Bekendtgørelse om betaling for elevers ophold på offentlige kostafdelinger ved gymnasieskoler (Opholdsafgift)
BEK nr 382 af 11/06/1993
§ 1
Betalingen for elevers ophold på offentlige kostafdelinger ved gymnasieskoler påhviler forældrene. Betalingen for den enkelte elev beregnes under hensyn til elevens og forældrenes økonomiske forhold, herunder om eleven modtager Statens Uddannelsesstøtte (SU) som udeboende.
Betalingen påhviler også forældrene efter elevens fyldte 18. år. Er forældrene døde, påhviler betalingen eleven.
Statens betaling for elever fra Grønland, der opholder sig på kostafdelinger på foranledning af Grønlands Hjemmestyre, og kommunernes betaling for elever, der opholder sig på kostafdelinger efter de sociale myndigheders henstilling, beregnes på samme grundlag som forældrenes betaling.
§ 2
Den årlige betaling (opholdsafgiften) forfalder i 10 månedlige rater, første gang den 1. august. Såfremt opholdet på kostafdelingen ikke strækker sig over hele skoleåret, men afbrydes inden 1. maj, nedsættes antallet af månedlige rater forholdsmæssigt.
§ 3
Opholdsafgiften for den enkelte elev bestemmes på grundlag af en pointberegning over elevens og dennes forældres dokumenterede indkomstgrundlag, jf. § 4, opgjort på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvori skoleåret begynder. Bilag 1 indeholder en skala med pointberegning over indkomstgrundlag. Bilag 2 indeholder en skala over opholdsafgiften og de dertil svarende pointtal, jf. § 6.
For elever, der modtager SU efter satsen for udeboende, betales der altid et mindstebeløb svarende til differencen efter skat mellem satsen som udeboende og satsen som hjemmeboende, jf. bilag 2 II.
§ 4
Indkomstgrundlaget, jf. § 3, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.
Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:
- kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
- indestående i kontoførende investeringsforeninger,
- værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og
- skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.
Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0.
I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomståret udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af:
- kapitelindkomst, som er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, hvori der indeholdes udbytteskat, og
- udenlandsk kapitalindkomst.
Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.
Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.
Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.
§ 5
Inden pointberegningen fradrages i elevens indkomstgrundlag renter af beløb opsparet i henhold til lov om uddannelsesopsparing.
Inden pointberegningen fradrages i forældrenes indkomstgrundlag et beløb, der fremgår af bilag 1, for hver af forældrenes øvrige børn, der ved skoleårets begyndelse ikke er fyldt 18.
§ 6
Pointtallet for en elev er det antal point, der svarer til elevens eget indkomstgrundlag, sammenlagt med det antal point, der svarer til
- forældrenes samlede indkomstgrundlag, hvis forældrene er gift med hinanden eller har fælles folkeregisteradresse uden at være gift med hinanden, eller
- indkomstgrundlaget hos den af forældrene, eleven er nærmest knyttet til, hvis forældrene er skilt, separeret eller ikke gift med hinanden uden at have fælles folkeregisteradresse. Eleven betragtes som nærmest knyttet til den af forældrene, der har eller senest har haft forældremyndigheden. Har eller har forældrene haft forældremyndigheden i fællesskab, betragtes eleven som nærmest knyttet til den på hvis adresse, eleven er eller senest har været tilmeldt folkeregisteret.
§ 7
Opholdsafgiften for en elev, som selv og/eller hvis forældre var bosat i Grønland og ikke var skattepligtige i Danmark i det indkomstår, der ligger til grund for beregningen af indkomstgrundlaget ved skoleårets begyndelse, beregnes på grundlag af dokumenterede oplysninger om elevens og/eller forældrenes økonomiske forhold, f.eks. bruttoindkomst, i nævnte indkomstår.
Opholdsafgiften for en elev, som selv og/eller hvis forældre var bosat i udlandet og ikke eller kun for en del af deres indtægter var skattepligtige i Danmark i det indkomstår, der ligger til grund for beregningen af indkomstgrundlaget ved skoleårets begyndelse, beregnes på grundlag af dokumenterede oplysninger om elevens og/eller forældrenes økonomiske forhold, f.eks. bruttoindkomst, i kalenderåret forud for skoleårets begyndelse.
Bestemmelserne om pointberegning og pointtal i §§ 3, 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse.
Foreligger der ikke tilstrækkelige oplysninger om indtægtsforholdene, betales den højeste opholdsafgift.
§ 8
Opholdsafgiften kan ved skoleårets begyndelse eller senere efter ansøgning nedsættes af den amtskommune, hvori kostafdelingen er beliggende, og for så vidt angår kostafdelingen ved Sorø Akademis Skole af Undervisningsministeriet.
Nedsættelse kan ske, hvis det dokumenteres, at indkomsten på grund af længerevarende arbejdsløshed, langvarig sygdom, konkurs, betalingsstandsning, overgang til pension eller efterløn eller andre særlige forhold er faldet væsentlig i forhold til den indkomst, som indgår i indkomstgrundlaget.
Opholdsafgiften nedsættes for den del af skoleåret, der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen og beregnes på grundlag af indkomstoplysningerne efter principperne om dannelsen af indkomstgrundlaget, jf. § 4, stk. 1. Formueændringer giver i almindelighed ikke anledning til ændringer i grundlaget for opholdsafgiftens beregning.
§ 9
Til brug ved indhentning af oplysninger om indkomstgrundlaget til beregning af opholdsafgiften oplyses elevens og forældrenes navne, adresser og cpr. nr.
Skolen indhenter oplysninger om indkomstgrundlaget, jf. § 4, for eleven og forældrene i Told- og Skattestyrelsen.
I forbindelse med meddelelsen om opholdsafgiften underretter skolen om, på hvilket indkomstgrundlag opholdsafgiften er beregnet.
§ 10
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1993 og har virkning fra 1. august 1993.
Bekendtgørelse nr. 332 af 9. april 1991 ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 23, stk. 2 i lov om gymnasiet m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 2. juni 1992, fastsættes:
Undervisningsministeriet, den 11. juni 1993, den 11. juni 1993
/Ole Vig Jensen Hanne Baumann/
Bilag 1
Pointberegning over indkomstgrundlag 1993, jf. § 3.
Indkomstgrundlag Point Under 87266 .......................... under 0 87266- 90778 .......................... 0 90779- 94290 .......................... 1 94291- 97802 .......................... 2 97803-101314 .......................... 3 101315-104826 .......................... 4 ------------------------------------------------ 104826-108338 .......................... 5 108339-111850 .......................... 6 111851-115362 .......................... 7 115363-118874 .......................... 8 118875-122386 .......................... 9 ------------------------------------------------ 122387-125898 ........................... 10 125899-129410 ........................... 11 129411-132922 ........................... 12 132923-136434 ........................... 13 136435-139946 ........................... 14 ------------------------------------------------ 139947-142131 ........................... 15 142132-144316 ........................... 16 144317-146501 ........................... 17 146502-148686 ........................... 18 148687-150871 ........................... 19 ------------------------------------------------ 150872-153056 ........................... 20 153057-155241 ........................... 21 155242-157426 ........................... 22 157427-159611 ........................... 23 159612-161796 ........................... 24 ------------------------------------------------ 161797-163981 ........................... 25 163982-166166 ........................... 26 166167-168351 ........................... 27 168352-170536 ........................... 28 170537-172721 ........................... 29 ------------------------------------------------ 172722-174906 ........................... 30 174907-177091 ........................... 31 177092-179276 ........................... 32 179277-181461 ........................... 33 181462-183646 ........................... 34 ------------------------------------------------ 183647-185397 ........................... 35 185398-187148 ........................... 36 187149-188899 ........................... 37 188900-190650 ........................... 38 190651-192401 ........................... 39 ------------------------------------------------ 192402-194152 ........................... 40 194153-195903 ........................... 41 195904-197654 ........................... 42 197655-199405 ........................... 43 199406-201156 ........................... 44 ------------------------------------------------ 201157-202907 ........................... 45 202908-204658 ........................... 46 204659-206409 ........................... 47 206410-208160 ........................... 48 208161-209911 ........................... 49 ------------------------------------------------ 209912-211662 ........................... 50 211663-213413 ........................... 51 213414-215164 ........................... 52 215165-216915 ........................... 53 216916-218666 ........................... 54 ------------------------------------------------ 218667-220417 ........................... 55 220418-222168 ........................... 56 222169-223919 ........................... 57 223920-225670 ........................... 58 225671-227421 ........................... 59 ------------------------------------------------ 227422-229172 ........................... 60 229173-230923 ........................... 61 230924-232674 ........................... 62 232675-234425 ........................... 63 234426-236176 ........................... 64 ------------------------------------------------ 236177-237927 ........................... 65 237928-239678 ........................... 66 239679-241429 ........................... 67 241430-243180 ........................... 68 243181-244931 ........................... 69 ------------------------------------------------ 244932-246682 ........................... 70 246683-248433 ........................... 71 248434-250184 ........................... 72 250185-251935 ........................... 73 251936-253686 ........................... 74 ------------------------------------------------ 253687-255437 ........................... 75 255438-257188 ........................... 76 257189-258939 ........................... 77 258940-260690 ........................... 78 260691-262441 ........................... 79 ------------------------------------------------ 262442-264192 ........................... 80 264193-265943 ........................... 81 265944-267694 ........................... 82 267695-269445 ........................... 83 269446-271196 ........................... 84 ------------------------------------------------ 271197-272947 ........................... 85 272948-274698 ........................... 86 274699-276449 ........................... 87 276450-278200 ........................... 88 278201-279951 ........................... 89 ------------------------------------------------ 279952-281702 ........................... 90 281703-283453 ........................... 91 283454-285204 ........................... 92 285205-286955 ........................... 93 286956-288706 ........................... 94 ------------------------------------------------ 288707-290457 ........................... 95 290458-292208 ........................... 96 292209-293959 ........................... 97 293960-295710 ........................... 98 295711-297461 ........................... 99 ------------------------------------------------ 297462-299212 ........................... 100 299213-300963 ........................... 101 300964-302714 ........................... 102 302715-304465 ........................... 103 304466-306216 ........................... 104 ------------------------------------------------ 306217-307967 ............................ 105 307968-309718 ............................ 106 309719-311469 ............................ 107 311470-313220 ............................ 108 313221-314971 ............................ 109 ------------------------------------------------ 314972-316722 ............................ 110 316723-318473 ............................ 111 318474-320224 ............................ 112 320225-321975 ............................ 113 321976-323726 ............................ 114 ------------------------------------------------ 323727-325477 ............................ 115 325478-327228 ............................ 116 327229-328979 ............................ 117 328980-330730 ............................ 118 330731-332481 ............................ 119 ------------------------------------------------ 332482-334232 ............................. 120 334233-335983 ............................. 121 335984-337734 ............................. 122 337735-339485 ............................. 123 339486-341236 ............................. 124 ------------------------------------------------ 341237-342987 ............................. 125 342988-344738 ............................. 126 344739-346489 ............................. 127 346490-348240 ............................. 128 348241-349991 ............................. 129 ------------------------------------------------ 349992-351742 ............................. 130 351743-353493 ............................. 131 353494-355244 ............................. 132 355245-356995 ............................. 133 356996-358746 ............................. 134 ------------------------------------------------ 358747 og derover ......................... 134
+1 point for hver fulde 1750 kr. ud-
over de 358747 kr.................
Reduktion i indkomstgrundlag, jf. § 5, stk. 2, for søskende: 19.638 kr.
Bilag 2
I Årlig opholdsafgift, jf. § 3, stk. 1
for elever, der ikke modtager Statens Uddannelsesstøtte som udeboende
Point Opholdsafgift 5 og derunder ........................... 0 kr. 6- 18 ................................... 9.457 kr. 19- 35 ................................... 10.559 kr. 36- 50 ................................... 11.316 kr. 51- 66 ................................... 15.603 kr. 67- 81 ................................... 19.603 kr. 82-104 ................................... 23.455 kr. 105-128 ................................... 28.315 kr. 129-151 ................................... 32.635 kr. 152 og derover ............................ 36.732 kr. II Årlig opholdsafgift, jf. § 3, stk. 2 for elever, der modtager Statens Uddannelsesstøtte som udeboende Point Opholdsafgift 5 og derunder ........................... 8.520 kr. 6- 18 ................................... 9.457 kr. 19- 35 ................................... 10.559 kr. 36- 50 ................................... 11.316 kr. 51- 66 ................................... 15.603 kr. 67- 81 ................................... 19.603 kr. 82-104 ................................... 23.455 kr. 105-128 ................................... 28.315 kr. 129-151 ................................... 32.635 kr. 152 og derover ............................ 36.732 kr.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993