TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udbetaling af jobtræningsstøtte, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse ved forsøg med behovsorienteret aktivering i AF-region Ribe

BEK nr 189 af 07/04/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Private og kommunale arbejdsgivere, der ansætter ledige i jobtræning efter § 8 i bekendtgørelse om forsøg med behovsorienteret aktivering i AF-region Ribe, får udbetalt jobtræningsstøtte efter bekendtgørelsens § 10, stk. 3. Bopælskommunen betaler lønudgiften og modtager jobtræningsstøtten ved ansættelse af ledige i jobtræning i amtskommunen.

§ 2

Til kommunale arbejdsgivere udbetaler Arbejdsformidlingen jobtræningsstøtten månedsvis bagud på baggrund af arbejdsgiverens anmodning om udbetaling af støtte.

Stk. 2

Til private arbejdsgivere udbetaler Arbejdsformidlingen jobtræningsstøtten i henhold til kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 74 af 17. februar 1993 om udbetaling af genoptræningsstøtte til ledige ansat i private virksomheder.

§ 3

Arbejdsgiveren underskriver på tro og love, at de afgivne oplysninger er rigtige.

§ 4

En arbejdsgiver skal på begæring afgive de nødvendige oplysninger til Arbejdsformidlingen til brug for administrationen af ordningen.

§ 5

Arbejdsformidlingen kan bestemme, at jobtræningsstøtten ikke skal udbetales, eller at ydelsen tilbagebetales, hvis Udbetaling af uddannelsesydelse

  1. arbejdsgiveren har afgivet urigtig erklæring om forhold, der er af betydning for at opnå ret til at ansætte ledige med genoptræningsydelse eller for at bevare retten hertil, eller
  1. arbejdsgiveren forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning, som nævnt under nr. 1.

§ 6

Arbejdsløshedskassen udbetaler uddannelsesydelsen på baggrund af Arbejdsformidlingens underretning om i hvilken periode, den ledige skal have udbetalt ydelsen. Udbetalingen sker bagud for samme periode, som vedkommende arbejdsløshedskasse udbetaler dagpenge for.

Stk. 2

Kassen kan ikke udbetale uddannelsesydelse for perioder, hvor den ledige er udelukket fra ret til dagpenge. Hvis kassen har stillet krav om arbejde af en vis varighed, før der kan udbetales dagpenge, kan ydelsen ikke udbetales i en periode, der svarer til dette arbejdskrav.

Stk. 3

Kassen kan ikke udbetale uddannelsesydelse for perioder, hvor den ledige modtager dagpenge efter Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Perioder med uddannelsesydelse forlænges med det antal dage, hvor den ledige modtager dagpenge på grund af sygdom eller barselsorlov, hvis de enkelte perioder har en varighed på over 4 uger. Der kan forlænges med højst 2 år, når der er modtaget dagpenge på grund af sygdom.

Stk. 4

Hvis en modtager af uddannelsesydelse samtidig har andet arbejde eller indtægt fra andet arbejde, skal uddannelsesydelsen nedsættes efter reglerne om fradrag i §§ 58, 59, stk. 1 og 3, samt § 73, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring. Reglerne om timeoverførsel, mindsteudbetaling, og udbetaling for søgnehelligdage samt de særlige regler om udbetaling i forbindelse med arbejdsfordelingsordninger bruges dog ikke.

§ 7

Arbejdsløshedskassen kan kun udbetale en ydelse, når

  1. kassen har modtaget en erklæring fra den ledige til brug for udbetaling,
  1. den ledige fortsat er medlem af en arbejdsløshedskasse
  1. den ledige på tro og love har erklæret, at uddannelsen følges,
  1. der er foretaget fradrag for arbejde, indtægt eller løn m.m. efter samme regler og samme grundlag som for dagpenge, og
  1. den ledige på tro og love har erklæret, at pågældende ikke får en statslig uddannelsesstøtte samtidig med uddannelsesydelsen.
Stk. 2

Uddannelsesydelsen kan også modtages under sædvanlig ferie m.v., men hævet feriegodtgørelse fratrækkes i uddannelsesydelsen efter reglerne i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring.

§ 8

En modtager af uddannelsesydelse har pligt til at underrette Arbejdsformidlingen henholdsvis arbejdsløshedskassen om forhold der har betydning for retten til ydelserne.

Stk. 2

Har en modtager af uddannelsesydelse givet Arbejdsformidlingen urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for retten til ydelserne, kan Chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen bestemme, at disse skal tilbagebetales helt eller delvist.

Stk. 3

Har en modtager af uddannelsesydelse givet arbejdsløshedskassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge eller beregning af ydelserne, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelserne, skal den pågældende tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette. § 86 og § 87 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.

§ 9

Til ledige, der har ret til befordringstilskud i henhold til § 11, stk. 4, i bekendtgørelse om forsøg med behovsorienteret aktivering i AF-region Ribe udbetaler arbejdsløshedskassen godtgørelsen i henhold til gældende regler og takster i bekendtgørelse nr. 516 af 20. juli 1989 om befordringstilskud til personer, der i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige modtager uddannelsestilbud med uddannelsesydelse. Klagebestemmelser

§ 10

Arbejdsformidlingens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan inden 4 uger indbringes for Chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som afgørelsen vedrører. Afgørelsen kan ikke indbringes for andre administrative myndigheder.

§ 11

Arbejdsløshedskassens afgørelser efter denne bekendtgørelse, bortset fra afgørelser efter § 9, kan inden 4 uger indbringes for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen af den, som afgørelsen vedrører. Klagen sendes gennem arbejdsløshedskassen.

§ 12

Afgørelser truffet af arbejdsløshedskassen efter § 9 samt afgørelser truffet af Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, af den som afgørelsen vedrører. Ikrafttræden

§ 13

Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende og har virkning fra 1. april 1993.

pre_paragraph I medfør af § 10, stk. 5, og § 11, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 147 af 26. marts 1993 om forsøg med behovsorienteret aktivering i AF-region Ribe, fastsættes: Udbetaling af genoptræningsstøtte


Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 7. april 1993, den 7. april 1993

/Erik Stig Jørgensen Kirsten Brix Pedersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993
Bekendtgørelse om udbetaling af jobtræningsstøtte, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse ved forsøg med behovsorienteret aktivering i AF-region Ribe | TheLawyer.sh