Bekendtgørelse om frigivelse af investeringsfondsmidler til efterbeskatning i indkomstårene 1992 og 1993
BEK nr 336 af 28/05/1993
§ 1
Kontohavere, der ønsker deres investeringsfondshenlæggelser efterbeskattet efter bestemmelserne i investeringsfondslovens § 9 A, skal forinden udbetaling af indskudsbeløb efter lovens § 9 A, stk. 8, indgive en skriftlig og uigenkaldelig anmeldelse herom til det kontoførende pengeinstitut.
§ 2
Den i § 1 nævnte anmeldelse indgives til pengeinstituttet på et særligt skema. Skemaet skal indeholde de i bilag A nævnte oplysninger og attestationer.
Såfremt der er ansøgt om høsttabslån med statsgaranti og eventuelt ydelsestilskud efter reglerne herom til tørkeramte landmænd eller om indkomststøtte til landbrugere, vedlægges til pengeinstituttet kopi af ansøgningen (på ansøgningsskema, jf. landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 26. januar 1993, § 2, og landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 33 af 26. januar 1993, § 1, stk. 2) samt kopi af tilhørende indgivet høsttabsskema (»Skema til brug ved opgørelse af høsttab 1992«).
Er der ikke indgivet ansøgning om høsttabslån m.v. som omhandlet i stk. 2, indgives til pengeinstituttet udfyldt høsttabsskema (»Skema til brug ved opgørelse af høsttab 1992«) attesteret af en planteavlskonsulent under den landsøkonomiske konsulentvirksomhed eller af en konsulent, der af Jordbrugsdirektoratet er godkendt til at foretage høsttabsopgørelsen. Skemaet er optrykt som bilag til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 26. januar 1993 om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere samt til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 33 af 26. januar 1993 om indkomststøtte til landbrugere.
Udbetaling af indskud på investeringsfondskonto som omhandlet i investeringsfondslovens § 9 A, stk. 8, 4. pkt., til et selskab m.v. kan kun ske, når den i nævnte lovbestemmelse omhandlede revisorerklæring senest samtidig indgives til pengeinstituttet.
Pengeinstituttet skal påse, at samtlige oplysninger som angivet i de i stk. 1-3 nævnte skemaer er afgivet.
Pengeinstituttet skal senest 3 måneder efter at have foretaget udbetaling i henhold til investeringsfondslovens § 9 A, stk. 8, 1. pkt., af 50 pct. af indskudsbeløbet videresende de i stk. 1-4 nævnte oplysninger, attestationer og erklæringer til den af kontohaveren oplyste slutligningskommune.
§ 3
Når pengeinstituttet i henhold til investeringsfondslovens § 9 A, stk. 8, 1. pkt., har udbetalt 50 pct. af indskudsbeløbet til en person, skal pengeinstituttet senest 10 ekspeditionsdage efter indbetale de resterende 50 pct. til Told- og Skattestyrelsen på styrelsens girokonto nr. 7 19 64 66.
Med betalingen skal pengeinstituttet give oplysning om kontohaverens CPR-nummer (for selskaber SE-nummer), at indbetalingen vedrører efterbeskatning af investeringsfondsmidler efter investeringsfondslovens § 9 A, samt hvilket indkomstår (1992 eller 1993) indbetalingen ifølge kontohaverens oplysning på det i § 2, stk. 1, nævnte skema vedrører.
§ 4
Pengeinstituttet skal indberette til Told- og Skattestyrelsens registre i overensstemmelse med Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 22 af 11. januar 1989 om investeringsfonds §§ 4 og 5 med undtagelse af den i § 4, stk. 2, nr. 5, nævnte anskaffelsesdato.
Indberetningen af hævede indskudsbeløb, jf. bekendtgørelse nr. 22 af 11. januar 1989, § 4, stk. 2, nr. 4, skal omfatte hele det til udbetalingen svarende indskudsbeløb.
§ 5
Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 4-6, samt §§ 3 og 4 i denne bekendtgørelse straffes med bøde, såfremt overtrædelse er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
§ 6
Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger og attestationer i de skemaer, ansøgninger eller erklæringer, der er nævnt i § 2, stk. 1-4.
§ 7
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 30. maj 1993.
pre_paragraph I medfør af § 9 A, stk. 9, 2. pkt., § 11, stk. 2, og § 18 i lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 17. april 1990, som senest ændret ved lovene nr. 1014 og 1031 af 19. december 1992, fastsættes:
Skatteministeriet, den 28. maj 1993, den 28. maj 1993
/Ole Stavad K. Aasberg Karlsen/
Bilag A
Anmeldelse om frigivelse
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993