Bekendtgørelse om efteruddannelse af nyansatte præster m.v.
BEK nr 395 af 16/06/1993
§ 1
I denne bekendtgørelse anvendes udtrykkene »den permanente arbejdsgruppe« og »bestyrelsen« om den i §§ 3 og 4 i lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse af præster nævnte permanente arbejdsgruppe og bestyrelse vedrørende folkekirkens uddannelsesinstitutioner for præster. Udtrykket »institutionsudvalget« anvendes om det i § 7 i Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 42 af 17. januar 1991 om styrelse af folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse af præster nævnte institutionsudvalg.
Efteruddannelsen af nyansatte præster
Efteruddannelsen af nyansatte præster
§ 2
Efteruddannelsens formål er på videnskabeligt grundlag at styrke nyansatte præsters forudsætninger for at varetage stillingen som præst i folkekirken. Adgangsbetingelser
§ 3
Adgang til uddannelsen har:
a) præster, der ansættes første gang som tjenestemænd i folkekirken,
b) præster, der er ansat i fast hjælpepræstestilling.
Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor give tilladelse til, at andre præster deltager i uddannelsen. Uddannelsens indhold og omfang
§ 4
Efteruddannelsens kurser behandler følgende emner:
a) den praktiske teologis fagområder samt administration og samarbejde,
b) de øvrige teologiske hoveddiscipliner, særligt med henblik på varetagelse af præstestillingen,
c) orientering om aktuelle kirkelige, kulturelle og samfundsmæssige forhold.
§ 5
Efteruddannelsens nærmere indhold og omfang fastsættes i en undervisningsplan, som godkendes af bestyrelsen efter indstilling fra den permanente arbejdsgruppe.
Mindre ændringer i undervisningsplanen kan foretages af rektor efter forhandling med institutionsudvalget. Ændringerne meddeles bestyrelsen og den permanente arbejdsgruppe.
§ 6
Uddannelsen består af et kursusforløb på 4 internatkurser af 1 uges varighed inden for 5 år. Uddannelsens tilrettelæggelse
§ 7
Nærmere tilrettelæggelse af undervisningen fastsættes i kursusplaner, der udarbejdes af rektor i samarbejde med institutionsudvalget. Kursusplanerne meddeles bestyrelsen. Samtidig sendes kursusplanerne til den permanente arbejdsgruppe til orientering.
Kurserne tilrettelægges som internatkurser, hvor ugeforløbet danner en helhed. Deltagelse i undervisningen
§ 8
De i § 3 stk. 1. pkt. a. nævnte præster skal inden for de første 5 år efter ansættelsen deltage i de i § 6 nævnte ugekurser.
Kirkeministeren kan under særlige omstændigheder helt eller delvis dispensere fra kravet i stk. 1.
§ 9
Der er mødepligt til undervisningen. Rektor kan under særlige omstændigheder godkende fravær fra enkelte undervisningstimer.
Kursusdeltagerne skal tage fast ophold på kursusstedet i kursusperioden.
Efteruddannelsen af provster
Efteruddannelsen af provster
§ 10
Efteruddannelsen af provster har til formål at forberede provster til provstestillingens forskellige funktioner.
§ 11
Adgang til at deltage i kurserne har provster i folkekirken samt sagsbehandlere fra stiftsadministrationerne og ministeriet.
§ 12
Der afholdes normalt et provstekursus årligt, bestående af 2 internatkurser af hver 1 uges varighed.
Kurserne tilrettelægges af rektor i samarbejde med et kursusudvalg for provsternes efteruddannelse.
Andre bestemmelser
Andre bestemmelser
§ 13
Efteruddannelsen af nyansatte præster m.v. ledes af rektor. Rektor er ansvarlig over for bestyrelsen, som påser, at institutionen lever op til formålet om undervisning på videnskabeligt niveau, jf. § 2.
§ 14
Bestyrelsen kan fastsætte, at de i § 3, stk. 2, nævnte kursusdeltagere, helt eller delvis selv skal afholde udgifterne til ophold og undervisning, såfremt de ikke er ansat i folkekirken.
§ 15
Klager over rektors afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til rektor. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender rektor klagen til bestyrelsen, bilagt en udtalelse.
Klager over bestyrelsens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til bestyrelsen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender bestyrelsen klagen til Kirkeministeriet, bilagt en udtalelse.
Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Ikrafttræden
§ 16
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1993.
Bestemmelsen i § 2 i Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 699 af 12. august 1992 ophæves.
Kirkeministeriet, den 16. juni 1993, den 16. juni 1993
/A. O. Andersen Steffen Brunes/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993