TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om regionale flaskehalspuljer

BEK nr 20 af 14/01/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Puljen kan anvendes til regionale aktiviteter i form af køb af kurser eller informationskampagner rettet mod strukturelle problemer, herunder regionale flaskehalsproblemer og indsats rettet mod beskæftigede og ledige med uddannelses- og omskolingsbehov, som ikke løses med de redskaber Arbejdsmarkedsnævnet i øvrigt har til sin rådighed.

Stk. 2

Udgangspunktet for forståelsen af de regionale strukturproblemer er erhvervslivets behov for kvalificeret arbejdskraft. Bevillingen

§ 2

Der afsættes på finansloven en pulje til forebyggelse og afhjælpning af strukturproblemer på de regionale arbejdsmarkeder.

§ 3

Arbejdsministeren fordeler midlerne til regionerne efter forhandling med Landsarbejdsnævnet.

Stk. 2

Arbejdsmarkedsnævnet fastlægger anvendelsen af de regionale midler. Køb af kurser

§ 4

Der kan anvendes midler af puljen til køb af kurser rettet mod såvel ledige som beskæftigede i regionen.

Stk. 2

Ved beskæftigede forstås både ansatte og selvstændige.

§ 5

Kursuskøbene skal opfylde det overordnede formål med puljen.

Stk. 2

Der kan købes hele kurser eller enkelte pladser på et kursus.

§ 6

Der kan primært købes kurser udbudt af offentlige institutioner.

Stk. 2

I særlige tilfælde kan formålet med puljen begrunde køb af kurser hos private leverandører.

§ 7

Ved køb af kurser, der gennemføres i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, herunder kurser der er udbudt som kurser efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, kan der udbetales deltagerstøtte, jf. anmærkningerne på finansloven til denne konto.

Stk. 2

Ved køb af kurser udbudt af arbejdsmarkedsuddannelserne og andre uddannelsesinstitutioner i fællesskab kan der udbetales deltagerstøtte for den del af kurset, der afholdes som arbejdsmarkedsuddannelser, jf. stk. 1. Informationskampagner

§ 8

Der kan anvendes midler af puljen til iværksættelse af regionale informationskampagner og andre særlige aktiviteter over for virksomheder og arbejdstagere.

Stk. 2

Ved arbejdstagere forstås både beskæftigede og ledige.

Stk. 3

Ved beskæftigede forstås både ansatte og selvstændige.

§ 9

Informationskampagnerne skal opfylde det overordnede formål med puljen. Afrapportering

§ 10

Afrapportering om Arbejdsmarkedsnævnets anvendelse af puljen sker til arbejdsministeren. Afrapportering sker gennem Arbejdsmarkedsstyrelsen. Ikrafttrædelse

§ 11

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1993. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 157 af 5. marts 1992.

pre_paragraph I medfør af konto 17.41.72 og tekstanmærkning 3 og 66 på finansloven for 1993 fastsættes følgende regler om de regionale flaskehalspuljer. Formål


Arbejdsministeriet, den 14. januar 1993, den 14. januar 1993

/Knud Erik Kirkegaard Henrik Nepper-Christensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993