Bekendtgørelse om undtagelse af dokumenter om indkøbsaftaler fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen
BEK nr 4 af 04/01/1993
§ 1
I sager om indkøbsaftaler er følgende dokumenter undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen:
- Brevveksling mellem myndigheder og enkeltpersoner eller virksomheder, der indgiver eller har indgivet tilbud om levering af varer eller tjenesteydelser, eller som har rettet henvendelse til myndigheden med henblik på eventuel afgivelse af sådant tilbud.
- Indgåede indkøbsaftaler og materiale vedrørende aftalernes indhold og anvendelse så længe aftalerne løber, eller det efter udløbet er nødvendigt af hensyn til parternes forretningsmæssige forhold.
- Brevveksling med sagkyndige i forbindelse med indkøbsaftalerne.
§ 2
Ved sager om indkøbsaftaler, jf. § 1, forstås sagstyper, hvor statslige myndigheder har indgået eller agter at indgå aftaler om varekøb eller tjenesteydelser eller en kombination heraf, herunder i form af rammeaftaler.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 1993 og finder anvendelse på anmodninger om aktindsigt, som indgives efter dette tidspunkt.
Bekendtgørelse nr. 873 af 12. december 1986 om undtagelse af dokumenter vedrørende indkøbsaftaler fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen ophæves. Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, den 4. januar 1993 Henning Dyremose / Jens Ulrik Dalgaard
pre_paragraph I medfør af § 3, stk. 1, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen fastsættes efter forhandling med justitsministeren:
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993