TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om registrering af affaldsdepoter efter lov om affaldsdepoter

BEK nr 17 af 12/01/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Før der sker registrering i henhold til § 4, stk. 1, i affaldsdepotloven, skal amtsrådet gennem tekniske undersøgelser i form af opgravning, boringer, analyser eller lignende på arealet og ud fra øvrige oplysninger tilvejebringe et dokumentationsgrundlag, hvorpå der med høj grad af sikkerhed kan konstateres en forurening af en sådan art, koncentration, omfang og udstrækning, at arealet er omfattet af § 1 i affaldsdepotloven.

Stk. 2

Dokumentation i form af tekniske undersøgelser, som nævnt i stk. 1, kan undlades på arealet i det omfang, der iøvrigt foreligger anden dokumentation, der tilvejebringer et tilsvarende sikkert grundlag for registrering, som nævnt i stk. 1.

§ 2

Hvis registreringer, hvorom der er truffet afgørelse før bekendtgørelsens ikrafttræden, ikke opfylder bekendtgørelsens krav til grundlaget for en afgørelse om registrering, skal amtsrådet genoptage sagen med henblik på at træffe en ny afgørelse om registrering.

Stk. 2

Hvis den i stk. 1 nævnte afgørelse ikke kan træffes inden 1 år efter bekendtgørelsens ikrafttræden, skal amtsrådet underrette grundejeren om, hvorfor afgørelsen ikke er truffet samt om, hvornår afgørelsen vil blive truffet.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1993.

pre_paragraph I henhold til § 21, stk. 1, i lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter fastsættes:


Miljøministeriet, den 12. januar 1993, den 12. januar 1993

/Per Stig Møller Morten Palle Hansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993