Bekendtgørelse af merværdiafgiftsloven (Momsloven) (*

§ 1. Efter denne lovs bestemmelser svares der afgift til statskassen i alle led af den erhvervsmæssige omsætning af varer og ydelser samt ved indførsel af varer fra steder uden for EF. Stk. 2. Der svares ligeledes afgift ved erhvervelse af varer fra andre EF-lande, når sælgeren er en momsregistreret virksomhed og erhververen er en afgiftspligtig virksomhed eller en offentlig institution m.v., jf. dog § 4, stk. 3. Dette gælder dog ikke for varer, der af sælgeren skal installeres her i landet, eller ved fjernsalg her til landet, jf. § 3, stk. 1, punkt f og h. Stk. 3. Der svares altid afgift ved erhvervelse af nye transportmidler fra andre EF-lande. I. Afgiftspligtens omfang

§ 2. Afgiftspligten omfatter alle nye og brugte varer. Gas, vand, elektricitet, varme og lign. anses som varer. Stk. 2. Afgiftspligten omfatter endvidere alle ydelser, bortset fra de i stk. 3 nævnte. Stk. 3. Følgende ydelser er undtaget fra afgiftspligten: a. Hospitalsbehandling, lægevirksomhed, tandlæge- og anden dentalvirksomhed, kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje. b. Social forsorg og bistand, herunder vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, observationshjem, plejehjem og lign. private eller offentlige institutioner. c. Skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse, herunder omskoling, samt anden undervisning, der har karakter af egentlig skolemæssig eller faglig uddannelse. Undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskrivning anses for uddannelse af denne karakter. d. Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign. Afgiftspligtig er dog radio- og fjernsynsudsendelser, teater- og biografforestillinger, koncerter og lign. e. Sportsaktiviteter og sportsarrangementer, herunder arrangementer, hvortil er knyttet spil på totalisator eller på anden lignende måde. Afgiftspligtig er dog motorløb og arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold. f. Personbefordring. Afgiftspligtig er dog anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel. g. Postvæsenets tjenesteydelser. Afgiftspligtig er dog telekommunikation. h. Udlejning, bortforpagtning og administration af fast ejendom. Afgiftspligtig er dog udlejning af værelser i hoteller, gæstgiverier, moteller og lign., udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, samt udlejning af camping-, parkerings- og reklameplads. i.( 3) Forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, herunder tjenesteydelser i forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere. j. Bank- og sparekasse- samt finansieringsvirksomhed. Afgiftspligtig er dog deponering og forvaltning af aktier, obligationer og andre værdipapirer, forvaltning af kreditter og kreditgarantier af en anden end den, der har ydet kreditterne, samt udlejning af bankbokse. k. Lotterier og lign. samt spil om penge. l. Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed. m. Rejsebureauvirksomhed og turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed m.v. n. Tjenesteydelser udøvet af bedemænd m. fl. i direkte tilknytning til bisættelser. Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere betingelser for de i stk. 3 nævnte undtagelser fra afgiftspligten. Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der kan indrømmes fritagelse for afgiftspligten i forbindelse med arrangementer, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. II. Afgiftspligtige virksomheder

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 1, nr. 25, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Forkortet afgiftsperiode m.v. efter denne bestemmelses stk. 2-7 kan dog tidligst få virkning for afgiftsperioder, der udløber efter den 1. januar 1993. Afgiftsperioder, for hvilke sidste rettidige indbetalingsdag er inden den 12. november 1992, medregnes ikke til de i bestemmelsens stk. 2, nr. 2, og stk. 4, nr. 2, nævnte forudgående afgiftsperioder/afgiftsterminer. De i bestemmelsens stk. 5, nr. 2, nævnte restancer for importmoms kan tidligst vedrøre indførslen efter den 1. januar 1993. Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af loven herunder de fornødne overgangsbestemmelser. Det bemærkes, at loven ligeledes blev bekendtgjort i Lovtidende den 16. maj 1992, og at ovennævnte ændring, der er betegnet som § 1, nr. 25, er den nye affattelse af lovens § 22 a, stk. 2-11.

§ 3. Afgiften svares af: a. Den, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed med afsætning af varer og afgiftspligtige ydelser. b. Andelsforeninger og andre foreninger, selv om foreningen kun afsætter til medlemmer eller kun afsætter medlemmers varer og ydelser. c. Offentlige forsyningsvirksomheder, der afsætter varer og afgiftspligtige ydelser. d. Andre statslige, amtskommunale og kommunale institutioner, for så vidt de afsætter varer og afgiftspligtige ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder. Leverancer fra en amtskommunal eller kommunal institution til andre institutioner under samme amtskommune eller kommune betragtes ikke som afsætning. Det samme gælder leverancer fra en institution, der drives i fællesskab af flere amtskommuner eller kommuner, til de amtskommuner eller kommuner, som er parthavere i institutionen. e. Den, der foranstalter auktioner afholdt. f. Den, der her til landet sælger varer fra andre EF-lande ved fjernsalg. Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke skal svare afgift efter § 1, stk. 2. g. Den, der leverer nye transportmidler til andre EF-lande. h.( 3) Udenlandske virksomheder, der leverer varer her til landet, når varen installeres eller monteres af virksomheden eller for dens regning her i landet. Leveres varen til en momsregistreret virksomhed her i landet, kan den udenlandske virksomhed undlade at svare afgift, hvis den momsregistrerede varemodtager i stedet svarer afgiften. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den udenlandske virksomheds dokumentation for, at afgift ikke skal svares. Stk. 2. Efter samråd med det i § 37 omhandlede nævn bestemmer skatteministeren, i hvilket omfang erhvervsvirksomheder og foreninger skal svare afgift af varer og afgiftspligtige ydelser, når de fremstilles eller præsteres til virksomhedens eller foreningens eget brug. Stk. 3. Levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejning af hus eller husrum medfører ikke pligt til at svare afgift. Stk. 4. ( 4) Kunstneres salg af egne kunstværker af den art, der hører under toldtariffens position 99.01-99.03, medfører ikke pligt til at svare afgift. Stk. 5. Skolers og kursusvirksomheders udlejning af værelser og servering i forbindelse med egen undervisning medfører ikke pligt til at svare afgift. Stk. 6. ( 3) Uanset stk. 1 skal virksomheder, der er registreret i et andet EF-land, ikke svare afgift, når virksomheden sælger varer her i landet, der er erhvervet fra et andet EF-land end det land, hvor virksomheden er registreret (trekantshandel), hvis den momsregistrerede varemodtager her i landet svarer afgift. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den udenlandske virksomheds dokumentation for, at afgift ikke skal svares.

§ 4. Den, hvis omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser ikke overstiger 10.000 kr. årlig, skal ikke svare afgift efter § 3. Stk. 2. Den, hvis omsætning ved fjernsalg her til landet hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 280.000 kr., skal ikke svare afgift efter § 3. Der skal dog altid svares afgift ved fjernsalg af punktafgiftspligtige varer. Stk. 3. Virksomheder m.v., der er omfattet af § 1, stk. 2, men ikke er omfattet af § 3, og som har erhvervet varer fra momsregistrerede virksomheder i andre EF-lande, skal ikke svare afgift, når den samlede værdi af erhvervelserne hverken i det løbende eller det foregående kalenderår overstiger 80.000 kr. Der skal dog altid svares afgift af punktafgiftspligtige varer og nye transportmidler. Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter andre grupper af virksomheder fritages for at svare afgift efter § 3.

§ 5. Den, der efter § 3, jf. § 4, stk. 1, 2 og 4, skal svare afgift, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder. Dette gælder også udenlandske virksomheder. Såfremt virksomheden ikke har filial eller lignende her i landet, skal den registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet. Stk. 2. Har den pågældende flere virksomheder, anmeldes disse til registrering under eet. Såfremt der føres særskilt regnskab for de enkelte virksomheder, kan virksomhederne dog på begæring registreres hver for sig. Stk. 3. Registreringspligtige virksomheder, der ikke har samme ejer, kan efter begæring registreres under eet. Stk. 4. Virksomheder, der registreres under eet, betragtes som een virksomhed. Stk. 5. Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage, før virksomheden påbegyndes. Ændringer i en virksomheds ejerforhold, ansvarlige ledelse eller beliggenhed skal anmeldes inden 8 dage efter, at ændringen er sket. Stk. 6. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 5. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1992. § 6, stk. 3, træder dog i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. § 1 har virkning for erhvervsmæssig virksomhed og anden økonomisk virksomhed, der består i levering af ydelser mod vederlag, for hvilken bidragspligten efter arbejdsmarkedsbidragsloven ikke er indtrådt inden den 1. januar 1992. Stk. 3. § 2 finder anvendelse på leverancer af varer og afgiftspligtige ydelser, der sker fra og med den 1. januar 1992. Stk. 4. Ved indførsel af varer sker afgiftsberigtigelsen med den forhøjede afgiftssats efter § 2, når varerne angives til fortoldning fra og med den 1. januar 1992. Stk. 5. Modtages varer retur, der er leveret før den 1. januar 1988, foretages ændring af den afgiftspligtige omsætning efter merværdiafgiftsloven således, at virksomhedens afgiftstilsvar reguleres med den tidligere betalte afgift af det beløb, der er godtgjort kunden. For tab på uerholdelige fordringer foretages tilsvarende regulering. Stk. 6. Virksomheder, der efter merværdiafgiftslovens § 25, stk. 1, er registreret som landbrug og fiskeri m.v., og som anvender et andet regnskabsår end kalenderåret eller perioden 1. juli-30. juni, skal foretage 2 særskilte angivelser af virksomhedens afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven for den afgiftsperiode, der begynder i 2. halvår af 1991 og udløber i 1. halvår af 1992. Den ene angivelse skal omfatte perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og til og med den 31. december 1991, og den anden angivelse skal omfatte perioden fra den 1. januar 1992 til afgiftsperiodens udløb. Det samme gælder virksomheder, der efter merværdiafgiftsloven anvender en kortere afregningsperiode end måneden. Stk. 7. Den afgiftsomlægning, der sker ved ophævelsen af arbejdsmarkedsbidraget og indførelsen af tillægsmomsen på 3 pct., påvirker ikke forholdet mellem de af Danmarks Statistik opgjorte forbrugerprisindeks og nettoprisindeks. Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af loven.

§ 6. Stk. 1. Hvis der inden 1. januar 1992 er aftalt en bestemt pris eksklusive moms, kan køberen kræve, at et beløb svarende til det ophævede arbejdsmarkedsbidrag fratrækkes i denne pris, inden moms og tillægsmoms faktureres. Dette gælder tillige, når salgsprisen er aftalt inklusive 22 pct. moms, hvis sælgeren hæver prisen med henvisning til et aftalt forbehold om afgiftsændringer. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder dog ikke anvendelse, såfremt sælgeren godtgør, at der mellem parterne er aftalt andet med hensyn til omlægningen fra arbejdsmarkedsbidrag til tillægsmoms. Stk. 3. Prisangivelser eksklusive moms i form af prislister eller andet skriftligt materiale, der er gældende for tiden før 1. januar 1992, skal korrigeres eller tilbagekaldes inden udgangen af 1991 med virkning fra 1. januar 1992, medmindre deres gyldighedsperiode udløber forinden. Korrektion sker ved en henvisning til de priser, der var gældende den 26. november 1991, med angivelse af, at disse priser eksklusive moms reduceres med 2,4 pct. for leverancer den 1. januar 1992 eller senere. Tilbagekaldelse sker ved udsendelse af nyt materiale, der angiver både de priser eksklusive moms, der var gældende den 26. november 1991, reduceret med 2,4 pct., og de priser eksklusive moms, der gælder for leverancer den 1. januar 1992 eller senere. Prislister eller andet skriftligt materiale, der erstatter materiale, hvis gyldighed udløber inden 1. januar 1992, skal indeholde tilsvarende oplysninger. Materiale, der alene angiver priser inklusive moms, skal ikke tilbagekaldes. Det bemærkes, at § 1 i lov nr. 891 af 21. december 1991 ophæver lov om arbejdsmarkedsbidrag (ambi-loven), lovbekendtgørelse nr. 602 af 19. august 1991. § 2 i lov nr. 891 af 21. december 1991, der blev bekendtgjort i Lovtidende den 23. december 1991, omfatter satsændringerne i momsloven. Lov nr. 362 af 14. maj 1992 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for afregninger, der skal angives eller betales fra og med den 1. juli 1992. Det bemærkes, at loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 16. maj 1992. Lov nr. 363 af 14. maj 1992 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 7. Ved afsætning af varer og afgiftspligtige ydelser er den afgiftspligtige værdi vederlaget, heri ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Stk. 2. I den afgiftspligtige værdi medregnes: a. De afgifter i henhold til andre afgiftslove, der er opkrævet af tidligere omsætningsled, eller som svares i forbindelse med indførsel fra steder uden for EF eller ved erhvervelse af varer fra andre EF-lande, eller som det påhviler virksomheden at betale i forbindelse med den pågældende omsætning. b. De udgifter til emballage, forsendelse, forsikring og lign., som indgår i prisen, eller for hvilke leverandøren afkræver modtageren særskilt betaling. c. Tilslutnings- og oprettelsesafgifter og andre beløb, som leverandøren afkræver modtageren som betingelse for levering af varer og afgiftspligtige ydelser. d. Agentprovision og lign. samt auktionssalær. e. Kasserabatter og andre rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen (faktureringen). f. Afbetalingstillæg, finansieringstillæg og lign. g. Serveringsafgift, der ikke er indbefattet i prisen, med et beløb, der svarer til sædvanlig serveringsafgift. Stk. 3. Renter, der beregnes af den til enhver tid skyldige del af købesummen, kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi på betingelse af, at det af købekontrakten eller bilag vedrørende betalingerne fremgår, hvor meget renten udgør af de enkelte betalinger.

§ 8. For varer og afgiftspligtige ydelser, der anvendes af virksomhedens indehaver, er den afgiftspligtige værdi indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, heri ikke indbefattet afgiften efter denne lov, jf. dog stk. 3. Det samme gælder varer og afgiftspligtige ydelser, der anvendes til formål, som ikke vedrører virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser, eller til formål som nævnt i § 16, stk. 3. I den afgiftspligtige værdi medregnes afgifter som anført i § 7, stk. 2, punkt a. Har virksomheden selv indført varerne fra steder uden for EF, anses en i overensstemmelse med reglerne i § 29, stk. 2, fastsat værdi tillagt eventuel told som indkøbsprisen. Stk. 2. For varer og afgiftspligtige ydelser, der helt eller delvis leveres mod anden betaling end penge (byttehandel), er den afgiftspligtige værdi virksomhedens almindelige pris ved afsætning af den pågældende vare eller ydelse. Findes der ikke en sådan almindelig salgspris, er den afgiftspligtige værdi en kalkuleret salgspris, der skal omfatte samtlige de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i den afgiftspligtige værdi for varer eller ydelser af den pågældende art. Stk. 3. For varer og afgiftspligtige ydelser, som en virksomhed anvender ved byggeri m.v. til brug for virksomhedens indehaver, fastsættes den afgiftspligtige værdi på den i stk. 2 anførte måde. Det samme gælder varer og afgiftspligtige ydelser, som virksomheden anvender ved byggeri m.v. for egen regning, når ejendommen skal benyttes til formål, som ikke vedrører virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser, herunder til salg eller udlejning, eller til formål som nævnt i § 16, stk. 3.

§ 9. Består der mellem leverandøren og modtageren af varer og afgiftspligtige ydelser et interessefællesskab, f.eks. således, at den ene er økonomisk interesseret i den anden parts virksomhed eller ejendom, kan skatteministeren påbyde, at den afgiftspligtige værdi skal fastsættes på den i § 8, stk. 2, anførte måde. Stk. 2. Skatteministeren kan for grupper af virksomheder fastsætte standardbeløb, hvorefter varer og afgiftspligtige ydelser, der anvendes som nævnt i § 8, stk. 1, kan afgiftsberigtiges. I tilfælde, hvor den afgiftspligtige værdi opgøres på grundlag af en kalkulation, kan der ligeledes fastsættes regler om afgiftsberigtigelse efter standardbeløb.

§ 10. Ved afsætning af brugte personmotorkøretøjer og af vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 4 tons kan en forhandler - når der ikke ved overdragelsen til forhandleren er faktureret afgift efter denne lov - afgiftsberigtige køretøjet på grundlag af en afgiftspligtig værdi, der udgør 80 pct. af forskellen mellem indkøbsprisen og salgsprisen indbefattet afgiften. Overstiger salgsprisen ikke indkøbsprisen, beregnes ingen afgift. Stk. 2. Udlejningsvirksomheder og køreskoler kan ved afsætning af motorkøretøjer, der har været anvendt til udlejning eller køreundervisning, afgiftsberigtige disse på grundlag af salgsprisen reduceret med nærmere fastsatte reduktionsprocenter. Skatteministeren fastsætter reduktionsprocenterne under hensyn til den andel i prisen, som afgiften i henhold til lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. udgør. Stk. 3. Beregnes afgiften på det i stk. 1 eller stk. 2 anførte grundlag, må der ikke i fakturaen for det pågældende salg anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse kan udregnes. Stk. 4. Som brugte køretøjer anses køretøjer, der på tidspunktet for erhvervelsen er eller har været registreret her i landet, jf. færdselslovens § 72, stk. 1. IV. Den afgiftspligtige omsætnings omfang

§ 11. De registrerede virksomheders afgiftspligtige omsætning omfatter: a. Leverancer mod betaling. b. De af virksomheden fremstillede eller forhandlede varer og afgiftspligtige ydelser, som tages i anvendelse af virksomhedens indehaver. c. Varer og afgiftspligtige ydelser, der tages i anvendelse til formål som nævnt i § 16, stk. 3, eller til brug for byggeri m.v. d. Varer og afgiftspligtige ydelser, der i øvrigt tages i anvendelse til formål, som ikke vedrører virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser. Dette gælder dog ikke ydelser, der i virksomheden tages i anvendelse til formål, som er undtaget fra afgiftspligten efter § 2, stk. 3, jf. dog § 3, stk. 2. Reglen i 1. pkt. omfatter tillige offentlige forsyningsvirksomheder. Stk. 2. Den afgiftspligtige omsætning i statslige, amtskommunale og kommunale institutioner af den i § 3, stk. 1, punkt d, omhandlede art omfatter alene leverancer mod betaling til andre end den pågældende statsinstitution, den pågældende amtskommune eller kommune eller de amtskommuner eller kommuner, der er parthavere i institutionen. Stk. 3. Til den afgiftspligtige omsætning medregnes afsætning m.v. af varer, som virksomheden har modtaget i kommission eller konsignation. Stk. 4. Afsætning m.v. af virksomhedens maskiner og andre driftsmidler medregnes til den afgiftspligtige omsætning. Det samme gælder varelager, maskiner og andre driftsmidler ved virksomhedens afmeldelse fra registrering.

§ 12. ( 3) Den afgiftspligtige omsætning omfatter ikke:

1. Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EF-land, når erhververen er registreret for moms eller for EF-erhvervelse i det andet EF-land. I overensstemmelse med EF's regler herom kan leverancer i lignende tilfælde holdes uden for den afgiftspligtige omsætning.
2. Levering af nye transportmidler til andre EF-lande.
3. Levering af varer og ydelser til diplomatiske udsendinge eller internationale organisationer, der er anerkendt som sådanne, i andre EF-lande.
4. Levering af varer, der af virksomheden eller af en køber, som ikke er registreret her i landet, eller for disses regning udføres til steder uden for EF, og ydelser, der præsteres i udlandet.
5. Arbejdsydelser på varer, som efter behandlingen bliver transporteret til et sted uden for EF af virksomheden eller af en aftager etableret i udlandet.
6. Projekteringsarbejde m.v. vedrørende bygninger og anden fast ejendom beliggende i udlandet.
7. Nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord i luftfartøjer og skibe i udenrigsfart (bortset fra sportsfly og lystfartøjer), samt ydelser, der præsteres for sådanne luftfartøjer og skibe.
8. Salg og udlejning af luftfartøjer og af skibe på 5 registertons brutto og derover bortset fra sportsfly og lystfartøjer.
9. Reparations-, vedligeholdelses- og installationsarbejder på de af nr. 8 omfattede luftfartøjer og skibe og disses faste udstyr samt de af den pågældende virksomhed i forbindelse hermed leverede materialer.
10. Ydelser i forbindelse med indførsel af varer fra steder uden for EF, såfremt sådanne ydelser indgår i beskatningsgrundlaget ved pålæggelse af afgiften, jf. § 29. Det samme gælder ydelser, herunder transportydelser m.v., der er direkte knyttet til transport af varer omfattet af proceduren for intern eller ekstern fællesskabsforsendelse.
11. Salg af aviser, som normalt udkommer med mindst eet nummer månedligt. Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere betingelser for anvendelsen af stk. 1 samt bestemme, at ydelser, der præsteres for udenlandsk regning i andre tilfælde, kan holdes uden for den afgiftspligtige omsætning. Stk. 3. ( 5) Skatteministeren kan fastsætte, om og i hvilket omfang proviant, der leveres til skibe eller luftfartøjer til brug om bord eller til salg til passagerer m.v., kan holdes uden for den afgiftspligtige omsætning. Skatteministeren kan ligeledes i overensstemmelse med EF's regler bestemme, at levering fra told- og afgiftsfrie butikker i toldlufthavne, i fly og på skibe holdes uden for den afgiftspligtige omsætning. Stk. 4. Til den afgiftspligtige omsætning medregnes ikke afsætning af varer, der er anskaffet eller taget i anvendelse udelukkende til de i § 16, stk. 3, omhandlede formål. Stk. 5. Overdragelse af varelager, maskiner og andre driftsmidler kan ikke medregnes til den afgiftspligtige omsætning, når overdragelsen sker som led i en overdragelse af virksomheden eller en del af denne, og den ny indehaver driver registreret virksomhed. Virksomheden skal inden 8 dage efter overdragelsen give de statslige told- og skattemyndigheder meddelelse om den ny indehavers navn og adresse samt om salgsprisen for varelager, maskiner og andre driftsmidler, der overdrages. V. Opgørelse af den afgiftspligtige omsætning

§ 13. En virksomheds afgiftspligtige omsætning i en afgiftsperiode opgøres som den samlede afgiftspligtige værdi for de i perioden foretagne leverancer af varer og afgiftspligtige ydelser. Stk. 2. Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning. Stk. 3. Finder betaling helt eller delvis sted inden leverancens afslutning eller inden fakturaens udstedelse, skal 80 pct. af det modtagne beløb medregnes i den afgiftspligtige omsætning for den afgiftsperiode, i hvilken betalingen har fundet sted. Stk. 4. Varer, der udleveres i kommission eller konsignation, kan enten medregnes til den afgiftspligtige omsætning for den periode, i hvilken udleveringen finder sted, eller til omsætningen for den periode, i hvilken afregningen med kommissionæren eller konsignataren finder sted. I sidstnævnte tilfælde må faktura i henhold til § 17 først udstedes ved afregningen. Stk. 5. Ved opgørelse af den afgiftspligtige omsætning kan fradrages 80 pct. af beløb, der er godtgjort kunder for varer, som virksomheden har modtaget retur. Stk. 6. Ved opgørelse af den afgiftspligtige omsætning kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og afgiftspligtige ydelser. Såfremt fordringerne senere betales helt eller delvis, skal 80 pct. af de modtagne beløb medregnes i den afgiftspligtige omsætning, medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96. Stk. 7. Ved opgørelsen af den afgiftspligtige omsætning kan fradrages kasserabatter og andre rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, for så vidt rabatten senere bliver effektiv og under forudsætning af, at rabatten er ydet til en registreret virksomhed, der kan medregne afgiften for den pågældende leverance ved opgørelse af sin indgående afgift, jf. § 15, stk. 3. Fradraget er betinget af, at der udstedes kreditnota over den ydede rabat med angivelse af afgiften, jf. § 17, stk. 1 og 3. Stk. 8. Varer og afgiftspligtige ydelser, der anvendes af virksomhedens indehaver, medregnes til den afgiftspligtige omsætning for den afgiftsperiode, i hvilken de er taget i anvendelse. Det samme gælder varer og afgiftspligtige ydelser, der anvendes til formål, som ikke vedrører virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser, eller til formål som nævnt i § 16, stk. 3. V A. Opgørelse af den afgiftspligtige erhvervelse

§ 15. Registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode til statskassen indbetale forskellen mellem udgående og indgående afgift, jf. § 20. Såfremt den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 23. Stk. 2. Den udgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften af virksomhedens afgiftspligtige omsætning og erhvervelse i perioden, jf. afsnit V og V A. Stk. 3. Den indgående afgift er afgiften efter denne lov på virksomhedens indkøb m.v. af varer og afgiftspligtige ydelser til brug for virksomheden, jf. dog § 16. Stk. 4. Den indgående afgift i en afgiftsperiode er

1. den afgift, der i perioden er faktureret til virksomheden af dens leverandører,
2. den afgift, der efter § 29 påhviler varer, som virksomheden i perioden har indført fra steder uden for EF, og
3. den afgift, der efter § 1, stk. 2, påhviler varer, der i perioden er erhvervet fra et andet EF-land.

§ 16. Til den indgående afgift medregnes alene afgift af indkøb m.v., der udelukkende vedrører omsætningen af varer og afgiftspligtige ydelser. Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter der til den indgående afgift kan medregnes nærmere fastsatte andele af afgiften på indkøb m.v., som ikke udelukkende vedrører omsætningen af varer og afgiftspligtige ydelser. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om regulering af fradrag for indgående afgift, når investeringsgoder, herunder fast ejendom, overgår til en anvendelse, som medfører ændring i fradragsretten. Reguleringen kan ske indtil 5 år, for fast ejendom indtil 10 år, efter investeringsgodets anskaffelse. Stk. 3. Til den indgående afgift kan ikke medregnes afgiften af indkøb m.v., som vedrører: a. Kost til virksomhedens indehaver og personale. b. Anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale. c. Naturalaflønning af virksomhedens personale. d. Anskaffelse og drift af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, feriehjem, sommerhuse og lign. for virksomhedens personale. e. Repræsentation og gaver. f. Hotelophold. g. Anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer. Stk. 4. Statslige, amtskommunale og kommunale institutioner af den i § 3, stk. 1, punkt d, omhandlede art kan til den indgående afgift kun medregne afgiften af indkøb m.v., som vedrører den del af omsætningen, hvoraf der skal svares afgift. Har institutionen afsætning til udlandet m.v., jf. § 12, stk. 1-3, kan afgiften af indkøb vedrørende denne del af omsætningen også medregnes til den indgående afgift. Stk. 5. Såfremt varer m.v., der anvendes af virksomhedens indehaver, medregnes til virksomhedens afgiftspligtige omsætning efter § 11, stk. 1, kan afgiften af indkøbene medregnes til den indgående afgift. Det samme gælder varer og afgiftspligtige ydelser, der anvendes til formål, som ikke vedrører virksomhedens omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser, eller til formål som nævnt i stk. 3. Stk. 6. Virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer eller driver køreskole, kan uanset bestemmelsen i stk. 3, punkt g, medregne afgiften af indkøb m.v. til disse formål til den indgående afgift.

§ 17. For enhver leverance af varer eller afgiftspligtige ydelser fra en registreret virksomhed skal der udstedes faktura til modtageren. Såfremt en del af en samlet leverance kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura for denne del. Fakturaen skal være forsynet med udstedelsesdato og indeholde oplysning om leverandørens navn og adresse, modtagerens navn og adresse samt leverancens art, omfang og pris. Endvidere skal afgiftsbeløbets størrelse være angivet i fakturaen, eller det skal af denne fremgå, at afgiften udgør 20 pct. af det samlede beløb for den afgiftspligtige leverance. Leverandøren skal angive afgiftsbeløbets størrelse i fakturaen, såfremt modtageren er en registreret virksomhed, der anmoder herom. Leverandøren skal tillige efter anmodning fra en sådan modtager angive prisen uden afgift for de enkelte poster i fakturaen. Stk. 2. Ved levering af varer, der er omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1, skal der på fakturaen tillige anføres leverandørens og modtagerens momsregistreringsnummer. Stk. 3. Sker der efter fakturaens udstedelse returnering af varer, skal der udstedes kreditnota. Det samme gælder, hvis leverandøren efter fakturaens udstedelse giver afslag i prisen på leverancen, og afslaget ikke har karakter af rabat, jf. § 7, stk. 2, punkt e. Finder efterbetaling sted, skal der udstedes efterbetalingsfaktura. Stk. 4. Faktureringspligten anses for opfyldt, såfremt modtageren af den afgiftspligtige leverance til leverandøren udsteder afregningsbilag, der opfylder de i stk. 1 fastsatte bestemmelser om fakturaer. Stk. 5. Hvor en registreret virksomhed leverer varer eller afgiftspligtige ydelser til en anden registreret virksomhed mod hel eller delvis betaling med varer eller afgiftspligtige ydelser (byttehandel), er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne i handelen udsteder faktura, såfremt denne tillige indeholder oplysning om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte. Kan begge parter fuldt ud medregne afgiften af det modtagne til den indgående afgift, kan afgiften beregnes på grundlag af forskelsbeløbet. Stk. 6. Kopi af fakturaer og kreditnotaer samt modtagne afregningsbilag skal opbevares af leverandøren. Stk. 7. Såfremt en faktura (afregningsbilag) omfatter både afgiftspligtige og afgiftsfri leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er afgiftspligtige. Sådanne leverancer skal opføres for sig med særskilt sammentælling. Stk. 8. Efter skatteministerens nærmere bestemmelse kan reglerne i stk. 1 om fakturaernes indhold fraviges for transportydelser samt for salg fra selvbetjeningslagre, torvesalg og lign. Stk. 9. Ved salg til private forbrugere kan udstedelse af faktura efter reglerne i stk. 1 undlades, bortset fra ved salg af nye transportmidler og ved fjernsalg til andre EF-lande. Detailhandlere og andre virksomheder, hvis afsætning overvejende sker til private forbrugere, kan også undlade at udstede faktura for andet salg, medmindre modtageren er en registreret virksomhed, der anmoder om faktura, jf. dog stk. 2.

Stk. 10. Virksomheder, der ikke er registreret, må ikke på fakturaer anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Modtager en ikke registreret virksomhed afregningsbilag, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter afgift, skal virksomheden gøre den, der har udstedt afregningsbilaget, opmærksom herpå og tilbagebetale det eventuelt modtagne afgiftsbeløb. Stk. 11. Virksomheder, der i strid med stk. 10, 1. punktum, i en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til de statslige told- og skattemyndigheder. Det samme gælder, hvis en registreret virksomhed i en faktura anfører afgift med et for stort beløb eller i en faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal svares afgift, anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for køberen. Stk. 12. Ved prisangivelser for varer og afgiftspligtige ydelser skal det tydeligt tilkendegives, hvis prisen ikke indbefatter afgift efter denne lov.

§ 18. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over indkøb og afsætning af varer og afgiftspligtige ydelser, der kan danne grundlag for opgørelse af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse. Stk. 2. Regnskabet skal indeholde særlige konti, hvoraf størrelsen af den indgående og den udgående afgift fremgår. Afgiftskontiene kan føres ved periodiske posteringer, såfremt afgiftsbeløbene direkte kan beregnes på grundlag af regnskabets konti over køb og salg af varer og afgiftspligtige ydelser. Stk. 3. Virksomheder, der ikke fører almindelige forretningsbøger, eller hvis forretningsbøger ikke føres i overensstemmelse med stk. 1 og 2, skal føre regnskab i et særligt regnskabshæfte, der udleveres af de statslige told- og skattemyndigheder. Stk. 4. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer (afregningsbilag), der opfylder forskrifterne i § 17, stk. 1, jf. stk. 5 og 8, eller de statslige told- og skattemyndigheders meddelelser om størrelsen af den afgift, der efter § 29 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EF, eller fakturaer for erhvervelser fra andre EF-lande med anførelse af leverandørens og modtagerens momsregistreringsnummer. Fakturaer på højst 200 kr., der er udstedt af detailhandlere eller andre virksomheder, hvis afsætning overvejende sker til private forbrugere, kan fremlægges som dokumentation, selv om fakturaerne ikke indeholder oplysning om modtagerens navn og adresse. Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere bestemmelser vedrørende de registrerede virksomheders regnskabsførelse.

§ 19. Registrerede virksomheder samt virksomheder, der i henhold til § 4, stk. 1 og 3, er fritaget for at svare afgift, skal opbevare regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, fakturakopier og kassestrimler m.v., vedrørende køb og salg af varer og afgiftspligtige ydelser i 5 år efter regnskabsårets udgang. Stk. 2. Registrerede virksomheder skal een gang hvert år på grundlag af en optælling af virksomhedens varelager foretage en opgørelse af lagerets værdi. Opgørelsen skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets udgang. IX. Afregning af afgiften

§ 20. Registrerede virksomheder skal senest 1 måned 10 dage efter udløbet af hver afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt størrelsen af den omsætning, der efter § 12, stk. 1-3, ikke skal medregnes i den afgiftspligtige omsætning. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Angivelsen, der skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse, afgives på en særlig blanket, der også benyttes ved afgiftens indbetaling. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysninger på angivelsen, herunder fastsætte regler for angivelser via edb. Stk. 2. Afgiftsperioden er kvartalet. Stk. 3. Virksomheder, hvis udgående afgift regelmæssigt er mindre end den indgående afgift som følge af, at en væsentlig del af afsætningen efter § 12, stk. 1-3, ikke skal medregnes i den afgiftspligtige omsætning, kan af de statslige told- og skattemyndigheder få tilladelse til at anvende kalendermåneden som afgiftsperiode. Såfremt den udgående afgift for sådanne virksomheder regelmæssigt er mindre end halvdelen af den indgående afgift, kan der gives virksomheden tilladelse til at anvende kortere afgiftsperiode end 1 måned, dog ikke under 1 uge. Stk. 4. Ændring af afgiftsperioden kan kun ske med virkning fra begyndelsen af et kvartal, og anmodning herom må fremsættes senest 1 måned før ændringen ønskes iværksat. Virksomheder, der får tilladelse til at anvende kortere afgiftsperiode end kvartalet, kan ikke inden for de følgende 2 år anvende kvartalet som afgiftsperiode.

§ 21. ( 7) Såfremt en angivelse for en afgiftsperiode ikke foreligger rettidigt og det angivne afgiftstilsvar er positivt, forhøjes virksomhedens afgiftstilsvar for den pågældende periode med 1 pct., dog mindst med 500 kr. og højst med 1.100 kr. I tilfælde, hvor afgiftstilsvaret er negativt eller nul, beregnes en afgiftsforhøjelse på 500 kr. i gentagelsestilfælde. Der beregnes dog ikke afgiftsforhøjelse i tilfælde, hvor afgiftstilsvaret er negativt eller nul og der er forløbet mere end 2 år, siden en negativ- eller nulangivelse er indkommet for sent. Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele fritagelse for forhøjelse af afgift i henhold til stk. 1, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt. Stk. 3. ( 7) Har de statslige told- og skattemyndigheder efter afleveringsfristens udløb ikke modtaget angivelse for en afgiftsperiode, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en foreløbig fastsættelse af virksomhedens afgiftstilsvar til et skønsmæssigt beløb. Virksomheden betaler en afgift på 150 kr. for en foreløbig fastsættelse.

§ 22. Afgiften for en afgiftsperiode forfalder til betaling en måned efter afgiftsperiodens udløb og skal indbetales senest 10 dage derefter. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Stk. 2. Betales afgift ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, dog mindst 50 kr. for en afgiftsperiode. Der betales ikke rente af en i henhold til § 21, stk. 1, foretaget forhøjelse af afgiften. Stk. 3. Ubetalte afgifts- og rentebeløb kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for afgiftens indbetaling og fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, herunder om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Stk. 5. ( 6) Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

§ 22 a. For virksomheder, der kun skal drives i kort tid, kan de statslige told- og skattemyndigheder fastsætte, at afgiftsperioden er det tidsrum, i hvilket virksomheden drives. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere for sådanne virksomheder forkorte fristerne for indsendelse af angivelse og indbetaling af afgift. Stk. 2. Virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode skal uanset § 20, stk. 2, anvende kalendermåneden som afgiftsperiode og indsende angivelse samt indbetale afgiften senest 15 dage derefter, når

1. virksomheden ikke har indbetalt skyldig afgift for en afgiftsperiode senest 3 uger efter sidste rettidige indbetalingsdag og afgiftsbeløbet overstiger 50.000 kr.,
2. virksomheden for en af de forudgående 3 afgiftsperioder ikke har indbetalt skyldig afgift som anført i nr. 1 og afgiftsbeløbet overstiger 50.000 kr. og
3. virksomheden ikke indbetaler skyldig afgift inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra de statslige told- og skattemyndigheder, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges forkortet afgiftsperiode og angivelses- og indbetalingsfrist efter dette stykke. Stk. 3. Den forkortede afgiftsperiode efter stk. 2 skal anvendes med virkning fra den 1. i den kalendermåned, hvor 10-dages-fristen, jf. stk. 2, nr. 3, udløber. Afgiften for en tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu ikke er angivet og indbetalt, skal angives og indbetales samtidig med afgiften for den første forkortede afgiftsperiode. Stk. 4. Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v., skal uanset § 28 indsende angivelse og indbetale afgift senest den 15. i den tredje kalendermåned efter afgiftsperioden, når
4. virksomheden ikke har indbetalt skyldig afgift for en afgiftsperiode senest 3 uger efter sidste rettidige indbetalingsdag og afgiftsbeløbet overstiger 50.000 kr.,
5. virksomheden for en af de forudgående 3 afgiftsterminer ikke har indbetalt skyldig afgift som anført i nr. 1 og afgiftsbeløbet overstiger 50.000 kr. og
6. virksomheden ikke indbetaler skyldig afgift som anført i stk. 2, nr. 3. Stk. 5. Virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EF, skal uanset § 29 betale afgiften kontant ved varens angivelse til fortoldning, når
7. virksomheden ikke har indbetalt skyldig afgift for en afgiftsperiode senest 3 uger efter sidste rettidige indbetalingsdag og afgiftsbeløbet overstiger 50.000 kr.,
8. virksomheden inden for de sidste 12 måneder har været i restance mindst 2 gange med mere end 50.000 kr. og
9. virksomheden ikke indbetaler skyldig afgift som anført i stk. 2, nr. 3. Stk. 6. Reglerne i stk. 2, 4 og 5 om forkortet afgiftsperiode m.v. finder anvendelse, uanset om virksomheden har angivet, men ikke indbetalt afgiftsbeløbet. Reglerne finder endvidere anvendelse, hvis virksomheden ikke har angivet afgiftsbeløbet og afgiftsskylden er blevet foreløbigt fastsat af de statslige told- og skattemyndigheder, men beløbet ikke er blevet indbetalt. Stk. 7. Virksomheder, der stiller sikkerhed for et beløb svarende til det højeste afgiftstilsvar inden for den seneste 12-måneders-periode, skal uanset stk. 2, 4 og 5 ikke anvende forkortet afgiftsperiode m.v. Sikkerheden skal stilles for mindst 1 år, hvori der ikke må opstå nye restancer. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, overføres virksomheden til forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 2, 4 og 5.

Stk. 8. Virksomheder, der efter stk. 2, 4 og 5 er overført til forkortet afgiftsperiode m.v., kan føres tilbage til sædvanlig afgiftsperiode m.v., såfremt virksomheden i en 12-måneders-periode ikke har været i restance i mere end 7 dage med et beløb over 50.000 kr. Virksomheder i restance kan dog ikke overføres til sædvanlig afgiftsperiode m.v. Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan i andre tilfælde end fastsat i stk. 2, 4 og 5 forkorte en virksomheds afgiftsperiode og fristen for indsendelse af angivelse og indbetaling af afgift, hvis virksomheden ikke har indbetalt afgift rettidigt eller virksomhedens indehaver er i restance vedrørende andre registreringsforhold. Det samme gælder, hvis en virksomheds indehaver ved eksekution er fundet ude af stand til at betale sin gæld, hvis indehaveren har standset sine betalinger eller er under frivillig akkord eller likvidation, eller hvis virksomheden er et aktieselskab og dette er under likvidation efter reglerne om insolvente selskaber. Ligeledes gælder dette for en virksomhed, hvis indehaverens bo er under konkursbehandling eller tvangsakkordforhandling, eller hvis indehaverens dødsbo behandles efter kapitel III i lov om skifte af dødsbo og fællesbo. Stk. 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan under ganske særlige omstændigheder fritage en virksomhed for forkortet afgiftsperiode m.v., hvis der er indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder. Stk. 11. ( 6) Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afgiftsperiode for virksomheder, der er omfattet af stk. 2 og 4.

§ 23. Overstiger en virksomheds indgående afgift i en afgiftsperiode den udgående afgift, udbetales det overskydende afgiftsbeløb til virksomheden. Overskydende afgift under 50 kr. udbetales ikke. Stk. 2. Såfremt angivelsen er modtaget rettidigt, sker udbetaling efter stk. 1 senest 3 uger efter modtagelsen af afgiftsangivelsen for den pågældende periode. Kan de statslige told- og skattemyndigheder på grund af virksomhedens forhold ikke foretage kontrol af angivelsen, afbrydes udbetalingsfristen, indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol. Stk. 3. Udbetaling sker kun, såfremt afgiftsangivelse vedrørende tidligere afgiftsperioder er modtaget. Krav på afgift (og eventuelle renter) for disse perioder modregnes ved udbetalingen, selv om afgiftskravet ikke er forfaldent.

§ 24. For betaling af afgift i henhold til bestemmelserne i denne lov hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. Er flere virksomheder, der ikke har samme ejer, registreret under eet, jf. § 5, stk. 3, hæfter de pågældende solidarisk for betaling af afgift vedrørende de virksomheder, der er omfattet af den fælles registrering. Er en udenlandsk virksomhed registreret ved en herværende repræsentant efter § 5, stk. 1, 3. pkt., hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af afgiften. X. Særlige bestemmelser vedrørende landbrug og fiskeri m.v.

§ 25. Såfremt den, der i henhold til § 5, stk. 1, skal anmelde sin virksomhed til registrering, alene har registreringspligtig virksomhed med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, registreres virksomheden i et særligt register for landbrug og fiskeri m.v. Stk. 2. Har den pågældende foruden landbrug og fiskeri m.v. anden virksomhed med afsætning af varer og afgiftspligtige ydelser, sker registrering af virksomhederne under eet i det særlige register, såfremt omsætningen af andet end varer fra landbruget og fiskeriet m. v. ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Det samme gælder, hvis sådan omsætning i øvrigt er af mindre omfang og alene vedrører levering af tjenesteydelser med benyttelse af det til landbruget og fiskeriet m.v. hørende materiel eller levering af naturprodukter fra ejendommens område. Stk. 3. Føres der særskilt regnskab for virksomheden med landbrug og fiskeri m. v., kan denne registreres for sig i det særlige register.

§ 28. Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v., skal senest den 20. i den tredje kalendermåned efter udløbet af hver afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse. Stk. 2. Afgiftsperioderne er første og anden halvdel af kalenderåret. For virksomheder, der fører driftsregnskab og benytter andet regnskabsår end kalenderåret, er afgiftsperioderne dog første og anden halvdel af regnskabsåret. Stk. 3. Af afgiften for en afgiftsperiode forfalder halvdelen til betaling den 1. i den sjette kalendermåned og halvdelen til betaling den 1. i den niende kalendermåned efter afgiftsperiodens udløb. Beløbene skal indbetales senest 10 dage efter, at de er forfaldne til betaling. Stk. 4. Udgør afgiften for en afgiftsperiode under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Stk. 5. Bestemmelserne i § 20 og § 22, stk. 1, finder ikke anvendelse for virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v. XI. Afgift af indførsel fra steder uden for EF

§ 29. ( 5) Af varer, der indføres fra steder uden for EF eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EF-landes afgiftsområde, svares der afgift i forbindelse med ankomsten her til landet. Såfremt varerne befinder sig under en ordning vedrørende intern eller ekstern Fællesskabsforsendelse, aktiv forædling, midlertidig indførsel m.v., hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen, eller oplægges i Københavns Frihavn, svares der dog først afgift, når varen ophører med at være under en af disse ordninger. Af varer, der henføres under en toldoplagsordning, svares der afgift i forbindelse med ankomsten her til landet, medmindre de statslige told- og skattemyndigheder har meddelt tilladelse til afgiftsfri oplæggelse af varerne. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 8. Stk. 2. Afgiften udgør 22 + 3 pct. af toldværdien tillagt eventuel told og andre afgifter, der skal betales i forbindelse med indførslen, bortset fra afgiften efter denne lov. I værdien medregnes de forsendelses- og forsikringsomkostninger m.v., der påløber indtil varernes første bestemmelsessted her i landet. Stk. 3. ( 5) Der er afgiftsfrihed ved indførsel af varer

1. i samme omfang og under samme betingelser som fastsat for toldfrihed efter toldlovens §§ 18 og 19, samt hvor toldskyld ikke opstår efter § 87,
2. i overensstemmelse med EF's regler herom. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af afgiftsfriheden. Stk. 4. Varer kan indføres afgiftsfrit, såfremt tilsvarende leverancer her i landet af sådanne varer foretaget af afgiftspligtige virksomheder ville være fritaget for afgift. Stk. 5. Der er afgiftsfrihed ved indførsel af varer, når varen af importøren leveres til et andet EF-land og leverancen kan holdes uden for den afgiftspligtige omsætning efter § 12, stk. 1, nr. 1 og 2. Stk. 6. Varer, som har været midlertidigt udført til steder uden for EF, og som genindføres efter reparation, forarbejdning, tilpasning, omdannelse eller bearbejdning, kan af de statslige told- og skattemyndigheder på nærmere fastsatte vilkår tillades afgiftsberigtiget med 22 + 3 pct. af omkostningerne, heri indbefattet forsendelses- og forsikringsomkostninger m.v., ved den uden for EF foretagne forarbejdning og lign., tillagt eventuel told og andre afgifter som anført i stk. 2. Stk. 7. Skatteministeren kan i tilfælde, hvor betingelserne for toldgodtgørelse efter toldlovens § 54 er opfyldt, yde afgiftsgodtgørelse i samme omfang som toldgodtgørelse. Der ydes ligeledes afgiftsgodtgørelse, hvor det er åbenbart, at forudsætningerne for afgiftsfrihed har foreligget ved indførslen. Stk. 8. De statslige told- og skattemyndigheder kan på nærmere fastsatte vilkår tillade forhandlere af bøger, tidsskrifter, noder og frimærker at indbetale afgiften af brevpostforsendelser indeholdende de nævnte varer månedlig. Indbetaling skal ske på grundlag af en særlig afgiftsangivelse inden udgangen af den følgende måned. Tilsvarende tilladelse kan i særlige tilfælde gives for andre forsendelser indeholdende tidsskrifter. XI A. Afgift af visse ydelser

§ 29 d. Følgende erhvervelser af varer fra andre EF-lande er fritaget for afgift:

1. Erhvervelser, hvor tilsvarende leverancer foretaget af afgiftspligtige virksomheder her i landet ville være fritaget for afgift.
2. Erhvervelser, hvor indførsel af tilsvarende varer ville være fritaget for afgift efter § 29. Stk. 2. Transaktioner, der efter denne lov anses som levering af en vare her i landet, skal anses som erhvervelse af varer fra andre EF-lande. Stk. 3. Reglerne i denne lov vedrørende den indenlandske omsætning gælder tilsvarende for erhvervelse af varer fra andre EF-lande, medmindre andet er anført. Stk. 4. I overensstemmelse med EF's regler herom svares der afgift af varer, der kommer fra andre EF-lande i andre tilfælde end nævnt i § 1, stk. 2 og 3. XII. (Ophævet)

§ 30 a. Skatteministeren bemyndiges til efter forhandling med landbrugsministeren at fastsætte regler om delvis refusion af merværdiafgift af konsummælksprodukter m.v. (bortset fra piskefløde og creme fraiche) og margarine, der sælges til direkte forbrug på hjemmemarkedet. Stk. 2. Statskontrollen med mejeriprodukter og æg m.m. er berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomheder, der bliver omfattet af reglerne i stk. 1, samt til at efterse disse virksomheders varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale. XIII. Kontrolbestemmelser

§ 31. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af registreringspligtige virksomheder, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn. Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til efter tilsvarende regler som fastsat i stk. 1 og 2 at foretage eftersyn i forbindelse med anmeldelsespligtige erhvervelser, jf. § 5 a. Stk. 4. Det i stk. 1 og 3 nævnte materiale skal på begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

§ 32. Leverandører til registreringspligtige virksomheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse virksomheder. Stk. 2. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden. Stk. 3. Pengeinstitutter, herunder postgirokontoret, samt advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæring give de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med navngivne registreringspligtige virksomheder. Forsikringsselskaber skal på begæring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger i forbindelse med kontrollen efter § 31, stk. 3. Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 1 og 2 omhandlede virksomheder samt til at gennemse kontrakter m.v. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.

§ 33. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller tilbagebetaling. Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren. Stk. 3. De kommunale skattemyndigheder giver efter skatteministerens bestemmelse de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om forhold af betydning for afgiftskontrollen, som de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom på. Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge de kommunale skattemyndigheder i forbindelse med den skattemæssige kontrol at indhente oplysninger af betydning for afgiftskontrollen. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de kommunale skattemyndigheder sådanne oplysninger.

§ 34. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse efter § 20, stk. 1, eller § 28, stk. 1, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Det samme gælder, når en virksomhed ikke har indsendt angivelsen, og det efter § 21, stk. 3, foreløbigt fastsatte afgiftstilsvar har været for lavt. Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som afgiftsgodtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte klageadgang. Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af virksomheden indbringes for det i § 37 omhandlede nævn. Begæring om indbringelse for nævnet skal være fremsat over for de statslige told- og skattemyndigheder senest 4 uger efter, at virksomheden er gjort bekendt med ansættelsen. Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr. Stk. 5. ( 6) Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift. XIV. Straffebestemmelser

§ 35. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1. Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger efter §§ 23, 30 a og 39 a.
2. Overtræder § 5, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 5, § 5 a, § 10, stk. 3, § 12, stk. 5, 2. pkt., § 13, stk. 4, 2. pkt., § 17, stk. 1, 2, 3, 6, 7, 10 eller 12, § 18, stk. 3, § 19, § 20, stk. 1, § 22 a, stk. 2, 3, 4 eller 5, § 27, 2. pkt., § 28, stk. 1, § 31, stk. 2, 3 eller 4, § 32, stk. 1, 2 eller 3, eller § 33, stk. 4, 2. pkt.
3. Undlader at efterkomme et efter § 3, stk. 2, eller § 9, stk. 1, meddelt påbud.
4. Tilsidesætter vilkår, som er fastsat i henhold til § 2, stk. 4 og 5, § 4, stk. 4, og § 12, stk. 2.
5. Overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, eller forsøger herpå. Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberettiget at opnå udbetalinger efter §§ 23, 30 a og 39 a, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 36. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning. Stk. 4. Når sager om de i § 35 nævnte overtrædelser indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager. XV. Andre bestemmelser

§ 37. Skatteministeren nedsætter et nævn bestående af 6 medlemmer, der skal repræsentere et alsidigt kendskab til administrations- og erhvervsforhold. Nævnets formand udpeges af skatteministeren. Stk. 2. Ved behandling af sager af den i stk. 4, punkt e, omhandlede art udvides nævnet med 3 medlemmer, hvoraf 1 skal være sagkyndigt vedrørende erhvervsforhold og 2 skal være sagkyndige vedrørende amtskommunale og kommunale anliggender. Stk. 3. Ved behandling af sager, der efter nævnets skøn kræver speciel branchemæssig, teknisk eller handelsmæssig indsigt, kan nævnet tilkalde sagkyndige rådgivere. Stk. 4. Nævnet har den endelige administrative afgørelse af: a. Spørgsmål om afgiftspligtens omfang. b. Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi. c.3) Spørgsmål om omfanget af de i § 12, stk. 1, nr. 8 og 11, og § 29, stk. 4, omhandlede fritagelser. d. Spørgsmål i henhold til § 15, stk. 3, og § 16, stk. 3, om den indgående afgift. e. Spørgsmål om, hvad der er offentlig forsyningsvirksomhed efter § 3, stk. 1, punkt c. f. Klager over de af de statslige told- og skattemyndigheder i henhold til § 34, stk. 2, foretagne skønsmæssige ansættelser. Stk. 5. Den, der har anmodet nævnet om en afgørelse, har efter begæring adgang til mundtligt at fremstille sagen for nævnet. Stk. 6. Nævnets forretningsorden samt regler om bekendtgørelse af afgørelser, der træffes af nævnet, fastsættes af skatteministeren.

§ 39. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om godtgørelse af afgift, som udenlandske virksomheder har betalt ved køb, bearbejdning m.v., opbevaring eller transport af varer, der udføres til udlandet. Stk. 2. Skatteministeren fastsætter, om og i hvilket omfang der kan ydes godtgørelse af afgift, som diplomatiske udsendinge m.fl. har betalt her i landet. Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte, i hvilket omfang der kan ydes godtgørelse af afgift, som transportvirksomheder har betalt i forbindelse med udenrigspersonbefordring eller afgift, der er betalt i forbindelse med bank-, finansierings- samt forsikringsvirksomhed i lande uden for De europæiske Fællesskaber. Stk. 4. Humanitære organisationer m.v., der udfører varer til steder uden for EF, får godtgørelse af den afgift, som er betalt for varerne. Skatteministeren fastsætter de nærmere bestemmelser herom.

§ 39 d. Afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov kan eftergives, såfremt:

1. skyldneren godtgør, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og
2. skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor. Stk. 2. Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgift. Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, skal der navnlig lægges vægt på, om skyldneren udelukkende eller overvejende har gæld til de statslige told- og skattemyndigheder og eventuelt skattevæsenet, skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under eftergivelsessagen. Stk. 4. Eftergivelse kan kun meddeles skyldnere, som er fysiske personer, jf. dog stk. 8. Stk. 5. Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden. I henstands- og afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden. Stk. 6. Eftergivelse kan bortfalde, såfremt:
3. skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold eller
4. skyldneren groft tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af gælden. Stk. 7. Såfremt skyldneren ikke kan godtgøre, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, jf. stk. 1, nr. 1, kan der i stedet for eftergivelse meddeles skyldneren henstand. Stk. 1, nr. 2, stk. 2-4 og stk. 6, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse ved meddelelse af henstand. Stk. 8. Eftergivelse eller henstand kan i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, meddeles selskaber, foreninger, fonde m.v.

§ 45. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 891 af 21. december 1991 om ophævelse af lov om arbejdsmarkedsbidrag og om ændring af merværdiafgiftsloven (momsloven) m.v. (tillægsmoms på 3 pct.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser: pre_paragraph Herved bekendtgøres lov om merværdiafgift (Momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 16. september 1992, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1019 af 19. december 1992 (ændringer som følge af EF's indre marked m.v.), § 3 i lov nr. 1020 af 19. december 1992 (betalingsbestemmelser), lov nr. 1033 af 19. december 1992 (vurderingsydelser samt visse forenklinger)( 2) og § 20 i lov nr. 1073 af 23. december 1992 (forhøjelse af gebyr for erindringsskrivelser). Lovbekendtgørelsen gælder først fuldt ud den 1. april 1993, jf. note 6.

Skatteministeriet, den 1. februar 1993, den 1. februar 1993 /Ole Stavad K. Aasberg Karlsen/