straks indberettes til Fiskeritilsynet, gennem den stedlige tilsynsmyndighed.

Stk. 4

Tilsynsmyndigheden kan på stikprøvebasis efterse, at den kontrol, som er nævnt i stk. 1, er gennemført.

Stk. 5

Fiskeritilsynet fastsætter retningslinier for stikprøveudtagning til fysisk kontrol af de forsendelser, der er nævnt i § 5, stk. 2 og 3. Den stedlige myndighed forestår prøveudtagningen.

Stk. 6

Udgifter ved prøveudtagning, forsendelse, analyse og test m.v. af stikprøver af fisk og fiskevarer, der modtages fra andre EU-lande, i henhold til de i stk. 5 nævnte retningslinier, påhviler de tilsynsførende myndigheder.

Stk. 7

Udgifter ved prøveudtagning, forsendelse, analyse og test m.v. af stikprøver af fisk og fiskevarer, der modtages fra andre EU-lande, i forbindelse med særlige problemer og overvågning af afgrænsede områder påhviler modtagervirksomheden.

Stk. 8

Fiskeritilsynet kan pålægge modtagervirksomheden selv at udtage og undersøge prøver af forsendelserne samt indsende resultatet af undersøgelserne til Fiskeritilsynet. Udgifter til sådanne undersøgelser afholdes af den pågældende virksomhed som et led i virksomhedens egenkontrol.

Indførsel fra tredjelande

Indførsel fra tredjelande

§ 7

Bestemmelserne i §§ 8-12 gælder også for fisk og fiskevarer, der indføres fra tredjelande med henblik på videreforsendelse til andre EU-lande.

§ 8

Fisk og fiskevarer må kun indføres fra et tredjeland, såfremt produkterne opfylder betingelserne i de til enhver tid gældende EU-regler om indførsel fra vedkommende tredjeland.

§ 9

Den, der indfører eller som formidler fisk og fiskevarer indført fra tredjelande, skal registreres i Fiskeritilsynet, og der skal betales for denne registrering.

Stk. 2

Anmodning om registrering, jf. bekendtgørelsens bilag 1, indsendes til Fiskeritilsynet.

§ 10

Indførsel af fisk og fiskevarer fra tredjelande må kun finde sted over de grænseovergangssteder, der er nævnt i bilag 4 til bekendtgørelsen.

Stk. 2

Importøren eller dennes repræsentant skal til den stedlige tilsynsmyndighed for vedkommende grænsekontrolsted, jf. bilag 4, fremsende en forudanmeldelse, der skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest 24 timer, for ferske fisk og fiskevarer dog senest 6 timer, forud for en indførsel. Forudanmeldelsen skal ske på den i bilag 5 anførte anmeldelsesblanket, med angivelse af grænseovergangssted og ankomsttidspunkt. Det meddelte ankomsttidspunkt skal være sammenfaldende med det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden gives mulighed for at genemføre kontrollen. Den lokale tilsynsmyndighed kan i forbindelse med forudanmeldelsen kræve, at forsendelsen kun må indføres over et nærmere angivet grænseovergangssted.

Stk. 3

Den forudanmeldelse, der er nævnt i stk. 2, skal fremsendes for hver enkelt forsendelse.

§ 11

Det dokument, der er beskrevet i bilag 5, udfærdiges for så vidt angår punkt 1 af importøren eller dennes repræsentant i 1 original og 2 kopier. Dokumentet udfærdiges på dansk og, såfremt bestemmelseslandet er et andet land end Danmark, endvidere på mindst et af bestemmelseslandets sprog.

Stk. 2

Ved grænseovergangsstedet udføres kontrol med det i bilag 5 nævnte dokument og de sundhedscertifikater, der kræves ved import til EU-medlemsstaterne fra udførselslandet, jf. modellen i bilag 6 eller det for det enkelte tredie-land gældende certifikat. Originalen af de medfølgende sundhedscertifikater afleveres til den stedlige tilsynsmyndighed og opbevarers i mindst 3 år på grænsekontrolstedet. Den stedlige tilsynsmyndighed udsteder på grundlag af en kopi, der medbringes af importøren eller dennes repræsentant, en bekræftet kopi af sundhedscertifikatet, der ledsager forsendelsen. Dokumentkontrollen udføres af den stedlige tilsynsmyndighed.

Stk. 3

For en del af forsendelserne kan der kræves iværksat identitetskontrol og fysisk, herunder organoleptisk, navnlig visuel, kontrol i henhold til de til enhver tid gældende EU-regler om kontrolfrekvenser eller efter bestemmelser fastsat af Fiskeritilsynet. Denne kontrol udøves af den stedlige tilsynsmyndighed fra grænsekontrolstedet.

Stk. 4

For en del af de i stk. 3 nævnte forsendelser kan der tillige udtages prøver til mikrobiologiske eller kemiske undersøgelser. Prøverne udtages af den stedlige tilsynsmyndighed efter retningslinier fastsat af Fiskeritilsynet.

Stk. 5

For fiskemel og fiskefoder udtages prøver til mikrobiologiske undersøgelser af alle forsendelser. Antallet af forsendelser, af hvilke der udtages prøver, kan nedsættes, når et vist antal prøver efter de mikrobiologiske undersøgelser viser sig at opfylde de gældende krav. Forsendelserne kan tilbageholdes, indtil resultaterne af undersøgelserne foreligger.

Stk. 6

Efter at den i stk. 2 nævnte dokumentkontrol og for en del af forsendelserne yderligere den i stk. 3 beskrevne identitets- og fysiske kontrol er gennemført, attesterer den stedlige tilsynsmyndighed originalen og de medfølgende kopier af det i bilag 5 nævnte dokument, for at forsendelsen i henseende til de veterinære krav kan overgå til fri omsætning inden for EU's område. Det originale dokument afleveres enten i Danmark eller i et andet EU-land til den stedlige myndighed, der er ansvarlig for, at forsendelsen i henseende til de toldmæssige krav kan overgå til frit forbrug inden for EU's område, og en attesteret kopi følger partiet, medens en kopi opbevares på grænsekontrolstedet.

Stk. 7

Forsendelser, af hvilke der er udtaget prøver i henhold til stk. 3-5, kan tillades videretransporteret, evt. i plomberet stand, ved påtegning af det i bilag 5 nævnte dokument. Sådanne forsendelser kan først frigives til fri omsætning, når resultatet af den gennemførte undersøgelse af de udtagne prøver viser sig at opfylde de gældende krav.

Stk. 8

Såfremt der foreligger eller er mistanke om en sundhedsmæssig risiko ved en importforsendelse, skal der udtages de fornødne prøver til nærmere undersøgelser. Forsendelsen kan tilbageholdes på et af den stedlige tilsynsmyndighed anvist lager, indtil resultatet foreligger.

§ 12

Udgifter i forbindelse med tilsyn med indførsel af fisk og fiskevarer fra tredjeland påhviler importøren eller dennes repræsentant. En forsendelse kan først overgå til fri omsætning inden for EU, når importøren har betalt tilsynsudgifterne eller har stillet den fornødne sikkerhed for betaling af disse.

Stk. 2

Betalingens størrelse fastsættes af Fiskeriministeriet.

Stk. 3

Den i stk. 1 nævnte betaling/sikkerhedsstillelse sker til den stedlige tilsynsmyndighed.

Stk. 4

Det i bilag 5 nævnte dokument udgør efter den stedlige tilsynsmyndigheds attestation også dokumentation for betalingen.

Regler for kontrol af tredjelandes produkter på frilagre, i

Regler for kontrol af tredjelandes produkter på frilagre, i

§ 13

Bestemmelserne i §§ 7-12 gælder også for fisk og fiskevarer, der indføres fra et tredjeland med henblik på oplægning i frizone, på frilager eller på toldoplag.

Stk. 2

Når de fisk og fiskevarer, der er nævnt i stk. 1, forlader en frizone, et frilager eller et toldoplag, gennemføres den kontrol, som er anført i §§ 7-12, og der udstedes dokumentation for kontrollens gennemførelse, jf. bilag 5.

§ 14

Forsendelse af de i § 13 nævnte fisk og fiskevarer, herunder forsendelse mellem 2 toldoplag, foregår under toldkontrol i et transportmiddel, der er forseglet af den stedlige told- eller tilsynsmyndighed, som underretter den kompetente tilsynsmyndighed på bestemmelsesstedet om transporten.

Stk. 2

Forsendelserne ledsages af den attesterede original af det i bilag 5 nævnte dokument og bekræftede kopier af de medfølgende sundhedscertifikater, jf. § 11.

§ 15

Indførsel af fisk og fiskevarer, der ikke opfylder kravene i EU-bestemmelser eller nationale bestemmelser, må kun finde sted efter den stedlige tilsynsmyndigheds tilladelse. En sådan tilladelse kan kun omfatte transport til eller mellem frizone, frilager eller toldoplag.

Stk. 2

Enhver transport og opbevaring af de fisk og fiskevarer, der er nævnt i stk. 1, må kun finde sted på en sådan måde, at der ikke opstår mulighed eller risiko for kontakt med, sammenblanding med eller smitteoverførsel til andre produkter. Forarbejdning af disse fisk og fiskevarer må ikke finde sted.

§ 16

Bortset fra proviant kan fisk og fiskevarer, der befinder sig om bord i fly eller skibe på vej mellem 2 tredjelande, og som mellemlander på eller anløber EU's område, på stikprøvebasis dokumentkontrolleres af den stedlige tilsynsmyndighed.

Stk. 2

Såfremt de varer, der er nævnt i stk. 1, omlades fra eet fly eller skib til et andet eller til et andet transportmiddel, skal den stedlige tilsynsmyndighed være underrettet herom med henblik på evt. kontrol af produkterne.

Stk. 3

Forsendes varerne ad landevej eller med jernbane, foretages kontrol af de medfølgende dokumenter ved grænseovergangsstedet.

Stk. 4

Såfremt varerne losses og oplægges midlertidigt det sted, hvor de er kommet ind i EU, foretager den stedlige tilsynsmyndighed dokument- og identitetskontrol og fastsætter en frist, inden for hvilken videreforsendelse skal finde sted.

Stk. 5

I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1-4, skal de originale veterinærdokumenter ledsage forsendelserne til tredjelandet.

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 17

Overtrædelse af § 3, stk. 2, § 4, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1-3, §§ 8-12 og 14-16 straffes med bøde eller hæfte.

§ 18

Bekendtgørelsen, der ikke gælder for Grønland, træder i kraft den 5. januar 1994.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 158 af 30. marts 1993 om samhandels- og indførselskontrol med fisk og fiskevarer ophæves med virkning fra den 28. februar 1994.


Fiskeriministeriet, den 23. december 1993, den 23. december 1993

/Bjørn Westh Morten Hansen/

Bilag 1

Anmodning om registrering i forbindelse med indførsel af fisk og fiskevarer

--------------------------------------------------------------------- Navn: SE-nr.: Adresse: Tlf.nr.: Fax nr.: Postnr.: By: --------------------------------------------------------------------- vil benytte nedenstående lageradresse ved indførsel: --------------------------------------------------------------------- Lager: Navn: SE-nr.: Adresse: Tlf.nr.: Fax nr.: Postnr.: By: Produktkategori: Afkryds på bagsiden --------------------------------------------------------------------- --------------------- -------------------------- dato Underskrift (anmelderen) Fremsendes til Fiskeritilsynet, Stormgade 2, 1470 København K. --------------------------------------------------------------------- Forbeholdt Fiskeritilsynet. --------------------------------------------------------------------- Indgået dato: Lageret er godkendt til opbevaring af de på bagsiden afkrydsede produktkategorier ................................................ Journalnr.: Underskrift --------------------------------------------------------------------- Oversigt over varegrupper med angivelse af kodenumre --------------------------------------------------------------------- Produktkategori Kodenr. --------------------------------------------------------------------~ Rå fisk, fersk eller Fersk, krebsdyr, ferske frossen indvolde K 1 ---------------------------------------------- Frossen rå fisk og rå frossen koldtvands krebsdyr K 2 --------------------------------------------------------------------- Forarbejdet fisk Kold- og varmrøget samt gravad fisk M 1 ---------------------------------------------- Letkonserverede fiske- produkter og caviar M 2 ---------------------------------------------- Færdigretter, surimi og snegle M 3 ---------------------------------------------- Koldtvands-krebsdyr, kogte, blancherede, med eller uden skal M 4 ---------------------------------------------- Varmtvands-krebsdyr, rå, kogte, blancherede, med eller uden skal M 5 ---------------------------------------------- Panerede fiske- produkter M 6 ---------------------------------------------- Tørret fisk, saltfisk, saltet rogn (råvare), og fiskemel (konsum) M 7 --------------------------------------------------------------------- Tun Tun, alle produkter O 1 --------------------------------------------------------------------- Bløddyr Muslinger, levende O 2 ---------------------------------------------- Muslinger, rå, frosne, kogte og anden tilberedning O 3 Østers, rå og al anden tilberedning --------------------------------------------------------------------- Returpartier alle varegrupper O 4 --------------------------------------------------------------------- Helkonserves og halvkonserves P --------------------------------------------------------------------- Fiskemel, fiskefoder R --------------------------------------------------------------------- Fiskeafskær, fiskeaffald, fiskeensilage, fiskeolie, petfood af fisk S --------------------------------------------------------------------- Bilag 2 Fiskeritilsynet Stormgade 2 1470 København K Telefon 33 96 30 00 Telefax 33 96 36 09 Importørens navn og adresse: Tlf.: Fax.: Importørens reg.nr. Anmeldelse af varer fra EU-lande af koderne M og O, jf. direktiv 89/662/EØF. Se skema på bagsiden. --------------------------------------------------------------------- Forsendelsens Produkt- Antal Antal Nettovægt pr. Kg i alt art kategori engros- detail- detailenhed enheder enheder pr. engros- enhed --------------------------------------------------------------------- Købsland Oprindelsesland --------------------------------------------------------------------- Hvilket firma er varen købt hos --------------------------------------------------------------------- Forventet ankomst --------------------------------------------------------------------- På hvilket frysehus/lager er partiet oplagt --------------------------------------------------------------------- .............................. ................................ dato Underskrift --------------------------------------------------------------------- Forbeholdt Fiskeritilsynet --------------------------------------------------------------------- Indgået dato: Journalnr.: --------------------------------------------------------------------~ Oversigt over varegrupper med angivelse af kodenumre --------------------------------------------------------------------- Produktkategori Kodenr. --------------------------------------------------------------------- Rå fisk, fersk eller Fersk, krebsdyr, ferske frossen indvolde K 1 ---------------------------------------------- Frossen rå fisk og rå frossen koldtvands krebsdyr K 2 --------------------------------------------------------------------- Forarbejdet fisk Kold- og varmrøget samt gravad fisk M 1 ---------------------------------------------- Letkonserverede fiske- produkter og caviar M 2 ---------------------------------------------- Færdigretter, surimi og snegle M 3 ---------------------------------------------- Koldtvands-krebsdyr, kogte, blancherede, med eller uden skal M 4 ---------------------------------------------- Varmtvands-krebsdyr, rå, kogte, blancherede, med eller uden skal M 5 ---------------------------------------------- Panerede fiske- produkter M 6 ---------------------------------------------- Tørret fisk, saltfisk, saltet rogn (råvare), og fiskemel (konsum) M 7 --------------------------------------------------------------------- Tun Tun, alle produkter O 1 --------------------------------------------------------------------- Bløddyr Muslinger, levende O 2 ---------------------------------------------- Muslinger, rå, frosne, kogte og anden tilberedning O 3 Østers, rå og al anden tilberedning --------------------------------------------------------------------- Returpartier alle varegrupper O 4 --------------------------------------------------------------------- Helkonserves og halvkonserves P --------------------------------------------------------------------- Fiskemel, fiskefoder R --------------------------------------------------------------------- Fiskeafskær, fiskeaffald, fiskeensilage, fiskeolie, petfood af fisk S --------------------------------------------------------------------- Bilag 3 Skema til månedlig indberetning af import fra EU-landene af produktkategorierne K, P, R, S og T, jf. direktiv 89/662/EØF Importørens navn: Adresse: Postnr. og by: Telefax: Telefon: Importørens reg.nr.: --------------------------------------------------------------------- Forsendelsens Produktkategori Kodenummer Kg ialt Købsland Oprindel- ankomstdato (netto) sesland --------------------------------------------------------------------- Skemaet skal fremsendes, selv om der i en måned ikke er modtaget varer. Se skema på bagsiden. Dato: Underskrift: ------------ ---------------------------------- Fiskeritilsynet Stormgade 2 1470 København K Tlf. 33 96 30 00 Fax 33 96 36 09 Oversigt over varegrupper med angivelse af kodenumre --------------------------------------------------------------------- Produktkategori Kodenr. --------------------------------------------------------------------- Rå fisk, fersk eller Fersk, krebsdyr, ferske frossen indvolde K 1 ---------------------------------------------- Frossen rå fisk og rå frossen koldtvands krebsdyr K 2 --------------------------------------------------------------------- Forarbejdet fisk Kold- og varmrøget samt gravad fisk M 1 ---------------------------------------------- Letkonserverede fiske- produkter og caviar M 2 ---------------------------------------------- Færdigretter, surimi og snegle M 3 ---------------------------------------------- Koldtvands-krebsdyr, kogte, blancherede, med eller uden skal M 4 ---------------------------------------------- Varmtvands-krebsdyr, rå, kogte, blancherede, med eller uden skal M 5 ---------------------------------------------- Panerede fiske- produkter M 6 ---------------------------------------------- Tørret fisk, saltfisk, saltet rogn (råvare), og fiskemel (konsum) M 7 --------------------------------------------------------------------- Tun Tun, alle produkter O 1 --------------------------------------------------------------------- Bløddyr Muslinger, levende O 2 ---------------------------------------------- Muslinger, rå, frosne, kogte og anden tilberedning O 3 Østers, rå og al anden tilberedning --------------------------------------------------------------------- Returpartier alle varegrupper O 4 --------------------------------------------------------------------- Helkonserves og halvkonserves P --------------------------------------------------------------------- Fiskemel, fiskefoder R --------------------------------------------------------------------- Fiskeafskær, fiskeaffald, fiskeensilage, fiskeolie, petfood af fisk S ---------------------------------------------------------------------

Bilag 4

Grænsekontrolsteder og grænseovergangssteder ved indførsel fra tredjelande

Grænseovergangssteder kan foretage dokumentkontrol og stikprøvevis (mobilt) identitets- og fysisk kontrol af fisk og fiskevarer fra tredjelande.

Grænseovergangsstederne er i det følgende angivet med kursiv for hvert grænsekontrolsted.

Grænsekontrolsteder ( ) kan foretage dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol af fisk og fiskevarer fra tredjelande samt stikprøvevis kontrol af fisk og fiskevarer fra EU-lande.

Esbjerg - Billund Airport

Fiskeriinspektoratet i Esbjerg

Auktionsgade 9

6700 Esbjerg

Tlf.nr. 75 12 20 55

Fax nr. 75 12 49 30

Fredericia

Fiskeriinspektoratet i Fredericia

Vesterballevej 1

7000 Fredericia

Tlf.nr. 75 94 44 00

Fax nr. 75 94 45 05

Frederikshavn - Hirtshals - Skagen

Fiskeriinspektoratet i Frederikshavn

Sandholm 10

9900 Frederikshavn

Tlf.nr. 98 43 42 55

Fax nr. 98 42 92 02

Fiskerikontrollen i Hirtshals

Norgeskajen

Postboks 118

9850 Hirthals

Tlf.nr. 98 94 10 96

Fiskerikontrollen i Skagen

Coasterkaj 9, I

Postboks 126

9990 Skagen

Tlf.nr. 98 44 13 81

Hanstholm

Fiskeriinspektoratet i Nykøbing Mors

N. A. Christensensvej 40

7900 Nykøbing Mors

Tlf.nr. 97 71 01 00

Fax nr. 97 71 01 61

Fiskerikontrollen i Hanstholm

Kai Lindbergsgade 71

7730 Hanstholm

Tlf.nr. 97 96 29 33

Fax nr. 97 96 29 34

Aalborg - Århus - Grenå

Fiskeriinspektoratet i Randers

Marsvej 4

8900 Randers

Tlf.nr. 86 44 89 11

Fax nr. 86 44 89 13

Fiskerikontrollen i Aalborg

Gasværksvej 7

9000 Aalborg

Tlf.nr. 98 12 46 85

Fiskerikontrollen i Grenå

Kystvejen 14

8500 Grenå

Tlf.nr. 86 32 04 18

København - Helsingør - Copenhagen Airport

Fiskeriinspektoratet i Roskilde

Langebjergvænget 11

4000 Roskilde

Tlf.nr. 46 75 46 00

Fax nr. 46 75 42 90

Rønne - Neksø

Fiskerikontrollen i Neksø

Sønder Hammer 14

3730 Neksø

Tlf.nr. 56 49 30 33

Fax nr. 56 49 42 49

Bilag 5

CERTIFIKAT TIL BEKRÆFTELSE AF VETERINÆRKONTROL AF PRODUKTER

DER FØRES IND I EU FRA TREDJELANDE

Alle rettelser eller udstregninger, der ikke er attesteret af den kompetente myndighed, gør dokumentet ugyldigt

  1. Oplysninger om det frembudte parti (1)

Grænsekontrolsted: ............................................... Oprindelsesland: ................................................. Afsendelsesland: ................................................. Afsender: ........................................................ Importør: ........................................................ Bestemmelsessted i EU: ........................................ (land, virksomhed, adresse) Bestemmelsestoldsted: ............................................ Transportmiddel Luft: rutenr.: .............................................. Land: registreringsnr.: ..................................... godsvognnr.: .......................................... Vand: skibsnavn og containernr.: ............................ plombenr.: ............................................ --------------------------------------------------------------------- KN-kode Varebe- Opbevarings- Antal kolli Bruttovægt Nettovægt skrivelse måde --------------------------------------------------------------------- I alt ---------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Produkternes Originalcertifikat Klarerer (fulde navn og Dato: forventede eller -dokument: adresse): ankomstdato og tidspunkt: nr. ............. ....................... Udstedelsesdato: . ....................... Udstedelsessted: . Udstedende myndighed: Underskrift: ......... --------------------------------------------------------------------- (1) Udfyldes af importøren eller dennes befuldmægtigede. 2. afgørelse om det frembudte parti (1) Løbenr.: ............................................................ --------------------------------------------------------------------- Overgang til fri omsætning i EU: Indførsel i EU under toldkontrol: Produkter egnet til konsum Produkter vederesendt til et Produkter egnet til foder andet tredjeland uden bestemt til: omladning (angiv tredjeland):.... .................................. Produkter oplagret i frizone (land og virksomhed) eller på frilager (angiv zone eller lager): Produkter egnet til farmaceutisk ................................. brug ................................. bestemt til: ................................. ................................. (land og virksomhed) Produkter oplagret på toldoplag Produkter uegnet til konsum og ................................. foder ................................. Produkter til anden teknisk ................................. behandling (angiv): ....................... Produkter videresendt til en Produkter til anden brug (angiv): medlemsstat med særlige krav (angiv land og virksomhed): ................................. ................................. --------------------------------------------------------------------- Afvist parti: Bestemmelse: tilbagesendes inden Årsag: den destrueres inden den: forarbejdes i henhold til artikel 4 i beslutning 93/13/EØF (angiv forarbejdningsvirksomhed): ................................. ................................. --------------------------------------------------------------------- --------------------------------- --------------------------------- Grænsekontrolstedets fulde navn: Kompetente myndighed Dato: ................................. Underskrift: ................................. (Navn med store bogstaver) (2) --------------------------------- --------------------------------- Bemærkninger Gennemført kontrol: kontrol af dokumenter kontrol af identitet fysisk kontrol Foretagne laboratorieundersøgelser: Resultater: Igangværende laboratorieundersøgelse: ---------------------------------------------------------------------

Den kompetente myndigheds plombenr. på grænsekontrolstedet:


(1) Udfyldes på den kompetente myndigheds ansvar. Det ikke gældende overstreges, og det gældende indrammes.

(2) Udfyldes af den kompetente myndighed på grænsekontrolstedet.

Bilag 6

MODEL TIL SUNDHEDSCERTIFIKAT

for fiskevarer bestemt til

Den Europæiske Union

Afsendelsesland: .................................................... Myndighed (1): ...................................................... Kontroltjeneste (1): ................................................ Sundhedscertifikatets referencenummer: .............................. I. IDENTIFIKATION AF FISKEVARERNE Varebeskrivelse: - Videnskabeligt navn: ......................................... - Tilstand(2) og behandlingsmåde: .............................. Emballagens art: ............................................... Antal kolli: ................................................... Nettovægt: ..................................................... Foreskreven opbevarings- og transporttemperatur: ............... II. FISKEVARERNES HERKOMST Adresse og nationalt autorisationsnummer på den/de tilvirknings- eller forarbejdningsvirksomhed/er, der er godkendt til udførsel af den kompetente myndighed: .................................... ................................................................. ................................................................. III. FISKEVARERNES DESTINATION Fiskevarerne forsendes fra ............................................................ (afsendelsessted) til ............................................................ (bestemmelsesland og -sted) med følgende transportmiddel: Afsenders navn og adresse: ..................................... ................................................................ Modtagers navn og bestemmelsesstedets adresse: ................. ................................................................ ................................................................ ------------------- (1) Navn og adresse. (2) Levende med henblik på direkte konsum, tilvirket, forarbejdet osv.

IV. SUNDHEDSERKLÆRING

Undertegnede officielle inspektør attesterer nedenstående:

  1. Ovennævnte fiskevarer er blevet håndteret, tilvirket eller forarbejdet, mærket, oplagret og transporteret på betingelser, der mindst svarer til dem, der er fastsat i Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer.
  1. Når der er tale om frosne eller forarbejdede, toskallede bløddyr, kommer bløddyrene fra produktionszoner, som er underkastet betingelser, der mindst svarer til dem, som er fastsat i Rådets direktiv 91/492/EØF af 15. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af levende toskallede bløddyr. Udfærdiget i ....................... den .......................... .............................. (Den officielle inspektørs underskrift) ....................................... (Navn med store bogstaver, titel og stilling)

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993
Bekendtgørelse om samhandels- og indførselskontrol med fisk og fiskevarer (* 1) (Importbekendtgørelse) | TheLawyer.sh