Bekendtgørelse om en fællesordning (pool) for løntalsregulering af løbende ydelser
BEK nr 39 af 01/02/1993
§ 1
Med henblik på at udligne udgifterne ved
regulering af løbende ydelser i henhold til lov om forsikring mod følger af
arbejdsskade oprettes en fællesordning (pool) for løntalsregulering af
løbende ydelser.
§ 2
For poolen gælder de i bilaget til
bekendtgørelsen anførte vedtægter.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts
Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. januar
- Finanstilsynet, den 1. februar 1993 Eigil Mølgaard / Heidi Jensen Fuldmægtig Bilag
§ 1
Formål Poolen har til formål blandt de deltagende forsikringsselskaber at udligne
udgifterne ved regulering af løbende ydelser i henhold til lov om forsikring
mod følger af arbejdsskade (FFA). Udligningen skal ske på en for de
deltagende selskaber ikke-konkurrenceforvridende måde.
§ 2
Deltagerkredsen Berettiget og forpligtet til at deltage i poolen er alle selskaber, der
har koncession til at drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for
Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Fiskeri, Ulykkesforsikringsforbundet
for Dansk Søfart, selskaber, der hovedsageligt overtager risici fra
arbejdsgivere som nævnt i FFA § 45, samt selskaber, der alene har koncession
til indirekte tegning af arbejdsskadeforsikringer (genforsikring).
§ 3
Anmeldeberettigede og -pligtige nettoudgifter Til poolen anmeldes alle nettoudgifter som defineret i § 5 vedrørende
skader, der i medfør af FFA har givet erstatning i form af en løbende ydelse.
For skader omfattet af Lov om forsikring mod
følger af ulykkestilfælde, Lov om arbejdsskadeforsikring, Anordning for
Grønland om forsikring mod følger af ulykkestilfælde samt Anordning for
Grønland om arbejdsskadeforsikring m.m. finder vedtægternes bestemmelser
tilsvarende anvendelse.
§ 4
Udligning af nettoudgifterne ved regulering af løbende ydelser Med virkning fra det kalenderår, som påbegyndes den 1. januar 1993,
udlignes mellem de deltagende selskaber de til poolen anmeldte nettoudgifter
i overensstemmelse med §§ 5-7.
§ 5
Opgørelse af deltagerselskabernes nettoudgift ved regulering af
løbende ydelser Det enkelte selskabs nettoudgift i et kalenderår ved regulering af løbende
ydelser opgøres som summen af de under a. og b. anførte beløb med fradrag af
det under c. anførte beløb. a. selskabets samlede beløb for forfaldne, udbetalte løbende ydelser
vedrørende erstatninger omfattet af § 3, b. hensættelsesforøgelsen beregnet efter de af bestyrelsen nærmere
fastsatte regler på den ultimo kalenderåret opgjorte hensættelse for løbende
ydelser for skader omfattet af § 3, c. det beregnede afkast af kalenderårets gennemsnitlige hensættelse for
løbende ydelser.
Det i stk. 1, litra c., omtalte afkast opgøres
på grundlag af en referencerentefod. Referencerentefoden fastsættes brutto
som det effektive afkast i kalenderåret af en af bestyrelsen udvalgt
referenceportefølje bestående af statspapirer med lav rentefølsomhed.
Referenceporteføljen sammensættes således, at den gennemsnitlige varighed,
opgjort pr. 1. december året forud for kalenderåret, er 2,08 år.
Netto fastsættes referencerentefoden efter
fradrag for forvaltnings- og handelsomkostninger. Fradraget udgør 0,4
procentpoint.
Det i stk. 1, litra c., omtalte afkast
fastsættes for det enkelte selskab som nettoreferencerentefoden multipliceret
med kalenderårets gennemsnitlige hensættelse for løbende ydelser.
§ 6
Opgørelse af deltagerselskabernes andel af poolens tilsvar De i henhold til § 5 opgjorte nettoudgifter ved regulering af løbende
ydelser pålignes det enkelte selskab efter bestyrelsens nærmere bestemmelse.
§ 7
Udligning af deltagerselskabernes mellemværende med poolen Differencen for det enkelte selskab imellem selskabets forpligtelse over
for poolen i henhold til § 6 og de i henhold til § 5 indberettede
nettoudgifter ved regulering af løbende ydelser udlignes kontant efter
bestyrelsens nærmere bestemmelse.
§ 8
Generalforsamling Ordinær generalforsamling afholdes inden udgangen af hvert års december
måned og indkaldes skriftligt med mindst 8 dages og højst 21 dages varsel.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når
mindst halvdelen af bestyrelsen eller to af selskaberne ønsker det.
Generalforsamlingen indkaldes med det i stk. 1 omtalte varsel og skal finde
sted inden en måned efter fremsættelsen af begæringen derom.
På generalforsamlingen har hvert selskab 1
stemme. Der kan stemmes ved fuldmagt.
Dagsorden for generalforsamlingen skal udsendes
samtidig med indkaldelsen dertil.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling
skal indeholde følgende punkter: 1. Beretning om poolens virksomhed siden sidste
generalforsamling. 2. Fremlæggelse til godkendelse af det siden sidste
generalforsamling afsluttede og reviderede regnskab over nettoudgifterne ved
regulering af løbende ydelser henholdsvis medlemsselskabernes andel af
poolens tilsvar (fordelingsregnskabet). 3. Fremlæggelse til godkendelse af det siden sidste
generalforsamling afsluttede og reviderede regnskab for poolens
administration (administrationsregnskabet). 4. Valg af bestyrelse. 5. Valg af revisor.
§ 9
Bestyrelse Poolens bestyrelse, der består af 6 medlemmer, vælges på den ordinære
generalforsamling. Samtlige bestyrelsesmedlemmer afgår ved hvert års ordinære
generalforsamling. Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en
formand samt en næstformand og fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen administrerer poolen og kan træffe
bestemmelse i spørgsmål om vedtægternes anvendelse og fortolkning.
Bestyrelsen træffer sine afgørelser ved almindelig stemmeflerhed.
Uanset bestemmelsen i stk. 3, 1. punktum, er
bestyrelsen berettiget til - og såfremt et selskab forlanger det forpligtet
til - at indhente udtalelse fra de offentlige myndigheder, hvorunder
administrationen af arbejdsskadeforsikringslovgivningen hører. Et selskab har
ret til at få bestyrelsens afgørelse pådømt ved en dansk domstol.
Bestyrelsen er berettiget til at afkræve
selskaberne alle oplysninger, som den finder er af betydning for opnåelse af
poolens formål og foreskriver herunder formen og tidspunktet for de
indberetninger, selskaberne afgiver til poolen.
Bestyrelsen fastlægger referenceporteføljen for
et kalenderår inden 10. december året forud for kalenderåret.
Referencerentefoden beregnes og meddeles selskaberne inden 10. januar året
efter kalenderåret.
Bestyrelsen kan antage den fornødne lønnede
medhjælp.
§ 10
Revision Revision af poolens regnskaber foretages af en af generalforsamlingen
valgt statsautoriseret revisor. Revisor vælges for et år ad gangen. Genvalg
kan finde sted.
§ 11
Regnskab for de til poolen anmeldte nettoudgifter Poolens regnskabsår er kalenderåret.
De til poolen anmeldte nettoudgifter opgøres
snarest muligt efter udløbet af regnskabsåret og fordeles på de deltagende
selskaber i henhold til § 6.
§ 12
Regnskab for poolens administration Poolens regnskabsår er kalenderåret.
Poolens indtægter og udgifter i et regnskabsår
opgøres snarest muligt efter udløbet af dette og fordeles på de deltagende
selskaber i henhold til § 6.
Bestyrelsen er berettiget til at foretage
forskudsvise opkrævninger i løbet af et regnskabsår i det omfang, den finder
det hensigtsmæssigt eller nødvendigt for poolens administration.
§ 13
Hæftelse Selskaberne hæfter solidarisk for de i § 9, stk. 7, og § 10 omhandlede
udgifter til poolens administration mv.
For poolens forpligtelser med hensyn til
udgifter til de af poolen omfattede skader hæfter hver enkelt selskab i
forhold til sine forpligtelser i henhold til § 7.
§ 14
Vedtægtsændringer Ændring af vedtægterne kan ske i forhold til beslutning truffet af en
generalforsamling med mindst 3/4 af de på generalforsamsamlingen
repræsenterede stemmer. Indholdet af de foreslåede vedtægtsændringer skal
fremgå af indkaldelsen.
Vedtægtsændringer skal vedtages mindst 2
måneder forud for ikrafttrædelsestidspunktet.
Vedtægtsændringer skal for at være gyldige
godkendes af Finanstilsynet. Officielle noter Ingen
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993