Bekendtgørelse om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere

Dansk Landbrugs Realkreditfond træffer afgørelse om ydelse af statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere efter reglerne i loven og denne bekendtgørelse. Dansk Landbrugs Realkreditfond træffer endvidere afgørelse efter lovens §§ 7-9 og 16.

Dansk Landbrugs Realkreditfond yder høsttabslån mod statsgaranti, jf. aftalen mellem Landbrugsministeriet og Dansk Landbrugs Realkreditfond af 26. januar 1993, der er optrykt som bilag 1 til bekendtgørelsen.

Ansøgning om lån, statsgaranti og ydelsestilskud skal udfærdiges på et særligt skema med bistand af en særlig sagkyndig, der er godkendt til udfærdigelse af ansøgning og forbedringsplan m.v. efter lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget. Ansøgningen skal attesteres af den særlige sagkyndige.

Ansøgningen skal være indgivet til Dansk Landbrugs Realkreditfond inden den 1. maj 1993. Ansøgningen skal indgives gennem ansøgers sædvanlige pengeinstitut.

Der kan kun indgives ansøgning af en ejer pr. bedrift.

Ved en jordbrugsbedrift forstås en bedrift, der anvendes til landbrug, gartneri, frugtavl, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed, og som omfatter mindst een ejendom, jf. § 2 i udstykningsloven. Bedriften omfatter alle ejendomme og arealer, der lovligt drives sammen.

Ejendomme og arealer, der lovligt kan drives sammen, og som har samme ejer eller forpagter, udgør en bedrift. Dette gælder dog ikke bortforpagtede arealer.

For bedrifter, der drives i et driftsfællesskab eller lignende, kan Dansk Landbrugs Realkreditfond efter ansøgning i særlige tilfælde tillade andre afgrænsninger af bedriften.

Udbyttetabet som følge af tørken i 1992, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1, og § 11 opgøres for bedriftens samlede dyrkede areal i vækstsæsonen 1991-92 som anvist i høsttabsskemaet, jf. bilag 2. Skemaet skal attesteres af en planteavlskonsulent under den landøkonomiske konsulentvirksomhed eller af en konsulent, der af Jordbrugsdirektoratet er godkendt til at foretage høsttabsopgørelsen.

Arealer, der er erhvervet eller tilforpagtet efter den 30. juni 1992, kan ikke indgå i opgørelsen af udbyttetabet. Det samme gælder arealer med kulturer af juletræer og pyntegrønt.

Salgs- og foderafgrøder omfatter landbrugssalgs- og foderafgrøder, frilandsgartneriprodukter, frugt og bær samt planteskoleplanter.

Ved opgørelsen af udbyttetabet anvendes de priser og tilskudssatser, der er angivet i bilag 3.

Ved opgørelsen af værdien af udbyttet i 1992 kan fratrækkes 450 kr. pr. ha for arealer, der er vandet i 1992, dog maksimalt for et areal, der svarer til kapaciteten af vandingsanlægget på bedriften i vækstsæsonen 1991-92.

Udbyttetabet for planteskoleplanter opgøres på grundlag af en konkret vurdering af merudgifterne til vanding og af værditab på planter, der er gået ud eller sat tilbage i vækst på grund af tørken i 1992. Opgørelsen skal foretages af en konsulent, der af Jordbrugsdirektoratet er godkendt hertil.

Tilskud, der er ydet som kompensation for ændrede dyrkningsmetoder, til arealer, der indgår i opgørelsen af udbyttetabet, medregnes i opgørelsen af udbyttet.

For afgrøder, der avles i henhold til kontrakt, som helt eller delvis sikrer ansøgeren et økonomisk udbytte pr. arealenhed, anvendes ved opgørelsen af udbyttetabet den betaling, som i henhold til kontrakten er opnået for de arealer, der er omfattet af kontrakten.

Hvis ansøger ikke kan tilvejebringe de nødvendige oplysninger til brug for beregningen af høstudbytterne i 1990 og 1991, kan udbyttetabet opgøres på grundlag af et anslået udbytte for disse år. Opgørelsen skal vedlægges en fyldestgørende redegørelse for

1. årsagerne til, at det faktiske udbytte i 1990 og 1991 ikke kan opgives,

1. beregningen af høstudbyttet, og

1. de valgte udbytteforudsætninger.

Opfyldelse af kravet om jordbrug som hovederhverv, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 2, opgøres på grundlag af reglerne herom i lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 4. december 1992, og de i medfør af den nævnte lov fastsatte regler.

Hovederhvervskravet skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet. Opfyldelse af kravet dokumenteres ved regnskabsmateriale. I særlige tilfælde kan dokumentationen ske ved budgetter.

Ansøgere, der på grund af udbyttetabet i 1992 midlertidigt ikke kan opfylde betingelsen i stk. 2, skal dokumentere, at hovederhvervskravet på ny vil være opfyldt på tidspunktet for udbetaling af høsttabslånet, dog senest 3 måneder efter, at der er givet tilsagn om garanti for lån.

Tidspunktet for ansøgers erhvervelse af ejendommen, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 3, og § 10, stk. 1, nr. 2, regnes som den tidligste dato for underskrift af slutseddel eller skøde.

Hvis bedriften omfatter mere end een ejendom, er tidspunktet for den første ejendomserhvervelse afgørende for opfyldelse af kravet i lovens § 10, stk. 1, nr. 2.

Ansøgers gældsprocent, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 4, og § 10, stk. 1, nr. 1, opgøres som forholdet mellem den samlede gæld og de samlede formueaktiver, opgjort i overensstemmelse med skattelovgivningens regler. De skattemæssigt opgjorte aktiver opgøres før formuenedslag, men efter nedskrivning af varelager og besætning. Opgørelsen foretages på grundlag af den seneste af skattemyndighederne foretagne slutligning for indkomståret 1991.

Hvis formue- og gældsforhold på ansøgningstidspunktet afviger væsentligt fra det grundlag, som gældsprocenten er opgjort efter, opgøres gældsprocenten på grundlag af en aktuel status.

Kravet om økonomisk overlevelsesevne, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 5, anses for opfyldt, hvis det godtgøres, at

1. ansøger kan forrente og afdrage gælden,

1. ansøger og dennes husstand kan opnå økonomisk balance (konsolidering), og

1. ansøger i øvrigt kan tilvejebringe den for driften nødvendige likviditet.

Den særlige sagkyndige afgiver erklæring om opfyldelse af kravet i stk. 1 på baggrund af ansøgers regnskaber, drifts- og likviditetsbudgetter samt kendskab til ansøgers og eventuelle medejeres økonomi i øvrigt.

Ansøgers pengeinstitut erklærer, om instituttet, på baggrund af oplysningerne i ansøgningen, pengeinstituttets almindelige kendskab til ansøger og efter instituttets sædvanlige forretningsmæssige praksis, finder, at ansøger kan forrente og afdrage gælden, tilvejebringe den nødvendige likviditet og på grundlag af forelagte budgetter kan opnå økonomisk balance. Pengeinstituttets erklæring indgår som en del af det samlede materiale ved afgørelsen af, om ansøger opfylder betingelsen i stk. 1.

Dansk Landbrugs Realkreditfond indhenter til brug for afgørelse af sagen bindende indstilling fra Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning om ansøgers økonomiske overlevelsesevne,

1. hvis der ikke har været positiv konsolidering i 1990 (1990/91) og 1991 (1991/92) opgjort efter sædvanlige driftsøkonomiske principper, eller

1. hvis høsttabslånet er indplaceret som nævnt i § 14, stk. 3 og derved respekterer prioriteter, der er placeret efter det sidst prioriterede realkreditlån, og høsttabslånet er placeret ud over 85 pct. af ejendommens kontantværdi.

Hvis ansøgers ægtefælle/samlevers indtægter eller økonomiske forhold i øvrigt er af væsentlig betydning for opfyldelen af betingelsen i stk. 1, nr. 2, kan det kræves, at den pågældende ved påtegning på pantebrevet tegner selvskyldnerkaution for lånet.

Hvis en bedrift ejes af flere i fællesskab, skal såvel ansøger som ejerne tilsammen opfylde kravene i lovens § 2, stk. 1, nr. 4 og 5. Medejerne skal ved påtegning på pantebrevet tegne selvskyldnerkaution for lånet.

Ved ansøgning om ydelsestilskud skal såvel ansøger som ejerne tilsammen opfylde kravene i lovens § 2, stk. 1, nr. 5, og § 10, stk. 1, nr. 1. Endvidere skal alle ejere have erhvervet anpart i ejendommen efter den 30. juni 1986.

Sags- og låneomkostninger, jf. lovens § 4, stk. 1, omfatter

1. sædvanligt honorar for konsulentbistand,

1. sædvanlige gebyrer til pengeinstitut i forbindelse med låneformidling,

1. gebyrer m.v. ved lånesagens behandling i Dansk Landbrugs Realkreditfond samt

1. tinglysningsafgifter og rykningsgebyrer.

For bedrifter, der består af flere ejendomme, der ejes af ansøger, kan lånet højst udgøre 25 pct. af ejendommenes samlede kontantværdi, jf. lovens § 4, stk. 2.

Ved ejendommens kontantværdi, jf. lovens § 4, stk. 2, § 6 og § 7, forstås den værdi, der ansættes ved vurdering til låneefterretning for Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Vurderingen skal være foretaget mindre end 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet og skal afspejle ejendommens aktuelle tilstand og være foretaget uden forbindelse med en tvangsauktion eller lignende.

Hvis vurdering ikke kan foretages af Dansk Landbrugs Realkreditfond, foretages vurderingen af de i medfør af § 21, stk. 10, i bekendtgørelse nr. 12 af 11. januar 1991, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 935 af 27. november 1992, om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, udmeldte vurderingsmænd.

Statsgaranti kan kun ydes, hvis muligheden for realkreditbelåning kan anses for udnyttet fuldt ud.

Statsgaranti kan kun ydes, hvis høsttabslånet placeres umiddelbart efter eksisterende realkreditlån.

Hvis der på ejendommen er tinglyst sælgerpantebreve, der er udstedt af private personer, kan Dansk Landbrugs Realkreditfond tillade, at høsttabslånet respekterer disse.

Hvis der på ejendommen er tinglyst lån i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 25. februar 1991, som ændret senest ved lov nr. 917 af 25. november 1992, kan høsttabslånet placeres umiddelbart efter dette lån. Høsttabslånet skal normalt sikres oprykkende panteret i eventuelle foranstående ejerpantebreve.

Lånet skal normalt sikres i samtlige de af ansøger ejede ejendomme under bedriften, og lånet skal være sikret inden for 95 pct. af ejendommenes samlede kontantværdi.

Ved beregningen af lånets pantesikkerhed skal foranstående pantehæftelsers nominelle værdi omregnes til kontantværdi ved anvendelse af Realkreditrådets omregningstabeller, jf. § 3 i Boligministeriets bekendtgørelse om udmåling af realkreditlån.

Det er en betingelse for ydelse af statsgaranti, at foranstående pantehæftelsers vilkår, bl.a. med hensyn til rente-, afdrags- og opsigelsesbetingelser, kan godkendes.

Dansk Landbrugs Realkreditfond underretter Jordbrugsdirektoratet og Hypotekbanken om tilsagn om statsgaranti for lån og ydelsestilskud samt om udbetaling af lån. Det samme gælder for indfrielse af lån, forholdsmæssigt nedbringelse ved salg af en del af ejendommen og efterlevende ægtefælles overtagelse.

Lånene er sikret i hele løbetiden ved statsgaranti. Garantien dækker tab på lån, hvor låntager misligholder forpligtelsen til at indfri lånet.

Hypotekbanken godkender opgørelse af tab på lånet m.v., jf. lovens § 12, og kan bestemme, at statsgarantien helt eller delvis skal bortfalde, hvis

1. lånet som følge af Dansk Landbrugs Realkreditfonds sagsbehandling er ydet i strid med lovens og bekendtgørelsens regler, medmindre den pågældende mangel ved sagsbehandligen ikke er af væsentlig betydning, eller

1. Dansk Landbrugs Realkreditfond i lånets løbetid ved væsentlig forsømmelse ikke har fulgt reglerne for afgørelser efter lovens §§ 7-9 og 16 eller ikke har opfyldt underretningspligten efter denne bekendtgørelses § 16, medmindre betydningen heraf må anses for mindre væsentlig.

Jordbrugsdirektoratet godkender efter lovens § 10, stk. 5, Dansk Landbrugs Realkreditfonds satser for gebyrer og løbende bidrag for de lån, der ydes efter loven.

Ydelsestilskud efter lovens § 10, stk. 2, jf. stk. 3, betales af Jordbrugsdirektoratet til Dansk Landbrugs Realkreditfond på grundlag af en specificeret opgørelse fra fonden. Fonden underretter låntagerne om indbetalingen.

Landbrugsministeriet, Jordbrugsdirektoratet og Hypotekbanken har ret til at blive gjort bekendt med akterne i sager, som Dansk Landbrugs Realkreditfond behandler eller har behandlet efter denne bekendtgørelse.

Jordbrugsdirektoratet foretager deteftersyn, som er nævnt i lovens § 15, 1. pkt. Jordbrugsdirektoratet kan indhente oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndighederne som nævnt i lovens § 15, 2. pkt.

Klage over Dansk Landbrugs Realkreditfonds afgørelse kan indbringes for Jordbrugsdirektoratet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt ansøger.

Til brug for Jordbrugsdirektoratets behandling af klage over Dansk Landbrugs Realkreditfonds afgørelser efter lovens §§ 7-9 skal indhentes en indstilling fra Hypotekbanken.

Jordbrugsdirektoratets og Hypotekbankens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Efter lovens § 18 straffes den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til reglerne i loven eller de i medfør af loven fastsatte regler, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. februar 1993.

pre_paragraph I medfør af § 2, stk. 2, § 11, stk. 2, § 12, § 13, stk. 2, 2. pkt., stk. 3 og stk. 4, § 14 og § 16 i lov nr. 918 af 25. november 1992, som ændret ved lov nr. 22 af 20. januar 1993, om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere fastsættes:

Landbrugsministeriet, den 26. januar 1993, den 26. januar 1993

/Bjørn Westh Mogens Nagel Larsen/

Bilag 1

Aftale

I henhold til § 13, i lov nr. 918 af 25. november 1992, som ændret ved lov nr. 22 af 20. januar 1993, om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, har Landbrugsministeriet og Dansk Landbrugs Realkreditfond indgået følgende aftale:

Fonden yder lån mod statsgaranti og ydelsestilskud efter lovens regler og gennemførelsesbestemmelserne for loven i en bekendtgørelse fra Landbrugsministeriet med fondens tilslutning.

Der udfærdiges af aftaleparterne nærmere administative retningslinier for så vidt angår bevilling af statsgaranti for lån, tilbagerykning, relaksation etc., indløsning og administration af nødlidende panter, dækning af tab omfattet af statsgarantien, m.v. Disse retningslinier vil være en integreret del af nærværende aftale.

Der etableres et løbende samarbejde mellem Dansk Landbrugs Realkreditfond, Hypotekbanken og Jordbrugsdirektoratet til drøftelse af konkrete og generelle spørgsmål vedrørende ordningen.

Aftalen berører ikke Landbrugsministeriets ret til at standse for ydelse af garanti for lån og ydelsestilskud efter loven.

Aftalen gælder for garantier for lån, der er bevilget i henhold til ansøgning, indgivet inden den 1. maj 1993. Landbrugsministeriet kan med fondens tilslutning fastsætte en seneste dato for udbetaling af lån.

Lån, for hvilke der er ydet statsgaranti, forfalder i henhold til gældende bestemmelser i lov og bekendtgørelse samt pantebrev, men kan derudover ikke opsiges af kreditor.

Bilag 3

Priser til brug ved opgørelse af høsttab

--------------------------------------------------------------------- Afgrøder Priser --------------------------------------------------------------------- Landbrugssalgs- og foderafgrøder Korn: Hvede .............................. 129,00 kr. pr. hkg Byg ................................ 126,00 kr. pr. hkg Rug ................................ 124,00 kr. pr. hkg Havre .............................. 137,00 kr. pr. hkg Foderafgrøder: Fodersukkerroer .................... 100,00 kr. pr. a.e. Kålroer ............................ 100,00 kr. pr. a.e. Græs, slæt, ensilage, hø, staldfoder 120,00 kr. pr. a.e. Græs, afgræsning ................... 110,00 kr. pr. a.e. Helsæd (korn) ...................... 120,00 kr. pr. a.e. Helsæd (blanding) .................. 130,00 kr. pr. a.e. Helsæd (bælgsæd) ................... 140,00 kr. pr. a.e. Majs ............................... 120,00 kr. pr. a.e. Grønkorn ........................... 120,00 kr. pr. a.e. Lucerne ............................ 125,00 kr. pr. a.e. Halm ............................... 100,00 kr. pr. a.e. Industriafgrøder: Fabrikssukkerroer A-roer ............................. 352,01 kr. pr. ton B I-roer ........................... 217,31 kr. pr. ton B II-roer .......................... 253,23 kr. pr. ton C-roer ............................. 140,00 kr. pr. ton Græs (tørringsindustri) ............ 55,00 kr. pr. hkg tørstof Lucerne (tørringsindustri) ......... 60,00 kr. pr. hkg tørstof Halm ............................... 250,00 kr. pr. ton Vinterraps( 1)..................... 119,00 kr. pr. hkg Vårraps( 2) ....................... 119,00 kr. pr. hkg Markært ............................ 206,00 kr. pr. hkg Hestebønne ......................... 189,00 kr. pr. hkg

a.e. = afgrødeenhed = 100 foderenheder

( 1) Endvidere medregnes tilskud på 4.607 kr. pr. ha

( 2) Endvidere medregnes tilskud på 3.583 kr. pr. ha

Frøafgrøder:

Rødkløver .......................... 15,00 kr. pr. kg Hvidkløver ......................... 25,70 kr. pr. kg Alsike ............................. 15,50 kr. pr. kg Sneglebælg ......................... 12,50 kr. pr. kg Alm. rajgræs, tidlig ............... 6,00 kr. pr. kg Alm rajgræs, sildig ................ 7,10 kr. pr. kg Ital. rajgræs, diploid ............. 6,00 kr. pr. kg Ital. rajgræs, tetraploid .......... 5,40 kr. pr. kg Hybrid rajgræs ..................... 6,30 kr. pr. kg Timothe ............................ 9,60 kr. pr. kg Hundegræs .......................... 8,50 kr. pr. kg Engsvingel ......................... 9,00 kr. pr. kg Rød svingel ........................ 8,70 kr. pr. kg Stivbladet svingel ................. 9,80 kr. pr. kg Alm. rapgræs ....................... 12,90 kr. pr. kg Engrapgræs ......................... 12,40 kr. pr. kg Kartofler: Læggekartofler ..................... 105,00 kr. pr. hkg Spisekartofler: Jylland ............................ 85,00 kr. pr. hkg Sjælland ........................... 110,00 kr. pr. hkg Industrikartofler .................. 44,65 kr. pr. hkg Tidlige spisekartofler ............. 350,00 kr. pr. hkg Andre afgrøder: Frøafgrøder: Radise ............................. 12,00 kr. pr. kg Spinat ............................. 6,50 kr. pr. kg Skorzonerrod ....................... 26,00 kr. pr. kg Hvidkål ............................ 17,00 kr. pr. kg Rødbeder ........................... 16,00 kr. pr. kg Gulerod ............................ 22,00 kr. pr. kg Kørvel ............................. 8,00 kr. pr. kg Bladbede ........................... 11,70 kr. pr. kg Kinakål ............................ 7,25 kr. pr. kg Dild ............................... 13,50 kr. pr. kg Grønsager til frisk konsum: Gulerod ............................ 1,86 kr. pr. kg Kinakål ............................ 2,27 kr. pr. stk. Knoldselleri ....................... 3,25 kr. pr. stk. Porre .............................. 1,03 kr. pr. stk. Rødbede ............................ 1,00 kr. pr. kg Kepaløg ............................ 1,30 kr. pr. kg Sukkermajs ......................... 1,00 kr. pr. stk. Bladselleri ........................ 2,97 kr. pr. stk. Radise ............................. 1,18 kr. pr. bundt Peberrod ........................... 38,24 kr. pr. kg Asparges ........................... 22,40 kr. pr. kg Blomkål ............................ 3,80 kr. pr. stk. Broccoli ........................... 4,11 kr. pr. stk. Hvidkål ............................ 2,30 kr. pr. stk. Persille ........................... 1,79 kr. pr. bundt Rødkål ............................. 3,42 kr. pr. stk. Salat .............................. 1,75 kr. pr. stk. Rosenkål ........................... 4,20 kr. pr. kg Rodpersille ........................ 1,72 kr. pr. stk. Spinat ............................. 19,99 kr. pr. kg Grønkål ............................ 3,15 kr. pr. kg Grønsager til industri: Ærter, dybfrost .................... 1,82 kr. pr. kg Gulerødder, små .................... 0,60 kr. pr. kg Gulerødder, store .................. 0,37 kr. pr. kg Spinat ............................. 1,35 kr. pr. kg Hvidkål ............................ 1,10 kr. pr. kg Grønkål ............................ 1,30 kr. pr. kg Purløg ............................. 6,00 kr. pr. kg Løg ................................ 0,74 kr. pr. kg Knoldselleri ....................... 1,35 kr. pr. kg Rødkål ............................. 0,48 kr. pr. kg Rødbeder ........................... 0,50 kr. pr. kg Asier .............................. 1,17 kr. pr. kg Porre .............................. 0,81 kr. pr. kg Frugt til frisk konsum: Blomme ............................. 7,00 kr. pr. kg Hindbær ............................ 35,00 kr. pr. kg Jordbær ............................ 14,15 kr. pr. kg Kirsebær, søde ..................... 22,00 kr. pr. kg Kirsebær, sure ..................... 4,00 kr. pr. kg Pære ............................... 6,00 kr. pr. kg Ribs ............................... 7,00 kr. pr. kg Solbær ............................. 8,00 kr. pr. kg Æble ............................... 3,00 kr. pr. kg Frugt til industri: Æble ............................... 0,70 kr. pr. kg Surkirsebær ........................ 4,79 kr. pr. kg Ribs ............................... 2,86 kr. pr. kg Solbær ............................. 3,13 kr. pr. kg Hyld ............................... 3,21 kr. pr. kg