Bekendtgørelse om jobrotation og orlovsydelse til uddannelse (Uddannelsesorlov)

Orlovsydelse til uddannelse har til formål at understøtte virksomhedernes behov for efter- og videreuddannelse af de ansatte samt give beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige mulighed for at deltage i såvel erhvervsrettede som almene uddannelsesaktiviteter. Ordningen bidrager til en generel højnelse af arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau. Ordningen har endvidere til formål at skabe jobrotation gennem besættelse af stillinger, der bliver ledige i orlovsperioden.

Orlovsydelse til uddannelse omfatter kun fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som er berettigede til dagpenge ved ledighed. Det er en betingelse, at orlovsansøgeren bevarer sit medlemskab i hele orlovsperioden.

Orlov kan aftales for en sammenhængende periode på mindst 1 uges og højst 52 ugers varighed.

Orlovsydelse kan gives til alle uddannelser, herunder uddannelser i udlandet.

Deltagelse i uddannelse skal dokumenteres.

Ordningen omfatter fuldtidsbeskæftigede såvel som deltidsbeskæftigede lønmodtagere.

En lønmodtager anses for at være fuldtidsbeskæftiget, såfremt vedkommende de sidste 10 uger forud for orlovens begyndelse har været ansat på fuld tid. I alle andre tilfælde anses lønmodtageren for at være deltidsbeskæftiget.

Lønmodtageren afgiver på tro og love oplysninger til arbejdsløshedskassen om beskæftigelsesforholdet, jf. stk. 2.

En fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, der ønsker orlovsydelse, skal

1. være dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse ved aftalens indgåelse,

1. have været ansat i mindst 1 år hos arbejdsgiveren umiddelbart forud for orloven,

1. have haft ansættelse svarende til mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse indenfor de sidste 5 år og

1. have været medlem af en arbejdsløshedskasse i mindst 3 år indenfor de sidste 5 år.

En deltidsbeskæftiget lønmodtager, der ønsker orlovsydelse, skal

1. være dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse ved aftalens indgåelse,

1. have været ansat i mindst 1 år hos arbejdsgiveren umiddelbart forud for orloven,

1. have haft ansættelse svarende til mindst 2 års fuldtidsbeskæftigelse indenfor de sidste 5 år, og

1. have været medlem af en arbejdsløshedskasse i mindst 3 år indenfor de sidste 5 år.

Lønmodtageren afgiver oplysninger på tro og love til arbejdsformidlingen om de i stk. 1 og 2, pkt. 2) og 3) nævnte forhold.

Lønmodtageren skal indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om orlov. Aftalen er frivillig.

Arbejdsgiver og lønmodtager skal træffe aftale om vilkårene for lønmodtagerens tilbagevenden til arbejdspladsen efter orlovens udløb og for afbrydelse af orlov.

Det kan ikke aftales, at orloven afbrydes, hvis stillingen bliver ledig.

En betingelse for orlov er, at arbejdsgiveren ansætter en afløser i orlovsperioden. Afløseren skal som hovedregel være dagpengeberettiget og ledig på ansættelsestidspunktet. En dagpengeberettiget person ansat i en midlertidig stilling hos arbejdsgiveren kan dog ansættes i orlovsstillingen.

Afløseren skal ansættes med mindst samme timetal som lønmodtageren.

Afløseren skal ansættes på løn- og arbejdsvilkår, der svarer til, hvad der efter overenskomst mellem arbejdsgivere og lønmodtagere gælder for dette eller tilsvarende arbejde.

Afløseren kan ikke samtidig ansættes med genoptræningsydelse efter Lov om arbejdstilbud til ledige, tilskud efter Lov om kommunal beskæftigelsesindsats, med tilskud efter § 43, stk. 8 i Lov om social bistand eller lignende tilskudsordninger.

Der må ikke afskediges ordinært ansatte for at aflønne afløsere i orlovsperioden.

Den ledige, der ansættes i orlovsstillingen, vil forud for orloven kunne ansættes i en oplæringsperiode på op til 2 uger, såfremt orlovsperioden er på mindst 13 uger. Oplæringsperioden medregnes ikke i orlovsperiodens længde.

I oplæringsperioden er den ledige ansat på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Til aflønning af den ledige kan der ydes en refusion til arbejdsgiveren svarende til det dagpengebeløb, som ville være blevet er udbetalt til vedkommende. Refusionen udbetales af arbejdsløshedskassen.

Stillingen skal holdes besat i hele orlovsperioden. Såfremt stillingen bliver ledig i orlovsperioden, skal arbejdsgiveren oplyse arbejdsformidlingen herom og uden ugrundet ophold foranledige, at den bliver genbesat med en dagpengeberettiget afløser.

Genbesættes stillingen ikke, er arbejdsgiveren forpligtet til at betale orlovsydelsen for den del af orlovsperioden, hvor stillingen ikke har været besat. Arbejdsgiveren skal indbetale et beløb til arbejdsformidlingen svarende til orlovsydelsens bruttobeløb, jf. § 9, stk. 1.

Arbejdsgiveren skal på tro og love erklære over for arbejdsformidlingen, at stillingen holdes besat i hele orlovsperioden.

Orlovsydelsen til fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere udgør 80 pct. af dagpengenes højeste beløb. For deltidsbeskæftigede udgør ydelsen 1/37 af ydelsen for hver time pr. uge lønmodtageren i de sidste 10 uger før orloven, gennemsnitlig har været ansat hos arbejdsgiveren.

Der foretages fradrag i orlovsydelsen for arbejde og indtægter efter de almindelige regler herom, jf. § 97 f, stk. 5. i Lov om arbejdsformidling og arbejdslsøhedsforsikring m.v.

Når der modtages orlovsydelse, kan der ikke samtidig modtages uddannelsesydelse, statens uddannelsesstøtte, godtgørelse for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser eller anden lignende offentlig ydelse, forældreorlovsydelse, løn under sygdom eller barsel, ydelse efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Arbejdsløshedskassen udbetaler orlovsydelsen til lønmodtageren i den periode, der er godkendt af arbejdsformidlingen. Hvis lønmodtageren modtager løn fra arbejdsgiveren under orloven, udbetales orlovsydelsen til arbejdsgiveren. Forudsætningen for at arbejdsgiveren kan modtage orlovsydelsen er, at arbejdsgiveren udbetaler en løn, der overstiger det beløb lønmodtageren er berettiget til, jf. stk. 1.

Arbejdsgiver og lønmodtager kan aftale, at arbejdsgiveren udbetaler et beløb til supplering af orlovsydelsen. Dette beløb er undtaget for fradragsreglen i stk. 2.

Ledige, der er dagpengeberettigede medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse, har efter ansøgning til arbejdsformidlingen ret til orlov. Den ledige skal være dagpengeberettiget i hele perioden, jf. dog stk. 2.

Den ledige står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet i orlovsperioden.

Retten til orlov for fuldtidsforsikrede ledige er betinget af, at den ledige inden for de sidste 5 år:

1. har haft ansættelse eller drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang svarende til 3 års fuldtidsbeskæftigelse, og

1. har været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse i mindst 3 år.

Retten til orlov for deltidsforsikrede ledige er betinget af, at den ledige inden for de sidste 5 år:

1. har haft ansættelse eller drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang svarende til 2 års fuldtidsbeskæftigelse, og

1. været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse i 3 år.

Den ledige afgiver oplysning på tro og love til arbejdsformidlingen om de i stk. 1 og 2, pkt. 1) nævnte forhold.

Til fuldtidsforsikrede ledige ydes der af arbejdsløshedskassen en orlovsydelse på 80 pct. af dagpengenes højeste beløb. Orlovsydelsen kan dog ikke udgøre et højere beløb, end den ledige får udbetalt i dagpenge ved fuld ledighed.

Til deltidsforsikrede ledige ydes der af arbejdsløshedskassen en orlovsydelse på 80 pct. af dagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede. Orlovsydelsen kan dog ikke udgøre et højere beløb, end den ledige får udbetalt i dagpenge ved fuld ledighed.

Modtages der orlovsydelse kan der ikke samtidig modtages uddannelsesydelse, statens uddannelsesstøtte, godtgørelse for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse eller anden lignende offentlig ydelse, forældreorlovsydelse eller ydelse efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Selvstændige erhvervsdrivende, der er medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som vil være berettiget til dagpenge ved ophør, jf. Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. har efter ansøgning til arbejdsformidlingen ret til orlov. Tilsvarende gælder personer, der i væsentligt omfang deltager i driften af ægtefællens selvstændige virksomhed.

Retten til orlov er betinget af, at den selvstændige erhvervsdrivende inden for de sidste 5 år:

1. har haft ansættelse eller drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang svarende til 3 års fuldtidsbeskæftigelse, og

1. har været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse i mindst 3 år.

Den selvstændige erhvervsdrivende afgiver oplysninger på tro og love til arbejdsformidlingen om stk. 1, nr. 1).

Der ydes af arbejdsløshedskassen en orlovsydelse til uddannelse på 80 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det er en forudsætning for, at der kan udbetales orlovsydelse, at den selvstændige erhvervsdrivende er ophørt med at arbejde i virksomheden i orlovsperioden.

Ophør med at arbejde i virksomheden skal som hovedregel dokumenteres i form af ansættelse af en dagpengeberettiget afløser. Ved ansættelse af en afløser finder § 6, tilsvarende anvendelse.

I særlige tilfælde, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt, at en afløser ansættes i orlovsperioden, skal den selvstændige erhvervsdrivende overfor arbejdsløshedskassen erklære at ophøre med at arbejde i virksomheden i orlovsperioden og fremlægge materiale og oplysninger, der sandsynliggør, at den selvstændige erhvervsdrivende ophører med at arbejde i virksomheden i hele orlovsperioden. Erklæringen skal indeholde oplysninger om arten og omfanget af virksomheden, arbejdets tilrettelæggelse i virksomheden m.v. til sandsynliggørelse af, om det er muligt for den selvstændige erhvervsdrivende at ophøre med at arbejde i virksomheden i orlovsperioden.

Modtages der orlovsydelse, kan der ikke samtidig modtages uddannelsesydelse, statens uddannelsesstøtte, godtgørelse for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, anden lignende offentlig ydelse, forældreorlovsydelse, løn under sygdom eller barsel eller ydelse efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Arbejdsformidlingen administrerer ordningen.

Arbejdsformidlingen påser i forbindelse med lønmodtagerens orlov:

1. at der foreligger dokumentation fra uddannelsesstedet om optagelse,

1. at arbejdsløshedskassen har attesteret, at lønmodtageren er omfattet af reglerne for henholdsvis fuldtids- og deltidsbeskæftigelse, jf. § 3,

1. at arbejdsløshedskassen har attesteret, at lønmodtageren opfylder kravet om medlemskab og dagpengeret, jf. § 4,

1. at orlovsperioden opfylder betingelsen om varighed, jf. § 2, stk. 2,

1. at der er aftalt nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen, jf. § 5,

1. i tilfælde hvor oplæringsperiode af den ledige afløser ønskes, at betingelserne om oplæringsperiodens og orlovsperiodens varighed er opfyldt, jf. § 7.

Arbejdsformidlingen påser i forbindelse med den lediges og den selvstændige erhvervsdrivendes orlov:

1. at der foreligger dokumentation fra uddannelsessstedet om optagelse,

1. at arbejdsløshedskassen har attesteret, at den ledige og den selvstændige erhvervsdrivende opfylder kravet om medlemskab og dagpengeret, jf. §§ 10 og 13,

1. at orlovsperioden opfylder betingelsen om varighed, jf. § 2, stk. 2.

Arbejdsformidlingen påser ved besættelse af den ledige stilling, at der er dokumentation fra arbejdsløshedskassen for, at afløseren er dagpengeberettiget, jf. §§ 6, stk. 1, og 15, stk. 3.

Hvor afløseren er midlertidig ansat hos arbejdsgiveren, påser arbejdsformidlingen, at den midlertidige ansættelses begyndelses- og ophørsdato er oplyst.

I forbindelse med den selvstændige erhvervsdrivendes orlov påser arbejdsformidlingen i de tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at en afløser ansættes, at der foreligger erklæring fra arbejdsløshedskassen om, at den selvstændige erhvervsdrivende er ophørt med at arbejde i virksomheden, jf. § 15, stk. 4.

Arbejdsformidlingen fremsender oplysninger om orlovsaftalen til arbejdsløshedskassen og oplysning til afløserens arbejdsløshedskasse om ansættelse. Arbejdsformidlingen giver underretning om andre forhold af betydning for udbetaling af orlovsydelsen.

Arbejdsløshedskassen udbetaler orlovsydelse, når orlovspersonen månedligt på tro og love har erklæret, at uddannelsen fortsat følges.

Såfremt uddannelsen ikke følges, skal orlovspersonen meddele arbejdsløshedskassen dette. Arbejdsløshedskassen skal uden ugrundet ophold stoppe udbetalingen af orlovsydelsen samt give arbejdsformidlingen meddelelse om dette.

Staten yder forskud eller refusion til udbetaling af orlovsydelser efter reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om udbetaling af forskud og a contorefusion til de anerkendte arbejdsløshedskasser.

Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsløshedskassens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. kan indbringes for Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, hvis afgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 97 k i Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bekendtgørelse nr. 556 af 23. juni 1992 om jobrotation og orlovsydelse til uddannelse ophæves hermed.

Orlovsaftaler, der er godkendt før lovens ikrafttræden, administreres efter de regler, der var gældende på det tidspunkt orlovsaftalen blev godkendt, jf. dog stk. 3.

Orlovsaftaler, der er godkendt før lovens ikrafttræden, vil efter aftale kunne forlænges op til 52 uger.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. juni 1993 og har virkning fra den 16. april 1993. Bekendtgørelsen har virkning indtil den 31. december 1994. Aftale om orlov og orlovsperiode i henhold til Lov om orlovsydelse til uddannelse skal være godkendt af arbejdsformidlingen inden den 31. december 1993.

A1 Afsnit I Indledende bestemmelser

A2 Afsnit II Orlov til lønmodtagere

A3 Afsnit III Orlov til ledige

A4 Afsnit IV Orlov til selvstændige erhvervsdrivende

A5 Afsnit V Administration

A6 Afsnit VI Overgangsbestemmelser og ikrafttrædelse

pre_paragraph (Uddannelsesorlov) I medfør af § 8, stk. 2, i lov nr. 466 af 24. juni 1992, som ændret ved lov nr. 179 af 14. april 1993 fastsættes:

Arbejdsministeriet, den 20. maj 1993, den 20. maj 1993

/Jytte Andersen P. Holm/