Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (*

§ 4e. fter nr. 11: 12. Traktat af 7. februar 1992 om Den Europæiske Union med tilhørende protokoller og erklæringer med undtagelse af

• bestemmelserne i traktatens afsnit II, 3. del, afsnit VI, kapitel 1, artikel 104 C, stk. 9 og 11, kapitel 2, artikel 105, stk. 1, 2, 3 og 5, artikel 105 A, 108 A, 109, 109 A, stk. 2, litra b, samt artikel 3, 6, 9.2, 12.1, 14.3, 16, 18, 19, 20, 22, 23, 26.2, 27, 30, 31, 32, 33, 34, 50 og 52 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, for så vidt disse bestemmelser vedrører deltagelse i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union, og
• traktatens afsnit VI, artikel K.9. 13. Afgørelse af 12. december 1992 om visse problemer, som Danmark har rejst vedrørende traktaten om Den Europæiske Union med tilhørende erklæringer.'

§ 2. Loven træder i kraft samtidig med Maastricht-Traktaten af 7. februar 1992 om Den Europæiske Union. Bilag Bilag 5 til lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber: Traktat om Den Europæiske Union med tilhørende protokoller og erklæringer. Traktat om Den Europæiske Union TRAKTAT OM DEN EUROPÆISKE UNION HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR IRLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE, PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND, SOM ER BESLUTTET PÅ at markere en ny fase i den europæiske integrationsproces, der blev indledt med oprettelsen af De Europæiske Fællesskaber, SOM ERINDRER OM den historiske betydning af at bringe det europæiske kontinents deling til ophør og om behovet for at tilvejebringe et solidt grundlag for opbygningen af fremtidens Europa, SOM BEKRÆFTER den betydning, de tillægger principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne samt de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet, SOM ØNSKER at styrke solidariteten mellem deres folk samtidig med, at de respekterer disses historie, kultur og traditioner, SOM ØNSKER at udbygge institutionernes demokratiske og effektive virkemåde yderligere for at sætte disse i stand til inden for en fælles institutionel ramme bedre at udføre de opgaver, der pålægges dem, SOM HAR DET FORSÆT at opnå en styrkelse af og konvergens mellem deres økonomier og at indføre en økonomisk og monetær union, som i overensstemmelse med denne Traktat omfatter en fælles og stabil valuta, SOM ER BESLUTTET på at fremme økonomiske og sociale fremskridt for deres folk som led i gennemførelsen af det indre marked samt i tilvejebringelsen af øget samhørighed og miljøbeskyttelse, og på at gennemføre politikker, der sikrer, at fremskridt med hensyn til økonomisk integration ledsages af parallelle fremskridt på andre områder, SOM HAR DET FORSÆT at indføre et fælles borgerskab for statsborgerne i deres lande, SOM HAR DET FORSÆT at gennemføre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der omfatter udformningen på lang sigt af en fælles forsvarspolitik, som med tiden vil kunne føre til et fælles forsvar, og derved styrke den europæiske identitet og uafhængighed med det formål at fremme fred, sikkerhed og fremskridt i Europa og i verden som helhed, SOM PÅ NY BEKRÆFTER deres målsætning om at lette den fri bevægelighed for personer, samtidig med at deres befolkningers sikkerhed og tryghed sikres ved medtagelsen i denne Traktat af bestemmelser om retlige og indre anliggender, SOM HAR DET FORSÆT at videreføre processen hen imod en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk, i hvilken beslutningerne træffes så

nært på borgerne som muligt i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, SOM TAGER de yderligere skridt i betragtning, der skal tages for at fremme den europæiske integration, HAR VEDTAGET at oprette en europæisk union, og har med dette mål for øje udpeget som befuldmægtigede: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE: Mark Eyskens Udenrigsminister Philippe Maystadt Finansminister HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING: Uffe Ellemann-Jensen Udenrigsminister Anders Fogh Rasmussen Økonomiminister PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND: Hans-Dietrich Genscher Forbundsudenrigsminister Theodor Waigel Forbundsfinansminister PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK: Antonios Samaras Udenrigsminister Efthymios Christodoulou Økonomiminister HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN: Francisco Fernandez Ordonez Udenrigsminister Carlos Solchaga Catalan Økonomi- og finansminister PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK: Roland Dumas Udenrigsminister Pierre Beregovoy Økonomi-, finans- og budgetminister PRÆSIDENTEN FOR IRLAND: Gerard Collins Udenrigsminister Bertie Ahern Finansminister PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK: Gianni de Michelis Udenrigsminister Guido Carli Minister for statens finanser HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG: Jacques F. Poos Vicepremierminister Udenrigsminister Jean-Claude Juncker Finansminister HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE: Hans van den Broek Udenrigsminister Willem Kok Finansminister PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK: Joao de Deus Pinheiro Udenrigsminister Jorge Braga de Macedo Finansminister HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND: The Rt. Hon. Douglas Hurd Minister for udenrigs- og Commonwealth-anliggender The Hon. Francis Maude Statssekretær for finansielle anliggender, Finansministeriet SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser: AFSNIT I Fælles bestemmelser Artikel A Ved denne Traktat opretter de Høje Kontraherende Parter indbyrdes en europæisk union, i det følgende benævnt »Unionen«. Denne Traktat udgør en ny fase i processen hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk, i hvilken beslutningerne træffes så nært på borgerne som muligt. Unionens grundlag er De Europæiske Fællesskaber samt den politik og det samarbejde, som indføres ved denne Traktat. Unionen har til opgave på en sammenhængende og solidarisk måde at tilrettelægge forbindelserne mellem Medlemsstaterne og mellem deres folk. Artikel B Unionen har som mål: - at fremme afbalancerede og varige økonomiske og sociale fremskridt, navnlig gennem etableringen af et område uden indre grænser, styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed og oprettelsen af en økonomisk og monetær union, der i sin endelige udformning skal omfatte en fælles valuta i overensstemmelse med bestemmelserne i denne Traktat; - at styrke sin identitet i internationale sammenhænge, især gennem iværksættelsen af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder

udformningen på lang sigt af en fælles forsvarspolitik, som med tiden vil kunne føre til et fælles forsvar; - at styrke beskyttelsen af Medlemsstaternes statsborgeres rettigheder og interesser gennem indførelsen af et unionsborgerskab; - at udvikle et nært samarbejde vedrørende retlige og indre anliggender. - at opretholde gældende fællesskabsret fuldt ud og udbygge den med henblik på i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel N, stk. 2, at overveje, i hvilket omfang det eventuelt er nødvendigt at revidere den politik og det samarbejde, der iværksættes ved denne Traktat, med henblik på at sikre effektiviteten af Fællesskabets mekanismer og institutioner. Unionens mål skal gennemføres som foreskrevet i denne Traktat og i overensstemmelse med de betingelser og efter den tidsplan, som er fastsat heri, samt under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet som defineret i artikel 3 B i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Artikel C Unionen har en fælles institutionel ramme, som sikrer sammenhæng og kontinuitet i de foranstaltninger, der iværksættes for at nå målene, idet gældende fællesskabsret samtidig overholdes og udbygges. Unionen påser i særdeleshed, at der er sammenhæng i hele Unionens optræden udadtil som led i den fælles politik for udenrigsanliggender, sikkerhed, økonomi og udviklingssamarbejde. Rådet og Kommissionen har ansvaret for at sikre denne sammenhæng. De varetager inden for deres respektive kompetenceområder gennemførelsen af disse politikker. Artikel D Det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske retningslinjer herfor. Det Europæiske Råd består af stats- og regeringscheferne i Medlemsstaterne samt af formanden for Kommissionen. Disse bistås af Medlemsstaternes udenrigsministre og et medlem af Kommissionen. Det Europæiske Råd træder sammen mindst to gange årligt under forsæde af stats- eller regeringschefen for den Medlemsstat, som udøver formandskabet for Rådet. Det Europæiske Råd forelægger Europa-Parlamentet en rapport efter hvert af sine mø-der samt en skriftlig årsrapport om Unionens fremskridt. Artikel E Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Domstolen udøver deres beføjelser under de betingelser og med de mål for øje, som er fastsat dels i Traktaterne om Oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og i senere Traktater og retsakter om ændring eller supplering af nævnte Traktater, dels i de øvrige bestemmelser i nærværende Traktat. Artikel F 1. Unionen respekterer Medlemsstaternes nationale identitet og deres styreformer, der bygger på demokratiske principper. 2. Unionen respekterer de grundlæggende rettigheder, således som de garanteres ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, og således som de følger af Medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, som generelle principper for fællesskabsretten. 3. Unionen tilvejebringer de nødvendige midler for at