Bekendtgørelse om uddannelsen til køkkenassistent

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som køkkenassistent.

Det faglige udvalg for uddannelsen, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven, er Fagligt udvalg for køkkenassistentuddannelsen.

For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), bekendtgørelse om 1. skoleperiode og bekendtgørelse om eksamensordning for erhvervsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt de regler, som Undervisningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Uddannelsen varer 3 år, jf. dog § 4.

Elever, der indleder uddannelsen på skole, begynder med 1. skoleperiode på 20 uger efterfulgt af 2. skoleperiode på ligeledes 20 uger. For elever, der er fyldt 18 år, kan praktikuddannelse træde i stedet for 1. skoleperiode.

For elever, der indleder uddannelsen i praktikvirksomheden, træder praktikuddannelse i stedet for 1. skoleperiode.

Voksne kan indgå uddannelsesaftale og gennemføre uddannelsen på 1 år, jf. § 5, stk. 2, hvis de har haft mindst 5 års fuldtidsarbejde eller tilsvarende deltidsarbejde i et køkken inden for et eller flere af følgende områder: Hospital, plejehjem, kantine, børneinstitution, døgninstitution, højskole, efterskole eller lignende. Det er en forudsætning, at eleven, efter skolens vurdering, vil kunne gennemføre skoleundervisningen efter § 5, stk. 2.

Skolen kan dispensere fra beskæftigelseskravet i stk. 1, hvis skolen ud fra en samlet vurdering og efter samråd med eleven og praktikvirksomheden skønner, at eleven har de fornødne forudsætninger for at gennemføre uddannelsesforløbet.

Skoleundervisningen varer 65 uger inklusive 1. skoleperiode, jf. dog stk. 2. Skoleundervisning og praktikuddannelse veksler som anført nedenfor:

1. 1. skoleperiode eller praktikuddannelse.

1. 1. skoleperiode, 20 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 18 uger.

1. 1. skoleperiode, 15 uger.

1. Praktikuddannelse, ca. 52 uger.

1. 1. skoleperiode, 10 uger.

1. Praktikuddannelse indtil udløbet af den fastsatte uddannelsestid.

I uddannelsen efter § 4 varer skoleundervisningen 28 uger. Den samlede uddannelse gennemføres i moduler som anført nedenfor: Fritagelse for dele af uddannelsen

1. Modul 1, ca. 20 uger, heraf 8 ugers skoleundervisning og ca. 12 ugers praktikuddannelse.

1. Modul 2, ca. 22 uger, heraf 10 ugers skoleundervisning og ca. 12 ugers praktikuddannelse.

1. Modul 3, 10 ugers skoleundervisning.

Elever, der har gennemført 2. skoleperiode i følgende uddannelser, er fritaget for 2. skoleperiode i køkkenassistentuddannelsen:

1. Kokke- og smørrebrødsjomfruuddannelsen.

1. Tjeneruddannelsen.

1. Receptionistuddannelsen.

1. Cafeteriaassistentuddannelsen.

Eleven kan i øvrigt fritages for dele af uddannelsen efter §§ 8 og 9 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsens mål og indhold

Uddannelsens mål og indhold

Den uddannede køkkenassistent skal helt eller delvis selvstændigt kunne udføre de praktiske funktioner, der er forbundet med tilberedning og anretning af varme og kolde retter til børn, voksne og ældre. Desuden skal den uddannede kunne udføre tilhørende afrydning, opvask og rengøring. Arbejdet skal kunne udføres i alle typer af institutionskøkkener, herunder køkkener tilknyttet kantiner, børneinstitutioner, skoler og lignende. Skoleundervisningen

Undervisningen, der på en helhedsorienteret måde skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning, har som mål at give eleven de fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder forudsætning for at varetage de funktioner, uddannelsen sigter imod.

For elever, der optages efter § 4, tilrettelægges undervisningen efter elevens forudsætninger og behov, idet den vejledende uddannelsestid, jf. §§ 9-12, fraviges i fornødent omfang og under respekt for de angivne mål for undervisningen. Grundfag, områdefag og specialefag fordeles jævnt på de tre moduler og inden for det enkelte modul. Undervisningen skal omfatte valgfag i et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på mindst 2,7 uger. Grundfag

Undervisningen omfatter følgende grundfag:

1. Produktion og service.

1. Sundhed.

1. Hygiejne.

1. Naturfag.

1. Dansk (A), 60 timer.

1. Fremmedsprog (B), engelsk.

1. Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse.

1. Miljø (B).

1. Branchekendskab og teknologiudvikling.

1. Arbejdsmarkedsforhold.

Mål, indhold og vejledende uddannelsestid for de enkelte grundfag følger reglerne om grundfag.

Undervisningen i 2. skoleperiode omfatter følgende grundfag, der har en vejledende uddannelsestid svarende til 11,2 uger:

1. Produktion og service.

1. Sundhed.

1. Hygiejne.

1. Naturfag.

1. Dansk (A).

1. Fremmedsprog (B), engelsk.

1. Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse.

1. Miljø (B).

Grundfagene, der er nævnt i stk. 1, undtagen nr. 6, fremmedsprog (B), afsluttes i 2. skoleperiode. Områdefag

Undervisningen i områdefag i 2. skoleperiode har følgende mål, vejledende uddannelsestid og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal gennem teoretisk og praktisk undervisning opøves i at klargøre, fremstille og anrette enkle retter til servering i henholdsvis restaurant, institution, fastfoodforretning og cafeteria. Vejledende uddannelsestid: 3,9 uger. (Restaurantområdet 1,6 uger, institutionsområdet 1,6 uger og cafeteria-/fastfoodområdet 0,7 uger). Eleven skal gennem teoretisk undervisning og praktiske øvelser gøres fortrolig med grundlæggende anretning, servering, emballering og distribution i restaurant, cafeteria, institution og cateringvirksomhed. Vejledende uddannelsestid: 1,6 uger. Eleven skal teoretisk og praktisk kunne bearbejde: - Indkøbsfunktioner med varebestilling og varemodtagelse ud fra givne opgaver. - Prisberegning med udregning af kostpriser på udvalgte eksempler. - Regnskab med enkle eksempler på indkøbs- og salgsregnskaber. - Markedsføring med orientering om markedsføringens grundlæggende principper (intern/ekstern). Vejledende uddannelsestid: 1,6 uger.

1. Grundtilberedning

a) Inden for restaurationsområdet arbejdes der med enkle eksempler på varme og kolde retter fra menu- og smørrebrødskortets hovedgrupper. Undervisningen skal omfatte de grundtilberedningsmetoder, der anvendes i forbindelse med grundrepertoiret fra det varme og kolde køkken.

b) Inden for institutionsområdet arbejdes der, ud fra givne kostplaner, med tilberedning af enkelt og ernæringsmæssigt rigtigt sammensat fuldkost samt enkle diætformer til forskellige institutionstyper. Der arbejdes med betydningen af kostens ernæringsmæssige sammensætning, og de enkelte komponenters betydning og muligheder for kostsammensætningen belyses. Kosttyperne varm/kold fuldkost, lune retter og enkle brød- og kagetyper indgår i undervisningen.

c) Inden for cafeteria-/fastfoodområdet arbejdes der med enkle varme, lune og kolde tilberedninger under anvendelse af tilberedningsudstyr, som er specielt egnet til fastfoodproduktion. Der arbejdes med såvel friske råvarer som med hel- og halvfabrikata.

1. Anretning/servering

a) På restaurationsområdet lægges vægt på klargøring, grundlæggende serveringsformer for mad og drikkevarer samt gæstebetjening.

b) På cafeteriaområdet lægges vægt på de almindeligste former for portionering/anretning til hel eller delvis selvbetjening samt gæstebetjening.

c) På institutionsområdet lægges vægt på de almindeligste anretnings- og serveringsformer af mad og drikkevarer på forskellige typer af institutioner.

d) På cateringområdet lægges vægt på grundlæggende principper med tilberedning og pakning af enkle retter/komponenter til distribution samt efterfølgende anretning.

1. Salg/administration

Undervisningen i områdefag i 3. og 4. skoleperiode har følgende mål, vejledende uddannelsestid og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal opnå viden om klargøring og tilberedning af alle døgnets fuldkostmåltider ud fra givne kostplaner, herunder opnå viden om tilberedningsmetoder inden for kogning, stegning og bagning. Eleven skal endvidere lære at anvende de tilberedningsmetoder og tekniske hjælpemidler, der er mest hensigtsmæssige i en storkøkkenproduktion. Tilberedningen foretages ud fra valg af hensigtsmæssig metodik med hensyn til følgende: Valg af tekniske hjælpemidler, opnåelse af bedst mulig ernæringsmæssig kvalitet, smag, lugt, farve og konsistens. Endvidere skal der tages hensyn til anretning/æstetik, portionsstørrelse, ergonomi og hygiejne. Vejledende uddannelsestid: 2,9 uger. Eleven skal opnå færdighed i at tilrettelægge og tilberede dagskost til forskellige forplejningstyper med dertil hørende distributionsformer. Produktionen skal med udgangspunkt i kendskab til metoder og levnedsmidler tilpasses delvis og fuld forplejning inden for områderne: Kost til børn og unge, kost til voksne på forskellige energitrin og kost til ældre. Tilberedningen foretages under hensyntagen til smag, lugt, farve, konsistens, ernæringsmæssig kvalitet, anretning/æstetik, produktvalg, teknologi, økonomi, kostpris, ergonomi og hygiejne. Vejledende uddannelsestid: 2,6 uger. Eleven skal opnå kendskab til sammenhængen mellem levnedsmiddelbårne sygdomme og produktionshygiejne/rengøring. Desuden skal eleven opnå forståelse af forskellige produktionsformers specifikke hygiejnemæssige problemer med henblik på at efterkomme myndighedernes forskrifter og lovmæssige krav. Endvidere skal eleven opnå kendskab til hygiejnens, herunder rengøringens, betydning for æstetik og økonomi. Eleven skal opnå viden om lovmæssige krav og bestemmelser i forhold til modtagelse, klargøring, tilberedning, anretning/servering, afkøling, opvarmning, varmholdning og opbevaring i øvrigt af levnedsmidler med det formål at undgå levnedsmiddelbårne sygdomme. Desuden skal eleven opnå viden om lovmæssige krav og bestemmelser i forhold til opvask med det formål at undgå levnedsmiddelbårne sygdomme. Endvidere skal eleven opnå kendskab til hensigtsmæssigt valg af rengøringsprodukter, -metoder og dosering i forhold til anvendelsesområde. Vejledende uddannelsestid: 1,2 uger. Eleven skal opnå forståelse af ergonomiens betydning på arbejdspladsen. Eleven skal kunne anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser med henblik på at undgå erhvervsbetingede sygdomme og belastningslidelser. Eleven skal endvidere kunne håndtere redskaber under hensyntagen til sikkerhed og hensigtsmæssig anvendelse i øvrigt. Endelig skal eleven være orienteret om arbejdsmiljølovens væsentligste bestemmelser, herunder især sikkerhedsbestemmelserne. Vejledende uddannelsestid: 0,9 uger. Eleven skal opnå kendskab til arbejdsplanlægning med henblik på tilrettelæggelse af eget arbejde og planlægning af kostproduktion og de arbejdsprocesser, dette medfører. Eleven skal opnå kendskab til valg af udstyr, produkt og tilberedningsmetode under hensyntagen til anretnings- og serveringstidspunkt og under iagttagelse af bedst mulig kvalitet og holdbarhed af den planlagte produktion. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uger. Eleven skal opnå viden om de almindeligst forekommende levnedsmidler med hensyn til sammensætning, fremstilling, anvendelsesmuligheder, opbevaring, kvalitet, pris, sæson og næringsindhold. Desuden skal eleven kunne læse og forstå anvendelsen af varedeklarationer. Vejledende uddannelsestid: 0,9 uger. Specialefag

Undervisningen i specialefag har følgende mål, vejledende uddannelsestid og øvrige rammer for indholdet: Eleven skal opnå viden om energibegrebet og de energigivende næringsstoffer (kulhydrat, fedt og protein), herunder deres forekomst, fordøjelse, optagelse og omsætning i organismen. Der lægges desuden vægt på, at eleven kan vurdere energiprocentfordelingen i kosten. Eleven skal opnå kendskab til de vigtigste vitaminer og mineraler, herunder deres forekomst, betydning og optagelse i organismen. Eleven skal kunne anvende sin viden i både en teoretisk og en praktisk sammenhæng. Eleven skal endvidere kunne vejlede brugeren om sund kost og tilgodese dennes behov og ønsker i spisesituationen. Vejledende uddannelsestid: 1,5 uger. Eleven skal kunne vurdere kosten med henblik på dens ernæringsmæssige kvalitet. Hovedvægten lægges på en vurdering af kostens energiprocentfordeling. Vurderingen skal kunne anvendes i teoretisk og praktisk sammenhæng, således at eleven kan bruge sin viden til at sammensætte og tilberede en ernæringsmæssig forsvarlig kost, som tilgodeser brugerens behov og ønsker. Vejledende uddannelsestid: 0,6 uger. Eleven skal ud fra en given fuldkost opnå kendskab til sammensætning og tilberedning af enkeltmåltider/dagskoster i modificeret fuldkost og almindeligt forekommende diæter som diabetes og affedning samt kost, der er knyttet til fremmede kulturer. Vejledende uddannelsestid: 0,7 uger. Eleven skal opnå viden om diætprincipperne og ud fra gældende principper få forståelse af tilrettelæggelse og tilberedning af de almindeligst forekommende diæter til diabetikere, overvægtige, spisehæmmede samt personer med hjerte-/karsygdomme. Vejledende uddannelsestid: 0,9 uger. Eleven skal opnå kendskab til at sammensætte, beregne og vurdere ernæringsmæssig forsvarlig fuldkost til forskellige forplejningsgrupper i diverse institutionstyper. Planlægningen skal omfatte dag- og ugeplaner, og der skal tages hensyn til følgende: Menusammensætning, modtagerens specifikke behov, portionsstørrelse, serveringsform, sæson, farver, smag og konsistens. Eleven skal kunne beregne næringsindhold for dele af kostplanerne og kunne vurdere kostens ernæringsmæssige kvalitet. Vejledende uddannelsestid: 1,5 uger. Eleven skal opnå viden om de mest anvendte produktionsformer: Varmholdt, kølet og frossen produktion. Endvidere skal eleven kende de krav, der stilles til de enkelte produktionsformer med hensyn til: Tilberedningsmetoder og teknik, forskellige forarbejdningsgrader, komponentsammensætning, hygiejne, økonomi, smag, udseende, næringsværdi og deklarationer. Eleven skal opnå viden om kvalitetsudvikling i kostproduktionen og kunne sætte klare mål for, hvilken standard den færdige kostproduktion skal have, herunder skal eleven opnå kendskab til bedst mulig udnyttelse af råvarer, opskrifter, metodik, opbevaring og distribution. Vejledende uddannelsestid: 1,2 uger. Eleven skal opnå kendskab til kommunikationens betydning for samarbejdet i en institution eller virksomhed og opnå forståelse af, hvordan kommunikationen kan anvendes, så den fremmer trivslen i et køkken. Eleven skal tillige opnå kendskab til den personlige udviklings betydning for udnyttelse af egne ressourcer og egen kreativitet. Endvidere skal eleven opnå kendskab til kommunikationens betydning for salgs- og servicearbejdets kvalitet og til betydningen af egen adfærd set i forhold til et udviklende samarbejde med brugergrupper. I undervisningen fokuseres der på: Vejledende uddannelsestid: 1,5 uger. Valgfag

Undervisningen i valgfag følger reglerne i hovedbekendtgørelsen.

Valgfagene i 2. skoleperiode har et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 1,7 uger.

Valgfagene i 3. og 4. skoleperiode har et omfang svarende til en vejledende uddannelsestid på 4,5 uger. Undervisningsplan

Skolen fastsætter i overensstemmelse med reglerne i hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen.

Der kan samlæses med tjener-, receptionist-, cafeteriaassistent- og kokke- og smørrebrødsjomfruelever. Praktikuddannelsen

Virksomheden skal tilrettelægge praktikuddannelsen således, at eleven med gennemført skoleundervisning kan nå uddannelsens mål, jf. § 7.

Målet med praktikuddannelsen er, at eleven opnår færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der kræves inden for uddannelsen.

Praktikuddannelsen skal indeholde følgende arbejdsområder og funktioner, jf. dog stk. 3: Maskiner, borde, gulve, vægge, riste, ventilatorer, køle-/fryseskabe, ovne og opbevaringsrum.

a) Hygiejne: Personlig hygiejne og produktionshygiejne, herunder afkøling og opbevaring af levnedsmidler.

b) Sikkerhedsmæssige og ergonomiske hensyn i forbindelse med brug af maskiner, redskaber, ovne, gryder og lignende.

c) Rengøringsmetoder og -midler samt dosering ved rengøring af:

d) Opvask: Metoder, midler, dosering, desinfektion.

e) Fuldkost: Kendskab til udskåret kød og dets anvendelse. Istandgørelse og tilberedning af kød, fisk, fjerkræ, indmad, grøntsager og frugt. Desuden tilbehør, saucer, biretter og bagning. Næringsberegning og energifordeling af morgenmad, middagsmad, aftensmad, mellemmåltider og drikkevarer. Udarbejdelse af kostplan og metodebeskrivelser.

f) Smørrebrød til fuldkost: Tilberedning, opskæring og opbevaring af pålæg. Desuden pynt, brødtyper, fedtstof samt kolde og lune anretninger. Udarbejdelse af pålægsplaner.

g) Diæt: Kendskab til de diæter, der forekommer på praktikstedet, suppleret med relevant materiale vedrørende den enkelte diæt. Desuden tilberedning af morgenmad, varm mad, smørrebrød, mellemmåltider og evt. næringsberegning (tilladte næringsmidler). Praktiksteder uden diæt kan eventuelt udelade emnet diæt.

h) Kostrekvisition og distribution: Planlægning, indkøb og depotfunktion. Grundprincipper for praktikstedets kost- og arbejdsplanlægning. Regler for kontrol af hjemkomne varer og disses opbevaring på praktikstedet. Praktikstedets grundlag for mængdeberegning af produktionen.

i) Kantine-/cafedrift: Kontakt til brugergrupper. Praktikstedets anretnings- og serveringsform. Praktiksteder uden kantine-/cafedrift kan eventuelt udelade dette emne.

j) Samarbejde og kontakt til brugergrupper.

For elever, der gennemfører uddannelsen efter § 4, skal der i praktikuddannelsen lægges særlig vægt på følgende arbejdsområder og funktioner:

a) Fuldkost: Udarbejdelse af kostplaner og metodebeskrivelser. Tilberedning og distribution af forret, hovedret, biret og tilbehør. Fremstilling af saucer. Bagning. Kendskab til praktikstedets kostrekvisitionssystem.

b) Smørrebrød til fuldkost: Udarbejdelse af pålægsplaner. Tilberedning og distribuering af kolde og lune anretninger. Opskæring og opbevaring af pålæg. Tilberedning af pynt. Kendskab til og anvendelse af brød- og fedtstoftyper.

Ved praktikuddannelsens gennemførelse skal der sikres eleven beskæftigelse med og opnåelse af færdigheder i de arbejdsfunktioner m.v., der har været omfattet af foregående skoleophold, og som vil blive omfattet af efterfølgende skoleophold i overensstemmelse med skolens undervisningsplan på en sådan måde, at skoleundervisning og praktikuddannelse understøtter og supplerer hinanden.

Praktikvirksomheden skal midtvejs i de enkelte praktikperioder, jf. dog § 20, stk. 1, afholde en samtale med den enkelte elev om dennes arbejdsindsats og udvikling i praktikperioden. I slutningen af 3. praktikperiode skal praktikvirksomheden sammen med eleven foretage en opfølgning af den mundtlige midtvejsevaluering i 2. praktikperiode. Som grundlag for elevsamtalerne benyttes et skema, udarbejdet af det faglige udvalg til vurdering og vejledning af eleven.

I praktikuddannelsen skal der være følgende omtrentlige vægtfordeling på emneområder, jf. dog § 19, stk. 2: Fuldkost/tilberedning 37 pct. Rengøring/afrydning/opvask 17 pct. Smørrebrød/tilberedning 27 pct. Diæt 9 pct., (praktiksteder uden diæt benytter tiden til emnerne fuldkost og smørrebrød). Kantinedrift/cafedrift 6 pct., (praktiksteder uden kantine/cafedrift benytter tiden til emnerne fuldkost, smørrebrød samt samarbejde og kontakt til brugergrupper). Depotfunktion 1 pct. Samarbejde/kontakt til brugergrupper 3 pct.

Det faglige udvalg udarbejder en uddannelsesbog, der udleveres til virksomheden med henblik på opfølgning af praktikuddannelsen.

For elever, der gennemfører uddannelsen efter § 4, skal praktikvirksomheden i slutningen af første modul afholde en samtale med eleven om dennes arbejdsindsats og udvikling i praktikperioden. I slutningen af modul 2 skal praktikvirksomheden sammen med eleven foretage en opfølgning af evalueringen fra første praktikperiode. Som grundlag for elevsamtalerne benyttes et skema, udarbejdet af det faglige udvalg, til vurdering og vejledning af eleven.

I praktikuddannelsen skal der være følgende omtrentlige vægtfordeling på emneområder: Fuldkost/tilberedning 35 pct. Rengøring/afrydning/opvask 10 pct. Smørrebrød/tilberedning 30 pct. Diæt 15 pct., (praktiksteder uden diæt benytter tiden til emnerne fuldkost og smørrebrød). Kantine/cafedrift 10 pct., (praktiksteder uden kantine/cafedrift benytter tiden til emnerne fuldkost og smørrebrød).

Ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, meddeler virksomheden i en erklæring til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særligt behov med hensyn til skoleundervisning.

Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.

Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1 og 2. Skolen udleverer blanketter til praktikvirksomhederne.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Bedømmelse og uddannelsesbeviser m.v.

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence som køkkenassistent, jf. § 1.

Uddannelsesbeviset udstedes, når skolebevis er udstedt, jf. § 22, og afsluttende praktikerklæring er udstedt, jf. § 20, stk. 2.

Uddannelsesbeviset, der affattes i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, skal angive uddannelsens betegnelse, jf. § 1, stk. 1.

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 20 år. Skolebevis og eksamensbevis

Når alle skoleperioder i uddannelsen er gennemført, og betingelsen i stk. 2 er opfyldt, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolebeviset udfærdiges i overensstemmelse med reglerne i hovedbekendtgørelsen.

Det er en betingelse for at udstede skolebevis, at eleven har opnået mindst karakteren 6 i gennemsnit af alle afsluttende karakterer i grundfag, områdefag og specialefag, jf. § 27.

Skolen udsteder eksamensbevis til eleven i overensstemmelse med reglerne i hovedbekendtgørelsen. Skolens bedømmelse

I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. hovedbekendtgørelsen.

Formålet med den løbende bedømmelse er at hjælpe og vejlede eleven og at give grundlag for udstedelse af skolevejledning samt at evaluere undervisningens indhold og metode.

Bedømmelsen i sidste skoleperiode skal endvidere bidrage til grundlaget for udstedelse af skolebevis, jf. § 22, stk. 2. Skolevejledning

Skolevejledningen, der udfærdiges i overensstemmelse med reglerne i hovedbekendtgørelsen, skal angive karaktererne i de enkelte afsluttede grundfag, områdefag og specialefag, udtrykt ved anvendelse af 13-skalaen, jf. § 26, samt oplysning om, hvilke fag der er gennemført.

Skolevejledningen skal endvidere angive skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden samt for supplerende skoleundervisning for så vidt angår de grundfag, områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået karakteren 6. Karakterskala

Ved karaktergivning anvendes 13-skalaen, jf. eksamensbekendtgørelsen. Skolens afsluttende bedømmelse

Skolen afholder eksamen i grundfag, hvis dette følger af reglerne om disse fag.

Skolen giver i øvrigt standpunktskarakterer i de grundfag, som ikke afsluttes med eksamen.

I følgende områdefag og specialefag giver skolen ved afslutningen af den sidste skoleperiode en standpunktskarakter i hvert enkelt fag i forhold til målene for undervisningen i dette fag:

1. Metodik/teknik II.

1. Produktionshygiejne.

1. Levnedsmiddellære.

1. Ernæringslære.

1. Kostvurdering.

1. Diætetik II.

1. Kostlære.

1. Produktionsformer og kvalitetsudvikling.

1. Kommunikation/psykologi/pædagogik.

For valgfag foretages bedømmelse efter reglerne om disse fag.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1993.

Samtidig ophæves bekendtgørelse af 7. december 1990 om uddannelsen til køkkenassistent.

For elever, der har begyndt uddannelsen før den 1. juli 1993, gælder dog den hidtidige bekendtgørelses § 22, stk. 2, om betingelse for udstedelse af skolebevis.

Undervisningsministeriet, den 26. april 1993, den 26. april 1993

/Ole Vig Jensen Lise Bagge Rasmussen/