TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats

BEK nr 1200 af 27/12/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Formålet med den aktive arbejdsmarkedsindsats er at give arbejdsgivere, beskæftigede, arbejds- og uddannelsessøgende tilbud, der kan bidrage til at sikre et velfungerende arbejdsmarked, herunder at give ledige mulighed for på et tidligt tidspunkt at dygtiggøre sig og dermed forbedre deres mulighed på arbejdsmarkedet.

Ansvarlige for arbejdsmarkedsindsatsen

Ansvarlige for arbejdsmarkedsindsatsen

§ 2

Arbejdsformidlingen har som et neutralt og landsdækkende system formidlingsansvaret for alle arbejdssøgende, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen, og skal yde bistand ved valg af erhverv og uddannelse.

Stk. 2

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunen kan aftale, at formidlingen for en eller flere persongrupper overtages af (amts)kommunen, jf. dog § 4, stk. 2. Overtager (amts)kommunen formidlingen af arbejde, finder reglerne om formidling i § 26 og § 30 tilsvarende anvendelse.

§ 3

Arbejdsformidlingen har ansvaret for at tilvejebringe tilbud i henhold til kapitel 5-8, 10-12 og afsnit III til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

§ 4

Kommunerne har ansvaret for at tilvejebringe tilbud efter kapitel 5-8 og 10 til ledige kontanthjælpsmodtagere, jf. lov om kommunal aktivering. Kommunerne har endvidere ansvaret for at tilvejebringe tilbud til førtidspensionister og personer med fysisk handicap eller særlige sociale problemer efter lov om social bistand.

Stk. 2

(Amts)kommunen kan formidle arbejde til den i stk. 1 nævnte gruppe. Reglerne om formidling i bekendtgørelsens §§ 26 og 30 finder anvendelse.

Stk. 3

(Amts)kommunen skal orientere Arbejdsformidlingen, såfremt den overtager formidling af den i stk. 1 nævnte gruppe. Har (amts)kommunen overtaget formidlingen af den i stk. 1 nævnte gruppe, skal den orientere Arbejdsformidlingen, såfremt den ikke længere ønsker at varetage denne opgave.

§ 5

Arbejdsmarkedsrådet udarbejder forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen i regionen og bidrager med forslag til budget for den del af bevillingen til driften af Arbejdsformidlingen, der vedrører Arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Arbejdsmarkedsrådet træffer bestemmelse om anvendelse af bevillingen til arbejdsmarkedsindsatsen inden for de udmeldte bevillinger samt mål og resultatkrav.

Stk. 2

Arbejdsmarkedsrådet tilrettelægger arbejdsmarkedsindsatsen indenfor rammerne af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og de af Arbejdsministeren fastsatte regler ved:

  1. Planlægning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen, herunder fastsættelsen af mål og resultatkrav for indsatsen.
  1. Løbende overvågning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats.
  1. Dimensionering og prioritering af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og medvirken ved dimensionering og prioritering af Arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.
  1. Samordning af Arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes varetagelse af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder anvendelse af jobtræning og særligt tilrettelagte jobtræningsforløb.
  1. Koordinering af uddannelses- og erhvervsvejledningen samt det virksomhedsopsøgende arbejde.
  1. Beslutning om udarbejdelse af analyser og prognoser for udviklingen af arbejdsmarkedet i regionen.
  1. Beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter i regionen på det arbejdsmarkedspolitiske område.
Stk. 3

Arbejdsmarkedsrådet fastsætter mål og retningslinier for arbejdsmarkedsindsatsen, jf. stk. 2, herunder for prioritering og dimensionering af Arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.

§ 6

Arbejdsmarkedsrådet skal ud fra en vurdering af, hvem der har en særlig risiko for langvarig ledighed, fastsætte, hvilke ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der kan tilbydes en tidlig fleksibel indsats.

Stk. 2

Arbejdsmarkedsrådet skal fastsætte, hvilke ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der har særligt behov for at få tilbud efter § 141, stk. 1.

Stk. 3

Arbejdsmarkedsrådet skal sikre, at arbejdsløshedskasserne underrettes om, hvilke målgrupper der er omfattet af indsatsen efter stk. 1 og 2. Arbejdsløshedskasserne kan henlede Arbejdsformidlingens opmærksomhed på ledige medlemmer, som af Arbejdsløshedskassen vurderes at have en særlig risiko for langvarig ledighed.

§ 7

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan efter aftale lade andre gennemføre tilbud, de har ansvaret for at tilvejebringe, herunder rekvirere kurser og uddannelser m.v. mod betaling.

Stk. 2

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunen kan ikke herved fraskrive sig ansvaret for tilvejebringelsen af tilbuddene.

§ 8

Arbejdsløshedskasserne har pligt til at informere og vejlede deres egne medlemmer om mulighederne for at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked og om mulighederne for at få tilbud samt om de dagpengemæssige konsekvenser af at afslå, udeblive fra, ophøre med eller afbryde et tilbud, som den ledige har fået som led i den arbejdsmarkedspolitiske indsats, jf. §§ 62, 63 og 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2

Arbejdsløshedskasserne kan formidle arbejde til egne ledige medlemmer. Ved arbejdsløshedskassers formidling af arbejde finder reglerne om formidling i § 26 og 30 tilsvarende anvendelse.

§ 9

Ansvaret for indberetninger til brug for statistiske opgørelser vedrørende personer, der modtager tilbud i henhold til denne bekendtgørelse, påhviler den myndighed, som afgiver tilbudet.

Stk. 2

Ansvaret for statistiske indberetninger af dagpengemodtagere til CRAM påhviler arbejdsløshedskasserne. Ansvaret for statistiske indberetninger af ledige kontanthjælpsmodtagere påhviler den myndighed, som varetager formidlingsopgaven.

Arbejdsmarkedspolitiske redskaber, der tilbydes efter skøn

Arbejdsmarkedspolitiske redskaber, der tilbydes efter skøn

§ 10

Arbejdsformidlingen kan, i overensstemmelse med arbejdsmarkedsrådets beslutninger om arbejdsmarkedsindsatsen, jf. § 5, tilbyde følgende:

  1. formidling af arbejde, jf. kapitel 4,
  1. information og vejledning, jf. kapitel 5,
  1. individuel handlingsplan, jf. kapitel 6,
  1. jobtræning, jf. kapitel 7,
  1. særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, jf. kapitel 8,
  1. jobrotation, jf. kapitel 9,
  1. uddannelse, jf. kapitel 10,
  1. etableringsydelse, jf. kapitel 11, og
  1. andre aktiviteter, jf. kapitel 12.
Stk. 2

(Amts)kommunen kan tilbyde ledige kontanthjælpsmodtagere følgende:

  1. information og vejledning, jf. kapitel 5,
  1. individuel handlingsplan, jf. kapitel 6,
  1. jobtræning, jf. kapitel 7,
  1. særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, jf. kapitel 8,
  1. jobrotation, jf. kapitel 9,
  1. uddannelse, jf. kapitel 10.
Stk. 3

Tilbud til ledige gives under hensyn til den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.

Stk. 4

Tilbuddene kan gives enkeltvis eller i en kombination af flere tilbud, hvis det er mere hensigtsmæssigt for at opnå beskæftigelse.

§ 11

Tilbud efter kapitel 6-8 og 10-11 kan af Arbejdsformidlingen gives til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, jf. dog § 7.

Stk. 2

Det er en betingelse for afgivelse af tilbud i henhold til kapitel 6-8 og 10-11, at den ledige er berettiget til dagpenge på tidspunktet for tilbuddets afgivelse, jf. dog § 94, stk. 3.

Stk. 3

Tilbud efter et individuelt skøn kan gives i delperiode 1 og 2. Delperiode 1 og 2 er de perioder, hvor den ledige er berettiget til dagpenge i henhold til § 55, stk. 1 eller 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Tilbud, der er afgivet i delperiode 1, kan række ind i delperiode 2. Tilbuddet kan dog ikke række ud over den dato, hvor den ledige er berettiget til dagpenge i henhold til § 55, stk. 1 eller 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 12

Forud for afgivelse af tilbud til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, udarbejdes en individuel handlingsplan, jf. kapitel 6. Dette gælder dog ikke ved formidling af arbejde, ved generel information og vejledning og ved vejledningsforløb forud for udarbejdelse af en handlingsplan.

Stk. 2

Hvis der er udarbejdet en individuel handlingsplan, og den ledige skal have et tilbud, som ikke indgår heri, skal handlingsplanen revideres.

Arbejdsformidlingens kontakt med de arbejdssøgende og virksomhederne

Arbejdsformidlingens kontakt med de arbejdssøgende og virksomhederne

§ 13

Alle arbejdssøgende kan stå tilmeldt Arbejdsformidlingen, uanset hvor i landet de måtte ønske det.

Stk. 2

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal stå tilmeldt Arbejdsformidlingen i den region hvor de bor, medmindre andet er aftalt regionerne imellem.

§ 14

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge, skal straks ved ledighedens indtræden give personligt fremmøde på Arbejdsformidlingen.

Stk. 2

Hvis Arbejdsformidlingen er lukket på den første ledighedsdag, udsættes tilmeldingen til første dag, Arbejdsformidlingen har åbent.

Stk. 3

Hvis det ledige medlem i særlige tilfælde af Arbejdsformidlingen har fået tilladelse til at udsætte tilmeldingen, skal den ledige møde på den dag, der fastsættes af Arbejdsformidlingen.

Stk. 4

Hvis det ledige medlem er forhindret i at tilmelde sig Arbejdsformidlingen, fordi den ledige arbejder på deltid eller søger et bestemt arbejde i Arbejdsformidlingens åbningstid, skal den ledige tilmelde sig personligt på den første dag, det er muligt.

Stk. 5

Chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om visse gruppers fritagelse eller fritagelse af særlige årsager for tilmelding på Arbejdsformidlingen, samt om at tilmelding sker på andre måder. Forud herfor indhentes Landsarbejdsrådets udtalelse.

§ 15

Ved tilmelding modtager ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse et dagpengekort med Arbejdsformidlingens påstempling, der er dokumentation for, at vedkommende er tilmeldt Arbejdsformidlingen.

§ 16

Ved tilmeldingen giver Arbejdsformidlingen den arbejdssøgende information om Arbejdsformidlingens servicetilbud, kontakten med Arbejdsformidlingen samt om forpligtelser i forhold til Arbejdsformidlingen.

Stk. 2

Ved tilmeldingen eller snarest derefter skal Arbejdsformidlingen registrere oplysninger om den arbejdssøgende af arbejds- og uddannelsesmæssig karakter, som er relevante for at foretage formidling.

§ 17

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og ledige kontanthjælpsmodtagere er forpligtet til at møde til aktiviteter på eller arrangeret af Arbejdsformidlingen, hvis vedkommende indkaldes skriftligt og personligt.

Stk. 2

Arbejdsformidlingen skal underrette den lediges arbejdsløshedskasse/kommune, såfremt den ledige udebliver fra aktiviteter på Arbejdsformidlingen, hvortil vedkommende er indkaldt personligt og skriftligt.

§ 18

Arbejdssøgende, som ønsker at stå tilmeldt Arbejdsformidlingen, er forpligtet til at give Arbejdsformidlingen de oplysninger, som Arbejdsformidlingen skønner, er relevante for formidlingen af arbejde.

Stk. 2

Står den arbejdssøgende ikke til rådighed for formidling på grund af arbejde, ferie, sygdom, deltagelse i kurser eller af anden grund, skal der straks gives Arbejdsformidlingen besked herom.

§ 19

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og ledige kontanthjælpsmodtagere skal have tilbagevendende kontakt med Arbejdsformidlingen. Arbejdsmarkedsrådet fastsætter generelle retningslinier for, hvorledes kontakten med den ledige vedligeholdes, hvis vedkommende ikke har haft registreret kontakt med Arbejdsformidlingen i en af Arbejdsmarkedsrådet fastsat periode.

Stk. 2

Såfremt Arbejdsformidlingen ikke modtager tilbagemelding fra den ledige på kontakten, jf. stk. 1, skal Arbejdsformidlingen underrette den lediges arbejdsløshedskasse/kommune.

§ 20

Får den ledige fuld beskæftigelse af mindst 14 dages varighed, bliver syg i en periode af mindst 14 dages varighed, eller af andre årsager ikke ønsker at stå tilmeldt Arbejdsformidlingen, skal vedkommende afmelde sig på Arbejdsformidlingen.

Stk. 2

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan på dagpengekortet angive, at vedkommende skal afmeldes på grund af arbejde, sygdom eller andet, hvorefter den pågældende gennem arbejdsløshedskassens besked til Arbejdsformidlingen vil blive afmeldt. Afmeldingen skal kun ske, såfremt perioden vil blive på mere end 14 dage i næste udbetalingsperiode.

Stk. 3

Arbejdsformidlingen afmelder ledige i forbindelse med gennemført formidling til ordinær beskæftigelse, herunder jobrotations- og orlovsordninger, eller iværksættelse af tilbud i henhold til denne bekendtgørelses kap. 7, 8, 10 og 11, såfremt perioden er af mindst 14 dages varighed. Arbejdsformidlingen underretter vedkommende herom, samt om evt. gentilmelding, jf. § 21.

§ 21

Er den ledige blevet afmeldt på Arbejdsformidlingen, jf. § 20, skal vedkommende straks ved fornyet ledighed eller sygdomsophør med efterfølgende ledighed gentilmelde sig på Arbejdsformidlingen efter reglerne i § 14. For ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse er gentilmelding en betingelse for at kunne modtage dagpenge fra arbejdsløshedskassen. Formidling

§ 22

Arbejdsformidlingen formidler kontakt mellem arbejdsgivere og arbejdssøgende, jf. § 2.

§ 23

Arbejdsformidlingen skal tilbyde virksomheder og arbejdssøgende henholdsvis arbejdskraft og arbejde ved forskellige typer af formidling.

§ 24

Arbejdsformidlingen skal tilbyde jobformidling, hvor der formidles arbejdssøgende til konkrete job. Der skal ved udvælgelsen af egnede arbejdssøgende være overensstemmelse mellem den arbejdssøgendes kvalifikationer og jobprofilen.

Stk. 2

Arbejdsformidlingen skal endvidere tilbyde åben formidling, hvor Arbejdsformidlingen medvirker til at bringe arbejdssøgende og arbejdsgivere i kontakt med hinanden, uden at der er tale om henvisning, jf. § 26. Ved kontakten mellem den arbejdssøgende og virksomheden har Arbejdsformidlingen mulighed for at yde service og vejledning.

§ 25

Udvælgelse af egnede arbejdssøgende til et konkret job sker med udgangspunkt i de ajourførte oplysninger, Arbejdsformidlingen har registreret om de arbejdssøgendes kvalifikationer, jobønsker og den personlige kontakt med den arbejdssøgende.

§ 26

Formidling af arbejde skal ske ved henvisning af en eller flere arbejdssøgende efter aftale med arbejdsgiveren.

Stk. 2

Henvisningen skal være skriftlig, og der skal afholdes en formidlingssamtale med den arbejdssøgende, forinden der formidles.

Stk. 3

Bestemmelsen i stk. 2 kan fraviges i særlige situationer, fx i forbindelse med korttidsformidling.

Stk. 4

Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse/kommune om, at vedkommende er henvist til arbejde.

Stk. 5

Arbejdsformidlingen underretter arbejdsløshedskassen/kommunen i de tilfælde, hvor den ledige ikke er mødt op til samtale hos Arbejdsformidlingen, ikke er mødt hos arbejdsgiveren eller har afvist det formidlede arbejde.

Stk. 6

Ved formidling efter § 2, stk. 2, og § 4, stk. 2, underretter (amts)kommunen Arbejdsformidlingen i de i stk. 4 og 5 nævnte tilfælde.

§ 27

Kommer arbejdsforholdet ikke i stand, eller afbrydes det umiddelbart efter overtagelsen, påhviler det arbejdsgiveren straks at give Arbejdsformidlingen meddelelse herom. Særlige formidlingsaktiviteter

§ 28

Arbejdsmarkedsrådet fastsætter retningslinier for særlige formidlingsaktiviteter i regionen. Særlige formidlingsaktiviteter er aktiviteter, der er rettet mod de arbejdssøgende, herunder enkeltpersoner eller grupper af ledige, hvor der er behov for en særlig indsats.

Stk. 2

Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod særlige uddannelses- eller arbejdsområder, arbejdssøgende med særlige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lignende. Indtægtsdækket virksomhed (IDV)

§ 29

Arbejdsformidlingen kan drive indtægtsdækket virksomhed på områder, der er naturlige udløbere af Arbejdsformidlingens aktiviteter, herunder områder, hvor Arbejdsformidlingen yder en særlig service.

Stk. 2

Arbejdstagere, hvad enten de er beskæftigede eller arbejds- og uddannelsessøgende, må ikke afkræves betaling.

Stk. 3

Chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for Arbejdsformidlingens indtægtsdækkede virksomhed, jf. stk. 1. Forud herfor indhentes Landsarbejdsrådets udtalelse. Strejke og lockout

§ 30

Når Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen modtager skriftlig og fyldestgørende oplysninger fra en faglig organisation om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke eller lockout, skal Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen fra iværksættelsen af strejken eller lockouten ophøre med al formidling til den pågældende arbejdsgiver.

Stk. 2

Formidlingsstoppet gælder alle stillinger i virksomheden, der er omfattet af konflikten, og der kan ikke formidles arbejdssøgende til disse stillinger, selvom vedkommende hører under andre faglige organisationer end den, der har fremsendt oplysningerne, jf. stk. 1.

Stk. 3

Såfremt strejken eller lockouten hæves, kendes overenskomststridig eller på anden måde retsstridig, skal formidlingen genoptages.

Information og vejledning

Information og vejledning

§ 31

Arbejds- og uddannelsessøgende kan få information om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse samt vejledning om valg af erhverv og uddannelse, jf. lov om uddannelses- og erhvervsvejledning.

Stk. 2

Private og offentlige arbejdsgivere kan få information og vejledning om arbejdskraft og uddannelsesforhold.

Stk. 3

Arbejdsformidlingen skal informere om mulighederne for orlov, jf. lov om orlov.

§ 32

Arbejdsformidlingen skal informere ledige, arbejds- og uddannelsessøgende samt private og offentlige virksomheder om mulighederne og rettighederne efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Arbejdsformidlingen skal så tidligt som muligt informere de ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse om muligheden for at modtage vejledning til brug for en behovsafklaring samt om retten til at få udarbejdet en individuel handlingsplan efter 3 måneders ledighed inden for de seneste 5 måneder, jf. § 134.

§ 33

Arbejdsformidlingen kan tilbyde ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse vejledning.

Stk. 2

Vejledningens indhold, form og varighed skal tilpasses den lediges forudsætninger og behov.

Stk. 3

Den ledige kan på begæring få vejledning som en individuel samtale. Vejledning kan endvidere tilbydes som kortere eller længerevarende vejledningsforløb.

§ 34

Arbejdsformidlingen skal tilbyde uddannelsesrådgivning med henblik på formulering og afhjælpning af virksomhedens uddannelsesbehov, samt videreformidling af uddannelsesbehovet til relevante uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2

Arbejdsformidlingen kan tilbyde information og vejledning om uddannelse og omskoling ved virksomhedsindskrænkning eller lukning m.v.

Stk. 3

Arbejdsformidlingen kan derudover tilbyde andre serviceydelser, herunder bistand til etablering af jobrotationsordninger, personale- og uddannelsesplanlægning m.v.

§ 35

(Amts)kommunen kan tilbyde information og vejledning til ledige kontanthjælpsmodtagere.

Stk. 2

Kommunen tilbyder rådgivning og vejledning til ledige kontanthjælpsmodtagere efter reglerne i lov om kommunal aktivering og lov om social bistand.

Individuel handlingsplan

Individuel handlingsplan

§ 36

Arbejdsformidlingen skal tilbyde ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der tilhører den i § 6, stk. 1, fastsatte gruppe, at få udarbejdet en individuel handlingsplan.

Stk. 2

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan anmode Arbejdsformidlingen om at få udarbejdet en individuel handlingsplan for, hvordan den lediges muligheder for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked forbedres.

Stk. 3

Arbejdsformidlingen kan altid tage initiativ til at udarbejde en individuel handlingsplan i samarbejde med en ledig, selv om den ledige ikke tilhører den i § 6, stk. 1, fastsatte gruppe.

Stk. 4

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år, der har haft en ledighedsperiode på 3 måneder inden for de seneste 5 måneder, har ret til at få udarbejdet en individuel handlingsplan, jf. § 134.

§ 37

Arbejdsformidlingen underretter arbejdsløshedskassen om de ledige medlemmer, der er omfattet af en gruppe, der skal have udarbejdet en handlingsplan.

Stk. 2

Arbejdsformidlingen skal vejlede den ledige om muligheden for at få en samtale med sin arbejdsløshedskasse forud for udarbejdelse og revision af handlingsplanen.

Stk. 3

Arbejdsformidlingen kan først påbegynde udarbejdelse af handlingsplanen 4 uger efter underretningen af arbejdsløshedskassen, medmindre den ledige skal påbegynde et konkret tilbud inden udløbet af denne periode.

Stk. 4

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om arbejdsløshedskassernes samarbejde med Arbejdsformidlingen i forbindelse med forberedelse af handlingsplaner.

§ 38

Den individuelle handlingsplan er en aftale, der indgås mellem Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen og den ledige. Handlingsplanen udarbejdes med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov og underskrives af begge parter.

Stk. 2

Handlingsplanen for et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal indeholde oplysninger om:

  1. den lediges beskæftigelsesmål og planer for aktiviteter
  1. eventuelt aftalte tilbud
  1. ansvaret for tilmelding til tilbud
  1. tidspunkt for påbegyndelse af et tilbud
  1. opfølgningskontakt.
Stk. 3

Handlingsplanen for en kontanthjælpsmodtager indeholder oplysninger om den lediges beskæftigelsesmål og planer for aktiviteter samt eventuelt aftalte tilbud.

Stk. 4

Når der er udarbejdet eller revideret en handlingsplan for et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, skal Arbejdsformidlingen give den ledige og arbejdsløshedskassen en kopi heraf.

§ 39

Når det ledige medlem af en arbejdsløshedskasse har fået udarbejdet eller revideret en individuel handlingsplan, der indeholder konkrete aftaler om tilbud, kan den ledige inden for en frist på 4 uger gøre indsigelser mod handlingsplanen, medmindre den ledige skal påbegynde et konkret tilbud inden udløbet af denne periode.

§ 40

Hvis det ledige medlem af en arbejdsløshedskasse ikke vil medvirke til at få udarbejdet eller revideret en handlingsplan, eller den ledige ikke overholder handlingsplanen, skal Arbejdsformidlingen underrette den lediges arbejdsløshedskasse herom. Arbejdsformidlingen skal orientere den ledige om, at arbejdsløshedskassen er underrettet.

§ 41

Hvis det ledige medlem af en arbejdsløshedskasse skal have et tilbud, der ikke er indeholdt i den individuelle handlingsplan, skal planen revideres, jf. § 12, stk. 2.

Stk. 2

Det ledige medlem af en arbejdsløshedskasse kan anmode om at få revideret sin handlingsplan, og Arbejdsformidlingen kan tage initiativ hertil, hvis dette er begrundet i den lediges situation, fx ved manglende optagelse på uddannelse, ved sygdom, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, der gør en revision hensigtsmæssig.

§ 42

Hvis et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse flytter til en anden region, skal Arbejdsformidlingen sammen med den ledige vurdere, om handlingsplanen skal revideres.

Stk. 2

Hvis handlingsplan indeholder en aftale om et konkret tilbud, bevarer den ledige så vidt muligt retten til tilbuddet, selv om den ledige flytter til en anden region.

Stk. 3

Hvis den ledige gennemfører et konkret tilbud, der er aftalt med fraflytningsregionen, skal udgifterne hertil afholdes af fraflytningsregionen, medmindre andet er aftalt mellem de berørte regioner.

Jobtræning

Jobtræning

§ 43

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan få tilbud om jobtræning i op til 2 år inden for delperiode 1 og 2, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der kan dog maksimalt udbetales tilskud i 12 måneder til den samme arbejdsgiver.

Stk. 2

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år, der har haft en ledighedsperiode på 12 måneder inden for de seneste 15 måneder, har ret til jobtræning i op til 12 måneder, hvis den ledige selv finder en jobtræningsplads, jf. § 135.

§ 44

Jobtræning kan kombineres med andre tilbud og kan bl.a. anvendes som opfølgning på eller som led i en uddannelsesaktivitet, som introduktion til et fast ansættelsesforhold eller i forbindelse med jobrotation.

Stk. 2

Jobtræning kan efter aftale med arbejdsgiveren kombineres med uddannelse, jf. kap. 10.

§ 45

Tilbud om jobtræning kan afgives hos private eller offentlige arbejdsgivere.

Stk. 2

Det påhviler Arbejdsformidlingen hhv. (amts)kommunen fortrinsvis at søge at fremskaffe jobtræningstilbud hos private arbejdsgivere.

§ 46

Ved offentlige arbejdsgivere forstås:

  1. kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber,
  1. statsinstitutioner og
  1. organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50% af offentlige tilskud.
Stk. 2

Hvis der kan opnås enighed herom, kan Arbejdsmarkedsrådet i helt særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 1, nr. 3. Løn- og arbejdsvilkår

§ 47

Ved ansættelse i jobtræning hos private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Stk. 2

Ved ansættelse af ledige kontanthjælpsmodtagere fastsættes arbejdstiden af kommunalbestyrelsen efter aftale med arbejdsgiveren.

§ 48

Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige.

Stk. 2

Lønnen kan dog maksimalt udgøre 81 kr. pr. arbejdstime, ekskl. feriegodtgørelse, ferietillæg og eventuel søgnehelligdagsbetaling. Lønnen reguleres procentuelt i overensstemmelse med reguleringen i de offentlige lønskalaer.

Stk. 3

Ud over den maksimale løn pr. arbejdstime ydes kun:

  1. omkostningsdækkende ydelser,
  1. arbejdstidsbestemte tillæg og
  1. arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.
Stk. 4

Hvis der til ansættelsen er tilknyttet en overenskomstmæssig pensionsordning, indbetaler arbejdsgiveren til denne eget- og arbejdsgiverbidrag beregnet på grundlag af den overenskomstmæssige løn.

Stk. 5

Eventuel over- og merarbejdsbetaling beregnes på grundlag af den i stk. 2 fastsatte timebetaling med de procenttillæg m.v., der følger af den pågældende overenskomst.

Stk. 6

Ved ansættelse af ledige kontanthjælpsmodtagere fastsættes arbejdstiden af kommunalbestyrelsen efter aftale med arbejdsgiveren.

§ 49

Når et ansættelsesforhold indgås, oprettes der en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev, hvori løn- og arbejdsvilkår samt forventet tilskudsperiode anføres. Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning. Afgivelse af tilbud om jobtræning

§ 50

Jobtræningstilbuddet skal bidrage til at give den ledige genoptræning med henblik på at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Stk. 2

Arbejdsmarkedsrådet kan fastsætte generelle retningslinier for, hvilke krav der kan stilles til en jobtræningsplads, for at den kan leve op til kravet om genoptræning af den ledige.

§ 51

Indholdet i et jobtræningstilbud skal tilrettelægges under hensyntagen til arbejdspladsens karakter og den lediges kvalifikationer.

Ved ansættelse i jobtræning med løntilskud hos private arbejdsgivere i mere end sammenlagt 6 måneder skal arbejdsgiveren forpligte sig til enten at tilbyde den ledige uddannelse i en periode svarende til 1/12 af tilskudsperioden eller at ansætte den pågældende efter tilskudsperiodens udløb i en tid svarende til tilskudsperiodens længde. Vælger arbejdsgiveren at tilbyde den ledige uddannelse, er det endvidere en betingelse for virksomheder med mere end 10 ansatte, at den ledige alene er beskæftiget i op til 6 måneder ved samme arbejdsfunktion i virksomheden.

Stk. 2

Perioden på sammenlagt 6 måneder efter stk. 1, 1. pkt. opgøres i timer, for hvilke der skal udbetales løntilskud, der omregnes til måneder.

Stk. 3

Arbejdsgiverens uddannelsesforpligtelse efter stk. 1, kan ikke opfyldes via den almindelige genoptræning af den ledige, jf. § 50.

I forbindelse med afgivelse af tilbud om jobtræning hos private arbejdsgivere, indgås en skriftlig aftale mellem Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen og arbejdsgiveren.

Stk. 2

Aftalen skal indeholde oplysninger om:

  1. indholdet i jobtræningen,
  1. den tilstræbte genoptræning og
  1. tilskudsperiodens længde.
Stk. 3

Fastsættes tilskudsperiodens længde til mere end sammenlagt 6 måneder, skal aftalen tillige indeholde oplysninger om arbejdsgiverens forpligtelser efter § 51 a.

§ 52

Tilbud om jobtræning til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan gives i udlandet, når

  1. ansættelse sker hos en arbejdsgiver/organisation med hjemsted i Danmark,
  1. ansættelsen er frivillig for den ledige,
  1. der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, og
  1. den ansatte er sikret hjemrejse.

§ 53

Undervisning ud over den i § 51 a omtalte kan efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte indgå i et jobtræningsforløb, og i undervisningsperioden udbetales løn som i den øvrige del af jobtræningen.

Stk. 2

Der skal være et rimeligt forhold mellem længden af undervisningen og længden af jobtræningsforløbet, idet der skal tages hensyn til, at undervisningsforløbet indgår som en del af jobtræningsforløbet.

Stk. 3

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan ikke oppebære uddannelsesgodtgørelse, når der udbetales løn.

§ 54

Jobtræning kan ikke tilbydes den ledige i en virksomhed, der ejes af dennes ægtefælle, registrerede partner eller samlever. Merbeskæftigelse m.v.

§ 55

Ønsker en arbejdsgiver at ansætte ledige i jobtræning, skal arbejdsgiveren - forud for tilbud eller meddelelse i henhold til § 60 - have inddraget repræsentanter for de ansatte.

Hvis tilskudsperioden ved aftalen om oprettelse af en jobtræningsplads hos en privat arbejdsgiver, jf. § 51 b, fastsættes til sammenlagt 6 måneder eller mindre, skal Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen påse, at der ikke inden for de seneste 12 måneder har været ansat mere end een person i jobtræning eller i særligt tilrettelagt jobtræningsforløb med løntilskud til varetagelse af den samme arbejdsfunktion. Arbejdsgiveren underskriver i den forbindelse på tro og love, at betingelsen efter 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 2

Perioden på sammenlagt 6 måneder eller mindre efter stk. 1, opgøres i timer, for hvilke der skal udbetales tilskud, der omregnes til måneder.

§ 56

Ansættelse i jobtræning med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver.

Stk. 2

Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

Stk. 3

Ansættelse af ledige i jobtræning med løntilskud som afløser for en fastansat, der er på orlov efter lov om orlov eller lov om værnepligtsorlov eller deltager i uddannelsesjobrotation, herunder efter lov om voksenuddannelsesstøtte, betragtes som en nettoudvidelse.

Stk. 4

Ansættelse af ledige i jobtræning kan ikke ske i virksomheder, hvor der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsordninger.

§ 57

Ved afgørelse af, om der foreligger nettoudvidelse, indgår en bedømmelse af, om der i tilknytning til ansættelsen i jobtræning er foretaget afskedigelser af ansatte medarbejdere uden støtte, om medarbejdere ansat uden støtte er fratrådt, eller ansættelse sker i en stilling, der er blevet ledig ved nylig afskedigelse eller fratrædelse af en medarbejder uden støtte.

§ 58

På private ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af virksomheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal arbejdsgiveren give repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.

Stk. 2

På private ansættelsesområder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, afgøres uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift ved uenighed af faglig karakter. Arbejdsmarkedsrådet underrettes af parterne om udfaldet af den fagretlige behandling.

Stk. 3

For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør Arbejdsmarkedsrådet administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Opgørelsen foretages på grundlag af reglerne i kapitel 5 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om varsling i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

§ 59

På offentlige ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af ansættelsesmyndigheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal arbejdsgiveren give repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.

Stk. 2

Vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for vedkommende kommune, amtskommune eller statsinstitution.

Stk. 3

Uenighed afgøres ved mægling mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og ansættelsesmyndigheden og eventuelt ved voldgift. Voldgiftsretten sammensættes af to repræsentanter udpeget af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og af to repræsentanter for ansættelsesmyndigheden. Parterne vælger en opmand. Hvis der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal parterne anmode arbejdsrettens formand om at udnævne denne. Arbejdsmarkedsrådet underrettes af parterne om voldgiftsrettens afgørelse.

§ 60

På private ansættelsesområder skal det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en ledig i jobtræning fremgå:

  1. om ansættelsesområdet er omfattet af en kollektiv overenskomst,
  1. at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen og er positive overfor at medvirke til genoptræningen,
  1. om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.
Stk. 2

Hvis den private virksomhed ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, skal endvidere fremgå de ansattes synspunkter, hvis der ikke er enighed om, at merbeskæftigelsesbetingelsen er opfyldt.

Stk. 3

På offentlige ansættelsesområder skal det forud for ansættelser af ledige fremgå, at spørgsmålet har været drøftet med repræsentanter for de ansatte, hvis synspunkter skal fremgå af meddelelsen.

§ 61

Der skal på såvel private som offentlige ansættelsesområder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med løntilskud og antallet af ansatte uden tilskud.

Stk. 2

Antallet af ansatte med løntilskud i henhold til lov om kommunal aktivering og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik i private virksomheder må maksimalt udgøre

  1. 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid mindst 1, og herudover
  1. 1 person for hver 10 ordinært ansatte.
Stk. 3

Begrænsningen i stk. 2 gælder ikke i tilfælde, hvor en ledig ansættes med tilskud i forbindelse med jobrotation, jf. kapitel 9.

Stk. 4

Ved opgørelsen af antallet af ordinært beskæftigede, medregnes alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde. Der skal dog ikke medregnes ansatte med offentligt tilskud og personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave.

Stk. 5

Opgørelsen sker ved at beregne gennemsnittet af antallet af ordinært beskæftigede i de seneste 3 måneder før ansættelsen af den ledige med løntilskud og den tilsvarende periode året forud.

Stk. 6

I virksomheder, hvor antallet af ansatte er skiftende på grund af sæsonsvingninger, kan opgørelsen i stk. 5 udvides fra 3 til 4 måneder.

Stk. 7

I virksomheder, der kun drives en del af året (sæsonvirksomheder), skal ansættelsen med tilskud i ansættelsesmåneden medføre en merbeskæftigelse i forhold til den tilsvarende måned året forud. Beregning og udbetaling af løntilskud

§ 62

Ved ansættelse i jobtræning udbetaler Arbejdsformidlingen hhv. (amts)kommunen løntilskud til arbejdsgiveren. Ved ansættelse, hvor den ledige tilknyttes et arbejdssjak på gruppeakkord, videregiver arbejdsgiveren 65 pct. af tilskuddet til arbejdssjakket.

Stk. 2

Tilskudsperiodens længde fastsættes ved aftale mellem Arbejdsformidlingen hhv. (amts)kommunen og den enkelte arbejdsgiver. Tilskudsperiodens længde hos den enkelte arbejdsgiver kan maksimalt være på 12 måneder.

§ 63

Løntilskuddet udgør 43 kr. i timen og fastsættes for et år ad gangen regnet fra den 1. januar. Reguleringen sker efter udviklingen i bruttolønnen, som ingår i beregningsgrundlaget for satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2

Løntilskuddet udbetales for den tid, for hvilken arbejdsgiveren har udbetalt løn eller andre ydelser til den pågældende uden samtidig refusion fra det offentlige efter reglerne om dagpenge m.v. eller lønrefusion/tilskud til praktikpladser efter lov om arbejdsgivernes elevrefusion. Tilskuddet kan ikke overstige den løn inklusive værdien af eventuel kost og logi, som den ledige ville være berettiget til, hvis pågældende var ansat uden tilskud.

Stk. 3

Tilskuddet beregnes som tilskudssatsen pr. time ganget med det antal arbejdstimer, for hvilke der er udbetalt løn til den ledige.

Stk. 4

Tilskud kan udbetales for overarbejde, hvis overarbejde er naturligt og sædvanligt i den pågældende branche, og arbejdsgiveren kan dokumentere, at arbejdspladsens øvrige ansatte har haft tilsvarende overarbejde.

§ 64

Arbejdsformidlingen hhv. (amts)kommunen udbetaler tilskuddet til arbejdsgiveren bagud for een måned ad gangen på baggrund af arbejdsgiverens anmodning om udbetaling af tilskuddet.

Stk. 2

I særlige tilfælde kan tilskuddet udbetales kvartalsvis bagud.

Stk. 3

Anmodning om udbetaling af tilskud skal indeholde oplysning om virksomhedens navn, SE-nr., adresse på arbejdsstedet og telefon samt Postgironummer eller bankkontonummer, den lediges navn, personnummer og adresse, ansættelsesdato, timelønssatsen samt det antal arbejdstimer for hvilke, der er udbetalt løn i den pågældende måned. Anmodningen skal endvidere indeholde oplysninger om, hvorvidt arbejdsgiveren får udbetalt lønrefusion/tilskud til praktikpladser efter lov om arbejdsgivernes elevrefusion.

Stk. 4

Anmodningen skal så vidt muligt være Arbejdsformidlingen hhv. (amts)kommunen i hænde senest den 15. i efterfølgende måned.

§ 65

Arbejdsformidlingen hhv. (amts)kommunen udbetaler tilskuddet til arbejdsgiveren inden udgangen af den måned, hvori anmodningen er modtaget, jf. § 64, stk. 4.

§ 66

Arbejdsgiveren underskriver på tro og love, at de afgivne oplysninger er rigtige.

§ 67

Arbejdsgiveren underretter Arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen om ophør i jobtræning før tilskudsperiodens udløb.

Stk. 2

En arbejdsgiver skal på begæring afgive de nødvendige oplysninger til Arbejdsformidlingen hhv. (amts)kommunen til brug for administrationen af ordningen.

§ 68

Arbejdsformidlingen hhv. (amts)kommunen afviser at udbetale løntilskud, hvis løntilskuddet vil være eller viser sig at være konkurrenceforvridende.

Særligt tilrettelagt jobtræningsforløb

Særligt tilrettelagt jobtræningsforløb

§ 69

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunen kan etablere særligt tilrettelagte jobtræningsforløb til ledige, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller i jobtræning på det almindelige arbejdsmarked, fx på grund af længerevarende ledighed eller svag uddannelsesmæssig baggrund.

Stk. 2

Særligt tilrettelagte jobtræningsforløb kan også etableres til ledige, der af andre grunde kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og ansættelsesvilkår.

§ 70

Særligt tilrettelagte jobtræningsforløb kan etableres på en almindelig arbejdsplads hos en offentlig eller privat arbejdsgiver.

Stk. 2

Ved særligt tilrettelagte jobtræningsforløb hos private arbejdsgivere efter stk. 1, finder bestemmelserne i §§ 51 a, 51 b og 55 a anvendelse. Den i § 51 b, omhandlede aftale skal tillige indeholde oplysninger om tilskuddets størrelse. Ved udbetaling af tilskud i form af et eengangsbeløb opgøres tilskudsperioder på sammenlagt 6 måneder som antal arbejdstimer, der omregnes til måneder.

§ 71

Særligt tilrettelagte jobtræningsforløb kan bestå i beskæftigelse hos folkeoplysende organisationer, beboerforeninger, private husstande, grundejerforeninger, idrætsforeninger m.v.

Stk. 2

Den ledige kan ansættes af den folkeoplysende organisation m.v. eller af Arbejdsformidlingen hhv. (amts)kommunen, der herefter udsender den ledige til den folkeoplysende organisation m.v.

§ 72

Særligt tilrettelagte jobtræningsforløb kan etableres som projekter for flere ledige.

§ 73

Når Arbejdsformidlingen hhv. (amts)kommunen har etableret et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, skal udførelsen af forløbet så vidt muligt overlades til private.

Stk. 2

Særligt tilrettelagte jobtræningsforløb kan udbydes ved annoncering, eller ved at Arbejdsformidlingen hhv. (amts)kommunen på anden måde giver private virksomheder mulighed for at gennemføre forløbet.

Stk. 3

Privat udførelse kan ske ved, at et bestemt arbejde udbydes i entreprise eller underentreprise, eller ved at der indgås aftale med en privat virksomhed om leverancer eller underleverancer. Løn- og arbejdsvilkår

§ 74

Ved ansættelse i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb aflønnes ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse med projektydelse.

Stk. 2

Til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb, udbetaler kommunalbestyrelsen en ydelse efter §§ 15, 16 og 20 i lov om kommunal aktivering.

Stk. 3

Projektydelsen pr. time aftales mellem de organisationer, der har forhandlingsretten på det pågældende eller tilgrænsende område. Hvis organisationerne ikke kan blive enige om projektydelsens størrelse, fastsættes denne af arbejdsministeren efter forhandling med socialministeren.

§ 75

Arbejdstiden i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb aftales individuelt mellem Arbejdsformidlingen hhv. (amts)kommunen og den pågældende arbejdsgiver.

Stk. 2

Arbejdstiden skal dog tilrettelægges således, at den samlede ydelse, der vedrører arbejdet, pr. uge efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget, ikke overstiger dagpengenes højeste beløb pr. uge.

§ 76

Arbejdsvilkårene i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb iøvrigt skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

§ 77

Særligt tilrettelagte jobtræningsforløb for ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan etableres i udlandet, når

  1. ansættelse sker hos en dansk arbejdsgiver/organisation med hjemsted i Danmark,
  1. ansættelsen er frivillig for den ledige, og
  1. den ansatte er sikret hjemrejse.

§ 78

Undervisning ud over den i § 51 a omtalte kan efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte indgå i et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, og i undervisningsperioden udbetales projektydelse som i den øvrige del af det særligt tilrettelagte jobtræningsforløb.

Stk. 2

Bestemmelserne om undervisning i jobtræning i § 53, stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.

§ 79

Særligt tilrettelagte jobtræningsforløb kan ikke etableres i en virksomhed, organisation eller forening, der ejes eller drives af den lediges ægtefælle, registrerede partner eller samlever eller i private husstande, der bebos af sådanne personer. Løntilskud

§ 80

Ved etablering af særligt tilrettelagte jobtræningsforløb efter §§ 70-72, hvor den eller de ledige ansættes på arbejdspladsen, udbetaler arbejdsgiveren projektydelse, jf. dog § 74, stk. 2. Arbejdsformidlingen hhv. (amts)kommunen udbetaler et økonomisk tilskud til den pågældende arbejdsgiver.

§ 81

I særligt tilrettelagte jobtræningsforløb etableret efter § 71 eller § 72, hvor Arbejdsformidlingen hhv. (amts)kommunen udsender den eller de ledige til beskæftigelse, indbetaler den folkeoplysende organisation m.v. op til 25 kr. pr. time til Arbejdsformidlingen hhv. (amts)kommunen for det udførte arbejde.

Stk. 2

Den folkeoplysende organisation m.v. tilrettelægger arbejdets udførelse.

§ 82

Tilskuddets størrelse og støtteperiodens længde fastsættes ved individuel aftale mellem Arbejdsformidlingen hhv. (amts)kommunen og arbejdsgiveren. Tilskuddet kan ikke overstige ydelsen til den ledige, der ikke kan overstige dagpengenes højeste beløb pr. uge, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan Arbejdsformidlingen udbetale et tilskud til arbejdsgiveren, der overstiger ydelsen til den ledige dagpengemodtager, når der er tale om ansættelse i projekter i privat regi, hvor projektet etableres som ikke-overskudsgivende af fx privatpersoner, foreninger, organisationer o.lign.

Stk. 3

Såfremt bestemmelsen i stk. 2 finder anvendelse, finansieres den del af tilskuddet, der overstiger ydelsen til den ledige, af en særlig bevilling, der tildeles de regionale arbejdsmarkedsråd.

Tilskuddet kan udbetales enten som et timetilskud eller som et engangsbeløb.

Stk. 2

Ved beregning af tilskud udbetalt som timetilskud finder bestemmelsen i § 63, stk. 3 anvendelse. Ved udbetaling af tilskud finder bestemmelserne i §§ 62, stk. 1, 63, stk. 2 og 64-67 anvendelse.

Stk. 3

Udbetaling af tilskud forhindrer ikke, at der kan ydes støtte til drift af projekter i henhold til anden lovgivning. Konkurrenceforvridning, produktion m.v.

§ 83

Arbejde i et offentligt eller privat særligt tilrettelagt jobtræningsforløb må kun omfatte arbejde, der ellers ikke bliver udført. Herved forstås arbejde, der ikke ville blive udført uden tilskud. Ved afgørelsen heraf indgår en bedømmelse af, om arbejdet umiddelbart forud for etableringen af det særligt tilrettelagte jobtræningsforløb har været udført som ordinært arbejde.

Stk. 2

Betingelsen anses for opfyldt, når der er tale om en helt ny opgave eller når der skabes en ny arbejdsplads eller når der, hos offentlige arbejdsgivere, er tale om en væsentlig tidsmæssig fremrykning i forhold til vedtagne budgetter.

§ 84

Produktion og afsætning af produkter må kun ske, hvis produktionen er nødvendig for at forbedre beskæftigelsesmulighederne for de ledige, afsætningen er en naturlig følge af produktionen, og afsætningen sker på markedsvilkår.

§ 85

Etablering af særligt tilrettelagte jobtræningsforløb må ikke virke konkurrenceforvridende. Arbejdsformidlingen hhv. (amts)kommunen afviser at udbetale løntilskud, hvis løntilskuddet vil være eller viser sig at være konkurrenceforvridende.

Jobrotation m.v.

Jobrotation m.v.

§ 86

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunen kan benytte uddannelses- og jobrotationsordninger samt orlovsaftaler efter lov om orlov og lov om værnepligtsorlov, som redskaber til at fremme beskæftigelsen, videreuddannelsesaktiviteter samt for at imødegå strukturelle problemer på arbejdsmarkedet m.v.

Stk. 2

Arbejdsformidlingen skal ved den almindelige virksomhedskontakt informere om mulighederne for at indgå orlovs- eller rotationsaftaler mellem arbejdgiver og en eller flere beskæftigede.

§ 87

Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere beskæftigede og en arbejdsgiver om den beskæftigedes midlertidige fravær fra arbejdspladsen, hvor den beskæftigede under fraværet erstattes af en afløser. Såvel den eller de beskæftigede som afløseren skal være ansat hos arbejdsgiveren under hele forløbet.

Stk. 2

En ledig, der afløser en beskæftiget på orlov kan ansættes i jobtræning med løntilskud efter kapitel 7, jf. § 56, stk. 3.

Stk. 3

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der afløser en beskæftiget på orlov, kan forud for ansættelsen kvalificeres til rotationsstillingen ved at deltage i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, jf. kapitel 10, herunder deltage i uddannelsespraktik i virksomheden, jf. § 103, stk. 3.

§ 88

Arbejdsformidlingen kan i forbindelse med rotationsordninger yde støtte til den beskæftigedes uddannelse eller til uddannelsesaktiviteter for det ledige medlem af en arbejdsløshedskasse, der afløser den beskæftigede.

Stk. 2

Der kan iværksættes regionale aktiviteter i form af køb af kurser rettet mod beskæftigede med uddannelsesbehov, som ikke kan løses med de redskaber Arbejdsmarkedsrådet iøvrigt har til sin rådighed.

Uddannelse

Uddannelse

§ 89

Arbejdsformidlingen kan med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov give ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse et tilbud om uddannelse.

Stk. 2

Tilbud om uddannelse kan gives inden for det ordinære uddannelsessystem eller i form af et særligt tilrettelagt uddannelsesprogram.

Stk. 3

Uddannelsen kan tilvejebringes ved, at den ledige selv finder en uddannelsesplads eller ved at Arbejdsformidlingen rekvirerer eller finder uddannelsespladser i eller udenfor regionen. Ønsker Arbejdsformidlingen at give et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse tilbud om deltagelse i en åben uddannelse, jf. lov om åben uddannelse, skal Arbejdsformidlingen betale for deltagergebyret. For andre uddannelser, hvor der skal betales studieafgift eller lignende, kan Arbejdsformidlingen betale denne.

Stk. 4

Et uddannelsesprogram kan sammensættes af flere forløb.

§ 90

Kommunen kan tilbyde kontanthjælpsmodtagere særlig tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, jf. lov om kommunal aktivering.

§ 91

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der har fået tilbud om en uddannelse, kan få tilbud om uddannelsesgodtgørelse i op til 2 år inden for det tidsrum, hvor den ledige er dagpengeberettiget, jf. § 55, stk. 1 eller 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette gælder, uanset om den pågældende har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse eller modtager pension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning og i dagpengemæssig henseende ville være underlagt det skærpede arbejdskrav.

Stk. 2

Der kan ikke udbetales uddannelsesgodtgørelse til uddannelse i udlandet, med mindre denne uddannelse er led i en uddannelse her i landet, eller uddannelsen ikke findes her i landet og i øvrigt kan godkendes efter kapitel 11 i Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om uddannelsesstøtte.

Stk. 3

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 25 år kan ikke modtage uddannelsesgodtgørelse, hvis de har ret til eller deltager i en uddannelse, der berettiger til uddannelsesstøtte fra statens uddannelsesstøtte.

Stk. 4

Aldersbetingelsen i stk. 3 skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor uddannelsen påbegyndes.

Stk. 5

Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren rammerne for uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.

§ 92

Når et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse har accepteret tilbuddet om uddannelse, indgår den ledige og Arbejdsformidlingen en konkret aftale.

Stk. 2

Aftalen skal indeholde oplysning om:

  1. uddannelsens navn,
  1. hvornår uddannelsen påbegyndes,
  1. hvornår uddannelsen forventes afsluttet,
  1. der skal udbetales uddannelsesgodtgørelse.

§ 93

Hvis den ledige i henhold til aftalen efter § 92 skal have uddannelsesgodtgørelse til uddannelsen, skal den ledige udfylde et ansøgningsskema.

Stk. 2

Den ledige skal på ansøgningsskemaet have uddannelsesinstitutionens dokumentation for optagelse. Ledige, der er indskrevet på venteliste til en uddannelse, betragtes ikke som optaget på uddannelsen.

Stk. 3

Uddannelsesinstitutionen skal angive

  1. uddannelsens navn,
  1. om der til uddannelsen er knyttet løn,
  1. hvornår uddannelsen påbegyndes,
  1. hvornår uddannelsen forventes afsluttet, og
  1. om uddannelsen er SU-berettiget.

§ 94

Det ledige medlem indgiver herefter ansøgningen til arbejdsløshedskassen, som angiver

  1. hvornår kassen har modtaget ansøgningen,
  1. om den ledige er dagpengeberettiget, og
  1. indtil hvilken dato den ledige er dagpengeberettiget, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2

Den ledige sender herefter ansøgningen til Arbejdsformidlingen til godkendelse. Kassen kan efter aftale med den ledige sende ansøgningen til Arbejdsformidlingen.

Stk. 3

Den ledige skal senest 1 måned efter uddannelsens start have indgivet ansøgningen til arbejdsløshedskassen. Ved ansøgning om uddannelsesgodtgørelse betragtes ansøgeren som ledig, uanset at pågældende er påbegyndt uddannelsen.

§ 95

Arbejdsformidlingen kan godkende ansøgningen om uddannelsesgodtgørelse, hvis

  1. uddannelsesinstitutionen har dokumenteret optagelse m.v. på ansøgningsskemaet, jf. § 93,
  1. godtgørelsesperioden ikke går ud over den dato, arbejdsløshedskassen har oplyst efter § 94, stk. 1, nr. 3, og
  1. godtgørelsesperioden ikke er opbrugt.

§ 96

Når Arbejdsformidlingen har godkendt eller afslået ansøgningen om uddannelsesgodtgørelse, skal formidlingen sende en kopi af ansøgningen til arbejdsløshedskassen og til uddannelsesinstitutionen. Ved godkendelse skal det fremgå, fra hvilken dato godtgørelsen skal udbetales.

Stk. 2

Uddannelsesgodtgørelsen kan fås fra uddannelsens begyndelse, dog tidligst fra den dag, arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen til påtegning. Uddannelsesgodtgørelsens størrelse

§ 97

Uddannelsesgodtgørelse for ledige over 25 år svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville have fået.

Stk. 2

Uddannelsesgodtgørelse for ledige under 25 år svarer til halvdelen af den ydelse, den ledige ellers ville være berettiget til.

Stk. 3

Hvis en ledig, der modtager uddannelsesgodtgørelse efter stk. 2 fylder 25 år under uddannelsen, skal arbejdsløshedskassen udbetale uddannelsesgodtgørelsen efter stk. 1.

Stk. 4

Godtgørelsen kan ikke udbetales, hvis der samtidig udbetales en statslig uddannelsesstøtte. Hvis der til uddannelsen er knyttet løn, suppleres denne om nødvendigt med uddannelsesgodtgørelse, så den ledige i alt får et beløb, der svarer til uddannelsesgodtgørelsen. Hvis de ledige har supplerende indtægter fra andet arbejde, der svarer til eller overstiger uddannelsesgodtgørelsen, bortfalder denne. Hvis indtægterne er lavere end uddannelsesgodtgørelsen, nedsættes den, så ledige i alt får et beløb svarende til uddannelsesgodtgørelsen. Får den ledige uddannelsesgodtgørelse kan der ikke samtidig udbetales godtgørelse til deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 5

Beregningsgrundlaget for uddannelsesgodtgørelse ændres ikke, selvom der foretages fradrag for arbejdstimer i udbetalingsperioden. Udbetaling

§ 98

Arbejdsløshedskassen udbetaler uddannelsesgodtgørelse til den ledige. Udbetalingen sker bagud for samme periode, som vedkommende arbejdsløshedskasse udbetaler arbejdsløshedsdagpenge for.

Stk. 2

Kassen kan tidligst udbetale uddannelsesgodtgørelsen, når Arbejdsformidlingen har godkendt ansøgningen efter § 95.

Stk. 3

Kassen kan ikke udbetale uddannelsesgodtgørelse for perioder, hvor den ledige er udelukket fra ret til dagpenge. Hvis kassen har stillet krav om arbejde af en vis varighed, før der kan udbetales dagpenge, kan ydelsen ikke udbetales i en periode, der svarer til dette arbejdskrav.

§ 99

Arbejdsløshedskassen kan kun udbetale en uddannelsesgodtgørelse efter § 98, når

  1. kassen har modtaget en erklæring fra den ledige til brug for udbetaling,
  1. den ledige fortsat er medlem af en kasse,
  1. den ledige på tro og love har erklæret, at uddannelsen følges,
  1. der er foretaget fradrag for arbejde/indtægt, jf. § 97, og
  1. den ledige på tro og love har erklæret, at pågældende ikke får en statslig uddannelsesstøtte samtidig med uddannelsesgodtgørelse.

§ 100

Uddannelsesgodtgørelse kan modtages under sædvanlig ferie m.v., men hævet feriegodtgørelse fratrækkes i uddannelsesgodtgørelsen efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2

Uddannelsesgodtgørelse kan ikke modtages i perioder, som ikke medregnes i dagpengeperioden i henhold til § 55, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt i perioder, hvor den ledige har orlov i henhold til lov om værnepligtsorlov.

Stk. 3

Perioder med uddannelsesgodtgørelse forlænges med de i stk. 2 nævnte perioder. Perioden skal være på mere end 4 uger, for at perioden med uddannelsesgodtgørelse kan forlænges. Der kan ikke ske forlængelse, hvis perioden efter stk. 2 er længere end 2 år.

§ 101

Det er en betingelse for at få uddannelsesgodtgørelse til uddannelse i udlandet, jf. § 91, stk. 2, at den uddannelsessøgende har oprettet konto i et pengeinstitut her i landet, som arbejdsløshedskassen kan indsætte godtgørelsen på.

§ 102

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om beregning af godtgørelsen og om udbetaling. Praktik

§ 103

Uddannelsesgodtgørelse kan fås i erhvervspraktikperioder, hvis de er et naturligt led i uddannelsesforløbet.

Stk. 2

Der kan udbetales uddannelsesgodtgørelse i venteperioder mellem teori- og praktikdele i et uddannelsesforløb, hvis modtageren i en venteperiode er registreret som praktikpladssøgende, og perioden ikke overstiger 4 uger.

Stk. 3

I særligt tilrettelagte uddannelsesprogrammer kan der indlægges uddannelsespraktik i en virksomhed. Perioder med uddannelsespraktik kan sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, dog kan hver enkelt praktikperiode højst have en varighed på 1 måned. Under uddannelsespraktik modtager det ledige medlem af en arbejdsløshedskasse uddannelsesgodtgørelse, jf. § 97. Kombination med orlov

§ 104

Arbejdsformidlingen kan efter reglerne i dette kapitel tilbyde ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er påbegyndt en uddannelse efter reglerne om orlov til uddannelse, at gå direkte over på uddannelsesgodtgørelse efter dette kapitel. Den lediges ansøgning om uddannelsesgodtgørelse, jf. § 94, skal være indgivet senest 1 måned efter ophøret med uddannelsesorloven.

Stk. 2

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er påbegyndt en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, kan gå direkte over på orlov til uddannelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. lov om orlov.

§ 105

Ved ophør med uddannelsesgodtgørelse har den ledige ret til dagpenge, hvis betingelserne herfor i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er opfyldt. Befordringstilskud

§ 106

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der har fået et tilbud om en uddannelse, har ret til befordringstilskud, hvis deres daglige transport mellem bopæl og uddannelsessted og retur er mere end 24 km.

Stk. 2

Tilskuddet er 0,62 pr. kilometer (januar 1994) regnet fra deltagernes bopæl til uddannelsesstedet. Kilometertaksten reguleres en gang årligt med virkning fra den første mandag i juli måned på grundlag af prisudviklingen inden for det offentlige transportområde (DSB's personbefordring). Ved udbetaling afrundes det samlede tilskud til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3

Tilskuddet pr. dag kan højst udbetales for 120 km efter at der er fratrukket et beløb for de første 24 km, jf. stk. 1.

Stk. 4

Inden udbetaling af befordringstilskud skal den ledige forevise en attest fra uddannelsesstedets ledelse om, i hvilket omfang deltageren har fulgt uddannelsen. I tilfælde hvor en sådan attest ikke kan forevises, udbetales befordringstilskuddet på grundlag af en tro og love erklæring.

§ 107

Hvis den ledige er indkvarteret uden for uddannelsesstedet, regnes indkvarteringsstedet for bopæl og den ledige har ret til daglig befordringstilskud efter § 106.

§ 108

Deltagere, der under uddannelsen er indkvarterede, har ret til tilskud til transport frem og tilbage mellem bopæl og indkvarteringssted:

  1. ved uddannelsens start og afslutning,
  1. ved påske og jul, og
  1. hver weekend.
Stk. 2

Ved offentlig befordring godtgøres de dokumenterede faktiske udgifter med billigste offentlige transportmiddel. Ved privat befordring udbetales kilomtertilskud efter taksten i § 106, stk. 2.

§ 109

Arbejdsløshedskassen beregner og udbetaler befordringstilskud til den ledige.

§ 110

Chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om ansøgningsprocedurer samt for arbejdsløshedskassernes beregning, udbetaling og afregning samt for tilsyn m.m. med kassernes administration.

Etableringsydelse

Etableringsydelse

§ 111

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at etablere og drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan få tilbud om etableringsydelse i op til 21/2 år inden for det tidsrum, hvor den ledige er dagpengeberettiget efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2

Etableringsydelsen svarer til 50 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3

Ledige under 60 år, der på ansøgningstidspunktet har haft en samlet ledighedsperiode på 5 måneder, indenfor de seneste 8 måneder har ret til etableringsydelse i op til 21/2 år, jf. § 136. Ansøgning om etableringsydelse

§ 112

For at få etableringsydelse skal den ledige have en forretningsplan, der er godkendt af industriministeren, jf. lov om tilskud til iværksættere.

Stk. 2

Hvis virksomheden er registreringspligtig efter momsloven skal virksomheden være anmeldt til registrering (momsregistreret) hos toldvæsenet på ansøgningstidspunket.

Stk. 3

For virksomheder, der ikke er registreringspligtige efter momsloven, kan anvendes anden form for dokumentation for selvstændig virksomhed.

Stk. 4

Etableringsydelse kan fås ved drift af selvstændig virksomhed alene eller sammen med andre, uanset hæftelsesform.

§ 113

Den ledige skal indsende et ansøgningsskema til en arbejdsløshedskasse for selvstændige. Den ledige skal på ansøgningsskemaet angive, om forretningsplanen er godkendt, jf. § 112, stk. 1. Den ledige bemyndiger ved sin underskrift på ansøgningsskemaet denne arbejdsløshedskasse til at indhente dokumentation til brug for en afklaring af

  1. hvornår kassen har modtaget ansøgningen,
  1. indtil hvilken dato den ledige er dagpengeberettiget, jf. § 55 eller § 58, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
  1. om den ledige opfylder ledighedskravet for at få etableringsydelse, hvis ansøgning indgives i.h.t. § 136.
Stk. 2

Arbejdsløshedskassen angiver herefter på ansøgningen,

  1. hvornår kassen har modtaget ansøgningen,
  1. indtil hvilken dato, den ledige er dagpengeberettiget, jf. § 55 eller § 58, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
  1. om den ledige opfylder ledighedskravet for at få etableringsydelse, hvis ansøgningen indgives i.h.t. § 136.
Stk. 3

Den ledige indgiver herefter ansøgningen med bilag til Arbejdsformidlingen til godkendelse. Arbejdsløshedskassen kan efter aftale med den ledige sende ansøgningen til Arbejdsformidlingen.

Stk. 4

Hvis den ledige indgiver ansøgning efter § 136, skal arbejdsløshedskassen angive, om den ledige opfylder ledighedskravet for at få etableringsydelse. Hvis ledighedskravet ikke er opfyldt på ansøgningstidspunktet, kan der indgives ny ansøgning, når denne betingelse er opfyldt.

§ 114

Arbejdsformidlingen godkender en ansøgning om etableringsydelse, hvis

  1. betingelserne i §§ 111, 112 og 113 er opfyldt, og
  1. ydelsesperioden ikke er opbrugt.
Stk. 2

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indstilling fra Arbejdsformidlingen godkende en ansøgning i tilfælde, hvor betingelsen om ledighed ikke er opfyldt af grunde, som ikke kan tilregnes den ledige eller arbejdsløshedskassen. Varighed

§ 115

Etableringsydelse kan fås fra den dag, toldvæsenet har modtaget den lediges ansøgning om momsregistrering, dog tidligst fra det tidspunkt en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende har modtaget ansøgningen om ydelsen til påtegning, jf. § 112.

§ 116

Etableringsydelse kan fås så længe, den ledige driver selvstændig virksomhed, dog højest i 21/2 år. Etableringsydelsen kan også modtages under sædvanlig ferie m.v., men hævet feriegodtgørelse fratrækkes efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2

Etableringsydelse kan ikke modtages i perioder, som ikke medregnes i dagpengeperioden i henhold til § 55, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt i perioder, hvor den ledige har orlov i henhold til lov om værnepligtsorlov.

Stk. 3

Perioder med etableringsydelse forlænges med de i stk. 2 nævnte perioder. Perioden skal være på mere end 4 uger, for at perioden med etableringsydelsen kan forlænges. Der kan ikke ske forlængelse hvis perioden efter stk. 2 er længere end 2 år. Virksomhedsskift

§ 117

Ønsker et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse at skifte til ny virksomhed eller efter afbrydelse af ydelsen påny at få ydelsen, skal der indsendes en ny ansøgning.

Stk. 2

Ved en sådan ansøgning skal vedkommende arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende dokumentere længden af de perioder, hvor der tidligere er udbetalt etableringsydelse, hvis Arbejdsformidlingen anmoder herom. Overflytning til anden arbejdsløshedskasse

§ 118

En ledig, der får udbetalt etableringsydelse, skal være overflyttet til en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende som fuldtidsforsikret medlem.

Stk. 2

En ledig flyttes tilbage til sin tidligere arbejdsløshedskasse, hvis pågældende anmoder herom inden 3 måneder efter ydelsesperiodens ophør. Den ledige forbliver fuldtidsforsikret, medmindre der er udbetalt etableringsydelse for mindre end 13 uger, eller den pågældende har særlige, vægtige grunde til kun at påtage sig deltidsarbejde.

Stk. 3

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om overflytning. Udbetaling af etableringsydelse

§ 119

Arbejdsløshedskassen udbetaler etableringsydelse til den ledige på baggrund af en erklæring til brug for udbetaling af ydelsen. Udbetaling sker bagud for samme periode, som den pågældende arbejdsløshedskasse udbetaler dagpenge for.

Stk. 2

Arbejdsløshedskassen kan tidligst udbetale ydelsen, når Arbejdsformidlingen har godkendt ansøgningen.

Stk. 3

Kassen kan ikke udbetale etableringsydelse for perioder, hvor den ledige er udelukket fra ret til dagpenge. Hvis kassen har stillet krav om arbejde af en vis varighed, før der kan udbetales dagpenge, kan ydelsen ikke udbetales i en periode, der svarer til dette arbejdskrav.

§ 120

Ledige, der modtager etableringsydelse, kan tjene 27.500 kr. om året ved andet arbejde eller ved indtægter ved andet arbejde uden, at der sker nedsættelse af etableringsydelsen efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2

For ledige, som tjener over 27.500 kr. om året, sker der nedsættelse af etableringsydelsen efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3

Tilskud ydet i henhold til lov om tilskud til iværksættere medregnes ikke i de 27.500 kr., jf. stk. 1, og medfører ikke en nedsættelse af etableringsydelsen, jf. stk. 2.

§ 121

Arbejdsløshedskassen kan kun udbetale etableringsydelsen, når

  1. kassen har modtaget en erklæring fra den ledige til brug for udbetaling,
  1. den ledige fortsat er medlem af en arbejdsløshedskasse,
  1. den ledige på tro og love har erklæret, at virksomheden fortsat drives, og dokumentation herfor er fremsendt, og
  1. den ledige ikke har tjent mere end 27.500 kr., i hvilket tilfælde der sker nedsættelse af etableringsydelsen, jf. § 120.
Stk. 2

Indtil den ledige har modtaget den første momsangivelse, kan arbejdsløshedskassen udbetale etableringsydelsen på grundlag af momsregistreringsbevis.

§ 122

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om beregning og udbetaling af etableringsydelse, herunder om administration af reglerne i § 120 og § 121.

§ 123

Ved ophør med en virksomhed, hvortil der er ydet etableringsydelse, har den ledige ret til dagpenge, hvis betingelserne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse finder tilsvarende anvendelse ved ophør med en virksomhed, hvortil der er ydet etableringsydelse.

Andre aktiviteter

Andre aktiviteter

§ 124

Arbejdsformidlingen kan i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter tilbyde ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse andre aktiviteter end de i kapitel 4-11 nævnte.

Stk. 2

I det omfang forsøgsaktiviteterne ligger uden for de i bekendtgørelsen fastsatte regler, skal aktiviteterne godkendes af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Opgørelse af ledighed

Opgørelse af ledighed

§ 125

Ved opgørelse af ledighed i relation til rettigheder efter kapitel 15 medregnes kun ledighed i medlemsperioder. Den ledige skal tillige have fået udbetalt dagpenge eller feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2

Ved opgørelsen af ledighed i henhold til stk. 1 medregnes endvidere perioder med orlov til sabbat efter lov om orlov samt perioder, hvor den ledige deltager i tilbud efter denne bekendtgørelse. Som tilbud anses kun aktiviteter i henhold til denne bekendtgørelse, hvortil Arbejdsformidlingen eller Arbejdsløshedskassen har udbetalt støtte, eller hvor Arbejdsformidlingen på anden måde har bidraget økonomisk.

Stk. 3

Perioder med orlov til uddannelse og orlov til børnepasning, jf. lov om orlov, samt perioder hvor medlemmet på grund af sygdom, barsel eller uarbejdsdygtighed har været uden arbejde medregnes ikke. Tilsvarende gælder for perioder med støtte efter lov om social bistand til pasning af handicappet barn og pasning af nærtstående, der ønsker at dø i hjemmet.

Stk. 4

Ledighed placeret umiddelbart forud for fravær efter reglerne i § 7, stk. 1, 2 og 4, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. medregnes ved opgørelsen af ledighed.

§ 126

Ledighedsperioder efter § 125, stk. 1, opgøres i timer, der omregnes til måneder.

Generelle bestemmelser

Generelle bestemmelser

§ 127

Ved afgivelse af tilbud efter kapitel 15 og 16, finder bestemmelsen i § 11 tilsvarende anvendelse.

§ 128

Forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 15 og 16 skal den ledige have udarbejdet en handlingsplan, jf. kapitel 6.

Delperiode 1

Delperiode 1

§ 129

Ved delperiode 1 forstås den periode, hvor der modtages dagpenge efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 130

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år har inden for delperiode 1, ret til et rimeligt forløb i overensstemmelse med handlingsplanen efter kapitel 7, 8, 10 og 11 på sammenlagt 12 måneder, hvis den ledige ikke tidligere har haft et rimeligt forløb på 12 måneder.

Stk. 2

Et forløb er rimeligt, hvis der er taget hensyn til den enkeltes arbejds- og uddannelsesmæssige forudsætninger, afstand til bopæl samt andre personlige forhold.

Stk. 3

Hvis den ledige, efter at arbejdsmarkedsrådet i henhold til § 162 har vurderet, at et forløb er rimeligt, påny afslår tilbuddet, bortfalder retten til et rimeligt tilbud.

§ 131

Den ledige har ret til at påbegynde forløbet senest efter 2 års ledighed.

Stk. 2

Arbejdsformidlingen skal tilbyde forløbet så tidligt i ledighedsforløbet som muligt. Arbejdsformidlingen har pligt til at tilbyde forløbet således, at dette senest påbegyndes, når den ledige har været ledig i 2 år og således, at den ledige har haft 12 måneders tilbud inden for delperiode 1.

§ 132

Den ledige har inden for delperiode 1 pligt til at deltage i et forløb på minimum 12 måneder. Denne pligt kan i særlige tilfælde reduceres, hvis den ledige og Arbejdsformidlingen indgår en aftale herom, fx hvis den ledige indenfor en kortere periode står over for at skulle påbegynde ordinært arbejde. Aftalen skal fremgå af handlingsplanen.

Stk. 2

Tilbud efter § 131 kan udskydes efter aftale mellem Arbejdsformidlingen og den ledige, når den pågældende befinder sig i en uddannelsessituation, selv har skaffet sig arbejde eller opholder sig uden for landet i henhold til udlændingeloven.

§ 133

Et sammenlagt forløb efter § 130 kan sammensættes af flere tilbud på forskellige tidspunkter i ledighedsforløbet.

Stk. 2

Ved beregning af perioden på 12 måneder medregnes tilbud efter denne bekendtgørelse, som er indeholdt i den individuelle handlingsplan, og hvortil Arbejdsformidlingen eller Arbejdsløshedskassen har udbetalt støtte, eller hvor Arbejdsformidlingen på anden måde har bidraget økonomisk i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet.

Stk. 3

Ved beregning af perioden i § 130 fratrækkes perioder, der er omfattet af § 55, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 134

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år har efter en ledighedsperiode på 3 måneder inden for 5 måneder ret til at få udarbejdet en individuel handlingsplan.

Stk. 2

Reglerne i kapitel 6 finder tilsvarende anvendelse.

§ 135

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år har efter en ledighedsperiode på 12 måneder inden for de seneste 15 måneder ret til jobtræning i op til 12 måneder, hvis den ledige selv kan finde en jobtræningsplads, der kan godkendes af Arbejdsformidlingen, og den ledige ikke tidligere har modtaget et tilbud om jobtræning af mindst 12 måneders varighed.

Stk. 2

Reglerne i kapitel 7 finder tilsvarende anvendelse.

§ 136

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år har efter en ledighedsperiode på 5 måneder inden for 8 måneder ret til etableringsydelse i op til 21/2 år, hvis den ledige ikke tidligere har modtaget etableringsydelse af mindst 12 måneders varighed.

Stk. 2

Reglerne i kapitel 11 finder tilsvarende anvendelse.

§ 137

Ledige, fuldtidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år, der i delperiode 1 har haft sammenlagt 12 måneders ledighed inden for de seneste 15 måneder, kan i en sammenhængende periode på 12 måneder afstå fra tilbud efter kapitel 7-12 og i stedet modtage dagpenge i henhold til § 55, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2

Den ledige skal underrette sin arbejdsløshedskasse om fravalget. Arbejdsløshedskassen skal herefter underrette Arbejdsformidlingen.

§ 138

Aldersbetingelsen i § 130 skal være opfyldt på tidspunktet for rettens indtræden.

Stk. 2

Aldersbetingelsen i §§ 134-137 skal være opfyldt på tidspunktet for tilbuddets påbegyndelse.

§ 139

Retten efter §§ 134-137 skal gøres gældende inden udløbet af delperiode 1.

Delperiode 2

Delperiode 2

§ 140

Ved delperiode 2 forstås den periode, hvor der modtages dagpenge efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 141

Arbejdsformidlingen skal tilstræbe at give ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år i delperiode 2 tilbud om beskæftigelse på fuld tid eller tilbud om uddannelse m.v., jf. kapitel 5 og 7-12.

Stk. 2

Tilbud i henhold til stk. 1, kan kun afgives, hvis den ledige ikke tidligere har deltaget i et tilbud i den maksimale periode, jf. §§ 43, stk. 1, 91, stk. 1, og 111, stk. 1.

§ 142

I det omfang tilbud om beskæftigelse efter § 141 ikke kan tilbydes på fuld tid, skal Arbejdsformidlingen så vidt muligt tilbyde beskæftigelse svarende til gennemsnitlig 20 timer om ugen i delperiode 2.

§ 143

Ledige, fuldtidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 60 år kan i delperiode 2 i en sammenhængende periode på 12 måneder afstå fra tilbud efter kapitel 7-12 og i stedet modtage dagpenge i henhold til § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2

Den ledige skal underrette sin arbejdsløshedskasse om fravalget. Arbejdsløshedskassen skal herefter underrette Arbejdsformidlingen.

Indberetninger/underretninger

Indberetninger/underretninger

§ 144

Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen efter 20 måneders sammenlagt ledighed indberette ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 2

Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen efter 44 måneders ledighed indberette ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som overgår fra delperiode 1 til delperiode 2, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3

Arbejdsløshedskasserne skal på anmodning fra Arbejdsformidlingen generelt oplyse om et ledigt medlems ledighedsforløb og dagpengeret, herunder bl.a. om

  1. den ledige har haft 3 måneders sammenlagt ledighed inden for de seneste 5 måneder i forbindelse med retten til at få udarbejdet en handlingsplan, jf. § 134,
  1. den ledige har haft 5 måneders sammenlagt ledighed inden for de seneste 8 måneder i forbindelse med ansøgning om etableringsydelse, jf. § 136, og
  1. den ledige har haft 12 måneders sammenlagt ledighed inden for de seneste 15 måneder i forbindelse med ansøgning om selvfunden jobtræning, jf. § 135.
Stk. 4

Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen indberette ledige medlemmer, der benytter sig af retten til efter 12 måneders ledighed at afstå for tilbud i 12 måneder, jf. §§ 137 og 143. Arbejdsformidlingens underretningspligt

§ 145

Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse om registrerede formidlingsrelevante oplysninger efter 3 måneders ledighed inden for de seneste 5 måneder.

§ 146

Når det ledige medlem er ophørt i jobtræning eller i et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, underretter Arbejdsformidlingen den lediges arbejdsløshedskasse om antallet af timer med udbetalt løntilskud, jf. §§ 62 og 80.

Tilvejebringelse af offentlige jobtræningspladser

Tilvejebringelse af offentlige jobtræningspladser

§ 147

(Amts)kommunerne og staten er forpligtet til at fremskaffe en given kvote jobtræningspladser til ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning eller særligt tilrettelagte jobtræningsforløb inden for eget forvaltningsområde eller anden offentlig eller offentlig støttet institution.

Stk. 2

(Amts)kommunerne har pligt til at stille pladserne til rådighed for ledige i hele AF-regionen.

Stk. 3

Kvoterne fastsættes een gang årligt af arbejdsministeren efter forelæggelse for finansministeren og efter indstilling fra Landsarbejdsrådet.

Stk. 4

Ansættelser i jobtræning eller særligt tilrettelagt jobtræningsforløb ud over de fastsatte kvoter vil bero på en aftale mellem Arbejdsformidlingen og ansættelsesstedet. Ansættelse af jobtræning efter § 135 skal ske udover den fastsatte kvote.

Stk. 5

(Amts)kommunerne kan indbyrdes udveksle jobtræningspladser. Dette forudsætter en godkendelse fra den (eller de) respektive Arbejdsformidling(er).

§ 148

(Amts)kommunen og staten videregiver sine tilbud om jobtræning og særligt tilrettelagte jobtræningsforløb til Arbejdsformidlingen med nærmere angivelse af det faglige indhold.

Stk. 2

Arbejdsformidlingen har ansvaret for at visitere de ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse til de tilbud, som (amts)kommunen og staten har afgivet.

Stk. 3

(Amts)kommunen og staten har som arbejdsgiver mulighed for at afgøre, om den ledige skal ansættes i det pågældende tilbud. (Amts)kommunen eller staten er dog inden for kvoten generelt forpligtet til at ansætte de ledige, som Arbejdsformidlingen visiterer til ansættelse i (amts)kommune eller i stat.

Stk. 4

Arbejdsmarkedsrådet kan fastsætte nærmere retningslinier om visitation og ansættelse af ledige i jobtræning og særligt tilrettelagte jobtræningsforløb i (amts)kommunen og staten.

§ 149

Betalingen af den fulde lønudgift ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning og særligt tilrettelagte jobtræningsforløb påhviler ansættelsesstedet.

Stk. 2

Ved ansættelse i henhold til kvoterne udbetaler Arbejdsformidlingen et løntilskud til ansættelsesstedet, jf. §§ 62 og 80.

Stk. 3

Ved ansættelse ud over kvoterne skal Arbejdsformidlingen udrede hele lønudgiften til ansættelsesstedet.

Stk. 4

Ved ansættelse i jobtræning i henhold til § 135 skal ansættelsesstedet betale den fulde lønudgift. I disse tilfælde udbetaler Arbejdsformidlingen løntilskud til ansættelsesstedet i henhold til § 62.

Stk. 5

Hvis Arbejdsformidlingen ikke udnytter de tildelte kvoter, skal de sparede nettolønudgifter overføres til Arbejdsformidlingen. Overførslen sker for alle (amts)kommuner under eet ved, at de uforbrugte midler inddrages i budgetgarantien.

Tilbagekaldelse af bevillinger, tilbagebetaling af ydelser, misbrug

Tilbagekaldelse af bevillinger, tilbagebetaling af ydelser, misbrug

§ 150

En modtager af løntilskud i forbindelse med jobtræning og tilskud i forbindelse med særligt tilrettelagt jobtræningsforløb har pligt til at underrette Arbejdsformidlingen hhv. (amts)kommunen om forhold, der har betydning for retten til ydelserne.

Stk. 2

Arbejdsformidlingen hhv. (amts)kommunen kan bestemme, at løntilskud i forbindelse med jobtræning eller tilskud i forbindelse med særligt tilrettelagt jobtræningsforløb enten ikke skal udbetales eller tilbagebetales, hvis

  1. arbejdsgiveren har afgivet urigtig erklæring om forhold, der har betydning for at opnå ret til at ansætte ledige med løntilskud eller for at bevare retten hertil, eller
  1. arbejdsgiveren forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning som nævnt under nr. 1.

§ 151

Arbejdsformidlingen hhv. (amts)kommunen kan fratage en arbejdsgiver muligheden for at ansætte ledige med løntilskud i forbindelse med jobtræning eller tilskud i forbindelse med særligt tilrettelagt jobtræningsforløb, hvis arbejdsgiveren ikke overholder bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Arbejdsformidlingens hhv. (amts)kommunens afgørelser efter stk. 1, kan påklages til Arbejdsmarkedsrådet, jf. § 156.

§ 152

En modtager af uddannelsesgodtgørelse, befordringstilskud eller etableringsydelse har pligt til at underrette Arbejdsformidlingen om forhold, der har betydning for retten til ydelserne.

Stk. 2

Har en modtager af uddannelsesgodtgørelse, befordringstilskud eller etableringsydelse givet Arbejdsformidlingen urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for retten til ydelserne, kan Arbejdsformidlingen tilbagekalde bevillingen til ydelsen og bestemme, at disse skal tilbagebetales helt eller delvis.

Stk. 3

Arbejdsformidlingen kan tilbagekalde en bevilling af uddannelsesgodtgørelse, befordringstilskud eller etableringsydelse, hvis betingelserne for at modtage ydelserne er bortfaldet.

§ 153

En modtager af uddannelsesgodtgørelse, befordringstilskud eller etableringsydelse har pligt til at underrette sin arbejdsløshedskasse om forhold, der kan være af betydning for retten til ydelserne.

Stk. 2

Har en modtager af uddannelsesgodtgørelse, befordringstilskud eller etableringsydelse givet urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for retten til ydelserne, skal fejludbetalte ydelser tilbagebetales efter reglerne i kapitel 13 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 154

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fører tilsyn med arbejdsløshedskassernes udbetaling af uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse i overensstemmelse med de almindelige regler i kapitel 14 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Udveksling og videregivelse af oplysninger

Udveksling og videregivelse af oplysninger

§ 155

Forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger finder anvendelse på oplysninger om virksomheder, arbejdsgivere, arbejdssøgende og andre personer, der er registrerede hos Arbejdsformidlingen.

Klageadgang og ikrafttrædelse

Klageadgang og ikrafttrædelse

§ 156

Arbejdsformidlingens og (amts)kommunens afgørelser efter §§ 68, 83, 84, 85, 150 og 151 kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet. Rådets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2

Arbejdsministeren kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af Arbejdsmarkedsrådet, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 157

Klage over Arbejdsformidlingens afgivelse af eller afslag på tilbud efter kapitel 5, 6, 7, 8, 10, 11, 12 og 16 samt efter § 130, stk. 1 og 2, for så vidt angår rimeligheden af forløbet, kan inden 4 uger fra afgørelsen er meddelt, indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører.

Stk. 2

Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3

Arbejdsministeren kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af Arbejdsmarkedsrådet, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 158

Klage over Arbejdsformidlingens afgørelser efter denne bekendtgørelse, bortset fra afgørelser som nævnt i §§ 156 og 157, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som afgørelsen vedrører. Klagen indgives til vedkommende regionschef, der, hvis afgørelsen fastholdes, videresender klagen til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 2

Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3

Arbejdsministeren kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 159

Arbejdsløshedskassens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan inden 4 uger indbringes for Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen af den, som afgørelsen vedrører. Klagen sendes gennem arbejdsløshedskassen. Nærmere regler fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 2

Afgørelser truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen efter stk. 1 kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn af den, som afgørelsen vedrører.

Stk. 3

Ankenævnets afgørelser efter stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 160

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2

Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 93 af 3. marts 1993 om arbejdstilbud m.v., bekendtgørelse nr. 624 af 14. juli 1992 om visse uddannelser, der ikke giver ret til uddannelsesydelse, bekendtgørelse nr. 787 af 30. november 1990 om ledige arbejdsløshedskassemedlemmers kontakt med Arbejdsformidlingen og bekendtgørelse nr. 817 af 13. oktober 1993 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

§ 161

Aftaler om jobtræning og særligt tilrettelagte jobtræningsforløb med tilskud hos private arbejdsgivere på en almindelig arbejdsplads kan ikke indgås for en periode, der udløber senere end ved udgangen af 1996.


Arbejdsministeriet, den 27. december 1993, den 27. december 1993

/Jytte Andersen Ib Lockenwitz/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993
Bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats | TheLawyer.sh