Bekendtgørelse af lov om styrelsen af statsbanerne
Transportministeriet
LBK nr 188 af 24/03/1993
(Stk. 2)
§ 1. Danske statsbaner med tilhørende automobil-, færge- og skibsforbindelser styres af en generaldirektør, der har den øverste ledelse såvel med hensyn til driften som med hensyn til forberedelse og gennemførelse af nye anlæg. Stk. 2. Generaldirektøren står som departementschef umiddelbart under ministeren for offentlige arbejder.
§ 2. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter de nærmere regler om statsbanernes organisation.
(Stk. 3)
§ 3. Der nedsættes et jernbaneråd med den opgave at afgive udtalelser om spørgsmål af principiel betydning for statsbanerne. Stk. 2. Rådet består af 16 medlemmer. Rådets formand beskikkes af ministeren for offentlige arbejder. 8 medlemmer vælges af folketinget blandt dettes medlemmer. Ministeren beskikker efter indstilling en repræsentant for hver af følgende organisationer: Statstjenestemændenes Centralorganisation I, Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Derudover beskikker ministeren 3 medlemmer repræsenterende industri, handel og landbrug. Endelig beskikker ministeren efter indstilling 1 repræsentant for Forbrugerrådet. Samtlige valg og beskikkelser gælder for 5 år ad gangen, dog afgår de af folketinget valgte medlemmer, såfremt de udtræder af folketinget. Stk. 3. Ministeren fastsætter rådets forretningsorden.
§ 4. Loven træder i kraft 1. april 1969. Lov nr. 40 af 25. februar 1925 ophæves. pre_paragraph Herved bekendtgøres lov nr. 109 af 1. april 1969 om styrelsen af statsbanerne med de ændringer, der følger af lov nr. 210 af 30. marts 1992.
Trafikministeriet, den 24. marts 1993, den 24. marts 1993 /Helge Mortensen Henning Rasmussen/
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 16. marts 2007