TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om AMU-center Dragør, Træningsskolen for unge

BEK nr 1196 af 27/12/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Træningsskolen for unge har til opgave at gennemføre særlige tilrettelagte kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) og erhvervsforberedende uddannelse med arbejdstræning for unge med særlige tilpasningsvanskeligheder i forhold til arbejdsmarkedet og samfundet iøvrigt.

§ 2

Træningsskolen er forbeholdt unge, fortrinsvis i alderen 18-25 år, der som følge af særlige tilpasningsproblemer har behov for stabilisering, social handledygtighed, uddannelse og arbejdstræning.

Stk. 2

Det er Træningsskolen, der afgør om en person kan optages.

§ 3

Træningsskolens vedtægter godkendes af arbejdsministeren efter udtalelse fra Uddannelsesrådet.

Stk. 2

Bestyrelsen for Træningsskolen sammensættes efter bestemmelserne i § 6 i lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre.

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser

§ 4

Træningsskolens kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse (TAMU) er en særligt tilrettelagt arbejdsmarkedsuddannelse. Uddannelsen har til formål at give deltagerne erhvervskompetence med henblik på at fremme deltagernes muligheder for at opnå beskæftigelse. Uddannelsen har endvidere til formål, at sikre den enkelte en fastere tilknytnig til arbejdsmarkedet samt mulighed for en videre uddannelse inden for de øvrige arbejdsmarkedsuddannelser. Formålet søges opnået gennem en konsekvenspædagogisk undervisningsmetode.

Stk. 2

TAMU er en individuelt tilrettelagt og praktisk orienteret uddannelse, hvor undervisningen foregår under arbejdspladslignende forhold. I uddannelsesforløbet indgår produktivt arbejde i en vekselvirkning med faglig og almen uddannelse, og sociale undervisningsaktiviteter. I uddannelsen kan indgå erhvervspraktik. TAMU er trinvist opbygget og giver den enkelte mulighed for af- og påstigning i uddannelsesforløbet.

§ 5

Træningsskolens erhvervsforbedredende uddannelse med arbejdstræning, er et individuelt tilrettelagt uddannelses- og vejledningsforløb, der iværksættes for personer, der efter Træningsskolens vurdering ikke kan gennemføre TAMU.

§ 6

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte de overordnede mål og rammer, samt nærmere retningslinier for uddannelsernes varighed og afholdelse efter indhentet udtalelse fra Træningsskolen, Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v. og Uddannelsesrådet.

§ 7

De konkrete mål, kompetenceniveau, rammer og indhold for TAMU fastlægges i uddannelsesplaner, der godkendes af Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v. efter indhentet udtalelse fra de relevante efteruddannelsesudvalg.

Stk. 2

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsæt nærmere retningslinier om mål, rammer, indhold, opbygning og beskrivelsesform m.v. for uddannelsesplaner efter stk. 1. Uddannelsesbevis

§ 8

Deltagere, der har gennemført en arbejdsmarkedsuddannelse under Træningsskolen med et tilfredsstillende resultat får udstedt et samlet uddannelsesbevis, hvoraf også fremgår hvilke kvalifikationer deltageren har opnået svarende til kompetencegivende uddannelser i henhold til lovens § 3, nr. 1.

Stk. 2

Træningsskolen for unge udsteder uddannelsesbeviserne til deltagerne.

Stk. 3

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra relevante erhvervsområdeudvalg, Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v. og Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier om krav til udformningen af uddannelsesbeviser.

Elevstøtte m.v.

Elevstøtte m.v.

§ 9

Døgnelver har ret til en ugentlig elevstøtte på 37 pct. af det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., inklusive en arbejdsbonus.

Stk. 2

Dagelever har ret til en ugentlige elevstøtte på 64 pct. af det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., inklusive en arbejdsbonus.

Stk. 3

Træningsskolen for unge kan give deltagerne mindre, socialpædagogisk begrundede ydelser. Herunder mindre gaver ved jul og fødselsdage.

Stk. 4

Elevydelserne administreres og udbetales af Træningsskolen for unge efter retningslinier fastsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

§ 10

Døgnelever har ret til kost og logi på Træningsskolen for unge.

Stk. 2

Dagelever har ret til kost på Træningsskolen for unge i undervisningstiden.

§ 11

Træningsskolen for unge kan yde eleverne befordringstilskud,

  1. ved rejse til og fra praktiksplads,
  1. ved læge- og tandlægebesøg,
  1. ved jobsøgning,
  1. ved værelse/boligsøgning og
  1. ved møder med offentlige myndigheder.
Stk. 2

Dagelever har ret til befordringstilskud for rejser frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og Træningsskolen for unge.

Stk. 3

Befordringstilskuddet efter stk. 2 svaret til de faktiske udgifter med billigste offentlige transportmiddel.

Stk. 4

Befordringstilskuddet administreres og udbetales af Træningsskolen for unge efter retningslinier fastsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

§ 12

Elever på Træningsskolen, der deltager i en arbejdsmarkedsuddannelse i henhold til § 3, nr. 1 eller nr. 2 er ikke berettiget til at oppebære elevstøtte efter § 9.

Klageadgang

Klageadgang

§ 13

Afslag på optagelse og afgørelse om ydelser efter kapitel 3 skal meddeles skriftligt til ansøgeren. Afslaget og afgørelsen skal være begrundet og indeholde oplysning om klageadgang.

Stk. 2

Ansøgeren kan, inden 4 uger efter afgørelsen er modtaget, klage skriftligt til Træningsskolen for unge.

Stk. 3

Træningsskolen for unge afgør, inden 4 uger efter at klagen er modtaget, om klagen fuldt ud kan imødekommes, eller om klagen med en udtalelse skal sendes til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

§ 14

Arbejdsmarkedets Ankenævn træffer den endelige administrative afgørelse. Klage i øvrigt

§ 15

Klage over Træningsskolens afgørelser kan af den afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter afgørelsen er modtaget, indgives til Træningsskolen for unge. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender Træningsskolen for unge klagen med en udtalelse til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 2

Afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3

Ministeren kan inden 4 uger efter afgørelserne er blevet meddelt på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af arbejdsmarkedsstyrelsen efter stk. 1, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

Oplysningspligt og tilbagebetaling

Oplysningspligt og tilbagebetaling

§ 16

Personer, der har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til ydelser efter denne bekendtgørelse, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne bekendtgørelse, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 17

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.


Arbejdsministeriet, den 27. december 1993, den 27. december 1993

/Jytte Andersen Lis Gamborg/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993