Bekendtgørelse om særligt smitsomme sygdomme hos fjerkræ og andre fugle (*

Bekendtgørelsen vedrører bekæmpelse og forebyggelse af følgende fjerkræsygdomme

1. Aviær influenza (fowl plague),

1. Infektiøs laryngotracheitis (ILT), og

1. Newcastle disease (ND).

Ved fjerkræ forstås høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner og agerhøns samt strudsefugle, der holdes i fangenskab.

Ved andre fugle forstås fugle, der ikke er fjerkræ, og som holdes i fangenskab. Anmeldepligt

Den ansvarlige for en fjerkræbesætning eller et hold af andre fugle skal straks tilkalde en dyrlæge ved mistanke om, at en af de i § 1 nævnte sygdomme forekommer blandt fjerkræet eller fuglene.

Tilkaldelse skal ske, når der blandt fjerkræet eller fuglene uden anden forklaring og indenfor et kort tidsrum optræder kraftige ydelsesfald, væsentlig forøget sygelighed eller dødelighed.

Bekræftes mistanken, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om forekomst af en af de i § 1 nævnte sygdomme, skal dyrlægen straks underrette kredsdyrlægen og efter dennes anvisning indsende materiale til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium, Århus. Fjerkræ Mistanke

Som mistænkt anses de i §§ 4-5 nævnte fjerkræbesætninger samt fjerkræbesætninger, hvor der har været smittefarlig kontakt til mistænkte eller smittede besætninger.

En mistænkt fjerkræbesætning stilles under kredsdyrlægens tilsyn, indtil mistanken afkræftes, eller besætningen konstateres smittet.

I en fjerkræbesætning, der er sat under kredsdyrlægens tilsyn, må

1. fjerkræ ikke komme udenfor de huse og indhegninger, hvor det holdes,

1. fjerkræ, fjerkræprodukter, affald, maskiner og materiel ikke fjernes fra ejendommen uden kredsdyrlægens tilladelse, og

1. fjerkræ ikke komme ind på ejendommen.

Andre dyr, personer og køretøjer må ikke forlade ejendommen eller komme ind på den uden kredsdyrlægens tilladelse.

Der skal foretages smittebegrænsende foranstaltninger, herunder desinfektion af fodtøj og lignende, ved fjerkræhusenes, indhegningernes og ejendommens ind- og udgange efter kredsdyrlægens anvisning.

Kredsdyrlægen kan påbyde den ansvarlige for den i stk. 1 nævnte fjerkræbesætning at lade udtage og indsende materiale fra besætningen til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium, Århus. Fjerkræ Smitte

En fjerkræbesætning er smittet med en af de i § 1 nævnte sygdomme, når diagnosen er stillet på Statens Veterinære Serumlaboratorium ved laboratoriemæssig undersøgelse af indsendt materiale fra den pågældende fjerkræbesætning.

Forekommer der i en fjerkræbesætning kliniske symptomer eller obduktionsfund, der efter Veterinærdirektoratets vurdering gør det overvejende sandsynligt, at der foreligger en af de i § 1 nævnte sygdomme, kan besætningen anses for smittet, såfremt der samtidig

1. har været kontakt til en fjerkræbesætning, der er konstateret smittet, eller

1. efter Veterinærdirektoratets vurdering kan være tale om luftbåren smitte fra en besætning, hvor smitten er konstateret.

I en smittet fjerkræbesætning skal alt fjerkræ straks aflives på stedet efter kredsdyrlægens anvisning.

Selvdødt eller aflivet fjerkræ samt æg skal destrueres efter kredsdyrlægens anvisning.

Fjerkræ, fjerkrækød eller æg, som er fjernet fra den smittede fjerkræbesætning inden for sygdommens formodede inkubationstid, skal destrueres efter kredsdyrlægens anvisning.

Når en smittet fjerkræbesætning er slået ned, skal alle rum, hvor fjerkræet har opholdt sig, samt maskiner og materiel snarest rengøres og desinficeres efter kredsdyrlægens anvisning.

Gødning og andre kontaminerede produkter fra den smittede besætning skal deponeres, brændes eller nedgraves efter kredsdyrlægens anvisning.

Genindsættelse af fjerkræ på ejendommen må tidligst ske 21 dage efter, at kredsdyrlægen har godkendt den i § 11, stk. 1, nævnte rengøring og desinfektion.

Når der er konstateret en af de i § 1 nævnte sygdomme, opretter Veterinærdirektoratet et overvågningsområde omkring den smitteramte ejendom med en minimumsradius på 10 km. I overvågningsområdet må

1. skuer, markeder og udstillinger ikke afholdes eller fjerkræ eller andre fugle i øvrigt bringes sammen,

1. fjerkræ, fjerkrækød og æg ikke fjernes fra de enkelte ejendomme uden kredsdyrlægens tilladelse, og

1. brugt strøelse og fjerkrægødning ikke bringes ud af området uden kredsdyrlægens tilladelse.

Overvågningsområdet ophæves tidligst 30 dage efter, at kredsdyrlægen har godkendt den i § 11, stk. 1, nævnte rengøring og desinfektion.

Veterinærdirektoratet opretter endvidere et iagttagelsesdistrikt omkring den smitteramte ejendom med en minimumsradius på 3 km. I iagttagelsesdistriktet gælder forbudene i § 13, stk. 1, nr. 1) og 2). Desuden må

1. fjerkræ ikke komme udenfor de huse og indhegninger, hvor det holdes, og

1. brugt strøelse og fjerkrægødning ikke fjernes eller spredes.

Der skal foretages smittebeskyttende foranstaltninger, herunder desinfektion af fodtøj og lignende, ved de enkelte fjerkræhuses, indhegningers og ejendommes ind- og udgange efter kredsdyrlægens anvisning.

Iagttagelsesdistriktet ophæves tidligst 21 dage efter, at kredsdyrlægen har godkendt den i § 11, stk. 1, nævnte rengøring og desinfektion. Herefter indgår iagttagelsesdistriktet i overvågningsområdet.

Personer, der har haft kontakt med fjerkræbesætninger, der er eller har været smittet med en af de i § 1 nævnte sygdomme, har pligt til at give Veterinærdirektoratet oplysninger om forhold af betydning for konstatering af smitteveje. Andre fugle

Ved mistanke om, at en af de i § 1 nævnte sygdomme forekommer blandt et hold af andre fugle, jf. §§ 4-5, stilles fuglene under kredsdyrlægens tilsyn.

Den ansvarlige for de i stk. 1 nævnte fugle skal

1. sørge for, at ingen fugle forlader ejendommen, og

1. lade udtage og indsende materiale til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium, Århus efter kredsdyrlægens anvisning.

Bekræftes mistanken ved den laboratoriemæssige undersøgelse af det indsendte materiale, skal alle fuglene straks aflives på stedet efter kredsdyrlægens anvisning, jf. dog § 19.

Selvdøde, aflivede fugle og æg skal destrueres efter kredsdyrlægens anvisning.

Når de smittede fugle er slået ned, skal alle rum, hvor fuglene har opholdt sig, samt inventar, som har været i kontakt med fuglene, snarest rengøres og desinficeres efter kredsdyrlægens anvisning.

Gødning og andre kontaminerede produkter skal deponeres, brændes eller nedgraves efter kredsdyrlægens anvisning.

Veterinærdirektoratet kan i særlige tilfælde bestemme, at de smittede fugle forbliver under kredsdyrlægens tilsyn.

Tilsynet ophæves tidligst 60 dage efter at de kliniske tegn på sygdom er forsvundet, og kredsdyrlægen har godkendt den i § 18, stk. 1, nævnte rengøring og desinfektion. Vaccination

Vaccination mod de i § 1 omhandlede sygdomme må kun finde sted med Veterinærdirektoratets tilladelse, jf. dog § 21.

Brevduer skal vaccineres mod Newcastle disease efter Veterinærdirektoratets retningslinier.

Arrangører af konkurrencer og udstillinger skal sørge for, at kun brevduer, der er vaccineret mod Newcastle disease, deltager i arrangementerne.

Ved udbrud af Newcastle disease og Aviær influenza kan Veterinærdirektoratet oprette en nødvaccinationszone, inden for hvilken de ansvarlige for fjerkræbesætninger og for hold af andre fugle skal lade foretage vaccination af disse.

Så længe vaccinationen foregår, må fjerkræ og andre fugle ikke fjernes fra ejendommene i nødvaccinationszonen uden kredsdyrlægens tilladelse. Undtaget er dog fjerkræ, der sendes direkte til et slagteri eller destruktionsanstalt beliggende inden for nødvaccinationszonen.

Når vaccinationen er afsluttet, må fjerkræ og æg ikke føres ud af nødvaccinationszonen uden kredsdyrlægens tilladelse. Undtaget er dog

1. daggamle kyllinger, som sendes til en bedrift, hvor de skal vaccineres,

1. fjerkræ, der har været vaccineret i mere end 21 dage og sendes direkte til slagteri, og

1. rugeæg, der stammer fra avlsfjerkræ, som har været vaccineret i mere end 21 dage. Æggene og emballagen skal efter kredsdyrlægens anvisning desinficeres inden afsendelsen.

Bestemmelserne i stk. 1 gælder i en periode på 3 måneder efter afslutning af vaccinationen. Perioden kan forlænges med 3 måneder ad gangen. Straf og ikrafttræden

Med bøde straffes den, der

1. overtræder §§ 4-5, § 8, stk. 1-3, §§ 10-12, § 13, stk. 1, § 14, stk. 1-2 eller §§ 15-24, eller

1. undlader at efterkomme påbud efter § 8, stk. 4.

For overtrædelse, der begås af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der i medfør af § 36 i lov nr. 814 af 21. december 1988 om husdyrsygdomme pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der i medfør af samme bestemmelse pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Bekendtgørelsen træder i kraft 23. juni 1993.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 323 af 22. august 1963 om foranstaltninger til bekæmpelse af ondartede smitsomme sygdomme hos fjerkræ samt bekendtgørelse nr. 349 af 10. december 1965 om ondartede smitsomme sygdomme hos husdyrene (ondartet hønsetyfus, Fowl Typhoid).

Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.