Bekendtgørelse om folkeregistrering

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for folkeregistreringen. Det daglige arbejde varetages af kommunens folkeregister. Grønlands hjemmestyre er ansvarlig for folkeregistreringen for områder uden for den kommunale inddeling i Grønland. Det daglige arbejde varetages for disse områder af folkeregistret i Grønlands hjemmestyres skattedirektorat.

Enhver skal folkeregistreres på sin bopæl, jf. dog § 2 og § 8, stk. 1 og 2. Folkeregistrering sker ved indberetning fra folkeregistret til Det centrale Personregister (CPR).

Ved bopæl forstås det sted (bolig), hvor man regelmæssigt sover, når man ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor man har sine ejendele.

Den, der ingen egentlig bolig har, skal registreres på sit faste opholdssted. Har den pågældende intet fast opholdssted, skal vedkommende forblive registreret i sin hidtidige registreringskommune.

Folkeregistret afgør eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende registrering af bopæl eller opholdssted.

Følgende skal ikke folkeregistreres :

1. Personer, der er ansat ved herværende ambassader, konsulater eller internationale organisationer, og som har fået opholdstilladelse af Udenrigsministeriet.

1. Militærpersoner, der er ansat under NATO.

1. Familie tilhørende de under nr. 1 og 2 nævnte personers husstand.

Personer omfattet af stk. 1 skal dog folkeregistreres,

1. hvis de er danske statsborgere, eller

1. når de har privat indtægtsgivende virksomhed i Danmark.

Flytning

Flytning

Enhver, der flytter, skal inden 5 dage efter flytningen anmelde dette til folkeregistret i kommunen. Sker flytningen til en anden kommune, skal anmeldelsen ske til tilflytningskommunens folkeregister. Anmeldelsen skal også omfatte de medlemmer af husstanden, der flytter med. Ved tilflytning til områder uden for den kommunale inddeling i Grønland skal anmeldelse ske til folkeregistret i Grønlands hjemmestyres skattedirektorat.

Hvis den flyttende ikke selv er i stand til at foretage anmeldelsen, skal den foretages af den, der er ansvarlig for den pågældende.

Hvis flytningen anmeldes af andre, jf. stk. 1 og 2 samt § 10, stk. 4, fritages den flyttende for selv at anmelde denne.

Ved flytning til Færøerne eller til udlandet skal flytteanmeldelse ske til folkeregistret i fraflytningskommunen.

Ophold i udlandet på 6 måneder eller mere skal altid anmeldes som en flytning til udlandet. Hvis opholdet på Færøerne eller i udlandet varer mindre end 6 måneder, og den hidtidige bolig opretholdes til fuld rådighed i hele perioden, har den pågældende efter anmodning ret til at forblive registreret der, jf. dog stk. 3. Vedkommende kan i et sådant tilfælde kræve, at udlandsadressen i denne periode registreres som supplerende adresse. Den pågældende kan ikke modsætte sig, at en sådan registrering foretages.

Personer, som har anmeldt flytning til Færøerne eller et nordisk land (Finland, Island, Norge eller Sverige), kan ikke registreres som udrejst, før den lokale registreringsmyndighed har registreret den pågældende som bosat i indflytningslandet eller meddelt, at vedkommende ikke skal registreres p.gr.a. indflytningslandets regler om eksterritoriale personer.

En udenlandsk statsborger, som udrejser for at aftjene værnepligt i udlandet, skal altid registreres som flyttet til udlandet.

Fiskere og søfolk, der påmønstrer et dansk registreret skib og samtidig opgiver bopæl her i landet uden at tage bopæl i udlandet, skal til folkeregistret i fraflytningskommunen foretage anmeldelse om

1. påmønstringens dato,

1. skibets navn og

1. reders navn.

Fiskere og søfolk, der påmønstrer et udenlandsk registreret skib og samtidig opgiver bopæl her i landet, skal anmelde flytning til udlandet i overensstemmelse med reglerne i § 4.

Enhver flytteanmeldelse efter §§ 3-5 skal angive den flyttendes

1. personnummer,

1. fulde navn og

1. hidtidige adresse og bopælskommune.

Flytteanmeldelser efter §§ 3-4 skal desuden angive

1. fremtidig adresse og bopælskommune og

1. flyttedato.

Ved flytning til Færøerne eller til et nordisk land udleverer folkeregistret internordiske flyttepapirer, som skal afleveres til den lokale registreringsmyndighed på tilflytningsstedet.

Opgives en anmeldt flytning, skal anmelderen straks underrette folkeregistret i bopælskommunen herom. Ved opgivelse af en flytning til Færøerne eller et nordisk land skal anmelderen også tilbagelevere eventuelt udleverede internordiske flyttepapirer.

Personer, der tilflytter fra Færøerne eller et nordisk land, kan foretage flytteanmeldelse ved ophold her i landet på 3 måneder eller derover og har pligt til at foretage flytteanmeldelse, hvis opholdet skal vare 6 måneder eller derover.

Hvis tilflytning sker fra det øvrige udland, skal flytteanmeldelse ske, hvis opholdet skal vare 3 måneder eller derover.

Ønsker en person at blive tilmeldt inden for de første 3 måneder, kan folkeregistret forlange dokumentation, der sandsynliggør, at opholdet her i landet vil vare 3 måneder eller derover, idet ophold herunder aldrig kan danne grundlag for folkeregistrering.

En dansk statsborger, som indrejser for at aftjene værnepligt i landet, skal altid registreres som flyttet til landet.

Ved anmeldelse af tilflytning fra Færøerne eller andet nordisk land skal afleveres internordiske flyttepapirer. Der skal samtidig oplyses

1. evt. dansk personnummer,

1. evt. tidligere optagelse i dansk folkeregister,

1. evt. medlemskab af den danske folkekirke eller et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet, og

1. på forespørgsel endvidere gives oplysning om egne børn, ægtefælle og forældre, som ikke er optaget på de internordiske flyttepapirer.

Der skal herudover forevises dokumentation for, at den pågældende efter §§ 11-13 kan folkeregistreres.

Ved anmeldelse af tilflytning fra udlandet iøvrigt skal der gives oplysning om:

1. Fulde navn.

1. Evt. dansk personnummer eller tidligere optagelse i dansk folkeregister.

1. Fødselsdato samt fødselsregistreringssted.

1. Seneste adresse i udlandet.

1. Flyttedato.

1. Fremtidig adresse her i landet.

1. Civilstand.

1. Evt. vielsesdato og -registreringsmyndighed.

1. Evt. medlemskab af den danske folkekirke eller af et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet.

1. Egne børn, ægtefælle og forældre, som ikke er omfattet af anmeldelsen.

1. Statsborgerret.

Der skal forevises den nødvendige dokumentation for oplysningerne i stk. 1 samt forevises pas eller anden gyldig rejselegitimation, medmindre vedkommende efter udlændingelovgivningen er fritaget for at være i besiddelse af rejselegitimation. Hvis der forevises pas, skal der i dette foretages notering af dansk personnummer.

Der skal herudover forevises dokumentation for, at den pågældende efter §§ 11-13 kan folkeregistreres.

Anmeldelsen skal omfatte de medlemmer af husstanden, der flytter med.

Folkeregistret kan forlange, at alle de personer, der er omfattet af en anmeldelse, møder personligt frem.

Nordiske statsborgere kan altid folkeregistreres, jf. dog §§ 2 og 8.

Andre udlændinge kan folkeregistreres, jf. dog §§ 2 og 8, hvis de

1. har opholdstilladelse/-bevis. Dette gælder også, selv om opholdstilladelsen udløber mindre end 3 måneder efter indrejsen, såfremt opholdstilladelsen er givet med henblik på varigt ophold,

1. er viet til en dansk statsborger af en dansk myndighed, og ægtefællerne har fælles bopæl her i landet,

1. er familiemedlem til en EF-statsborger, jf. § 12, stk. 5 og 6, der er folkeregistreret, og som opfylder betingelserne i stk. 3, eller

1. er under 18 år og tager fast ophold hos en person, der har forældremyndigheden over barnet, og som er folkeregistreret her i landet.

EF-statsborgere kan fra ansættelsens begyndelse herudover registreres, bortset fra i Grønland, hvis de kan fremvise ansættelsesbrev for ansættelse på 3 måneder eller mere her i landet.

Nordiske statsborgere i § 11 omfatter også danske statsborgere.

Opholdstilladelser efter § 11, stk. 2, nr. 1, omfatter opholdstilladelser, der fremgår af nationalitetspas eller en original »Attesteret udskrift af Udlændingeregistret til folkeregisterbrug« fra Direktoratet for Udlændinge, jf. dog § 31, stk. 3.

Opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. kan ikke danne grundlag for folkeregistrering.

Ved tilmelding til et folkeregister i Grønland eller folkeregistret i Grønlands hjemmestyres skattedirektorat skal det af opholdstilladelsen fremgå, at tilladelsen giver ret til ophold i Grønland.

Som familiemedlem efter § 11, stk. 2, nr. 3, betragtes EF-statsborgerens

1. ægtefælle,

1. ægtefællernes fælles- og særbørn, som enten er under 21 år eller forsørges af EF-statsborgeren og

1. ægtefællernes beslægtede i ret opstigende linie, som forsørges af EF-statsborgeren.

Danske statsborgere skal ikke behandles som EF-statsborgere. Indehavere af britiske pas skal ikke altid behandles som EF-statsborgere.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt dokumentationen for et ansættelsesforhold kan anerkendes, er folkeregistret berettiget til at henvise den pågældende til at søge opholdstilladelse/-bevis.

Ved genindrejse skal samme betingelser være opfyldt som ved førstegangsindrejse. Tidligere anvendt opholdstilladelse/-bevis kan kun anvendes, hvis Direktoratet for Udlændinge, udtrykkeligt oplyser, at den/det ikke er bortfaldet.

Ved tilflytning fra Færøerne og udlandet skal som tilflytningsdato registreres datoen for indrejse med de i stk. 2-4 nævnte undtagelser.

Hvor registreringen sker på grundlag af opholdstilladelse, opholdsbevis eller ansættelsesbrev, som er udstedt mere end 3 måneder efter indrejsen, skal som tilflytningsdato registreres den dato, der ligger 3 måneder før opholdstilladelsen m.m. jf. dog stk. 3.

Flygtninge skal registreres som tilflyttet på den dato, de overgives til Dansk Flygtningehjælp.

Hvor registreringen sker på grundlag af vielse til dansk statsborger, og vielsen finder sted 3 måneder eller derover efter indrejsen, skal som tilflytningsdato registreres den dato, der ligger 3 måneder før vielsesdatoen. Tilflytningsdagen for en asylansøger, som kan registreres på grundlag af vielse, er dog først vielsesdatoen.

Folkeregistret afgør, om en flytning kan registreres.

En person, der undlader at foretage en påbudt anmeldelse, skal, hvis det forlanges, afgive personlig forklaring og for egen regning skaffe de nødvendige attester m.v.

I medfør af folkeregistreringslovens § 6 kan folkeregistret pålægge en husejer, en lejer, ledere af højskoler, kaserner og lignende at afgive erklæring om, hvem der flytter til eller fra vedkommendes ejendom, lejlighed m.m. Disse kan ligeledes pålægges at give oplysning om, hvorvidt en navngiven person bor i vedkommendes ejendom, lejlighed m.m. (logiværterklæring).

Hvis den flyttende nægter at anmelde en flytning, kan folkeregistret selv registrere flytningen og skal samtidig orientere den pågældende herom.

Folkeregistret kan forlange, at en flytteanmeldelse er skriftlig.

Folkeregistret kan nægte at modtage en flytteanmeldelse mere end 4 uger før den angivne flyttedato.

Anmelderen er berettiget til en kvittering for anmeldelsen.

Er en flytning registreret i CPR, kan registreringen kun ændres i tilfælde, hvor den pågældende person klart kan dokumentere, at de oplysninger, som forelå ved registreringen af flytningen, var forkerte eller mangelfulde.

Værnepligtige

Værnepligtige

Indkaldelse til aftjening af værnepligt medfører i sig selv ingen ændring af registreringen af den værnepligtiges bopælsforhold, men der skal ske anmeldelse af aftjeningen af værnepligt til folkeregistret i bopælskommunen.

Den værnepligtige skal selv foretage anmeldelse efter stk. 1 i følgende tilfælde:

1. Ved indkaldelse til aftjening af civilt arbejde.

1. Ved aftjening af værnepligt ved bistandsarbejde i udviklingslande.

1. Ved indkaldelse til resterende værnepligtstjeneste.

1. Ved genindkaldelse efter aftjening af værnepligtens første samlede tjeneste i forsvaret eller det statslige regionale redningsberedskab, hvis den værnepligtige samtidig opgiver sin bopæl.

1. Ved hjemsendelse efter aftjening af civilt arbejde.

1. Ved hjemsendelse efter aftjening af værnepligt ved bistandsarbejde i udviklingslande.

1. Ved hjemsendelse efter aftjening af resterende værnepligtstjeneste.

1. Ved hjemsendelse inden udløbet af værnepligtens første samlede tjeneste i forsvaret eller i det statslige regionale redningsberedskab.

Den værnepligtige kan ved henvendelse i sin bopælskommune kræve, at tjenestestedet registreres som supplerende adresse. Den værnepligtige kan ikke modsætte sig, at en sådan registrering foretages.

Adressebeskyttelse

Adressebeskyttelse

Enhver kan ved henvendelse til folkeregistret i sin bopælskommune kræve, at vedkommendes adresse ikke opgives til private (adressebeskyttelse). Adressebeskyttelsen bortfalder efter anmodning, dog senest et år efter dennes registrering. Hvis adressebeskyttelsen ønskes forlænget, må der fremsættes et fornyet krav herom til folkeregistret i den kommune, hvor man bor. Beskyttede adresser udleveres ikke til lokale vejvisere, jf. § 24, stk. 5.

Hvis en persons adresse er et hospital eller lignende, er adressen altid beskyttet mod udlevering til private.

En adressebeskyttelse efter stk. 1 og 2 kan normalt ikke opretholdes overfor kreditorer, der agter at foretage skridt til opkrævning eller inddrivelse af en forfalden fordring.

En beskyttet adresse kan herudover udleveres til private, der skønnes at have en retlig interesse i adressen, når udleveringen ikke strider mod den beskyttedes berettigede interesser. Ved adressebeskyttelse efter stk. 1 skal den pågældende have lejlighed til at udtale sig, inden adressen udleveres.

Registrering af navn i CPR

Registrering af navn i CPR

Enhver skal acceptere de forkortelser m.v. af vedkommendes navn, der er nødvendige i forbindelse med registreringen i CPR.

Hvis det er nødvendigt at forkorte en persons fornavn/mellemnavn eller efternavn, eller indeholder navnene tegn, som ikke kan registreres i CPR, kan den pågældende forlange indsat en markering herfor i CPR.

Hvis fornavn/mellemnavn samt efternavn tilsammen er for langt til brug ved maskinel udskrivning (adressering) fra CPR, dannes maskinelt et adresseringsnavn. Et maskinelt dannet adresseringsnavn indeholder efternavnet, mens fornavn/mellemnavn i nødvendigt omfang forkortes til 1. bogstav. Eventuelle forkortelser foretages i sidste fornavn/mellemnavn, derefter i næstsidste og så fremdeles.

Er den maskinelle forkortelse utilfredsstillende, registrerer folkeregistret i bopælskommunen det bedst mulige adresseringsnavn, der så vidt muligt altid skal indeholde personens efternavn og mindst eet fornavn skrevet fuldt ud.

Enhver kan kræve registreret et adresseringsnavn, herunder kræve ændring af et adresseringsnavn dannet efter stk. 3 og 4, idet adresseringsnavnet dog altid skal indeholde den pågældendes efternavn og mindst det fornavn, den pågældende fortrinsvis anvender.

En person kan i folkeregistret i bopælskommunen få optaget et af de i stk. 2-4 nævnte navne som mellemnavn, der placeres umiddelbart foran personens efternavn.

Bærer anmelderen eget efternavn, d.v.s. det navn, som anmelderen senest har erhvervet på anden måde end ved ægteskab, kan som mellemnavn anmeldes

1. nuværende ægtefælles eget efternavn, eller

1. et giftenavn anmelderen tidligere har ført.

Bærer anmelderen nuværende ægtefælles eget efternavn som giftenavn, kan som mellemnavn anmeldes

1. anmelderens eget efternavn,

1. nuværende ægtefælles mellemnavn, hvis ægtefællerne bærer fælles efternavn, eller

1. et giftenavn anmelderen tidligere har ført.

Bærer anmelderen en tidligere ægtefælles eget efternavn som giftenavn, kan som mellemnavn anmeldes

1. anmelderens eget efternavn eller

1. nuværende ægtefælles eget efternavn.

Fremgår et tidligere ført giftenavn eller eget efternavn ikke af CPR, skal anmelderen skaffe dokumentation herfor. Dokumentation for et tidligere ført giftenavn fås ved henvendelse til vedkommende vielsesmyndighed eller statsamt. Ønskes anvendelse af anmelderens eget efternavn som mellemnavn efter stk. 3, nr. 1, eller stk. 4, nr. 1, påført vielsesattesten, må den pågældende rette henvendelse til vielsesmyndigheden. En anmodning om brug af nuværende ægtefælles eget efternavn eller mellemnavn kan imødekommes indtil datoen for skilsmisse, ægteskabets omstødelse eller ægtefællens død.

De anmeldte mellemnavne kan kun registreres som adresseringsnavn i CPR.

Selv om et adresseringsnavn er begrundet i ægteskab, skal det ikke automatisk slettes i CPR ved senere ændring i civilstand eller ægtefælles navn.

Personnummer og personnummerbevis

Personnummer og personnummerbevis

Enhver, der folkeregistreres, tildeles et personnummer.

Nyt personnummer kan kun tildeles, hvis der dokumenteres fejl i de oplysninger om fødselsdato eller køn, der indgår i personnummeret.

Der udskrives og tilsendes altid vederlagsfri dokumentation for personnummeret (Personnummerbevis) i følgende tilfælde:

1. Ved navngivelse af en nyfødt.

1. Ved førstegangsregistrering af tilflytning fra Færøerne eller udlandet.

1. Ved ændring af personnummer, jf. § 20, stk. 2.

Herudover kan enhver ved henvendelse til folkeregistret i bopælskommunen mod et gebyr på 52 kr., som tilfalder kommunen, rekvirere dokumentation for eget personnummer (Personnummerbevis). For personer, der er udrejst til Færøerne eller udlandet, rettes henvendelse om dokumentation for personnummer til seneste bopælskommune her i landet.

Oplysninger om folkeregistreringen til private

Oplysninger om folkeregistreringen til private

Enhver har krav på efter anmodning rettet til folkeregistret i bopælskommunen at få en attestation af, hvorledes vedkommende selv på tidspunktet for anmodningen er folkeregistreret med hensyn til

1. navn,

1. personnummer,

1. adresse,

1. fødselsregistreringssted,

1. folkekirkeforhold,

1. civilstand, herunder civilstandsmyndighed og dato,

1. egne børns, ægtefælles samt forældres personnumre,

1. statsborgerforhold samt

1. umyndiggørelse.

Enhver har herudover, efter anmodning rettet til folkeregistret i bopælskommunen, krav på at få en attestation af det tidsrum, vedkommende har været folkeregistreret på sin nuværende og sine tidligere adresser (bopælsattest). Anmodning om oplysning om adresser forud for den 1. januar 1971 må rettes til den daværende bopælskommune.

Yderligere attestationer kan kun forlanges, hvis den pågældende kan påvise en retlig interesse heri.

For hver attest efter stk. 1-3 kan opkræves gebyr på indtil 52 kr. til dækning af folkeregistrets omkostninger. Gebyret tilfalder kommunen.

Enhver har krav på efter anmodning til Indenrigsministeriet vederlagsfrit at få en udskrift af, hvorledes den pågældende på anmodningens tidspunkt er registreret i CPR, jf. bestemmelserne herom i CPR-registrets forskrifter.

Private personer og virksomheder m.v., der forud kan identificere en bestemt person ved angivelse af dennes navn samt normalt enten fødselsdato, adresse (nuværende eller tidligere) eller eventuelt personnummer, kan ved anmodning rettet til folkeregistret i enhver kommune få oplysning om vedkommende persons

1. nuværende navn,

1. nuværende adresse og datoen for flytningen hertil, medmindre adressen er beskyttet, jf. § 17,

1. stilling,

1. dato for eventuelle død og daværende adresse, forsvinden eller udrejse til Færøerne eller udlandet, og evt. nye adresse i udlandet, samt

1. evt. umyndiggørelse.

Folkeregistret kan forlange, at anmodningen fremsættes skriftligt.

Hvis der kan dokumenteres en retlig interesse i andre oplysninger end de, der er nævnt i stk. 1, kan disse videregives. Oplysning om personnummer kan dog kun gives med Indenrigsministeriets samtykke, jf. dog § 22, stk. 1.

For forespørgsler efter stk. 1 og 3 kan opkræves et gebyr på indtil 52 kr. til dækning af folkeregistrets omkostninger for hver person, der er søgt oplysninger om. Gebyret tilfalder den kommune, over for hvilken forespørgslen først er rejst. I det omfang en forespørgsel medfører en videregående undersøgelse i ældre materiale eller indhentning af oplysninger fra andre registre, arkiver m.m. kan de udgifter, der er forbundet med varetagelsen af en sådan undersøgelse, forlanges refunderet af spørgeren. Oplysningerne skal gives skriftligt, hvis den pågældende ønsker dette.

Kommunalbestyrelsen kan uden krav om identifikation af de pågældende beslutte om, og på hvilke vilkår, der til brug for trykning af lokale vejvisere, kan udleveres oplysninger om navne, stillinger og adresser for de personer, som er registreret med bopæl i kommunen. Der kan dog ikke udleveres løbende ændringer til dette formål. Adresser, der i henhold til § 17 er beskyttede, må ikke udleveres. Forbudet mod udlevering af en adresse til lokalvejvisere bortfalder ikke samtidig med, at en adresssebeskyttelse ophører, men først ved den beskyttedes anmodning herom til folkeregistret. Herudover kan kommunalbestyrelsen bestemme, at beboere på institutioner af særlig karakter ikke skal medtages i lokalvejvisere.

Enhver kan over for folkeregistret kræve ikke at blive optaget i lokale vejvisere. En registrering af et sådant ønske bliver stående, uanset om den pågældende flytter, herunder til anden kommune, efter registreringen. Registreringen slettes efter anmodning fra den pågældende, ved flytning til udlandet, samt hvis den pågældende forsvinder.

Private personer og virksomheder m.v., der forud kan identificere en afdød person ved angivelse af dennes navn samt normalt enten fødselsdato eller adresse, kan ved henvendelse til det folkeregister, som har registreret oplysninger om afdøde, få følgende oplysninger om den afdøde: Det er en betingelse, at oplysningerne ikke findes i CPR og desuden er over 30 år gamle.

1. Samtlige navne, herunder tidligere navne.

1. Fødselsdato og -sted.

1. Civilstandsdatoer og vielsessted.

1. Dødsdato og dødsregistreringssted.

1. Samtlige adresser med angivelse af til- og fraflytningsdatoer.

Folkeregistret kan forlange, at anmodningen fremsættes skriftligt.

Hvis de ønskede oplysninger ikke findes i den spurgte kommunes folkeregister, men det fremgår af det foreliggende materiale, hvor oplysningerne er registreret, skal sagen tilbagesendes til spørgeren med oplysning herom, herunder om oplysningerne er afleveret til landsarkiverne. Er oplysningerne afleveret til landsarkiverne, skal der ved svaret medsendes en udskrift fra CPR/folkeregistret om, at den pågældende er registreret som død, til brug for spørgernes eventuelle henvendelse til landsarkiverne.

For forespørgsler efter stk. 1 kan folkeregistret forlange de omkostninger, der er forbundet med undersøgelsen og besvarelsen refunderet af forespørgeren.

Erhvervsvirksomheder kan i overensstemmelse med § 3, stk. 3, i lov om folkeregistrering ved skriftlig henvendelse til Indenrigsministeriet ansøge om at få leveret de i bestemmelsen angivne data, eller løbende ændringer i disse, for en større kreds af personer.

Adressering for private

Adressering for private

Indenrigsministeriet kan til brug for private videnskabelige og statistiske opgaver, som forudgående er anmeldt til Registertilsynet efter § 2, stk. 3, i lov om private registre, og for hvilke der er fastsat nærmere vilkår, sørge for adressering og udsendelse af breve til en nærmere afgrænset personkreds i CPR, dog ikke personer med adressebeskyttelse eller lokalvejviserbeskyttelse.

Indenrigsministeriet kan for offentlige myndigheder i et EF-land eller i et nordisk land sørge for adressering og udsendelse af valg- eller folkeafstemningsmateriale til det pågældende lands herboende statsborgere, som er registreret i CPR.

Ved adressering og udsendelse efter stk. 1-2 må navne- og adresseoplysninger ikke udleveres til den, der anmoder om adressering og udsendelse, og det skal påses, at eventuelt uanbringelige breve returneres til Indenrigsministeriet. Det skal fremgå af det udsendte materiale,

1. at Indenrigsministeriet alene forestår udsendelsen af materialet,

1. at der ikke er udleveret oplysning om navne og adresser på modtagerne af materialet til den, der har fået foretaget adressering og udsendelse, og

1. at det står den enkelte frit for at reagere på henvendelsen.

Den, der anmoder om adressering og udsendelse efter stk. 1-2, skal dække Indenrigsministeriets udgifter ved opgaven.

Klage og straf.

Klage og straf.

Klager over folkeregistrets afgørelser rettes til Indenrigsministeriet. Klager over de grønlandske folkeregistres afgørelser og afgørelser truffet af folkeregistret i Grønlands hjemmestyres Skattedirektorat rettes dog til Rigsombudsmanden i Grønland.

Overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 3-10, eller tilsidesættelse af pålæg efter § 15, herunder afgivelse af bevidst forkerte oplysninger om de pågældende forhold, straffes med bøde.

Den, der overtræder vilkår for oplysninger givet efter § 26, straffes med bøde, hvis ikke højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1993.

Samtidig ophæves Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 818 af 12. december 1991.

Bestemmelsen i § 12, stk. 2, træder i kraft den 1. juni 1993. Indtil denne dato omfatter opholdstilladelse efter § 11, stk. 2, nr. 1, bl.a. opholdstilladelser, der fremgår af nationalitetspas, konventionspas, internationalt Røde Kors rejsedokument eller dokument udstedt af dansk repræsentation eller anden repræsentation på den danske stats vegne (Laissez-Passer eller Entry Permit), skrivelse fra Indenrigsministeriet om opholdstilladelse af humanitære grunde samt kopi af skrivelse fra Direktoratet for Udlændinge om, at en flygtning overgår til Dansk Flygtningehjælp (overgivelsesbrev).

Indenrigsministeriet, den 24. marts 1993, den 24. marts 1993

/Birte Weiss Hanne Willumsen/