TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger

BEK nr 133 af 22/03/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Der kan gives statstilskud til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger i boliger, der bebos af pensionister, som modtager varmetillæg efter § 17, stk. 2, i lov om social pension.

Stk. 2

Tilskud ydes til boliger i bygninger, der er opført før eller med byggetilladelse inden 1. februar 1979.

Stk. 3

Tilskud ydes til boliger, der lovligt anvendes til helårsbeboelse, og som er forsynet med eget køkken med afløb.

§ 2

Tilsagn om tilskud kan ikke meddeles vedrørende boliger i en bygning, hvor der er nedlagt forbud mod benyttelse efter lov om byfornyelse og boligforbedring § 73, medmindre kommunalbestyrelsen har godkendt et forbedringsforslag for bygningen ifølge lovens § 75. Tilskuddet kan ikke udbetales, medmindre benyttelsesforbudet er ophævet. Tilskudsberettigede arbejder

§ 3

Tilskud til energibesparende foranstaltninger vedrørende tilskudsberettigede boliger, der gennemføres som arbejder vedrørende hele bygningen og dens varmeinstallationer, jf. § 4, kan ydes til ejere, herunder ejere af eenfamiliehuse og ejerlejligheder, almennyttige boligselskaber, kommuner og private andelsboligforeninger mv.

Stk. 2

Tilskud til energibesparende foranstaltninger, der gennemføres vedrørende den enkelte tilskudsberettigede bolig, jf. § 5, kan ydes til

  1. lejere,
  1. boligtagere i almennyttige boligselskaber samt andet byggeri opført med støtte efter lov om boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap,
  1. andelshavere i private andelsboligforeninger mv.,
  1. ejere af ejerlejligheder, og
  1. ejere af flerfamiliehuse eller bygninger med blandet beboelse og erhverv.
Stk. 3

Tilskud til lejere eller boligtagere kan kun ydes, hvis ejeren eller dennes befuldmægtigede har givet samtykke til arbejdernes udførelse.

§ 4

Tilskud til energibesparende foranstaltninger vedrørende tilskudsberettigede boliger, der gennemføres som arbejder vedrørende hele bygningen og dens varmeinstallationer, kan ydes enten i henhold til en varmesynsrapport, jf. stk. 2, eller til en liste over tilskudsberettigede foranstaltninger, jf. stk. 3.

Stk. 2

Tilskud ydes til de energibesparende foranstaltninger, der er medtaget i en varmesynsrapport for bygningen, jf. bekendtgørelse om varmesyn, energiattest og energikonsulenter. Varmesynsrapporten, der skal svare til bygningens nuværende forhold, må ikke være over 5 år gammel på det tidspunkt, hvor ansøgning om tilsagn indgives.

Stk. 3

Tilskud ydes til de energibesparende foranstaltninger, der er omfattet af følgende liste: Liste 1: 1. Tage/lofter Isolering af lofter og tagetager mod det fri, såfremt det eksisterende isoleringslag er mindre end svarende til 200 mm mineraluld. Det samlede isoleringslag må højst svare til 300 mm mineraluld. a. Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet loft b. Isolering af udnyttet tagetage (hanebåndsloft, skråvæg, lodret/vandret skunk, lodret væg mod uopvarmet tagrum) c. Isolering af skunk- og loftslemme d. Følgearbejder til loft/tagisolering i form af gangbro og nødvendig udluftning 2. Gulve Isoleringslaget skal, hvor pladsen tillader det, svare til mindst 100 mm mineraluld. a. Isolering af gulv mod krybekælder b. Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder c. Isolering af etageadskillelse over portrum o.lign. 3. Ydervægge a. Isolering af uisolerede hulmure b. Isolering af uisoleret ydervæg bag radiatorer 4. Fuger a. Tætningslister ved vinduer og yderdøre b. Udskiftning af utætte fuger omkring vinduer og yderdøre c. Tætning af utætte samlinger i ydervægge 5. Vinduer a. Forsatsruder på vinduer med 1 lag glas 6. Varmeanlæg a. Isolering af uisoleret varmtvandsbeholder b. Isolering af uisoleret centralvarmekedel c. Isolering af uisolerede varmerør 7. Automatik a. Radiatortermostatventiler b. Automatik til periodevis sænkning af rumtemperatur (natsænkning) 8. Andre energibesparende foranstaltninger Andre energibesparende foranstaltninger, som anbefales af en energikonsulent, der er beskikket efter lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger. Energikonsulenten må kun anbefale foranstaltninger, der skønnes at have en rimelig energibesparende effekt set i forhold til investering og forventet levetid. Ved vurderingen skal der samtidig tages rimeligt hensyn til bygningens konstruktion, alder, udseende og anvendelse samt områdets varmeforsyningsforhold. De anbefalede foranstaltninger bør være omfattet af § 1 i bekendtgørelse om varmesyn, energiattest og energikonsulenter.

§ 5

Tilskud til energibesparende foranstaltninger, der gennemføres vedrørende den enkelte tilskudsberettigede bolig, kan ydes efter følgende liste: Liste 2: 1. Isolering af uisoleret ydervæg bag radiatorer 2. Tætningslister ved vinduer og yderdøre 3. Udskiftning af utætte fuger omkring vinduer og yderdøre 4. Tætning af utætte samlinger i ydervægge 5. Forsatsruder på vinduer med 1 lag glas 6. Radiatortermostatventiler 7. Automatik til periodevis sænkning af rumtemperatur (natsænkning)

§ 6

I forbindelse med gennemførelse af energibesparende foranstaltninger kan der ydes tilskud til udgifter til energikonsulenthonorarer, som vedrører udarbejdelse af varmesynsrapport, anbefaling af foranstaltninger ifølge Liste 1, pkt. 8, og bistand i øvrigt i forbindelse med tilskudsansøgningen og gennemførelsen af arbejdet.

Stk. 2

Tilskud ydes kun til energikonsulenthonorarer vedrørende udarbejdelse af varmesynsrapporter og anbefaling af foranstaltninger efter Liste 1, hvis varmesynet eller anbefalingerne er foretaget indenfor 6 måneder før indsendelsen af tilskudsansøgningen.

Stk. 3

Gennemføres der ikke energibesparende foranstaltninger, kan der dog ydes tilskud til energikonsulenthonorar vedrørende udarbejdelse af varmesynsrapport, hvis rapporten viser, at der ikke kan gennemføres rentable foranstaltninger på bygningen.

§ 7

Tilskud kan ydes til de udgifter, som er en nødvendig følge af gennemførelsen af foranstaltningerne.

Stk. 2

Tilskud ydes til udgifter til teknisk rådgivning og bistand samt administration i forbindelse med arbejdets gennemførelse, herunder rådgiverhonorar, projekteringsudgifter mv.

Stk. 3

Tilskud kan ikke ydes til:

  1. Omlægning, udskiftning eller reparation af tag-, væg- eller gulvflader, hvis disse arbejder ikke er en nødvendig følge af gennemførelsen af foranstaltningerne.
  1. Foranstaltninger, som er et led i en tilbygning eller en ombygning, eller som udføres, fordi lokalet agtes inddraget til en ny anvendelse.
  1. Foranstaltninger, der efter kommunens skøn ændrer bygningens udseende på en uheldig måde.
  1. Særligt luksusprægede installationer eller materialer.
  1. Stikledninger og tilslutningsafgifter.
  1. Finansieringsudgifter.
  1. Installation af pejse og brændeovne.
Stk. 4

Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt et arbejde er tilskudsberettiget.

Stk. 5

Udgifterne til de i §§ 4-6 og § 7, stk. 1-2, nævnte arbejder kan kun godkendes som tilskudsberettigede, såfremt de efter kommunalbestyrelsens skøn er rimelige.

§ 8

Tilskud kan kun ydes til arbejder, der udføres af en virksomhed, som er registreret efter lov om merværdiafgift (momsloven), og som driver bygge- og anlægsvirksomhed.

Stk. 2

Tilskud til udgifter til materialer kan kun ydes, såfremt den momsregistrerede virksomhed, der udfører arbejdet på bygningen, leverer eller indkøber materialerne. Tilskud kan dog ydes til materialer leveret eller indkøbt af bygherren, såfremt det dokumenteres, at materialerne anvendes af den momsregistrerede virksomhed, som udfører arbejdet på bygningen. Tilskud kan ikke ydes til materialer alene.

Stk. 3

Tilskud kan ikke ydes til arbejder, som udføres af en virksomhed eller af en virksomhedsindehaver på virksomhedens eller virksomhedsindehaverens egen bygning. Tilskud kan ikke ydes til indkøb eller levering af materialer i forbindelse med sådanne arbejder.

§ 9

Tilskudsbeløbet for den enkelte tilskudsberettigede bolig beregnes i bygninger med flere boliger eller med både beboelse og erhverv ud fra boligens forholdsmæssige del af de samlede udgifter for hele bygningen vedrørende tilskudsberettigede arbejder.

Stk. 2

Den forholdsmæssige beregning foretages på grundlag af oplysningerne i bygnings- og boligregistret (BBR) om den enkelte tilskudsberettigede boligs areal samt bygningens samlede areal til beboelse og erhverv.

§ 10

Tilskuddet ydes på betingelse af, at samtlige nødvendige tilladelser til projektet foreligger inden udbetaling af tilskuddet. Meddelelse af tilsagn og udbetaling af tilskud

§ 11

Ansøgning om tilskud indsendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligen er beliggende. Ansøgningen skal udfærdiges på særlige skemaer, som kan rekvireres hos kommunen.

Stk. 2

Ansøgningen skal indeholde eller være vedlagt:

  1. Samtykke fra ejer eller dennes befuldmægtigede til arbejdernes udførelse, hvis ansøger er lejer eller boligtager, jf. § 3, stk. 3.
  1. Varmesynsrapport, hvis der ansøges i henhold til § 4, stk. 2.
  1. Erklæring fra energikonsulent, hvis energibesparende foranstaltninger anbefales i henhold til Liste 1, pkt. 8.
Stk. 3

Ansøgninger om tilskud til ejerlejligheder i forbindelse med arbejder vedrørende bygningen, jf. § 4, skal på ejernes vegne indsendes af ejerforeningen. Fuldmagt til ejerforeningen meddeles ved at anvende den på ansøgningsskemaet angivne fuldmagt.

§ 12

På grundlag af ansøgningen kan kommunalbestyrelsen meddele tilsagn om tilskud. Tilsagnet meddeles skriftligt i en form, der er godkendt af Energistyrelsen.

Stk. 2

Tilsagn om tilskud kan kun meddeles, såfremt arbejdet ikke er påbegyndt. Arbejdet anses for påbegyndt ved den fysiske iværksættelse på ejendommen. Kontrahering eller indkøb af materialer anses ikke for påbegyndelse. Kommunalbestyrelsen afgør i øvrigt, hvornår et arbejde kan anses for påbegyndt.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om tilskud i det omfang, det fornødne tilskudsbeløb er reserveret gennem et administrativt styrings- og udbetalingssystem, jf. § 16.

§ 13

Ansøgning om udbetaling af tilskud indsendes til kommunalbestyrelsen. Ansøgningen skal udfærdiges på særligt skema, der er vedlagt tilsagnet.

Stk. 2

Ansøgningen skal vedlægges regninger for de udførte arbejder påført de udførende firmaers momsregistreringsnummer.

Stk. 3

Det er en betingelse for udbetaling af tilskud,

  1. at tilskudsmodtagerens navn og adresse er anført på regningerne,
  1. at regningerne er underskrevet af udstederen,
  1. at det af regningerne fremgår, hvilket arbejde der er udført og i hvilken periode,
  1. at det dokumenteres, at regningerne er betalt, og
  1. at det oplyses, i hvilket omfang regningerne vedrører tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede arbejder.
Stk. 4

Tilskud kan kun udbetales, såfremt arbejdet er afsluttet og ansøgning om udbetaling er indsendt inden 9 måneder efter, at tilsagn om tilskud er meddelt.

Stk. 5

Kommunalbestyrelsen kan forlænge fristen, såfremt arbejdet er påbegyndt, og begrundet ansøgning om fristforlængelse er indsendt inden fristens udløb.

Stk. 6

Tilsagn, der ikke er ansøgt udbetalt inden den fastsatte frist, eller hvortil der ikke er meddelt fristforlængelse, bortfalder.

Stk. 7

Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår et arbejde kan anses for afsluttet.

Stk. 8

Kommunalbestyrelsen kan iværksætte særlige foranstaltninger til kontrol med det arbejde, hvortil der ydes tilskud.

§ 14

Tilskud kan ikke udbetales med større beløb end det i tilsagnet anførte beløb.

Stk. 2

Tilskud udbetales til tilskudsmodtageren på dennes konto i et pengeinstitut. Det er en betingelse for udbetaling af tilskuddet, at tilskudsmodtagerens kontonummer oplyses.

Stk. 3

På tilsagnsmodtagerens begæring kan et tilsagn om tilskud dog overføres til et pengeinstitut eller realkreditinstitut, der yder lån til finansiering af arbejderne. Begæringen skal indeholde oplysning om kontonummer for det pågældende pengeinstitut eller realkreditinstitut.

§ 15

Ansøgninger om tilsagn og udbetaling skal udfærdiges på særlige skemaer. Skemaet skal være fuldstændigt udfyldt og være underskrevet af den tilskudsberettigede eller dennes befuldmægtigede.

Stk. 2

Ansøgningsskemaer, der er mangelfuldt udfyldte eller efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke opfylder de stillede krav til dokumentation, returneres.

Stk. 3

Indsendelsestidspunktet bliver beregnet fra det tidspunkt, hvor ansøgningen i korrekt stand modtages i kommunalbestyrelsen.

§ 16

Indkomne ansøgninger indberettes af kommunalbestyrelsen til et administrativt styringssystem, som føres på Kommunedata I/S.

Stk. 2

Energistyrelsen fastsætter årligt de beløbsmæssige rammer for kommunernes tilsagnsgivning.

Stk. 3

Ansøgninger om tilsagn imødekommes indenfor de beløbsmæssige rammer i den rækkefølge, de indgår. Ansøgninger, der af bevillingsmæssige årsager ikke kan imødekommes i det enkelte finansår, tildeles plads på systemets venteliste i den rækkefølge, de indgår.

§ 17

En ikke udnyttet del af tilsagns- og/eller udbetalingsrammen kan overføres til efterfølgende finansår.

§ 18

Den, der giver urigtige oplysninger i forbindelse med ansøgning om tilsagn eller om udbetaling af tilskud, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Bekendtgørelselsens ikrafttræden

§ 19

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1993.

pre_paragraph I medfør af § 8, stk. 1, i lov nr. 1050 af 23. december 1992 om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger fastsættes: Tilskudsberettigede boliger


Energistyrelsen, den 22. marts 1993, den 22. marts 1993

/Ib Larsen Flemming Secher/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993