TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Ulvshale-Nyord Vildtreservat

BEK nr 17801 af 02/07/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Bekendtgørelsen har til formål at sikre såvel vand- som landarealer ved Ulvshale og Nyord som raste- og yngleområder for vandfugle.

§ 2

Ulvshale-Nyord Vildtreservat i Storstrøms Amt omfatter som angivet på kortbilag:

Stk. 2

Mod land afgrænses de i stk. 1., nr. 1 nævnte dele af fiskeriterritoriet af højeste, daglige vandstandslinie.

  1. Stege Bugt, Tyreholm, Ulvshale Løb, Bøgestrøm, Ægholm, Ægholm Sand og Sækkesand mod sydvest af-grænset af broen over Ulvsund ved Kalvehave og mod nord og nordøst af en ret linie fra Bønsvig Strand på Jungshoved til fyret på Stenhage (grønt blink) og herfra videre i rette linier til positionerne 55°05,55'N. 12°15,1'Ø på Hvidehage, 55°04,05'N. 12°17,2'Ø, det sydøstligste punkt på Sækkesand, og herfra til det nordligste punkt på Ulvshale.
  1. Følgende landarealer på Nyord: Matr. nr.86b og 90b Nyord Ø, Nyord samt de lodder af matr. nr. 84, 85, 87, 88, 89, 91, 92, 93, 94, 95, 96 og 97 smst., der er beliggende syd og sydøst for vejen mellem Ulvshale og Nyord By.
  1. Følgende landarealer på Ulvshale: Offentligt ejede arealer på Horsnæs Enge og Vedelen beliggende sydvest for Telefonstien på strækningen mellem Nyord-broen i nord og Hegnede i syd.
  1. Tilvækstarealer til de under nr. 2 og 3 nævnte arealer.

§ 3

På vildtreservatets område er det følgende steder forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage pattedyr og fugle (jf. kortbilag):

Stk. 2

På den i stk. 1, nr. 1 nævnte del af søterritoriet må der ikke udlægges lokkefugle eller medbringes ladt skydevåben.

Stk. 3

Bestemmelserne i stk 1 og 2 gælder ikke for afholdelse af en årlig jagt på hare på de i stk. § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte landarealer på Nyord efter nærmere aftale med Skov- og Naturstyrelsen.

  1. På den del af det i § 2, stk. 1, nr. 1 nævnte område, der er beliggende syd og sydvest for Nyord og Ulvshale og nordøst for en afgrænsning fra det østlige molehoved i Nyord Havn i rette linier til tre kompasafmærkninger i Nordre-Løb henholdsvis ved Strømjord (2 lysreflekser), Svandshage (2 lysreflekser) og ved "Brorester" (2 lysreflekser) og videre fra sidstnævnte farvandsafmærkning i en ret linie til forbåken på land for afmærkning af den nordlige kabellinie til Lindholm.
  1. På de i § 2, stk. 1, nr. 2, 3 og 4, nævnte landarealer på Nyord og Ulvshale samt på Tyreholm.

§ 4

På vildtreservatets vandområde gælder desuden følgende jagtlige restriktioner (jf. kortbilag):

  1. På hele vildreservatets område er det forbudt at udøve jagt fra motordrevet fartøj.
  1. Der er forbud mod jagt fra kravlepram på den del af søterritoriet, som er beliggende sydvest foer en ret linie mellem positionerne 55°05´2N. 12°143´Ø og 55°039´N, 12°16´1Ø samt sydøst for en ret linie mellem positionerne 55°05´2N, 12°14´3Ø og 55°04´N, 12°11´5Ø (ved Ægholm Rende) samt øst for en ret linie herfra mod syd til den vestlige del af Ebbenæs Holm på Nyord.

§ 5

På den del af vildtreservatet, der er beliggende sydøst for en ret linie mellem positionerne 55°05´2N, 12°14´3Ø (ved Ægholm Rende) og 55°05´55N, 12°15´1Ø (Hvide Hage) samt nordøst for en ret linie over Ægholm Sand mellem positionerne 55°05´2N, 12°14´3Ø og 55°03´9N, 12°16´1Ø er færdsel forbudt i perioden 1. marts til og med 31. juli.

Stk. 2

På Ægholm Sand, matr. nr. 21yNyord Sogn, med en omkringliggende zone på 50 m af søterritoriet, er færdsel forbudt hele året.

Stk. 3

Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for sejlads i forbindelse med erhvervsmæssigt fiskeri.

§ 6

På den i § 4, stk. 1, nr. 2, nævnte del af søterritoriet er der forbud mod motordrevet sejlads og brætsejlads.

Stk. 2

På den i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte del af søterritoriet er der forbud mod brætsejlads.

Stk. 3

På vildtreservatets vandområde er der forbud mod motordrevet sejlads med højere hastighed end 8 knob.

Stk. 4

På vildtreservatets vandområde er der forbud mod sejlads med jetski, vandscootere o.lign.

Stk. 5

Bestemmelserne i stk. 1 og 3 gælder ikke for sejlads i forbindelse med erhvervsmæssigt fiskeri.

§ 7

Vedrørende andre bestemmelser om færdsel indenfor vildtreservatets område henvises der i øvrigt til Overfredningsnævntes kendelse af 10. september 1975, hvorefter offentligheden forbydes adgang til strandengene på Nyord i perioden 1. marts til og med 31. juli.

§ 8

Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i §§ 3-6.

§ 9

Skov- og Naturstyrelsenfører tilsyn med, at reservatbestemmelserne overholdes.

§ 10

Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3-6 straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

§ 11

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1993 og er gældende til og med den 31. juli 1995.

Stk. 2

Samtidig med ikrafttræden af denne bekendtgørelse ophæves Kulturministeriets bekendtgørelse af 17. oktober 1963 om fredning af dyrelivet på øen Ægholm med et bælte på 50 meter af søterritoriet omkring øen.


Miljø- og Energiministeriet, den 2. juli 1993, den 2. juli 1993

/Svend Auken Ole Christiansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993
Bekendtgørelse om Ulvshale-Nyord Vildtreservat | TheLawyer.sh