Bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

Vedtægtsbestemmelser skal være i overensstemmelse med bilag 1.

Skolen skal råde over egnede lokaler, inventar m.v. Følgende betingelser skal være opfyldt:

1. Undervisnings-, kostforplejnings- og opholdsarealer og elevværelser skal svare til det planlagte antal elever og den planlagte undervisning.

1. Der skal være mindst 2 familieboliger til forstander og heltids- og kvotalærere. Forstanderen skal så vidt muligt bebo den ene.

1. Elevværelser og boliger skal være i umiddelbar tilknytning til undervisnings-, kostforplejnings- og opholdsarealerne.

Skolens etableringsbudget og driftsbudget skal dokumentere, at udgiften pr. årselev til renter og afdrag af lån samt leje af bygninger og arealer, leasing af nødvendigt inventar, ejendomsskatter mv. ikke overstiger 10.000 kr. efter fradrag af faste lejeindtægter, renteindtægter af bunden kapital og lignende. Ved beregningen forudsættes 90 pct. belægning i 40 uger.

Betingelser for statstilskud

Betingelser for statstilskud

Skoleåret går fra den 1. august til den 31. juli. Skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, skal have mindst 24 årselever i skoleåret eller som gennemsnit af dette skoleår og de 2 foregående skoleår.

Nye skoler, der ikke har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, skal have mindst 24 årselever i finansåret.

Har skolen mindre end 36 ugers undervisning i et skoleår/finansår, nedsættes kravet i forholdet mellem antal undervisningsuger og 36.

Årselevtallet er summen af elever i de enkelte undervisningsuger i skoleåret/finansåret divideret med 40. Elever på kursusuger, der går fra et skoleår/finansår til et andet, medregnes i det år, som skolen vælger.

Elever medregnes i årselevtallet med det antal hele uger, de deltager. På kurser og kursusuger på mindre end 7 døgn medregnes elever kun, hvis de har deltaget i hele kurset/kursusugen.

For at kunne medregnes i årselevtallet skal eleverne opfylde lovens betingelser om alder og skolegang.

Elever på efterskoler kan medregnes i årselevtallet, selv om de er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, hvis opholdet er anbefalet af pædagogisk-psykologisk eller den kommunale ungdomsvejledning i elevens tidligere skolekommune.

På folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler må elever, der ikke bor på skolen (dagelever) højst udgøre 15 pct. af årselevtallet beregnet i henhold til § 9. For husholdningsskoler og håndarbejdsskoler kan ministeriet i særlige tilfælde godkende, at dagelever udgør mere end 15 pct.

På efterskoler kan dagelever kun medregnes i årselevtallet med ministeriets godkendelse.

Begrænsningen i stk. 1 og 2 gælder ikke Borups Højskole, Diakonhøjskolen, Holte-Hus Efterskole, Suhrs Husholdningsskole og Frederiksberg Husholdningsskole.

Dagelever medregnes i årselevtallet med 70 pct., dog med 100 pct. på Borups Højskole.

Elever på kurser/kursusuger, der varer mindre end 7 døgn, jf. § 12, medregnes i årselevtallet med følgende procentsatser: 1) Kurser/kursusuger på 4 døgn ............. 60 pct. 2) Kurser/kursusuger på 4 1/2 døgn ......... 70 pct. 3) Kurser/kursusuger på 5 døgn ............. 80 pct. 4) Kurser/kursusuger på mindst 5 1/2 døgn .. 100 pct. Mindste elevbetaling

Den mindste ugentlige elevbetaling (bruttobetaling) skal være i overensstemmelse med bilag 2.

Elevbetalingen omfatter ikke beløb, der opkræves individuelt.

Skolen kan i særlige tilfælde fritage eleven for indtil halvdelen af elevbetalingen. Kurserne

Hvert kursus skal vare mindst 4 sammenhængende døgn. Det samme gælder første eller sidste kursusuge af kurser på mindst 12 uger.

Kurser og kursusuger skal indeholde følgende antal hele undervisningsdage: 1) Kurser/kursusuger på 4 døgn ............ 4 dage 2) Kurser/kursusuger på 4 1/2 døgn ........ 4 1/2 dage 3) Kurser/kursusuger på mindst 5 døgn ..... 5 dage

Kurset skal gennemføres med mindst de samme 10 elever.

Kurset skal gennemføres med et flertal af elever, der er danske statsborgere. Flertallet skal opnås af elever, der deltager i hele kurset. Med danske statsborgere sidestilles sydslesvigere med tilknytning til det danske mindretal, personer med ubegrænset opholdstilladelse, personer, der modtager eller har modtaget integrationsbistand fra Dansk Flygtningehjælp eller familiesammenføres med sådanne personer, samt de statsborgere i andre EU-medlemsstater, der efter EF-retten sidestilles med danske statsborgere.

Kravet i stk. 2 gælder ikke for Den internationale Højskole og Tinglev Efterskole.

Køkkenlederuddannelsens første kursus skal påbegyndes med mindst 15 elever.

Kursusplanen omfatter alle kurser i skoleåret. Den udarbejdes før skoleåret, og ændringer indarbejdes undervejs.

For hvert kursus anføres begyndelsesdato og -tidspunkt, slutdato og -tidspunkt samt antal kursusuger. Planen skal i øvrigt indeholde oplysninger i overensstemmelse med § 15.

Det enkelte kursus kan afbrydes af perioder på hver højst 12 uger.

På kurser, der varer mindst 12 uger, kan følgende dage indgå i kursusperioden, selv om der ikke er undervisning, hvis eleverne har adgang til fuldt ophold:

1. Storebededag, Kristi himmelfartsdag og grundlovsdag.

1. Påske- og pinsehelligdage, hvis onsdag før og tirsdag efter påske og fredag før og tirsdag efter pinse er undervisningsdage.

På kurser, der varer mindst 12 uger, kan indtil 4 enkelte undervisningsdage i hvert skoleår flyttes til andre uger.

På kurser, der varer mindst 12 uger, kan pædagogisk tilrettelagte ekskursioner med overnatning uden for skolen udgøre højst 1/10 af kursustiden, dog højst 14 dage ad gangen.

Undervisningsplanen beskriver det enkelte kursus. Planen udarbejdes før kurset, og ændringer indarbejdes undervejs. Planen skal i øvrigt indeholde oplysninger i overensstemmelse med § 17.

Fag, faggrupper, pædagogisk tilrettelagte ekskursioner, studieture, lejrskoleophold og erhvervspraktik samt den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskoleformen beskrives indholdsmæssigt og ved angivelse, eventuelt i form af tjenesteplan, af timetal og af de lærere, der varetager opgaverne.

Et fag eller en faggruppe må højst omfatte 2/3 af undervisningstiden for den enkelte elev, medmindre faget eller faggruppen er af bred almendannende karakter.

Mindst 1/4 af undervisningstimerne skal varetages af skolens forstander, heltidslærere og kvotalærere.

Undervisningen tilrettelægges for danske elever. Hvis der anvendes andet undervisningssprog end dansk, skal det begrundes, og eleverne skal ved tilmeldingen oplyses om, at undervisningssproget ikke er dansk. Dette gælder ikke de skoler, der er nævnt i § 13, stk. 3. Skolernes indberetninger vedrørende tilskud

Efter drøftelse med skoleformernes foreninger udarbejder ministeriet skemamateriale til brug for de oplysninger, skolerne skal meddele til beregning af tilskud. Ministeriet fastsætter frister for indsendelse af oplysningerne.

Udbetaling af tilskud eller forskud kan standses, hvis frister eller krav til oplysninger ikke overholdes.

Har skolen indgivet begæring om konkurs eller betalingsstandsning, eller er der i øvrigt fare for, at skolevirksomheden må indstilles, skal bestyrelsen straks underrette Undervisningsministeriet.

Giver underretningen ikke rimelig sikkerhed for fortsat skolevirksomhed, og tilvejebringer bestyrelsen ikke sådan sikkerhed inden en frist, som ministeriet fastsætter, kan udbetaling af tilskud eller forskud betinges af garanti fra et pengeinstitut for tilbagebetaling af de udbetalte beløb. Tilskud til nye skoler

Tilskud kan udbetales, når skolen har opnået 24 årselever og har afholdt enten 1 kursus på 20 uger eller 2 kurser på hver 12 uger. Tilskud kan dog udbetales tidligere, hvis et pengeinstitut stiller garanti for tilbagebetaling af de udbetalte beløb. Tilskud til kombinerede skoler

Til skoler, der er kombineret med en anden fri kostskole, ydes driftstilskud i henhold til kapitel 3 til hver skoleform for sig.

Bygningstilskud i henhold til kapitel 4 ydes til begge skoleformer under eet.

Til frie kostskoler, der er kombineret med en fri grundskole, ydes driftstilskud i henhold til kapitel 3.

Bygningstilskud i henhold til kapitel 4 ydes til begge skoleformer under eet, hvis skolen er blevet kombineret før den 1. januar 1992.

Til frie kostskoler, der er kombineret med et privat gymnasium, studenter- eller hf-kursus, ydes driftstilskud i henhold til kapitel 3.

Bygningstilskud i henhold til kapitel 4 ydes ikke.

Til frie kostskoler, der er kombineret med et husholdnings- eller håndarbejdsseminarium, ydes driftstilskud i henhold til kapitel 3.

Bygningstilskud i henhold til kapitel 4 ydes forholdsmæssigt efter ministeriets bestemmelse.

Driftstilskud

Driftstilskud

Skoletilskud ydes med lige store beløb til alle skoler inden for de enkelte skoleformer, jf. dog §§ 26-28.

Skoletilskud nedsættes med en procentdel af den del af følgende bruttoindtægter i det andet kalenderår før finansåret, der overstiger et grænsebeløb:

1. Indtægter fra kurser, der ikke er omfattet af loven.

1. Indtægter fra udlejning af bygninger og lokaler og arealer, dog ikke udlejning af boliger til ansatte.

Procentdel og grænsebeløb er fastsat i bilag 3.

Skoletilskud nedsættes for husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, hvor ministeriet har godkendt, at dagelever udgør mere end 15 pct. af årselevtallet, jf. § 8.

Nedsættelsen udgør den samme procentdel af 100.000 kr., som dagelevtallet overstiger 15 pct. af årselevtallet.

For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, nedsættes skoletilskud forholdsmæssigt, hvis årselevtallet er mindre end 24 årselever i det skoleår, der slutter i året før finansåret eller som gennemsnit af dette og de 2 foregående skoleår.

For nye skoler, der ikke har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, nedsættes skoletilskud forholdsmæssigt, hvis årselevtallet er mindre end 24 årselever i finansåret.

Tilskud anvises kvartalsvis forud og reguleres kun for skoler omfattet af § 28, stk. 2. Regulering sker ved førstkommende tilskudsudbetaling. Taxametertilskud

Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, ydes taxametertilskud på grundlag af skolens årselevtal i dette skoleår og skolens lærerlønfaktor samt en justeringsfaktor, der bringer de beregnede tilskud i overensstemmelse med bevillingen.

Tilskud anvises månedsvis forud og reguleres i slutningen af finansåret ud fra halvdelen af takstbeløbet på finansloven og forskellen i årselevtal mellem det skoleår, der slutter i finansåret, og skoleåret før. Regulering sker ved førstkommende tilskudsudbetaling.

Til nye skoler, der ikke har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, ydes taxametertilskud på grundlag af skolens forventede årselevtal i finansåret og skoleformens gennemsnitlige skalaløn samt en justeringsfaktor, der bringer de beregnede tilskud i overensstemmelse med bevillingen.

Tilskud anvises månedsvis forud og reguleres efter udløbet af finansåret ud fra hele takstbeløbet på finansloven og forskellen mellem det forventede og det opnåede årselevtal i finansåret. Regulering sker ved førstkommende tilskudsudbetaling. Lærerlønfaktoren

Skolens gennemsnitlige skalaløn opgøres på grundlag af skolens lærertal og lønsum i det skoleår, der slutter i året før finansåret. For nye skoler, der ikke har været i virksomhed i hele dette skoleår, anvendes skoleformens gennemsnitlige skalaløn.

Ved beregningen indgår stedtillæg for heltidslærere og kvotalærere.

Skoleformens gennemsnitlige skalaløn er summen af skolernes lønsum divideret med summen af skolernes lærertal.

Skolens lærerlønfaktor er forholdet mellem skolens og skoleformens gennemsnitlige skalaløn.

Lærerlønfaktoren indgår med den vægt, der er fastsat i bilag 4.

Skolens lærertal beregnes sådan:

1. Heltidslærere, herunder vikarer, indgår på skalatrin i overensstemmelse med ministeriets indplacering. Lærere, der har været aflønnet i 5 år på skalatrin 44, betragtes som indplaceret på skalatrin 46.

1. Kvotalærere, herunder vikarer, omregnes til heltidslærere i forhold til deres beskæftigelsesgrad og indgår på skalatrin i overensstemmelse med ministeriets indplacering.

1. Summen af timelærertimer omregnes til heltidslærerstillinger, som indgår med den gennemsnitlige udbetalte løn pr. lærer.

1. Forstandere medregnes ikke.

Ændres den lønmæssige lønplacering for heltidslærere og kvotalærere i løbet af året, anvendes det skalatrin, som læreren var indplaceret på ved årets slutning eller ansættelsens ophør.

Heltidslærere og kvotalærere, der ikke har været ansat i hele skoleåret, medregnes forholdsmæssigt efter det antal halve måneder, de har været ansat.

Heltidslærere og kvotalærere på håndarbejdsskoler kombineret med et håndarbejdsseminarium indgår i overensstemmelse med deres aflønning som lærere ved seminariet, hvis de har hovedbeskæftigelse der.

Ved beregning af lærertallet forudsættes det, at skolen har mindst det antal heltidslærere og kvotalærere, jf. § 34, pr. årselev, der er fastsat i bilag 4.

For skoler med færre lærere, forhøjes lærertallet med de manglende (skyggelærere), som betragtes som indplaceret på det skalatrin, der er fastsat i bilag 4. For skoler med flere lærere udgår de overskydende lavest indplacerede, som betragtes som indplaceret på det skalatrin, der er fastsat i bilag 4. Driftstilskud til nye skoler

Til nye skoler, der begynder virksomhed i finansåret, og som ikke er godkendt i så god tid, at de har kunnet indsende oplysninger til beregning af skoletilskud og taxametertilskud inden for fristen, jf. § 18, ydes driftstilskud ud fra forventet antal årselever i finansåret og takstbeløbet på finansloven.

Tilskud anvises månedsvis forud og reguleres efter udløbet af finansåret ud fra hele takstbeløbet på finansloven og forskellen i det forventede og opnåede årselevtal i finansåret. Regulering sker ved førstkommende tilskudsudbetaling.

Til nye skoler, der begynder virksomhed i finansåret, og som har indsendt oplysninger til beregning af skoletilskud og taxametertilskud inden for fristen, jf. § 18, ydes skoletilskud, evt. forholdsmæssigt, samt taxametertilskud ud fra forventet antal årselever i finansåret og skoleformens gennemsnitlige skalaløn.

Tilskud anvises månedsvis forud. Taxametertilskud reguleres efter udløbet af finansåret ud fra hele takstbeløbet på finansloven og forskellen i det forventede og opnåede årselevtal i finansåret. Regulering sker ved førstkommende tilskudsudbetaling.

Bygningstilskud

Bygningstilskud

Der ydes tilskud med 85 pct. af følgende udgifter:

1. Renter af lån til finansiering af etableringsudgifter pålagt af en offentlig myndighed.

1. Renter af lån ved pant i skolens faste ejendomme. Lånet skal være godkendt af ministeriet.

1. Udgifter til faste lejemål, som ministeriet har godkendt før den 1. januar 1994.

Lån omfattet af § 38, stk. 1, nr. 2, er:

1. Statslån.

1. Lån i realkreditinstitutioner.

1. Faste lån i banker, sparekasser og lignende institutioner.

1. Sælgerpantebreve i forbindelse med overgang til selveje.

Lånet skal være:

1. sikret ved pant inden for 5/6 af den godkendte eller fastsatte værdi af skolens faste ejendomme til undervisningsbrug og beboelse for skolens elever og personale og

1. optaget til finansiering af investeringer, som ministeriet har godkendt.

En skole kan inden for et finansår få godkendt lån i henhold til § 38, stk. 1, nr. 2, på højst 1 mio. kr. til hel eller delvis dækning af udgifter til byggeri, ombygningsarbejder, forbedringer og ejendomskøb. For boliger kan tilskud fastsættes under hensyntagen til indtægter fra boligen.

Godkendelse forudsætter, at skolens driftsbudget opfylder betingelserne i § 4.

Godkendelse sker kun undtagelsesvis for skoler, der har været i virksomhed i mindre end 5 år.

Bygningstilskud nedsættes forholdsmæssigt for skoler, der har mindre end 36 kalenderugers undervisning omfattet af loven.

Ved beregningen medregnes kurser og kursusuger, der varer mindre end 1 uge, forholdsmæssigt efter antal døgn, herunder halve døgn.

Bygningstilskud kan nedsættes for skoler, der har usædvanligt store lejeindtægter fra ejendom, hvortil der ydes tilskud, hvis udlejning sker for tidsrum og på vilkår, der afskærer skolen fra at udnytte ejendommen til virksomhed efter loven.

Forskud på bygningstilskud fastsættes forud for finansåret på grundlag af skolens seneste regnskab og dens forventede væsentlige udsving i forhold hertil. Forskud udbetales kvartalsvis forud og kan reguleres i løbet af finansåret, hvis forholdene ændrer sig væsentligt.

Tilskud beregnes endeligt på grundlag af det reviderede regnskab for finansåret. Regulering sker ved førstkommende tilskudsudbetaling.

Øvrige tilskud

Øvrige tilskud

Der ydes tilskud til udgifter til vikar for forstander og lærere under fravær i følgende tilfælde:

1. Sygdom, graviditet, barsel og adoption.

1. Deltagelse som bestyrelsesmedlem i vedkommende forhandlingsberettigede organisation eller skoleforms forening.

1. Deltagelse i kurser efter skolens vurdering.

Tilskud ydes ud fra:

1. fraværet i det skoleår, der slutter i finansåret,

1. de satser og betingelser, der er fastsat i bilag 5 og

1. det beløb, der er afsat på finansloven.

Tilskud udbetales på een gang efter udløbet af skoleåret.

Der kan ydes tilskud til udgifter til vikar for forstandere og lærere under tjenestefrihed med løn til efteruddannelse af betydning for deres undervisning ved skoleformen. Tilskud til efteruddannelseskurser

Der kan ydes tilskud til kurser, hvis formål er efteruddannelse af forstandere og lærere ved de frie kostskoler.

Tilskuddet administreres af skolefor- mernes foreninger. Tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde

Der kan ydes tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde indenfor lovens område.

Statslån

Statslån

Lån kan ydes med indtil 50 pct. til de formål, der fremgår af lovens §§ 32-34.

Lån ydes på følgende betingelser og vilkår:

1. Skolen skal være godkendt. Lån til opførelse af bygninger kan dog ydes til skoler under oprettelse med godkendte vedtægtsbestemmelser, jf. § 2.

1. Udgiften til formålet skal være godkendt af ministeriet.

1. Skolen skal have tilvejebragt mindst 1/6 af udgiften, jf. nr. 2. Ministeriet kan godkende, at beløbet tilvejebringes ved lån sikret ved pant i ejendommen og ydet på vilkår godkendt af ministeriet.

1. Planer og tegninger skal være godkendt af ministeriet.

1. Lånet er afdragsfrit.

1. Lånet forrentes med 4 pct. p.a.

1. Lånet er uopsigeligt fra statens side, når lånevilkårene overholdes, og bygningen anvendes til det oprindelige formål.

1. Lånet skal sikres ved tinglyst oprykkende panteret i bygningerne med grund og tilbehør inden for 5/6 af ejendommens værdi.

Kommunale og amtskommunale bidrag for efterskoleelever

Kommunale og amtskommunale bidrag for efterskoleelever

Kommunerne betaler bidrag til staten for de elever på efterskoler pr. 5. september i kalenderåret før finansåret, som ikke er fyldt 18 år denne dato.

Elevernes fordeling på bopælskommuner sker på grundlag af skolens opgørelse og de enkelte kommunernes godkendelse af elever, der pr. 5. september året før finansåret var tilmeldt folkeregistret i kommunen, og som ikke var elever i folkeskolen, en fri grundskole eller en anden efterskole.

Kommunen har bidragspligt for de elever, som kommunen godkender over for skolen.

Bidragspligten berøres ikke af, at eleven efter 5. september er flyttet til en anden kommune eller er udmeldt af den pågældende efterskole eller af, at skolevirksomheden er ophørt.

Amtskommunerne betaler bidrag til staten for de svært handicappede elever, som staten i perioden 1. april året før finansåret - 31. marts i finansåret har ydet tilskud til i henhold til lovens § 26.

Elevernes fordeling på amtskommuner sker på grundlag af fordelingen på bopælskommuner, jf. § 49.

Kommunale og amtskommunale bidrag betales en gang årligt gennem modregning i udbetalingerne fra Told- og Skattestyrelsen i finansåret af indkomstskat, statstilskud m.v. Modregning sker normalt i juli måned.

Regnskab og revision

Regnskab og revision

Bestyrelsen er ansvarlig for en forsvarlig organisation af skolens virksomhed i forbindelse med regnskab og revision, samt at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af skolens midler.

Bestyrelsen skal påse, at bogføring og formueforvaltningen kontrolleres på betryggende måde.

Skolens bogføring skal være i overensstemmelse med bogføringsloven og skolens vedtægter. Formueforvaltningen skal varetages på betryggende måde og i overensstemmelse med bestemmelserne herom i skolens vedtægter.

Skolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse og balance. Årsregnskabet udarbejdes efter ministeriets bestemmelse.

Årsregnskabet skal underskrives af de personer, som ifølge skolens vedtægter tegner bestyrelsen.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at regnskabet er rigtigt.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at årsregnskabet, underskrevet af bestyrelsen og attesteret af revisor, sendes til Undervisningsministeriet inden den 1. juli i det følgende år.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at et af revisor underskrevet revisionsprotokollat vedrørende årsregnskabet sendes til Undervisningsministeriet inden den 1. juli i det følgende år. Protokollatet skal have være fremlagt for bestyrelsen og være forsynet med medlemmernes underskrift herom. Giver protokollatet anledning til bemærkninger fra bestyrelsen, skal de sendes til ministeriet inden den 1. august.

Skoleformernes foreninger udarbejder regnskab for fordelingen af tilskud til efteruddannelseskurser i henhold til § 46. Regnskabet, attesteret af revisor, sendes til Undervisningsministeriet inden den 1. juli i det følgende år.

Specialundervisning

Specialundervisning

Henvisning til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen i henhold til lovens § 5, stk. 3 og 5, kan kun ske i det omfang, skolen ikke selv kan varetage opgaven, og kun som midlertidigt, periodisk eller punktvist supplement til skolens eget specialundervisningstilbud.

I henhold til lovens § 27 kan der ydes tilskud til specialundervisning af elever på efterskoler samt de elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse. Det er en betingelse for tilskud, at der foreligger udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens tidligere skolekommune. For øvrige elever kan ministeriet indhente de oplysninger, der er nødvendige for vurderingen af, om tilskud skal ydes.

Det er en betingelse for tilskud på grundlag af skolens samlede særlige undervisningstilbud, at dette er beskrevet i skolens undervisningsplan.

Tilskud i henhold til stk. 1 og 2 forudsætter, at skolen har et forbrug af lærerstillinger til almindelig undervisning i overensstemmelse med bilag 4, idet dog også timelærere, jf. § 34, stk. 1, nr. 3, medregnes.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

Følgende regler ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 100 af 21. februar 1991 om statstilskud til frie kostskoler.

1. Bekendtgørelse nr. 750 af 31. august 1992 om kommuners og amtskommuners bidrag for efterskoleelever.

1. Undervisningsministeriets cirkulære af 18. april 1984 om korte kurser ved folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler.

1. Kulturministeriets cirkulære af 22. august 1989 om kursuslængder og årselevtal ved de frie kostskoler.

1. Kulturministeriets cirkulære af 18. december 1992 om statstilskud til efteruddannelseskursus for forstandere og lærere ved de frie kostskoler.

1. Kulturministeriets cirkulære af 18. december 1992 om satser for statstilskud til efteruddannelseskursus for forstandere og lærere ved de frie kostskoler.

1. Kulturministeriets retningslinier af 12. juni 1989 for godkendelse af nye folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler og efterskoler og for godkendelse af lån og lejemål.

Overgangsbestemmelser

Overgangsbestemmelser

Til og med skoleåret 1999-2000 er kravet i § 5, stk. 1 og 2, 18 årselever for skoler, der er godkendt før den 1. januar 1994.

Ved beregning af taxametertilskud for 1994 og 1995 medregnes elever, der ikke bor på skolen, indtil 1. januar 1994 i årselevtallet, jf. § 8, i samme omfang som ved opgørelse af årselevtal for 1992 og 1993.

Ved beregning af taxametertilskud for 1994 og 1995 medregnes alle elever, der ikke bor på skolen, indtil 1. august 1994 i årselevtallet, jf. § 9, med 100 pct.

På husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med ingen eller få elevværelser samt på Diakonhøjskolen og Holte-Hus Efterskole kan alle elever medregnes med 100 pct. til og med skoleåret 1999-2000. Herefter kan ministeriet godkende medregning med 100 pct. i særlige tilfælde. Taxametertilskud

Ved beregning af lærertallet, jf. § 34, for 1994 beregnes lærertal for heltidslærere og kvotalærere pr. 31. december 1992 og for timelærere ud fra timelærertimer læst i 1992. For skoler, der ikke har været i virksomhed den 31. december 1992, anvendes skoleformens gennemsnitlige skalaløn.

Beregning af antal heltidslærere og kvotalærere, jf. § 35, sker for 1994 på grundlag af skolens løntimer ved beregning af endeligt rammetilskud for 1992 med fradrag af timelærertimer, støttetimer, der er indgået i udgiftsbehovet, samt timetal for forstandere. Ved fradrag af timetal for forstandere tages ikke hensyn til nedsat timetal pga. alder.

Beregning efter stk. 2 foretages ikke for efterskoler i 1994. Overgangstilskud

Tilskud til areal efter den tidligere støttelov ydes med følgende pct.-del af skolens tilskud i 1992 beregnet som skolens arealbeløb i P/L-niveau 1994 ved rammetilskud for 1992 gange reguleringsfaktoren for øvrige udgifter: 33 pct. i 1994, 25 pct. i 1995, 20 pct. i 1996, 15 pct. i 1997, og 10 pct. i 1998.

For skoler, der ikke var i virksomhed i 1992, beregnes tilskuddet på grundlag af skolens arealbeløb ved forskud på rammetilskud for 1993 og forskudsreguleringsfaktoren.

Tilskud udbetales kvartalsvis forud.

Tilskud til ejendomsskatter og tilsvarende afgifter efter den tidligere støttelov ydes med følgende pct.-del af skolens tilskud ud over 34.000 kr. i 1992 i P/L-niveau 1994: 100 pct. i 1994, 90 pct. i 1995, 80 pct. i 1996, 70 pct. i 1997, 60 pct. i 1998, 50 pct. i 1999, 40 pct. i 2000, 30 pct. i 2001, 20 pct. i 2002 og 10 pct. i 2003.

Tilskud udbetales kvartalsvis forud.

Omfordelingstilskud ydes til skoler, hvis driftstilskud i 1994 er mere end 1.200 kr. mindre pr. årselev end gennemsnit af rammetilskud i 1991 og 1992 i P/L-niveau 1994.

Ved beregning af tilskuddet omberegnes rammetilskud i 1991 og 1992, idet der i udgiftsbehovet for lærerløn tillægges fraværstimer, støttetimer og lønrefusioner i det omfang, de har været fratrukket i henhold til de regler, der var gældende for beregning af rammetilskud.

Tilskuddet udgør i 1994 nedgangen i tilskud pr. årselev ud over 1.200 kr., i 1995 nedgangen ud over 1.800 kr. og i 1996 nedgangen ud over 2.400 kr.

Tilskud afholdes af bevillingen til driftstilskud, idet taxametertilskud nedsættes tilsvarende til skoler, hvis beregnede driftstilskud i 1994 er mere end 1.200 større pr. årselev end gennemsnit af rammetilskud i 1991 og 1992 i P/L-niveau 1994 og omberegnet efter stk. 2.

Nedsættelsen udgør i 1994 stigningen i tilskud pr. årselev ud over 1.200 kr., i 1995 stigningen ud over 1.800 kr. og i 1996 stigningen ud over 2.400 kr.

Tilskud i henhold til stk. 4 og nedsættelse i henhold til stk. 5 beregnes i januar-februar 1994, anvises/fratrækkes månedsvis forud, reguleres efter udløbet af skoleåret 1993-94 for udsving i årselevtal, men reguleres herudover kun for P/L-udviklingen i 1995 og 1996.

Særligt overgangstilskud kan efter konkret vurdering og drøftelse med vedkommende skoleforms forening ydes i 1994 til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, hvis årselevtal i skoleåret 1992-93 er væsentligt mindre end årselevtallet i det tidligere år og end det årselevtal, skolen ville have ved beregning af rammetilskud for 1994 efter den tidligere støttelov.

Tilskud fastsættes i januar-februar 1994 og anvises månedsvis forud. Tilskud reguleres efter udløbet af 1994.

Undervisningsministeriet, den 23. december 1993, den 23. december 1993

/Ole Vig Jensen Ulla Kjær/

Bilag 1

Vedtægter

for den selvejende institution .......................

Hjemsted og formål

.... skole er en selvejende institution.

Institutionen er oprettet den ....... og har hjemsted i .............. kommune.

Institutionens formål er at drive en ......... inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler.

Bemærkninger: Skoleformen anføres, og skolens idegrundlag samt nærmere formål og virksomhed beskrives.

Skolekreds/repræsentantskab

Følgende kan være medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet: Private myndige personer, foreninger m.v. og offentlige myndigheder, som føler tilknytning til skolen og er villige til at bidrage økonomisk til dens oprettelse og drift.

Bemærkninger: For skoler med vedtægter godkendt før 1. januar 1994 uden skolekreds/repræsentantskab er det frivilligt at etablere skolekreds/repræsentantskab.

Private interesser, dvs. andet end offentlige myndigheder, skal udgøre flertallet af skolekredsen/repræsentantskabet.

Følgende foreninger m.v. kan være medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet med følgende antal medlemmer:

Navn Antal medlemmer ------------------------------ ------------------------------

osv.

Bemærkninger: Hvis foreninger m.v. kan være medlem af skolekreds/repræsentantskab, skal der optages bestemmelse herom. Ændring af foreninger og antal medlemmer skal ikke godkendes af Undervisningsministeriet.

Medlemskab godkendes af bestyrelsen. Afgørelsen kan forelægges for generalforsamlingen både af den, som bestyrelsen har afslået at optage, og af et mindretal i bestyrelsen.

Af medlemmerne opkræves et beløb ved skolens oprettelse samt kontingent mindst een gang årligt. Medlemmernes bidrag giver ikke ret til andel i skolens overskud. Medlemmerne hæfter ikke personligt for skolens gæld.

Bemærkninger: For skoler godkendt før 1. januar 1994 med skolekreds/repræsentantskab er det frivilligt, om medlemmerne skal bidrage økonomisk til skolens drift.

Medlemskab giver adgang til på generalforsamlingen at afgive een stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at medlemmerne først får stemmeret efter f.eks. 6 måneders medlemskab. Ændring af perioden skal ikke godkendes af ministeriet.

Medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet og skolens medarbejdere har ret til indsigt i skolens budgetter og regnskaber. Retten omfatter indsigt i drifts- anlægs- og likviditetsbudgetter, årsregnskaber, byggeregnskaber samt oplysninger til brug ved tilskudsberegning, der sendes til offentlig myndighed. Endvidere gælder indsigten revisionsprotokoller, der er forelagt bestyrelsen.

Skolens drift

Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud, elevbetaling og økonomiske bidrag fra skolekredsen/repræsentantskabet.

Bemærkninger: For skoler med repræsentantskab kan der fastsættes bestemmelse om, at bidrag ydes af den forening m.v., der står bag repræsentantskabet.

Overskud ved skolens drift tilfalder institutionen og skal i passende omfang anvendes til tilvejebringelse af kapital til imødegåelse af underskud og iøvrigt til bedste for skolen, f.eks. forbedring af undervisningsmateriale og byggeforanstaltninger og lignende. Kapital, som ikke er nødvendig til skolens drift, skal anbringes efter reglene for fondes midler. Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på konti mv. som andre end skolen disponerer over.

Generalforsamlingen

Generalforsamlingen består af skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer.

Bemærkninger: For skoler godkendt før 1. januar 1994 uden skolekreds/repræsentantskab gælder § 4 ikke. For skoler med repræsentantskab træder repræsentatskabsmøde i stedet for generalforsamling.

Generalforsamlingen vedtager ændringer i vedtægterne, jf. § 12, og træffer beslutning om institutionens nedlæggelse, jf. § 13.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at generalforsamlingen ansætter og afskediger forstanderen. Bestemmelse herom affattes: »Generalforsamlingen ansætter og afskediger forstanderen efter indstilling fra bestyrelsen.«

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af ......... måned. Den indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel ved almindeligt brev til medlemmerne med mindst følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent

1. Bestyrelsens beretning

1. Forstanderens beretning

1. Godkendelse af det reviderede regnskab

1. Fastsættelse af kontingent

1. Eventuelt valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

1. Valg af revisor

1. Indkomne forslag

1. Eventuelt

Bemærkninger: Ændring af måneden skal ikke godkendes af ministeriet.

Der kan fastsættes bestemmelse om, at indkaldelse sker ved annoncering i bestemte dagblade m.v. Ændring af, hvordan annoncering sker, skal ikke godkendes af ministeriet.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest .. dage før generalforsamlingen. Forslag bekendtgøres for medlemmerne senest .. dage før.

Bemærkninger: Ændring af fristen, skal ikke godkendes af ministeriet.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer eller mindst .. pct. af skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer ønsker det. Den indkaldes som ordinær generalforsamling sammen med dagsorden.

Bemærkninger: Ændring af andelen skal ikke godkendes af ministeriet.

Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antal mødte medlemmer, jf. dog §§ 12 og 13.

.. medlemmer kan kræve skriftlig afstemning.

Bemærkninger: Ændring af antallet skal ikke godkendes af ministeriet.

Der føres protokol over det, der foretages og vedtages på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af dirigenten.

Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen består af (mindst 5) ..stemmeberettigede medlemmer, hvoraf flertallet vælges på generalforsamlingen af og blandt skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer. De øvrige medlemmer kan udpeges af foreninger, kommuner m.v.

Bemærkninger: For skoler godkendt før 1. januar 1994 med en anden sammensætning af bestyrelsen er det frivilligt at fastsætte bestemmelse om, at flertallet vælges af og blandt skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer. Ændring af antallet skal ikke godkendes af ministeriet.

Bestyrelsens medlemmer vælges for .. år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om skiftevis udskiftning af medlemmer. Ændring af perioden, som normalt er 4 år, skal ikke godkendes af ministeriet.

Medarbejdere og elever ved skolen kan ikke være medlemmer af bestyrelsen eller deltage i valg af medlemmer.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at medarbejderne kan være repræsenteret i bestyrelsen uden stemmeret.

Der kan endvidere fastsættes bestemmelse om, at medarbejdere, der er medlemmer af skolekreds/repræsentantskab, skal have indflydelse på valg af bestyrelsesmedlemmer. Bestemmelse herom affattes: »Medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet, der er ansat ved skolen, har begrænset valgret til bestyrelsen. Deres stemmer medregnes med højst 10 pct. af de stemmeberettigede medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet og højst 25 pct. af de afgivne stemmer. Medarbejdernes stemmesedler skal derfor mærkes.«

Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og have fast bopæl i Danmark eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig.

Bemærkninger: Ministeriet kan fravige bopælskravet for Tinglev Efterskole og Den Norrøne Efterskole.

Bestyrelsen vælger sin formand og næstformand.

Bestyrelsens opgaver

Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen er ansvarlig over for skolekredsen/repræsentantskabet. Bestyrelsen er endvidere ansvarlig over for undervisningsministeren, herunder for at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes.

Bemærkninger: For skoler godkendt før 1. januar 1994 uden skolekreds/repræsentantskab gælder stk. 1, 2. pkt., ikke.

Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen og lærerne. Ansættelse og afskedigelse af lærerne sker efter indstilling fra forstanderen.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at generalforsamlingen ansætter og afskediger forstanderen. I så fald affattes stk. 2: »Bestyrelsen ansætter og afskediger lærerne og indstiller til generalforsamlingen ansættelse og afskedigelse af forstanderen.«

Der kan fastsættes bestemmelse i § 8, stk. 2, om, at forstanderen ansætter og afskediger lærerne.

Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom.

Bestyrelsen fastsætter elevbetalingen.

Bestyrelsen godkender en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus.

Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af driftsregnskab og status, jf. § 10, stk. 1.

Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om institutionens nedlæggelse.

Bestyrelsens arbejde m.v

Bestyrelsen holder møde, når formanden eller .. medlemmer finder det nødvendigt.

Bemærkninger: Ændringer i antallet skal ikke godkendes af ministeriet.

Formanden indkalder skriftligt mødedeltagerne til møde og meddeler samtidig, hvilke sager der skal behandles.

Formanden leder forhandlinger og afstemninger og sørger for, at beslutninger indføres i en beslutningsprotokol. Efter hvert møde underskrives protokollen af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i protokollen. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst .. medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Beslutninger om køb, salg, og pantsætning af fast ejendom træffes dog ved kvalificeret stemmeflertal.

Bemærkninger: Ændring af antallet skal ikke godkendes af ministeriet

Et bestyrelsesmedlem er inhabil i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I øvrigt gælder forvaltningslovens regler om inhabilitet for medlemmerne.

Bemærkninger: For skoler godkendt før den 1. januar 1994 er det frivilligt at henvise til forvaltningsloven.

En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvor væsentlige hensyn til skolens interesser gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold.

Bestyrelsen kan ved behandling af konkrete sager vedrørende medarbejdere, beslutte at holde møde alene for medlemmerne.

Bestyrelsesmedlemmerne hæfter ikke økonomisk for skolens gæld og kan ikke modtage honorar af skolens midler. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder for medlemmerne.

Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden.

Skolens daglige ledelse

Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar.

Ved forstanderens fravær ud over 1 måned skal der konstitueres en forstander.

Forstanderen ansætter og afskediger medarbejderne bortset fra lærerne og foretager indstilling til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af lærerne.

Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at forstanderen ansætter og afskediger lærerne. Stk. 3 affattes i givet fald: »Forstanderen ansætter og afskediger lærere og øvrige medarbejdere«.

Medarbejderråd

Medarbejderrådet består af forstanderen og de faste medarbejderne.

Bemærkninger: Bestemmelsen gælder også skoler godkendt før 1. januar 1994 uden medarbejderråd, men ministeriets godkendelse skal først indhentes i forbindelse med godkendelse af anden vedtægtsændring.

Medarbejderrådets udtalelse indhentes i følgende sager: .........

Medarbejderrådet træffer beslutning i følgende sager: ..........

Regnskab og revision

Driftsregnskab og status udarbejdes hvert år inden den ...... (dato). Regnskabet opstilles og revideres i overensstemmelse med gældende regler om revision af frie kostskoler.

Bemærkninger: Ændring af datoen skal ikke godkendes af ministeriet.

Revisionen skal være afsluttet hvert år inden den ..... (dato), hvorefter det reviderede regnskab sendes til bestyrelsens formand til forelæggelse på den førstkommende ordinære generalforsamling.

Bemærkninger: Ændring af datoen skal ikke godkendes af ministeriet.

Regnskabsåret er kalenderåret.

Tegningsret

Institutionen tegnes af bestyrelsens formand i forening med .. medlemmer af bestyrelsen.

Bemærkninger: Ændring af antallet skal ikke godkendes af ministeriet.

Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom samt ved meddelelse af prokura kræves et kvalificeret flertal af bestyrelsesmedlemmernes, herunder formandens underskrift.

Vedtægtsændringer

Vedtægtsbestemmelser og ændringer heri skal godkendes af ministeriet.

Bemærkninger: Undtagelser fremgår af bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Ændring af vedtægterne skal vedtages på 2 generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.

Bemærkninger: For skoler uden skolekreds/repræsentantskab, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 1, træffer bestyrelsen beslutning om ændringer.

Nedlæggelse

Beslutning om institutionens nedlæggelse træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af alle medlemmer stemmer for. Opnås sådant flertal ikke, kan beslutning om nedlæggelse træffes efter mindst 14 dage på en ny generalforsamling med almindeligt flertal af de mødte medlemmer.

Bemærkninger: For skoler uden skolekreds/repræsentantskab, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 1, træffer bestyrelsen beslutning om nedlæggelse.

Ophører institutionen med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, skal den nedlægges.

Nedlægges institutionen, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller ved likvidation godkendt af Undervisningsministeriet.

Bestyrelsen har ansvaret for bevarelse af institutionens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes i overensstemmelse med stk. 5.

Overskydende midler anvendes med Undervisningsministeriets godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til gældende regler om frie kostskoler.

Vedtaget på generalforsamling

den .............................................................. og

den .................................................................

Bestyrelsens medlemmer

(underskrifter over maskinskrift):

........................................................... (formand)

....................................................... (næstformand) .....................................................................

osv.

Bilag 2

Mindste ugentlig elevbetaling

for kurser, der begynder efter den 31. december 1993

Kostelever Dagelever 890 kr. 625 kr.

Bilag 3

Nedsættelse af skoletilskud

Procentdelen er 4 pct.

Grænsebeløbet er 800.000 kr.

Bilag 4

Lærerlønfaktorens vægt

Folkehøjskoler .............................................. 65 pct.

Efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ........ 70 pct.

Mindste antal heltidslærere og kvotalærere

Antal Antal lærere Fradrag for årselever pr. årselev forstander- stillingen --------------------------------------------------------------------- Folkehøjskoler ............ fra 1-50 0,125 -0,500 over 50 0,115 Efterskoler ............... fra 1-50 0,133 -0,328 over 50 0,116 Husholdningsskoler og fra 1-50 0,120 -0,393 håndarbejdsskoler med elevværelser .............. over 50 0,109 Husholdningsskoler og fra 1-50 0,109 -0,391 håndarbejdsskoler uden elevværelser .............. over 50 0,095

Skalatrin for skyggelærere

1. Folkehøjskoler ...................................... skalatrin 10

1. Efterskoler ......................................... skalatrin 20