Bekendtgørelse om pension m.v. til borgmestre og amtsborgmestre m.fl.
BEK nr 1169 af 23/12/1993
§ 1
Borgmestre i primærkommuner, magistratsmedlemmer i Aalborg, Odense og Århus Kommuner, amtsborgmestre, overborgmesteren og borgmestre i Københavns Kommune samt formænd for det tidligere hovedstadsråd - i det følgende alle benævnt borgmestre - er berettiget til egenpension, efterløn (eftervederlag), understøttelse og tillæg efter reglerne i §§ 2 - 8. Formanden for Københavns Borgerrepræsentation er berettiget til efterløn (eftervederlag) og understøttelse efter tilsvarende regler.
Ægtefællen efter en borgmester er berettiget til ægtefællepension, efterindtægt, understøttelse og tillæg efter reglerne i §§ 8-10. Ægtefællen efter formanden for Københavns Borgerrepræsentation er berettiget til efterindtægt og understøttelse efter tilsvarende regler.
En borgmesters børn under 21 år er berettiget til understøttelse, efterindtægt, børnepensionstillæg og børnepension efter reglerne i §§ 8, 10 og 11. Børn under 21 år efter en afdød formand for Københavns Borgerrepræsentation er berettiget til understøttelse og efterindtægt efter reglerne i §§ 8 og 10. Egenpension
§ 2
Egenpension til en borgmester svarer til den til enhver tid gældende egenpension til en tjenestemand i staten, jf. § 6, stk. 1, i lov om tjenestemandspension, hvis pensionsalder og aflønning (lønramme) svarer til borgmesterens pensionsalder og vederlagsmæssige lønramme, jf. bekendtgørelse nr. 1168 af 23. december 1993 om vederlag m.v. til borgmestre og amtsborgmestre m.fl.
§ 3
Ydelse af egenpension er betinget af en funktionstid som borgmester på mindst 8 år, jf. dog stk. 4 og 5.
Funktionstiden er den tid, hvori den pågældende efter valg i henhold til § 6 i lov om kommunernes styrelse eller § 5 i lov om Københavns kommunes styrelse har varetaget borgmesterhvervet. I funktionstiden medregnes endvidere varetagelse af hvervet i henhold til § 7, stk. 3, § 15, stk. 5, eller § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse eller § 27, stk. 2, § 34, stk. 4, eller § 53 a, stk. 3, i lov om Københavns kommunes styrelse.
En borgmesters pensionsalder beregnes efter funktionstiden som borgmester således: --------------------------------------------------------------------- Funktionstid Pensions- alder --------------------------------------------------------------------- 8 år indtil 10 år omregnes til 28 år 10 år indtil 12 år omregnes til 30 år 12 år indtil 14 år omregnes til 31 år 14 år indtil 16 år omregnes til 33 år 16 år indtil 18 år omregnes til 34 år 18 år indtil 20 år omregnes til 36 år 20 år og derover omregnes til 37 år
Fratræder borgmesteren med kommunalbestyrelsens tilladelse på grund af sygdom, der ifølge lægelig dokumentation er til hinder for en fortsat varetagelse af borgmesterhvervet, eller afgår borgmesteren ved døden, medregnes hele den valgperiode, i hvilken fratræden eller dødsfaldet sker, i funktionstiden.
Valgperioden fra den 1. april 1978 til den 31. december 1981 medregnes i funktionstiden som 4 år.
Funktionstiden i flere borgmesterhverv sammenlægges.
§ 4
Egenpension beregnes efter det sidst ydede borgmestervederlag til den pågældende.
Såfremt en borgmester har varetaget flere borgmesterhverv, beregnes egenpensionen efter det til den pågældende sidst ydede vederlag for det højst indplacerede borgmesterhverv.
I de tilfælde, hvor en borgmester har været borgmester i flere kommuner, fordeles udgiften til borgmesterpension mellem kommunerne i forhold til borgmesterens funktionstid i de pågældende kommuner og uden hensyntagen til borgmesterens vederlagsmæssige indplacering. Udgiftsberegningen og udbetalingen forestås af den kommune, hvori den pågældende borgmester sidst har været i funktion.
§ 5
Egenpensionen til en borgmester udbetales den 1. i måneden efter det fyldte 60. år. Såfremt den pågældende får tilkendt social førtidspension som følge af nedsat erhvervsevne på grund af helbredsmæssige forhold, udbetales pensionen dog fra samme tidspunkt som førtidspensionen.
Til egenpensionister ydes indtil det 67. år et tillæg efter reglerne i § 6, stk. 3, i lov om tjenestemandspension. Egenpensionen ydes i øvrigt efter de regler, der gælder for egenpension m.v. til tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemandspension.
§ 6
Der kan ikke samtidig oppebæres pension efter reglerne i denne bekendtgørelse og efterløn (eftervederlag) efter § 7. Den pågældende kan vælge mellem pension og efterløn (eftervederlag).
Der kan ikke samtidig oppebæres pension m.v. efter denne bekendtgørelse og vederlag efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1168 af 23. december 1993 om vederlag m.v. til borgmestre og amtsborgmestre m.fl. Den pågældende kan vælge mellem pension m.v. og vederlag. Efterløn (Eftervederlag)
§ 7
Efterløn (eftervederlag) til en borgmester ydes med et beløb, der for hvert påbegyndt hele år, funktionstiden har varet, svarer til 11/2 gange det sidst ydede månedlige borgmestervederlag, dog højst svarende til 12 gange det sidst ydede månedlige borgmestervederlag.
Den del af efterlønnen (eftervederlaget) efter stk. 1, der højst svarer til 6 gange det sidst ydede månedlige borgmestervederlag, forfalder til udbetaling den 1. i måneden efter, at hvervet fratrædes. Eventuel efterløn (eftervederlag) herudover udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden efter ophør af borgmestervederlæggelsen. Hver udbetaling svarer til det sidst ydede månedlige borgmestervederlag. Den sidste udbetaling kan dog udgøre 11/2 gange det sidst ydede månedlige borgmestervederlag. Understøttelse
§ 8
Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde med Indenrigsministeriets tilladelse beslutte at yde understøttelse til en tidligere borgmester, der ikke på understøttelsestidspunktet modtager egenpension.
Efter stk. 1 kan der endvidere ydes understøttelse til ægtefællen efter en afdød borgmester. Såfremt der ikke efterlades en ægtefælle, indtræder borgmesterens børn under 21 år i den eventuelle ret efter 1. pkt. Ægtefællepension
§ 9
Ægtefællen efter en borgmester eller en tidligere borgmester er berettiget til ægtefællepension, såfremt den afdøde borgmester har opnået en funktionstid på mindst 8 år, jf. § 3.
Ægtefællepension efter stk. 1 kan dog kun ydes til ægtefællen efter en borgmester eller en tidligere borgmester, hvis ægteskabet blev indgået:
- før den afdøde borgmester var fyldt 65 år og
- mindst 3 måneder inden dødsfaldet.
Stk. 2, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse.
Til ægtefællepensionister ydes indtil det 67. år et tillæg efter reglerne i § 12, stk. 2, i lov om tjenestemandspension. Ægtefællepension ydes i øvrigt efter de regler, der gælder for ægtefællepension i henhold til kapitel 3 i lov om tjenestemandspension. Efterindtægt
§ 10
Ægtefællen efter en borgmester, der ved sin død fungerede som sådan, er berettiget til efterindtægt. Efterindtægten svarer til 3 gange det sidst ydede månedlige borgmestervederlag og forfalder til udbetaling ved borgmesterens død.
Ægtefællen efter en borgmester, der ved sin død oppebar egenpension eller understøttelse, er berettiget til efterindtægt. Efterindtægten svarer til 3 gange den sidst ydede månedlige borgmesterpension eller understøttelse og forfalder til udbetaling ved borgmesterens død.
Såfremt borgmesteren ikke efterlader sig ægtefælle, tilfalder retten efter stk. 1 og 2 borgmesterens børn under 21 år. Børnepension
§ 11
Så længe en tidligere borgmester oppebærer egenpension, jf. §§ 2 og 5, er den pågældendes børn under 21 år berettiget til børnepensionstillæg.
Når en borgmester afgår ved døden, bliver den pågældendes børn berettiget til børnepension, såfremt borgmesteren har opnået en funktionstid på mindst 8 år, jf. § 3.
Børnepensionstillæg og børnepension ydes i øvrigt efter de regler, der gælder for børnepensionstillæg og børnepension i henhold til lov om tjenestemandspension. Særlige regler, når den pensionsberettigede er tjenestemand i staten m.v.
§ 12
En borgmester, der oppebærer egenpension efter lov om tjenestemandspension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre, lov om valg til Folketinget samt lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet eller fra en stilling i en kommune, et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed eller fra en statsgaranteret pensionskasse, får nedsat egenpensionen som borgmester.
Borgmesterpensionen med eventuelle tillæg efter § 5, stk. 2, og § 13, stk. 2 og 4, nedsættes med halvdelen af det eller de pensionsbeløb, borgmesteren i øvrigt har krav på. Nedsættelsen kan dog aldrig overstige halvdelen af borgmesterpensionen med eventuelle tillæg efter § 5, stk. 2, og § 13, stk. 2 og 4. Såfremt den samlede egenpension med tillæg, der herefter ville tilkomme den pågældende, overstiger den højest opnåelige egenpension i henhold til lov om tjenestemandspension med eventuelle tillæg efter lovens § 6, stk. 3, og §§ 40 - 43, nedsættes borgmesterpensionen med det overskydende beløb.
Tilkommer der en pensioneret borgmester løn eller vederlag fra en stilling, der berettiger til pension som angivet i stk. 1, nedsættes borgmesterpensionen med eventuelle tillæg efter § 5, stk. 2, og § 13, stk. 2 og 4, ligeledes efter reglerne i stk. 2, dog således at lønnen eller vederlaget træder i stedet for pensionen ved beregningen af nedsættelsen, og således at den pensionsgivende løn, det pensionsgivende vederlag sammenlagt med borgmesterpensionen med tillæg ikke kan overstige den højeste pensionsgivende tjenestemandsløn.
Såfremt en efterlevende ægtefælle efter en borgmester har krav på ægtefællepension efter de i stk. 1 nævnte regler, nedsættes ægtefællepensionen hidrørende fra borgmesterhvervet samt eventuelle tillæg efter § 9, stk. 4, og § 13, stk. 2 og 4, med halvdelen af det eller de pensionsbeløb, ægtefællen i øvrigt har krav på. Nedsættelsen kan dog aldrig overstige halvdelen af ægtefællepensionen med tillæg efter § 9, stk. 4, og § 13, stk. 2 og 4. Overstiger den samlede ægtefællepension, der herefter ville tilkomme den pågældende, den højeste ægtefællepension, der kan opnås i henhold til lov om tjenestemandspension samt tillæg efter lovens § 12, stk. 2, og §§ 40 - 43, nedsættes ægtefællepensionen hidrørende fra borgmesterhvervet med det overskydende beløb.
Nedsættelse af pension efter stk. 2 - 4 foretages kun i det omfang, tilsvarende nedsættelse i de pensionsbeløb, som den pågældende i øvrigt måtte have krav på, ikke foretages i henhold til de for udbetalingen af nævnte pensionsbeløb gældende bestemmelser om pensionsbegrænsning som følge af pension hidrørende fra borgmesterhvervet. Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 13
Pensioner efter §§ 2 og 9, der er påbegyndt udbetalt pr. 31. december 1993, jf. dog § 14, omberegnes pr. 1. januar 1994 efter bestemmelserne i § 6 henholdsvis § 12, stk. 1 og 2, i lov om tjenestemandspension.
Til de pr. 31. december 1993 allerede pensionerede, jf. dog § 14, hvor pensionsberegningen efter stk. 1 medfører et fald i pensionen, ydes personlige tillæg efter de nærmere regler herom i §§ 40 - 43 i lov om tjenestemandspension.
Til de pr. 31. december 1993 allerede pensionerede, jf. dog § 14, hvor pensionsberegningen efter stk. 1 medfører en stigning i pensionen, udmøntes stigningen gradvist efter de nærmere regler herom i §§ 40 - 43 i lov om tjenestemandspension.
Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse for pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår første gang i perioden 1. januar 1994 - 31. december 2001, jf. i øvrigt de nærmere regler herom i §§ 40 - 43 i lov om tjenestemandspension.
§ 14
Pensioner til borgmestre m.fl., der er pensioneret m.v. inden den 1. januar 1985, omberegnes pr. 1. januar 1994 som anført i § 13, stk. 1. For pensionister, der ikke er fyldt 67 år, fastsættes et tillæg i henhold til § 5, stk. 2, henholdsvis § 9, stk. 4. Efter fradrag af det således beregnede tillæg indplaceres pensionen på grundlag af pensionsalderen på det skalatrin, hvor pensionen ligger nærmest under den beregnede pension. Forskellen udlignes med et personligt tillæg som anført i § 13, stk. 2. For pensionister, der er fyldt 67 år senest den 1. december 1993, foretages en tilsvarende omberegning af det pr. 31. december 1993 udbetalte pensionsbeløb.
§ 15
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.
Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 669 af 20. december 1984 om pension m.v. til borgmestre og amtsborgmestre m.fl., som ændret ved bekendtgørelse nr. 754 af 4. december 1989, ophæves. Bestemmelserne i §§ 5, 7, 9, 10 og § 13, stk. 2, i den pågældende bekendtgørelse skal dog fortsat - i stedet for de tilsvarende regler i denne bekendtgørelse og de nye bestemmelser om børnepension - finde anvendelse i forhold til en borgmester, der inden den 1. januar 1994 har opnået ret til ydelse af egenpension.
Såfremt en borgmester, der inden den 1. januar 1994 har opnået ret til ydelse af egenpension, er i funktion efter den 1. januar 1994, kan den pågældende senest den 1. juli 1994 skriftligt meddele kommunalbestyrelsen, at vedkommende ikke ønsker, at de foran i stk. 2, 2. pkt., nævnte bestemmelser i den tidligere bekendtgørelse skal finde anvendelse. I så fald ydes pension m.v. efter reglerne i denne bekendtgørelse.
En borgmester, der er valgt pr. 1. januar 1994, og som inden denne dato har opnået en funktionstid på mindst 4 år, jf. § 3, men som ikke har opnået ret til ydelse af egenpension, kan beslutte, at de i stk. 2, 2. pkt., nævnte bestemmelser skal finde anvendelse i forhold til den pågældende i stedet for de tilsvarende regler i denne bekendtgørelse og de nye bestemmelser om børnepension, dog således at pensionsberegningen, jf. § 2, skal ske på grundlag af borgmesterens vederlagsmæssige lønramme i henhold til bekendtgørelse nr. 668 af 20. december 1984, som ændret ved bekendtgørelse nr. 768 af 4. december 1989 og ved bekendtgørelse nr. 45 af 25. januar 1990. Beslutningen herom skal meddeles kommunalbestyrelsen skriftligt senest den 1. juli 1994.
Hvis en borgmester, der den 1. januar 1994 oppebærer egenpension som borgmester, senere vælges til borgmester, suspenderes pensionsudbetalingerne, indtil borgmesteren fratræder hvervet. Ved beregningen af funktionstiden medregnes funktionstiden i det nye hverv. Den pågældende borgmester kan inden 6 måneder efter tiltrædelsen af hvervet som borgmester skriftligt meddele kommunalbestyrelsen, at den pågældende ved sin fratræden ønsker at modtage pension m.v. efter reglerne i denne bekendtgørelse.
pre_paragraph I henhold til § 34 i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 22. juni 1993, og § 26 og § 36 i lov om Københavns kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 22. juni 1993, samt § 3 i lov om ophævelse af et hovedstadsråd, jf. lov nr. 191 af 29. marts 1989, fastsættes:
Indenrigsministeriet, den 23. december 1993, den 23. december 1993
/Birte Weiss Henrik Grunnet/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993