Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre
LOV nr 393 af 22/06/1993 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
(Stk. 2)
§ 1. Staten yder i perioden 1. juli til 31. december 1993 og i 1994 følgende tilskud til Færøernes hjemmestyre: 1. juli - 31. december 1993 .......... 404,95 mio. kr. I 1994 ydes .......................... 809,90 mio. kr. Stk. 2. Såfremt statens afholdte refusionsudgifter til Færøerne i perioden 1. januar-30. juni 1993 i henhold til lov for Færøerne om offentlig forsorg, lov for Færøerne om invalidepension m.v., lov for Færøerne om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov for Færøerne om folkepension og lov for Færøerne om børneforsorg overstiger 122,8 mio. kr., reduceres tilskuddet i den efterfølgende periode med et tilsvarende beløb.
§ 2. Tilskuddet reguleres i 1994 med en procent, der svarer til den gennemsnitlige pris- og lønregulering på statens driftsbudget for det pågældende år.
§ 3. Tilskuddet udbetales forskudsvis i lige store rater hver måned, medmindre der træffes anden aftale om udbetalingsterminer mellem finansministeren og Færøernes hjemmestyre.
§ 4. I lov for Færøerne om offentlig forsorg, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 2. marts 1988, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1075 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer: 1. § 40 affattes således: » § 40. Udgifterne i henhold til denne lov afholdes af Færøerne efter hjemmestyrets nærmere bestemmelse.« 2. § 41 ophæves. 3. Efter § 41 a indsættes: » § 41 b. Færøernes hjemmestyre kan efter forhandling med socialministeren fastsætte de nærmere regler om pension til enker og andre enlige kvinder samt om ankereglerne i § 33. Socialministeren kan i forbindelse med ikrafttrædelsen af sådanne regler ophæve bestemmelserne i lovens §§ 27-31 og § 33.«
§ 5. I lov for Færøerne om invalidepension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 2. marts 1988, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 393 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer: 1. § 36 affattes således: » § 36. Udgifterne i henhold til denne lov afholdes af Færøerne efter hjemmestyrets nærmere bestemmelse.« 2. Efter § 45 indsættes: » § 45 a. Færøernes hjemmestyre kan efter forhandling med socialministeren fastsætte de nærmere regler om indtægts- og pensionsberegningen. Socialministeren kan i forbindelse med ikrafttrædelsen af sådanne regler ophæve bestemmelserne i lovens §§ 5-10.«
§ 6. I lov for Færøerne om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1075 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer: 1. § 25 affattes således: » § 25. Udgifterne i henhold til denne lov afholdes af Færøerne efter hjemmestyrets nærmere bestemmelse.« 2. Efter § 30 indsættes: » § 30 a. Færøernes hjemmestyre kan efter forhandling med socialministeren fastsætte de nærmere regler om dagpenge ved fødsel. Socialministeren kan i forbindelse med ikrafttrædelsen af sådanne regler ophæve bestemmelserne i lovens §§ 18-22.«
§ 7. I lov for Færøerne om folkepension, jf. lovbekendtgørelse nr. 103 af 2. marts 1988, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1075 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer: 1. § 34 affattes således: » § 34. Udgifterne i henhold til denne lov afholdes af Færøerne efter hjemmestyrets nærmere bestemmelse.« 2. Efter § 38 a indsættes: » § 38 b. Færøernes hjemmestyre kan efter forhandling med socialministeren fastsætte de nærmere regler om indtægts- og pensionsberegningen. Socialministeren kan i forbindelse med ikrafttrædelsen af sådanne regler ophæve bestemmelserne i lovens §§ 48.«
§ 8. I lov for Færøerne om børneforsorg, jf. lovbekendtgørelse nr. 104 af 2. marts 1988, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 393 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer: 1. § 43 affattes således: » § 43. Udgifterne ved driften af de efter § 32, stk. 1, godkendte daginstitutioner for børn og unge og ved formidling af privat dagpleje, jf. § 32, stk. 2, afholdes med 30 pct. af børnenes forældre, 30 pct. af vedkommende kommune og 40 pct. af hjemmestyret. Ejendomsudgifter afholdes dog efter hjemmestyrets nærmere bestemmelse. Stk. 2. Udgifterne ved driften af de efter § 32, stk. 1, godkendte døgninstitutioner afholdes efter hjemmestyrets nærmere bestemmelse. Stk. 3. Udgifter til foranstaltninger efter denne lov bortset fra de i stk. 1 og stk. 2 nævnte udgifter afholdes efter hjemmestyrets nærmere bestemmelse. Landsstyrets socialforvaltning afgør i tvivlstilfælde, om et beløb kan afholdes som børneværnsudgift. Stk. 4. Landsstyret fastsætter regler om forældrenes betaling for benyttelse af de i stk. 1 nævnte institutioner. Børneværnsudvalget kan som børneværnsudgift afholde udgiften ved hel eller delvis friplads for børn, hvis forældre ikke selv kan udrede betalingen. Landsstyret fastsætter nærmere regler herom. Stk. 5. Den, der har forsørgelsespligt for et barn, der anbringes uden for hjemmet, sættes i bidrag i overensstemmelse med reglerne i lov for Færøerne om offentlig forsorg. Stk. 6. Udgifterne vedrørende Færøernes nævn for børneforsorg, herunder honorar til medlemmerne, afholdes af hjemmestyret.« 2. Efter § 43 indsættes: » 43 a. Færøernes hjemmestyre kan efter forhandling med socialministeren fastsætte de nærmere regler om godkendelse af dag- og døgnforanstaltninger for børn og unge. Socialministeren kan i forbindelse med ikrafttrædelsen af sådanne regler ophæve bestemmelserne i lovens § 32.«
(Stk. 2)
§ 9. Loven træder i kraft den 1. juli 1993. Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 717 af 18. november 1987 om tilskud til Færøernes hjemmestyre på det sociale område, lov nr. 721 af 18. november 1987 om tilskud til Færøernes hjemmestyre på sundhedsområdet og lov nr. 722 af 18. november 1987 om tilskud til Færøernes hjemmestyre på undervisningsområdet. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Marselisborg Slot, den 22. juni 1993, den 22. juni 1993 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993