Bekendtgørelse om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om offentlige indkøb af tjenesteydelser i De Europæiske Fællesskaber (Tjenesteydelsesbekendtgørelsen)

Europæiske

1. Den betalte pris eller prismargen

(minimum/maksimum).

1. Angivelse af, om præmiemodtagerne har ret til at

få tildelt opfølgende ordrer.

Industriministeriet, den 22. juni 1993 9. I givet fald, hvilken del af kontrakten der

påtænkes givet i underentreprise til tredjemand, og værdien af denne del., den 22. juni 1993

/Jan Trøjborg Käte W. Andreasen/

Bilag

Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

Under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 57, stk. 2, sidste punktum, og artikel 66,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet ( 2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 3), og

ud fra følgende betragtninger:

Det Europæiske Råd har konkluderet, at det er nødvendigt at virkeliggøre det indre marked;

der bør vedtages foranstaltninger med henblik på gradvis oprettelse af det indre marked i løbet af perioden indtil den 31. december 1992; det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;

disse målsætninger kræver en samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler;

Hvidbogen om Gennemførelsen af Det Indre Marked indeholder et handlingsprogram og en tidsplan for indførelse af fri adgang til offentlige indkøbsaftaler, navnlig inden for tjenesteydelser, for så vidt disse ikke allerede er omfattet af Rådets direktiv 71/305/EØF af 26. juli 1971 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter ( 4) og Rådets direktiv 77/62/EØF af 21. december 1976 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb ( 5);

dette direktiv bør anvendes af alle ordregivende myndigheder som omhandlet i direktiv 71/305/EØF;

det er nødvendigt at undgå hindringer for den frie bevægelighed for tjenesteydelser; tjenesteyderne kan derfor være såvel fysiske personer som juridiske personer; dette direktiv berører ikke anvendelsen på nationalt plan af regler vedrørende betingelserne for udøvelse af en aktivitet eller et erhverv, såfremt de er i overensstemmelse med fællesskabsretten;

med henblik på anvendelse af reglerne om udbud og af tilsynsmæssige hensyn beskrives tjenesteydelsesområdet bedst ved at inddele tjenesteydelserne i kategorier, der svarer til bestemte positioner i en fælles nomenklatur; i bilag I A og I B til dette direktiv henvises der til De Forenede Nationers CPC-nomenklatur (fælles vareklassifikation); denne nomenklatur vil måske engang i fremtiden blive erstattet af en fællesskabsnomenklatur; det er nødvendigt, at der er mulighed for at tilpasse CPC-nomenklaturen i bilag I A og I B i overensstemmelse hermed;

dette direktiv finder kun anvendelse på tjenesteydelser, der udføres på grundlag af tildeling af ordrer; tjenesteydelser, der udføres på et andet grundlag, f.eks. love eller administrative bestemmelser eller arbejdsaftaler, er ikke omfattet;

i henhold til Traktatens artikel 130 F er opmuntring til forskning og udvikling et af midlerne til at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for den europæiske industri, og den frie adgang til offentlige indkøbsaftaler vil bidrage til at nå dette mål; samfinansiering af forskningsprogrammer bør ikke være omfattet af dette direktiv; aftaler om tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling, bortset fra dem, hvis udbytte tilhører den ordregivende myndighed til brug for egen virksomhed, hvis tjenesteydelsen i fuldt omfang aflønnes af den ordregivende myndighed, er således ikke omfattet af dette direktiv;

aftaler om erhvervelse eller leje af eller rettigheder vedrørende fast ejendom er af en sådan karakter, at det er uhensigtsmæssigt at lade udbudsprocedurerne finde anvendelse herpå;

indgåelse af aftaler om visse audiovisuelle tjenesteydelser på radio- og tv-spredningsområdet er underlagt hensyn, som gør det uhensigtsmæssigt at lade udbudsprocedurerne finde anvendelse herpå;

voldsgifts- og mæglingstjenesteydelser udføres sædvanligvis af organer eller enkeltpersoner, der er opnået enighed om, eller som er udvalgt på en måde, der ikke kan underlægges udbudsprocedurerne;

de finansielle tjenesteydelser, der er omhandlet i dette direktiv, omfatter ikke instrumenter i forbindelse med penge- og valutapolitik, statsgældspolitik, valutareservepolitik og andre politikker, som indebærer handel med værdipapirer eller andre finansielle instrumenter; aftaler om udstedelse, køb, salg eller overførsel af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter er således ikke omfattet af direktivet; centralbankers tjenesteydelser er ligeledes udelukkede;

på tjenesteydelsesområdet bør der gælde de samme undtagelser som i ovennævnte direktiv 71/305/EØF og 77/62/EØF med hensyn til nationale sikkerhedshensyn eller hemmeligholdelse og med hensyn til den forrang, andre procedureregler nyder, f.eks. de regler, der følger af internationale aftaler, eller som vedrører troppestationering, eller internationale organisationers procedureregler;

dette direktiv berører ikke anvendelsen af Traktatens artikel 55, 56 og 66;

offentlige tjenesteydelsesaftaler, herunder aftaler vedrørende ejendomsadministration, kan i visse tilfælde omfatte bygge- og anlægsarbejder; det fremgår af direktiv 71/305/EØF, at en kontrakt kun kan betragtes som en offentlig bygge- og anlægskontrakt, hvis kontraktens genstand er udførelse af et bygge- og anlægsarbejde; for så vidt sådanne bygge- og anlægsarbejder er accessoriske og ikke udgør kontraktens genstand, medfører de ikke, at kontrakten rubriceres som offentlig bygge- og anlægskontrakt;

reglerne for tjenesteydelsesaftaler i Rådets direktiv 90/531/EØF af 17. september 1990 om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation ( 6) bør uanset dette direktiv finde uændret anvendelse;

aftaler med en udpeget eneleverandør kan under visse betingelser være helt eller delvis undtaget fra dette direktivs bestemmelser;

for at undgå unødvendige formaliteter bør dette direktiv ikke finde anvendelse på aftaler, hvis værdi ligger under en bestemt tærskel; denne tærskel kan i princippet være den samme som den, der gælder for offentlige indkøbsaftaler; beregningen af aftalens værdi, offentliggørelsesreglerne og metoden til justering af tærskelbeløbene bør være de samme som dem, der gælder i de øvrige EF-direktiver om indgåelse af offentlige aftaler;

for at afskaffe enhver praksis, der er konkurrencebegrænsende i almindelighed og begrænser andre medlemsstaters statsborgeres deltagelse i kontrakter i særdeleshed, må tjenesteydernes adgang til udbudsprocedurerne forbedres;

dette direktiv skal i en overgangsperiode kun finde fuld anvendelse på aftaler om udførelse af tjenesteydelser, for hvilke dets bestemmelser vil gøre det muligt at udnytte alle muligheder for en øget samhandel på tværs af landegrænserne; aftaler om udførelse af andre tjenesteydelser bør overvåges i en vis periode, inden der træffes beslutning om, hvorvidt dette direktiv skal finde fuld anvendelse på dem; denne overvågningsmekanisme skal defineres; den skal samtidig give alle interesserede kredse mulighed for at få adgang til alle relevante oplysninger;

reglerne for indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler bør så nøje som muligt svare til reglerne for indgåelse af offentlige indkøbsaftaler og offentlige bygge- og anlægskontrakter;

reglerne for offentlige indkøb i direktiv 71/305/EØF og 77/62/EØF kan være formålstjenlige med de tilpasninger, der er nødvendige af hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med offentlige tjenesteydelsesaftaler, som f.eks. valg af udbud efter forhandling, projektkonkurrencer, alternative bud, tjenesteydernes retlige form, forbeholdelse af visse aktiviteter for bestemte professioner, registrering og kvalitetssikring;

der kan anvendes udbud efter forhandling med forudgående offentliggørelse af en bekendtgørelse i tilfælde, hvor den tjenesteydelse, der skal udføres, ikke kan specificeres tilstrækkelig nøjagtigt, navnlig når det drejer sig om intellektuelle tjenesteydelser, hvilket bevirker, at ordren ikke kan tildeles det bedste bud i overensstemmelse med reglerne for offentlige og begrænsede udbud;

de relevante EF-regler for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater eller anden dokumentation for formelle kvalifikationer finder anvendelse, når der kræves dokumentation for særlige kvalifikationer for at deltage i en udbudsprocedure eller i en projektkonkurrence;

dette direktivs målsætninger kræver ikke ændringer i gældende forhold i medlemsstaterne med hensyn til priskonkurrencen mellem tjenesteydere af bestemte tjenesteydelser;

anvendelsen af dette direktiv tages op til gennemgang senest tre år efter den dato, der er fastsat for gennemførelsen af udbudsprocedurerne i national ret; ved denne gennemgang bør det navnlig overvejes at lade dette direktiv finde fuld anvendelse på et bredere spektrum af tjenesteydelsesaftaler -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

I dette direktiv forstås ved:

a) offentlige tjenesteydelsesaftaler gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt mellem en tjenesteyder og en ordregivende myndighed med undtagelse af

i) offentlige indkøbsaftaler som defineret i artikel 1, litra a), i direktiv 77/62/EØF, og offentlige bygge- og anlægskontrakter som defineret i artikel 1, litra a), i direktiv 71/305/EØF

ii) aftaler, der indgås inden for de områder, der omtales i artikel 2, 7, 8 og 9 i direktiv 90/531/EØF, og aftaler, der opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 2, i samme direktiv

iii) aftaler om erhvervelse eller leje - uanset finansieringsform - af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller vedrørende rettigheder hertil; dog er aftaler i en hvilken som helst form om finansielle tjenesteydelser, der indgås samtidig med, før eller efter aftalen om erhvervelse eller leje, underlagt dette direktiv

iv) aftaler om radio- og tv-selskabers indkøb, udvikling, produktion eller koproduktion af programmateriale og aftaler om sendetid

v) aftaler om taletelefoni-, telex-, mobiltelefoni-, personsøgnings- og satellittjenester

vi) aftaler om voldgifts- og mæglingstjenesteydelser

vii) aftaler om finansielle tjenesteydelser vedrørende emission, køb, salg og overførsel af værdipapirer eller andre finansielle instrumenter samt centralbankers tjenesteydelser

viii) arbejdsaftaler

ix) aftaler om tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling, bortset fra dem, hvis udbytte tilhører den ordregivende myndighed til brug for egen virksomhed, hvis tjenesteydelsen i fuldt omfang aflønnes af den ordregivende myndighed

b) ordregivende myndigheder staten, lokale myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en/et eller flere af disse lokale myndigheder eller offentligretlige organer.

Ved offentligretligt organ forstås ethvert organ,

• hvis opgave det er at imødekomme almenhedens behov, dog ikke på det erhvervs- eller forretningsmæssige område

• som er en juridisk person, og

• hvis drift enten for mere end halvdelens vedkommende finansieres af staten, de lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer, eller hvis drift er underlagt disses kontrol, eller hvortil staten, de lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.

Fortegnelser over de offentligretlige organer eller kategorier af offentligretlige organer, der opfylder de kriterier, der er nævnt i andet afsnit i dette litra, findes i bilag I til direktiv 71/305/EØF. Disse fortegnelser er så fuldstændige som muligt og kan revideres efter fremgangsmåden i artikel 30b i nævnte direktiv.

c) tjenesteydere fysiske eller juridiske personer, herunder offentlige organer, der tilbyder udførelse af tjenesteydelser. Ved bydende forstås en tjenesteyder, der har afgivet bud, og ved ansøger en tjenesteyder, der har anmodet om en opfordring til deltagelse i et begrænset udbud eller et udbud efter forhandling

d) offentligt udbud nationale fremgangsmåder, hvorved alle interesserede tjenesteydere kan afgive bud

e) begrænset udbud nationale fremgangsmåder, hvorved kun de tjenesteydere, der af den ordregivende myndighed har modtaget opfordring dertil, kan afgive bud

f) udbud efter forhandling nationale fremgangsmåder, hvorved de ordregivende myndigheder henvender sig til bestemte tjenesteydere og forhandler aftalens vilkår med en eller flere af disse

g) projektkonkurrencer nationale fremgangsmåder, hvorved den ordregivende myndighed navnlig inden for fysisk planlægning, byplanlægning, arkitekt- og ingeniørarbejde eller databehandling, kan forskaffe sig et planlægnings- eller projekteringsarbejde, som er udvalgt af en bedømmelseskomite efter udskrivning af en konkurrence med eller uden præmieuddeling.

Artikel 2

Såfremt en offentlig aftale omfatter både varer som defineret i direktiv 77/62/EØF og tjenesteydelser som defineret i bilag I A og I B i nærværende direktiv, falder den ind under nærværende direktivs bestemmelser, hvis værdien af de pågældende tjenesteydelser overstiger værdien af de varer, aftalen vedrører.

Artikel 3

1. Ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler eller afholdelse af projektkonkurrencer anvender de ordregivende myndigheder fremgangsmåder, som er tilpasset efter dette direktivs bestemmelser.

1. Det påhviler de ordregivende myndigheder at sørge for, at der ikke finder forskelsbehandling sted mellem forskellige tjenesteydere.

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de ordregivende myndigheder overholder dette direktiv eller sørger for, at det bliver overholdt, når de yder direkte tilskud på mere end 50 % til tjenesteydelsesaftaler, der indgås af et andet organ end dem selv i forbindelse med kontrakter om arbejder, der er omfattet af artikel 1a, stk. 2, i direktiv 71/305/EØF.

Artikel 4

1. Dette direktiv finder anvendelse på tjenesteydelsesaftaler, der indgås af ordregivende myndigheder på forsvarsområdet med undtagelse af offentlige aftaler, hvorpå bestemmelserne i Traktatens artikel 223 finder anvendelse.

1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på tjenesteydelser, der er erklæret hemmelige, eller hvis udførelse skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gældende love og administrative bestemmelser i den pågældende medlemsstat, eller når beskyttelsen af vitale nationale sikkerhedsinteresser i denne stat kræver det.

Artikel 5

Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige aftaler, for hvilke der gælder andre procedureregler, og som indgås:

a) i henhold til en international aftale, der er indgået mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande om tjenesteydelser med henblik på signatarstaternes fælles gennemførelse eller udnyttelse af et projekt; enhver aftale skal meddeles Kommissionen, som kan høre Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, der er nedsat ved afgørelse 71/306/EØF ( 7)

b) i henhold til en international aftale om troppestationering, når aftalen vedrører virksomheder i en medlemsstat eller i et tredjeland

c) i henhold til en international organisations særlige procedure.

Artikel 6

Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige tjenesteydelsesaftaler, som tildeles et organ, som selv er en ordregivende myndighed i den i artikel 1, litra b), fastsatte betydning, på grundlag af en eneret, der er tildelt det i henhold til bekendtgjorte love eller administrative bestemmelser, der er forenelige med Traktaten.

Artikel 7

1. Dette direktiv finder anvendelse på offentlige tjenesteydelsesaftaler, hvis anslåede værdi uden moms er 200 000 ECU eller derover.

1. Ved beregningen af en aftales anslåede værdi medregner den ordregivende myndighed tjenesteyderens samlede anslåede vederlag under hensyntagen til bestemmelserne i stk. 3 til 8.

1. Valget af metode til beregning af en aftales værdi må ikke foretages i den hensigt at undgå, at dette direktivs bestemmelser anvendes på aftalen, og intet påtænkt udbud vedrørende et givet antal tjenesteydelser må opdeles i den hensigt at undgå, at denne artikels bestemmelser anvendes på det.

1. Ved beregningen af den anslåede værdi af aftaler vedrørende følgende typer tjenesteydelser skal der, alt efter omstændighederne, tages hensyn til følgende:

• for så vidt angår forsikringstjenesteydelser, den præmie, der skal betales

• for så vidt angår banktjenesteydelser og andre finansielle tjenesteydelser, honorarer, provisioner og renter samt andre former for vederlag

• for så vidt angår aftaler, der omfatter projektering, det honorar eller den provision, der skal betales.

Såfremt tjenesteydelserne er opdelt i flere delydelser, for hvilke der indgås særskilte aftaler, skal værdien af hver enkelt delydelse tages i betragtning ved beregningen af ovennævnte beløb.

Er delydelsernes værdi lig med eller større end dette beløb, finder dette direktivs bestemmelser anvendelse på alle delydelserne. De ordregivende myndigheder kan undlade at anvende stk. 1 på delydelser, hvis anslåede værdi uden moms er under 80 000 ECU, forudsat at den samlede værdi af disse delydelser ikke overstiger 20 % af delydelsernes samlede værdi.

1. Når det drejer sig om aftaler, hvori der ikke er fastsat en samlet pris, er beregningsgrundlaget for aftalernes anslåede værdi:

• for tidsbegrænsede aftaler, hvis de løber i 48 måneder eller derunder, den samlede værdi for hele løbetiden

• for tidsubegrænsede aftaler eller aftaler, hvis løbetid er over 48 måneder, den månedlige værdi multipliceret med 48.

1. Når det drejer sig om aftaler, der indgås regelmæssigt, eller som skal fornyes inden for et bestemt tidsrum, skal grundlaget være:

• enten den faktiske værdi af lignende aftaler vedrørende den samme kategori tjenesteydelser, der er indgået i løbet af de foregående tolv måneder eller det foregående regnskabsår, så vidt muligt korrigeret for at tage hensyn til forventede ændringer i mængde eller værdi i løbet af de tolv måneder, som følger efter den oprindelige aftale

• eller den anslåede samlede værdi i løbet af de tolv måneder, der følger efter den første levering, eller i løbet af aftalens løbetid, hvis denne er over tolv måneder.

1. Når en påtænkt aftale indeholder klausuler om optionsret, er beregningsgrundlaget for aftalens værdi den højest mulige totalsum inkl. optionsretten.

1. Tærskelbeløbenes modværdi i national valuta justeres hvert andet år med virkning fra den 1. januar 1994. Beregningen af denne modværdi sker på grundlag af gennemsnittet af disse valutaers dagkurs over for ecu i de 24 måneder, der slutter den sidste dag i august umiddelbart forud for den justering, der får virkning fra den 1. januar. Modværdien offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende i begyndelsen af november.

Den i det foregående afsnit fastsatte beregningsmetode tages på Kommissionens initiativ op til behandling i Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, i princippet to år efter, at den første gang er anvendt.

Todelt anvendelse

Artikel 8

Aftaler, hvis genstand er de i bilag I A opførte tjenesteydelser, indgås i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III til VI.

Artikel 9

Aftaler, hvis genstand er de i bilag I B opførte tjenesteydelser, indgås i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 14 og 16.

Artikel 10

Aftaler, hvis genstand samtidig er de tjenesteydelser, der er opført i bilag I A, og de tjenesteydelser, der er opført i bilag I B, indgås i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III til VI, hvis værdien af de i bilag I A opførte tjenesteydelser er større end værdien af de i bilag I B opførte tjenesteydelser. I modsat fald indgås de i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 14 og 16.

Valg af udbudsprocedure og regler for projektkonkurrencer

Artikel 11

1. De ordregivende myndigheder anvender ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler de i artikel 1, litra d), e) og f), definerede fremgangsmåder, tilpasset med henblik på dette direktiv.

1. De ordregivende myndigheder kan indgå offentlige tjenesteydelsesaftaler ved udbud efter forhandling med forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i følgende tilfælde:

a) når der i forbindelse med et offentligt eller et begrænset udbud afgives bud, der ikke er forskriftsmæssige, eller når der afgives bud, der er uantagelige i henhold til nationale bestemmelser, der er i overensstemmelse med artikel 23 til 28, forudsat at de oprindelige aftalevilkår ikke ændres væsentligt. De ordregivende myndigheder behøver i disse tilfælde ikke at offentliggøre en udbudsbekendtgørelse, hvis et sådant udbud efter forhandling omfatter alle de bydende, der opfylder de i artikel 29 til 35 fastsatte kriterier, og som under det forudgående offentlige eller begrænsede udbud har afgivet bud, der opfylder udbudsprocedurens formelle krav

b) i undtagelsestilfælde, når tjenesteydelsernes art eller de hermed forbundne risici ikke muliggør en forudgående samlet prisfastsættelse

c) når den tjenesteydelse, der skal præsteres, navnlig hvis det drejer sig om intellektuelle tjenesteydelser og tjenesteydelser i kategori 6 i bilag I A, er af en sådan art, at aftalen ikke kan specificeres tilstrækkelig nøjagtigt til, at den kan indgås ved at vælge det bedste bud i henhold til reglerne for offentligt eller begrænset udbud.

1. De ordregivende myndigheder kan indgå offentlige tjenesteydelsesaftaler ved udbud efter forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i følgende tilfælde:

a) når der i forbindelse med et offentligt eller et begrænset udbud ikke afgives bud eller ikke afgives egnede bud, forudsat at de oprindelige aftalevilkår ikke ændres væsentligt, og forudsat at der på Kommissionens anmodning forelægges denne en rapport

b) når der er tale om tjenesteydelser, hvis udførelse af tekniske eller kunstneriske grunde eller af årsager, der vedrører beskyttelsen af enerettigheder, kun kan overdrages til en bestemt tjenesteyder

c) når den pågældende aftale er et led i en projektkonkurrence og i henhold til de herfor gældende regler skal indgås med vinderen eller en af vinderne af konkurrencen. I så fald skal alle vinderne af konkurrencen opfordres til at deltage i forhandlingerne

d) såfremt det er strengt nødvendigt, når tvingende grunde som følge af begivenheder, som de ordregivende myndigheder ikke har kunnet forudse, ikke gør det muligt at overholde de tidsfrister, der gælder ved offentlige eller begrænsede udbud eller ved udbud efter forhandling i henhold til artikel 17 til 20. De omstændigheder, der påberåbes som begrundelse for den tvingende nødvendighed, må under ingen omstændigheder kunne tilskrives de ordregivende myndigheder

e) når der er tale om supplerende tjenesteydelser, der ikke var omfattet af det oprindelige udbud eller den først indgåede aftale, men som på grund af uforudsete omstændigheder er blevet nødvendige for udførelsen af den pågældende tjenesteydelse, som den er beskrevet deri, forudsat at ordren tildeles den tjenesteyder, der udfører denne tjenesteydelse:

• når disse supplerende tjenesteydelser ikke teknisk eller økonomisk kan adskilles fra den oprindelige aftale uden væsentlige ulemper for de ordregivende myndigheder, eller

• når disse tjenesteydelser, til trods for at de kan adskilles fra den oprindelige aftale, er absolut nødvendige af hensyn til dennes fuldstændige gennemførelse.

Den samlede anslåede værdi af aftaler, der indgås om supplerende tjenesteydelser, må dog ikke overstige 50 % af værdien af den oprindelige aftale

f) når der er tale om nye tjenesteydelser, der er en gentagelse af tilsvarende tjenesteydelser, og som overdrages den tjenesteyder, med hvem de samme ordregivende myndigheder indgik den første aftale, forudsat at gentagelsestjenesteydelserne svarer til det oprindelige projekt, og at den første aftale om dette blev indgået i henhold til de fremgangsmåder, der er omhandlet i stk. 4. Allerede når det første projekt udbydes, skal det oplyses, at udbud efter forhandling kan tænkes benyttet, og den samlede anslåede værdi af de efterfølgende tjenesteydelser skal tages i betragtning af de ordregivende myndigheder, når de anvender artikel 7. Denne fremgangsmåde må kun benyttes i indtil tre år efter indgåelsen af den oprindelige aftale.

1. I alle andre tilfælde skal de ordregivende myndigheder ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler anvende offentligt eller begrænset udbud.

Artikel 12

1. Senest 15 dage efter datoen for modtagelsen af anmodning herom skal den ordregivende myndighed over for alle forbigåede ansøgere eller bydende, der skriftligt anmoder herom, begrunde, hvorfor deres ansøgning eller bud er forkastet, og, når det drejer sig om bud, oplyse navnet på den bydende, hvis bud er antaget.

1. Den ordregivende myndighed skal over for ansøgere eller bydende, der skriftligt anmoder herom, begrunde, hvorfor den har besluttet af undlade at indgå en aftale, der har været udbudt, eller at gøre udbudsproceduren om. Den underretter ligeledes Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer herom.

1. For hver indgået aftale udarbejder de ordregivende myndigheder en skriftlig rapport, der mindst skal omfatte følgende oplysninger:

• de ordregivende myndigheders navn og adresse samt aftalens genstand og værdi

• navnet på de valgte ansøgere eller bydende og begrundelsen for valget af dem

• navnet på de forbigåede ansøgere eller bydende og begrundelsen for tilsidesættelsen af dem

• navnet på den bydende, hvis bud er antaget, og begrundelsen for, at den pågældendes bud er valgt, samt, hvis dette vides, oplysning om, hvor stor en del af aftalen han har til hensigt at give i underentreprise til tredjemand

• når der er tale om udbud efter forhandling, angivelse af, hvilke af de i artikel 11 anførte omstændigheder der begrunder anvendelse af denne fremgangsmåde.

Rapporten eller dens hovedpunkter meddeles Kommissionen på dennes anmodning.

Artikel 13

1. Denne artikel anvendes på projektkonkurrencer, som afholdes i forbindelse med en procedure med henblik på indgåelse af tjenesteydelsesaftaler, hvis anslåede værdi uden moms mindst svarer til den værdi, der er nævnt i artikel 7, stk. 1.

1. Denne artikel anvendes på alle projektkonkurrencer, hvor konkurrencepræmierne og betalingerne til deltagerne tilsammen beløber sig til mindst 200 000 ECU.

1. Reglerne for afholdelse af en projektkonkurrence udarbejdes i overensstemmelse med denne artikel og meddeles dem, som er interesseret i at deltage i projektkonkurrencen.

1. Adgangen til at deltage i projektkonkurrencer må ikke begrænses:

• til en medlemsstats område eller en del heraf

• af det forhold, at det i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor projektkonkurrencen afholdes, kræves, at deltagerne skal være enten fysiske eller juridiske personer.

1. Når der er tale om projektkonkurrencer med et begrænset antal deltagere, fastsætter de ordregivende myndigheder klare og ikke-diskriminerende udvælgelseskriterier. Under alle omstændigheder skal antallet af ansøgere, der opfordres til at deltage i projektkonkurrencen, fastsættes således, at der sikres en reel konkurrence.

1. Bedømmelseskomiteen må udelukkende bestå af fysiske personer, som er uafhængige af deltagerne i projektkonkurrencen. Såfremt der kræves bestemte faglige kvalifikationer for at deltage i en konkurrence, skal mindst en tredjedel af bedømmelseskomiteens medlemmer have samme eller tilsvarende kvalifikationer.

Bedømmelseskomiteen skal være uafhængig i sine afgørelser og udtalelser. Dens afgørelser og udtalelser vedtages på grundlag af anonyme projekter og alene ud fra de kriterier, der er fastsat i bekendtgørelsen i henhold til artikel 15, stk. 3.

Fælles regler på det tekniske område

Artikel 14

1. De i bilag II omhandlede tekniske specifikationer anføres i udbudsmaterialet eller i aftalen.

1. Uden at dette berører medlemsstaternes obligatoriske tekniske forskrifter, for så vidt disse er forenelige med fællesskabsretten, fastsættes de tekniske specifikationer af de ordregivende myndigheder ved henvisning til de nationale standarder, hvorved europæiske standarder gennemføres, ved henvisning til europæiske tekniske godkendelser eller ved henvisning til fælles tekniske specifikationer.

1. En ordregivende myndighed kan fravige stk. 2 i følgende tilfælde:

a) når standarderne, de europæiske tekniske godkendelser eller de fælles tekniske specifikationer ikke indeholder nogen bestemmelser om, hvorledes der skal konstateres overensstemmelse, eller når der ikke findes nogen teknisk metode, der giver mulighed for på tilfredsstillende vis at konstatere et produkts overensstemmelse med disse standarder, europæiske tekniske godkendelser eller fælles tekniske specifikationer

b) når anvendelsen af stk. 2 ville hindre anvendelsen af Rådets direktiv 86/361/EØF af 24. juli 1986 om første fase af den gensidige anerkendelse af typegodkendelser af teleterminaludstyr ( 8) eller Rådets beslutning 87/95/EØF af 22. december 1986 om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation ( 9) eller andre fællesskabsretsakter inden for specifikke tjenesteydelses- eller produktområder

c) når anvendelsen af disse standarder, europæiske tekniske godkendelser eller fælles tekniske specifikationer forpligter den ordregivende myndighed til at anskaffe produkter eller materialer, der uforenelige med eksisterende udstyr, eller medfører uforholdsmæssigt store udgifter eller tekniske vanskeligheder; denne fravigelse kan kun ske som led i en fast plan om overgang til europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser eller fælles tekniske specifikationer inden for en nærmere fastlagt frist

d) når det pågældende projekt er udtryk for en virkelig nyskabelse, for hvilken anvendelsen af eksisterende europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser eller fælles tekniske specifikationer ville være uhensigtsmæssig.

1. Ordregivende myndigheder, der benytter stk. 3, angiver så vidt muligt begrundelsen herfor i den udbudsbekendtgørelse, der offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, eller i udbudsbetingelserne og angiver i alle tilfælde begrundelsen i deres interne dokumentation og stiller på anmodning disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne og Kommissionen.

1. Såfremt der ikke foreligger europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser eller fælles tekniske specifikationer:

a) fastsættes de tekniske specifikationer ved henvisning til de nationale tekniske specifikationer, der anerkendes som værende i overensstemmelse med de væsentlige krav i fællesskabsdirektiverne om teknisk harmonisering, efter de procedurer, der er fastsat i disse direktiver, navnlig efter de procedurer, der er fastsat i direktiv 89/106/EØF ( 10)

b) kan de tekniske specifikationer fastsættes ved henvisning til de nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af bygge- og anlægsarbejder samt for anvendelse af materialer

c) kan de tekniske specifikationer fastsættes ved henvisning til andre dokumenter.

I så fald bør der i prioritetsorden henvises til:

i) de nationale standarder, hvorved internationale standarder, der er anerkendt i den ordregivende myndigheds land, gennemføres

ii) andre nationale standarder og nationale tekniske godkendelser i den ordregivende myndigheds land

iii) enhver anden standard.

1. Medmindre aftalens genstand gør det berettiget, forbyder medlemsstaterne, at der i en given aftales vilkår indsættes tekniske specifikationer, der nævner varer af et bestemt fabrikat eller hidrørende fra en bestemt leverandør eller varer, der er fremstillet efter en bestemt proces, og som derved begunstiger eller udelukker bestemte tjenesteydere. Det er navnlig forbudt at anføre varemærker, patenter eller typer eller at anføre en bestemt oprindelse eller en bestemt produktion. En sådan angivelse, der ledsages af ordene »eller dermed ligestillet«, er dog tilladt i tilfælde, hvor de ordregivende myndigheder ikke har mulighed for at beskrive kontraktens genstand ved hjælp af specifikationer, der er tilstrækkelig nøjagtige og forståelige for alle berørte parter.

Fælles regler for offentliggørelse

Artikel 15

1. De ordregivende myndigheder bekendtgør ved en vejledende bekendtgørelse, der skal offentliggøres snarest muligt efter regnskabsårets begyndelse, det samlede behov inden for hver af de i bilag I A opførte kategorier af tjenesteydelser, som de agter at indgå i løbet af de næste tolv måneder, når den samlede anslåede værdi, jf. artikel 7, er 750 000 ECU eller derover.

1. Ordregivende myndigheder, som ønsker at indgå en offentlig tjenesteydelsesaftale ved offentligt eller begrænset udbud eller, på de betingelser, der er anført i artikel 11, ved udbud efter forhandling, tilkendegiver deres hensigt herom ved en bekendtgørelse.

1. Ordregivende myndigheder, som ønsker at udskrive en projektkonkurrence, tilkendegiver deres hensigt herom ved en bekendtgørelse.

Artikel 16

1. Ordregivende myndigheder, der har indgået en offentlig tjenesteydelsesaftale eller afholdt en projektkonkurrence, sender Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer en meddelelse om resultater deraf.

1. Meddelelserne offentliggøres:

• for så vidt angår offentlige tjenesteydelsesaftaler vedrørende de i bilag I A opførte tjenesteydelser, i overensstemmelse med artikel 17 til 20

• for så vidt angår projektkonkurrencer, i overensstemmelse med artikel 17.

1. Når der er tale om offentlige tjenesteydelsesaftaler vedrørende de i bilag I B opførte tjenesteydelser, angiver de ordregivende myndigheder i meddelelsen, om de indvilliger i, at den offentliggøres.

1. Kommissionen udfærdiger retningslinjer for udarbejdelse af regelmæssige rapporter på grundlag af de i stk. 3 nævnte meddelelser og for offentliggørelse af rapporterne efter den i artikel 40, stk. 3, fastsatte fremgangsmåde.

1. Såfremt videregivelse af oplysninger om indgåelse af en aftale ville hindre anvendelsen af retsforskrifter eller på anden måde være i modstrid med offentlige interesser eller til skade for offentlige eller private virksomheders legitime økonomiske interesser eller for den loyale konkurrence mellem tjenesteydere, kan offentliggørelse af sådanne oplysninger undlades.

Artikel 17

1. Bekendtgørelsen udformes i overensstemmelse med modellerne i bilag III, IV og V og skal indeholde de deri krævede oplysninger. De ordregivende myndigheder kan ikke kræve andre betingelser end de i artikel 31 og 32 omhandlede opfyldt, når de anmoder om oplysning om de økonomiske og tekniske mindstekrav, som de kræver opfyldt af tjenesteydere som forudsætning for udvælgelse (punkt 13 i bilag III B, punkt 13 i bilag III C og punkt 12 i bilag III D).

1. Bekendtgørelserne sendes af den ordregivende myndighed hurtigst muligt og på den bedst egnede måde til Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer. Når der er tale om den i artikel 20 omhandlede hasteprocedure, skal bekendtgørelserne sendes pr. telex, telegram eller telefax.

Bekendtgørelsen i henhold til artikel 15, stk. 1, afsendes hurtigst muligt efter hvert regnskabsårs begyndelse.

Meddelelsen i henhold til artikel 16, stk. 1, afsendes senest 48 dage efter indgåelsen af den pågældende aftale eller afslutningen af den pågældende projektkonkurrence.

1. De i artikel 15, stk. 1, omhandlede bekendtgørelser og de i artikel 16, stk. 1, omhandlede meddelelser offentliggøres i deres helhed i De Europæiske Fællesskabers Tidende og i TED-databanken på Fællesskabernes officielle sprog, dog således at kun udgaven på originalsproget er autentisk.

1. De i artikel 15, stk. 2 og 3, omhandlede bekendtgørelser offentliggøres i deres helhed i De Europæiske Fællesskabers Tidende og i TED-databanken på deres originalsprog. Et resume af hver bekendtgørelses eller meddelelses hovedindhold offentliggøres på Fællesskabernes øvrige officielle sprog, dog således at kun udgaven på originalsproget er autentisk.

1. Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer offentliggør bekendtgørelserne eller meddelelserne senest tolv dage efter afsendelsesdatoen. Når der er tale om den i artikel 20 omhandlede hasteprocedure, senest fem dage efter afsendelsesdatoen.

1. Offentliggørelse i de nationale officielle meddelelsesorganer eller i pressen i den ordregivende myndigheds hjemland må ikke finde sted før datoen for afsendelsen til Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer; datoen skal nævnes ved offentliggørelsen. I denne må der ikke forekomme andre oplysninger end dem, der offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

1. De ordregivende myndigheder skal være i stand til at bevise afsendelsesdatoen.

1. Omkostningerne ved offentliggørelse af udbudsbekendtgørelserne i De Europæiske Fællesskabers Tidende afholdes af Fællesskaberne. Bekendtgørelsen må ikke være længere end en side i nævnte tidende, dvs. ca. 650 ord. Hvert nummer af De Europæiske fællesskabers Tidende, som indeholder en eller flere bekendtgørelser, gengiver den eller de modeller, som danner grundlag for den eller de offentliggjorte bekendtgørelser.

Artikel 18

1. Ved offentlige udbud skal fristen for modtagelse af bud af de ordregivende myndigheder fastsættes til mindst 52 dage fra datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen.

1. Fristen i stk. 1 for modtagelse af bud kan afkortes til 36 dage, hvis de ordregivende myndigheder har offentliggjort den bekendtgørelse, der er nævnt i artikel 15, stk. 1, og som er opstillet efter modellen i bilag III A, i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

1. Forudsat at anmodning derom er fremsat i tide, skal de ordregivende myndigheder eller de kompetente afdelinger fremsende udbudsbetingelserne og det supplerende materiale til tjenesteyderne i løbet af seks dage efter modtagelsen af anmodning derom.

1. Forudsat at anmodning derom er fremsat i tide, skal yderligere oplysninger om udbudsbetingelserne meddeles af de ordregivende myndigheder senest seks dage inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelse af buddene.

1. Når udbudsbetingelserne og de supplerende dokumenter eller oplysninger på grund af deres omfang ikke kan fremlægges inden for de frister, der er fastsat i stk. 3 og 4, eller når bud kun kan afgives efter besigtigelse på stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilagsmaterialet til udbudsbetingelserne, skal fristerne i stk. 1 og 2 forlænges i passende omfang.

Artikel 19

1. Ved begrænset udbud og ved udbud efter forhandling, jf. artikel 11, stk. 2, skal den frist, som de ordregivende myndigheder har fastsat for modtagelse af anmodninger om deltagelse, være mindst 37 dage fra tidspunktet for afsendelsen af bekendtgørelsen.

1. De ordregivende myndigheder skal samtidig og skriftligt opfordre de udvalgte ansøgere til at afgive bud. Opfordringsskrivelsen ledsages af udbudsbetingelserne og supplerende materiale. Den skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a) eventuelt adressen på det sted, hvor udbudsbetingelserne og de supplerende dokumenter kan fås, og sidste frist for fremsættelse af anmodning herom, samt størrelsen af og betalingsmåden for det gebyr, som eventuelt skal betales for at modtage dette materiale

b) fristen for modtagelse af bud, den adresse, til hvilken de skal fremsendes, og det eller de sprog, som de skal være affattet på

c) en henvisning til den offentliggjorte udbudsbekendtgørelse

d) angivelse af, hvilke dokumenter der eventuelt skal vedlægges, enten til støtte for erklæringer, som kan efterprøves, og som ansøgeren har fremlagt i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, eller som supplement til de oplysninger, der er nævnt i samme artikel, og på samme betingelser som fastsat i artikel 31 og 32

e) kriterierne for tildeling af ordren, hvis de ikke er anført i bekendtgørelsen.

1. Ved begrænset udbud skal den af de ordregivende myndigheder fastsatte frist for modtagelse af bud mindst være 40 dage fra tidspunktet for afsendelsen af den skriftlige opfordring.

1. Fristen i stk. 3 for modtagelse af bud kan afkortes til 26 dage, hvis de ordregivende myndigheder har offentliggjort den i artikel 15, stk. 1, omhandlede bekendtgørelse, som er opstillet efter modellen i bilag III A, i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

1. Ansøgninger om deltagelse i udbud kan fremsættes pr. brev, telegram, telex, telefax eller telefon. I de fire sidstnævnte tilfælde skal de bekræftes ved brev, der afsendes inden udløbet af den i stk. 1 omhandlede tidsfrist.

1. Forudsat at anmodning derom er fremsat i tide, skal yderligere oplysninger om udbudsbetingelserne meddeles af de ordregivende myndigheder senest seks dage inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelse af buddene.

1. Når bud kun kan afgives efter besigtigelse på stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilagsmaterialet til udbudsbetingelserne, skal fristerne i stk. 3 og 4 forlænges i passende omfang.

Artikel 20

1. I hastende tilfælde, hvor det ikke er muligt at overholde de i artikel 19 omhandlede tidsfrister, kan de ordregivende myndigheder fastsætte følgende frister:

a) en frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse på mindst 15 dage fra datoen for bekendtgørelsens afsendelse

b) en frist for modtagelse af bud på mindst ti dage fra datoen for opfordringen.

1. Forudsat at anmodning derom er fremsat i tide, skal yderligere oplysninger om udbudsbetingelserne meddeles af de ordregivende myndigheder senest fire dage inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelse af buddene.

1. Anmodninger om deltagelse i udbud og opfordringer til at afgive bud skal fremsendes ad hurtigste vej. Fremsættes anmodningerne om deltagelse pr. telegram, telex, telefax eller telefon, skal de bekræftes ved brev, der afsendes inden udløbet af fristen i stk. 1.

Artikel 21

De ordregivende myndigheder kan i De Europæiske Fællesskabers Tidende lade offentliggøre bekendtgørelser om offentlige tjenesteydelsesaftaler, som ikke er omfattet af bestemmelserne i nærværende direktiv om obligatorisk offentliggørelse.

Artikel 22

De nærmere betingelser for udarbejdelse, fremsendelse, modtagelse, oversættelse, opbevaring og distribution af de i artikel 15, 16 og 17 omhandlede bekendtgørelser og meddelelser og af de statistiske rapporter, der er omhandlet i artikel 16, stk. 4, og i artikel 39, samt den i bilag I A og I B fastsatte nomenklatur og henvisningen i bekendtgørelserne og meddelelserne til bestemte nomenklaturpositioner inden for de kategorier af tjenesteydelser, der er opført i nævnte bilag, kan ændres efter den i artikel 40, stk. 3, fastsatte fremgangsmåde.

Fælles regler for deltagelse

Artikel 23

Ordrer tildeles på grundlag af kriterierne i kapitel 3 og under overholdelse af artikel 24, efter at kvalifikationerne hos de tjenesteydere, der ikke er udelukket i henhold til artikel 29, er efterprøvet af de ordregivende myndigheder i overensstemmelse med kriterierne i artikel 31 og 32.

Artikel 24

1. Når kriteriet for tildeling af ordren er det økonomisk mest fordelagtige bud, kan de ordregivende myndigheder tage hensyn til alternative bud fra bydende, når disse alternative bud opfylder de mindstekrav, der er fastsat af de ordregivende myndigheder. De ordregivende myndigheder angiver i udbudsbetingelserne, hvilke mindstekrav alternative bud skal opfylde, og hvilke specifikke krav der eventuelt stilles til deres udformning. De skal i udbudsbekendtgørelsen angive, om alternative bud ikke tages i betragtning.

De ordregivende myndigheder kan ikke afvise et alternativt bud alene med den begrundelse, at det er udarbejdet med tekniske specifikationer, der er defineret ved henvisning til nationale standarder, hvorved europæiske standarder gennemføres, ved henvisning til europæiske tekniske godkendelser eller ved henvisning til fælles tekniske specifikationer som omhandlet i artikel 14, stk. 2, eller ved henvisning til nationale tekniske specifikationer som omhandlet i artikel 14, stk. 5, litra a) og b).

1. Ordregivende myndigheder, der har indvilliget i at tage alternative bud i betragtning i henhold til stk. 1, kan ikke afvise et alternativt bud alene med den begrundelse, at det, såfremt det antages, vil blive en indkøbsaftale og ikke en offentlig tjenesteydelsesaftale i dette direktivs forstand.

Artikel 25

I udbudsbetingelserne kan den ordregivende myndighed anmode den bydende om i buddet at angive, hvilke dele af en aftale han eventuelt har til hensigt at give i underentreprise til tredjemand.

Denne angivelse berører ikke hovedtjenesteyderens ansvar.

Artikel 26

1. Der kan afgives bud af sammenslutninger af tjenesteydere. Det kan ikke forlanges af sådanne sammenslutninger, at de med henblik på afgivelse af bud antager en bestemt retlig form, men den udvalgte sammenslutning kan være nødsaget hertil, når den har fået tildelt ordren.

1. Ansøgere eller bydende, som i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er etableret, har ret til at udføre den pågældende tjenesteydelse, kan ikke afvises alene med den begrundelse, at det i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor ordren tildeles, kunne kræves, at de skal være enten en fysisk eller en juridisk person.

1. Af juridiske personer kan det imidlertid forlanges, at de i buddet eller anmodningen om deltagelse opgiver navn og relevante faglige kvalifikationer for de personer, der skal udføre den pågældende tjenesteydelse.

Artikel 27

1. Ved begrænsede udbud eller ved udbud efter forhandling udvælger de ordregivende myndigheder på grundlag af oplysningerne om tjenesteyderens forhold samt de oplysninger og formaliteter, der er nødvendige for at kunne vurdere de økonomiske og tekniske mindstekrav, som denne skal opfylde, blandt de ansøgere, der har de kvalifikationer, der kræves i henhold til artikel 29 til 35, de ansøgere, som de vil opfordre til at afgive bud eller til at forhandle.

1. Når de ordregivende myndigheder indgår en aftale ved begrænset udbud, kan de fastsætte en margen for det mindste og største antal tjenesteydere, de vil opfordre til at afgive bud. I så fald angives denne margen i udbudsbekendtgørelsen. Margenen fastlægges efter beskaffenheden af den tjenesteydelse, der skal præsteres. Antallet må ikke være under fem og ikke over tyve.

Under alle omstændigheder skal antallet af ansøgere, der opfordres til at afgive bud, være tilstrækkelig stort til at sikre reel konkurrence.

1. Når de ordregivende myndigheder indgår en aftale ved udbud efter forhandling i henhold til artikel 11, stk. 2, må antallet af ansøgere, der har adgang til at forhandle, ikke være mindre end tre, forudsat at der er et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere.

1. Medlemsstaterne sørger for, at de ordregivende myndigheder uden forskelsbehandling udsender opfordringer til deltagelse til tjenesteydere fra andre medlemsstater, som opfylder de opstillede krav, og at dette sker på de samme betingelser som dem, der gælder for de nationale tjenesteydere.

Artikel 28

1. Den ordregivende myndighed kan i udbudsbetingelserne oplyse eller kan af en medlemsstat forpligtes til at oplyse, hos hvilken myndighed eller hvilke myndigheder de bydende kan få oplysning om, hvilke forpligtelser der gælder i henhold til gældende bestemmelser om beskyttelse på arbejdspladsen og om arbejdsforhold i øvrigt i den medlemsstat, region eller på det sted, hvor tjenesteydelserne skal præsteres, og som finder anvendelse på de tjenesteydelser, der skal præsteres på stedet under aftalens opfyldelse.

1. Den ordregivende myndighed, der giver de i stk. 1 nævnte oplysninger, anmoder de bydende eller deltagerne i en udbudsprocedure om at angive, at de ved udarbejdelsen af deres bud har taget hensyn til de forpligtelser, der gælder i henhold til bestemmelserne om beskyttelse på arbejdspladsen og om arbejdsforhold i øvrigt på det sted, hvor tjenesteydelsen skal præsteres. Denne bestemmelse er ikke til hinder for anvendelse af bestemmelserne i artikel 37 om undersøgelse af unormalt lave bud.

Kriterier for kvalitativ udvælgelse

Artikel 29

Fra deltagelse i en udbudsprocedure kan udelukkes enhver tjenesteyder:

a) hvis bo er under konkurs, likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs, som har indstillet sin erhvervsvirksomhed eller befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning

b) hvis bo er begæret taget under konkursbehandling eller behandling med henblik på likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs eller enhver tilsvarende behandling, der er fastsat i national lovgivning

c) som ved en retskraftig dom er dømt for en strafbar handling, der rejser tvivl om hans faglige hæderlighed

d) som i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået en alvorlig fejl, som de ordregivende myndigheder bevisligt har konstateret

e) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor han er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land

f) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold til retsforskrifterne i den ordregivende myndigheds land

g) som svigagtigt har givet urigtige oplysninger ved meddelelsen af de oplysninger, der kan kræves i henhold til dette kapitel, eller som har undladt at give disse oplysninger.

Når den ordregivende myndighed af tjenesteyderen kræver bevis for, at han ikke befinder sig i nogen af de i litra a), b), c), e) eller f) nævnte situationer, godkender den som tilstrækkeligt bevis:

• i de i litra a), b) eller c) nævnte tilfælde fremlæggelse af en straffeattest eller et tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retlig eller administrativ myndighed i hjemlandet eller et senere opholdsland, hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt

• i de i litra e) eller f) nævnte tilfælde en attest udstedt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

Såfremt det pågældende land ikke udsteder sådanne dokumenter eller attester, kan de erstattes af en erklæring, som vedkommende under ed har afgivet over for en retlig eller administrativ myndighed, over for en notar eller over for en kompetent faglig organisation eller erhvervsorganisation i hjemlandet eller et senere opholdsland.

Medlemsstaterne udpeger inden for den i artikel 44 anførte frist de myndigheder og organisationer, der er kompetente til at udstede de pågældende dokumenter og attester og underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.

Artikel 30

1. Hvis ansøgere eller bydende skal have en bestemt autorisation eller være medlem af en bestemt organisation for i deres hjemland at kunne udføre den pågældende tjenesteydelse, kan den ordregivende myndighed kræve bevis for denne autorisation eller dette medlemskab.

1. Ansøgere eller bydende kan anmodes om at godtgøre, at de er optaget i det faglige register eller handelsregistret eller om at fremlægge en erklæring eller attest som angivet i stk. 3 og som foreskrevet i den medlemsstat, hvor de er etableret.

1. De relevante faglige registre og handelsregistre samt erklæringer eller attester er:

• i Belgien »Registre du commerce«/»Handelsregister« og »ordres professionnels«/»Beroepsorden«

• i Danmark »Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«

• i Tyskland »Handelsregister«, »Handwerksrolle« og Vereinsregister'

• i Grækenland kan der af tjenesteyderne kræves en for en notar under ed afgivet erklæring om udøvelse af det pågældende erhverv; i de tilfælde, der er nævnt i den gældende nationale lovgivning for tjenesteydelser vedrørende undersøgelser som nævnt i bilag I A, erhvervsregistret » samt »

• i Spanien »Registro Central de Empresas Consultoras y de Servicios del Ministerio de Economia y Hacienda«

• i Frankrig »registre du commerce« og »Repertoire des metiers«

• i Italien »Registro della Camera di commercio, industria, agricoltura e artigianato«, Registro delle commissioni provinciali per l'artigianato' eller »Consiglio nazionale degli ordini professionali«

• i Luxembourg »registre aux firmes« og »role de la Chambre des metiers«

• i Nederlandene »Handelsregister«

• i Portugal »Registro nacional das Pessoas Colectivas«

• i Det Forenede Kongerige og Irland kan tjenesteyderen anmodes om at fremlægge en attest udstedt af »Registrar of companies« eller »Registrar of Friendly Societies« eller, såfremt han ikke er optaget heri, en attest, hvori det attesteres, at den pågældende under ed har afgivet en erklæring om, at han udøver det pågældende erhverv i det land, hvor han er etableret, på et bestemt sted og under et bestemt firmanavn.

Artikel 31

1. Bevis for tjenesteyderens finansielle og økonomiske formåen kan normalt føres ved en eller flere af følgende oplysninger:

a) relevante erklæringer fra bank eller bevis for relevant erhvervsansvarsforsikring

b) fremlæggelse af virksomhedens balance eller uddrag heraf, såfremt offentliggørelse af balancen er foreskrevet i selskabslovgivningen i det land hvor tjenesteyderen er etableret

c) en erklæring om virksomhedens samlede omsætning og dens omsætning i forbindelse med sådanne tjenesteydelser, som aftalen vedrører, de sidste tre regnskabsår.

1. De ordregivende myndigheder skal i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at afgive bud anføre, hvilken eller hvilke af de i stk. 1 nævnte former for dokumentation de har valgt, samt hvilken anden dokumentation der skal fremlægges.

1. Såfremt tjenesteyderen af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge den af den ordregivende myndighed krævede dokumentation, kan han godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved ethvert andet dokument, som den ordregivende myndighed finder egnet.

Artikel 32

1. Tjenesteydernes evne til at udføre tjenesteydelserne kan vurderes på grundlag af navnlig deres faglige dygtighed, deres effektivitet, deres erfaring og deres pålidelighed.

1. Tjenesteyderens tekniske formåen kan godtgøres på en eller flere af følgende måder afhængig af arten, mængden og anvendelsen af de tjenesteydelser, der skal præsteres:

a) oplysning om de uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer hos tjenesteyderen og/eller virksomhedens medarbejdere og især hos den eller de personer, der er ansvarlig for præstationen af tjenesteydelserne

b) forelæggelse af en liste over de betydeligste tjenesteydelser, der er udført i løbet af de sidste tre år, med angivelse af beløb og tidspunkter samt de offentlige eller private modtagere af de leverede tjenesteydelser:

• hvis det drejer sig om ordregivende myndigheder, skal godtgørelsen ske i form af attester, der er udstedt eller påtegnet af den kompetente myndighed

• hvis det drejer sig om private købere, skal udførelsen attesteres af køberen eller, hvis dette ikke er muligt, af tjenesteyderen erklæres at have fundet sted

c) oplysning om de involverede teknikere eller tekniske organer, uanset om de hører til tjenesteyderens virksomhed, navnlig om dem, der er ansvarlige for kvalitetskontrol

d) en erklæring om virksomhedens årlige gennemsnitlige antal beskæftigede og antallet af ledere gennem de sidste tre år

e) en erklæring om, hvilket værktøj, materiel og teknisk udstyr tjenesteyderen disponerer over til udførelse af tjenesteydelserne

f) en beskrivelse af de foranstaltninger, tjenesteyderen har truffet til sikring af kvaliteten, og af virksomhedens undersøgelses- og forskningsfaciliteter

g) hvis de tjenesteydelser, der skal udføres, er komplekse eller undtagelsesvis skal tjene et særligt formål, en kontrol gennemført af den ordregivende myndighed eller på dennes vegne af et kompetent officielt organ i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret, under forudsætning af dette organs indvilligelse heri; denne kontrol vedrører tjenesteyderens tekniske formåen og om nødvendigt hans undersøgelses- og forskningsfaciliteter og de foranstaltninger, der er truffet til kontrol af kvaliteten

h) oplysning om, hvor stor en del af kontrakten tjenesteyderen eventuelt agter at give i underentreprise.

1. Den ordregivende myndighed skal i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at afgive bud anføre, hvilke af disse former for dokumentation den ønsker at få forelagt.

1. De i artikel 31 og i stk. 1, 2 og 3 i nærværende artikel omhandlede oplysninger kan kun kræves, i det omfang de vedrører ordrens genstand, og de ordregivende myndigheder skal tage hensyn til tjenesteydernes legitime interesser med hensyn til beskyttelse af tekniske hemmeligheder eller forretningshemmeligheder.

Artikel 33

Såfremt de ordregivende myndigheder kræver, at der fremlægges attester udstedt af uafhængige organer til attestering af tjenesteyderens overensstemmelse med bestemte kvalitetsstandarder, skal disse henvise til kvalitetssikringssystemer, der bygger på de europæiske standarder af EN 29 000-serien certificeret af organer, der opfylder de europæiske standarder af EN 45 000-serien. De ordregivende myndigheder skal anerkende tilsvarende attester udstedt af organer fra andre medlemsstater. De skal ligeledes acceptere anden form for dokumentation for tilsvarende kvalitetssikringsforanstaltninger fra tjenesteydere, der ikke har adgang til at få udstedt sådanne attester eller ikke har mulighed for at få dem udstedt inden for den gældende frist.

Artikel 34

De ordregivende myndigheder kan inden for rammerne af artikel 29 til 32 anmode tjenesteyderne om at supplere eller uddybe den fremlagte dokumentation.

Artikel 35

1. Medlemsstater, der har officielle lister over godkendte tjenesteydere, tilpasser disse lister efter bestemmelserne i artikel 29, litra a), b), c), d) og g), og artikel 30, 31 og 32.

1. Tjenesteydere, der er optaget på officielle lister, kan for hver aftale forelægge den ordregivende myndighed en attest for optagelse udstedt af den kompetente myndighed. Af attesten skal det fremgå, hvilke oplysninger der har dannet grundlag for optagelse på listen, samt den klassifikation, som følger af listen.

1. Et kompetent organs attestation af en tjenesteyders optagelse på en offentlig liste udgør for andre medlemsstaters ordregivende myndigheder kun i forhold til artikel 29, litra a), b), c), d) og g), artikel 30, artikel 31, litra b) og c), samt artikel 32, litra a), en formodning om, at tjenesteyderen er kvalificeret til at udføre de tjenesteydelser, der svarer til hans klassifikation.

Oplysninger, som kan udledes af optagelsen på de officielle lister, kan ikke drages i tvivl. Dog kan der for bidrag til sociale sikringsordninger afkræves hver registreret tjenesteyder supplerende dokumentation i forbindelse med hver enkelt kontrakt.

Ovenstående bestemmelser anvender de ordregivende myndigheder i andre medlemsstater udelukkende på tjenesteydere, der er etableret i den medlemsstat, der fører den officielle liste.

1. I forbindelse med optagelse af tjenesteydere fra andre medlemsstater på en officiel liste kan der ikke kræves andre biviser eller erklæringer end dem, der kræves af nationale tjenesteydere, og under ingen omstændigheder andre end dem, der er fastsat i artikel 29 til 33.

1. Medlemsstater, der har officielle lister, skal over for de øvrige medlemsstater oplyse adressen på det organ, hvortil anmodninger om optagelse kan rettes.

Kriterier for tildeling af ordren

Artikel 36

1. Med forbehold af de nationale love eller administrative bestemmelser om vederlag for visse tjenesteydelser, kan de ordregivende myndigheder lægge følgende kriterier til grund ved tildelinger af ordrer:

a) når tildelingen sker på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige bud, forskellige kriterier, der varierer efter aftalen, f.eks. kvalitet, teknisk værdi, æstetisk og funktionsmæssig værdi, kundeservice og teknisk bistand, leveringsdato og leveringstid eller færdiggørelsestid, pris

b) eller udelukkende den laveste pris.

1. Når ordren skal tildeles det økonomisk mest fordelagtige bud, anfører de ordregivende myndigheder i udbudsbetingelserne eller i udbudsbekendtgørelsen, hvilke kriterier de påtænker at benytte, så vidt muligt ordnet efter den betydning de tillægges, med de vigtigste først.

Artikel 37

Hvis bud vedrørende en bestemt aftale forekommer at være unormalt lave i forhold til ydelsen, skal den ordregivende myndighed, inden den kan afvise sådanne bud, skriftligt anmode om sådanne oplysninger om de pågældende buds sammensætning, som den anser for relevante, og efterkontrollere denne sammensætning under hensyntagen til de modtagne forklaringer.

Den ordregivende myndighed kan tage hensyn til begrundelser vedrørende besparelser i forbindelse med udførelsen af tjenesteydelsen, de anvendte tekniske løsninger, den bydendes usædvanligt gunstige betingelser for at levere tjenesteydelsen eller den bydendes projekts originalitet.

Hvis ordren ifølge udbudsbetingelserne tildeles på grundlag af det laveste bud, skal den ordregivende myndighed give Kommissionen meddelelse om afvisning af bud, som den finder for lave.

Afsluttende bestemmelser

Artikel 38

Tidsfristerne beregnes i henhold til Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter ( 11).

Artikel 39

1. For at kunne bedømme resultaterne af direktivets anvendelse sender medlemsstaterne senest den 31. oktober 1995 for det foregående år og derefter den 31. oktober hvert andet år Kommissionen en statistisk opgørelse over de tjenesteydelsesaftaler, de ordregivende myndigheder har indgået.

1. I opgørelsen angiver medlemsstaterne mindst antallet og værdien af de aftaler, hver ordregivende myndighed eller kategori af ordregivende myndigheder har indgået over tærskelbeløbet, så vidt muligt opdelt efter udbudsform, tjenesteydelsens kategori og nationaliteten af den tjenesteyder, der har fået tildelt ordren, og ved udbud efter forhandling opdelt i henhold til artikel 11 med angivelse af antallet og værdien af de ordrer, der er tildelt de enkelte medlemsstater og tredjelande.

1. Kommissionen fastsætter efter fremgangsmåden i artikel 40, stk. 3, hvilke statistiske oplysninger der eventuelt er påkrævet i henhold til dette direktiv.

Artikel 40

1. Kommissionen bistås af det ved afgørelse 71/306/EØF nedsatte Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler.

1. I forbindelse med de teletjenesteydelser, der er omfattet af kategori 5 i bilag I A, bistås Kommissionen tillige af det ved direktiv 90/531/EØF nedsatte Rådgivende Udvalg for Telekommunikationskontrakter.

1. Når der henvises til fremgangsmåden i dette stykke, forelægger Kommissionens repræsentant udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget spørgsmålet haster, i givet fald ved afstemning.

Udtalelsen optages i mødeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen.

Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

1. På Kommissionens foranledning eller efter anmodning fra en medlemsstat behandler de i stk. 1 og 2 nævnte udvalg ethvert spørgsmål, der vedrører anvendelsen af dette direktiv.

Artikel 41

Artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter ( 12) affattes således:

1. Medlemsstaterne træffer, for så vidt angår procedurerne for indgåelse af offentlige kontrakter, der henhører under anvendelsesområdet for direktiv 71/305/EØF, 77/62/EØF og 92/50/EØF ( 12), de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der effektivt og navnlig hurtigst muligt kan indgives klage over de ordregivende myndigheders beslutninger på de betingelser, der er anført i de følgende artikler, særlig artikel 2, stk. 7, med den begrundelse, at beslutningerne er i strid med fællesskabsretten vedrørende offentlige kontrakter eller de nationale regler, der omsætter denne ret.

( ) EFT nr. L 209 af 24.7.1992, s. 1.'

Artikel 42

1. Artikel 5, stk. 1, litra c), i direktiv 77/62/EØF, affattes således:

»c) De fastsatte tærsklers modværdi i national valuta samt den i GATT-Aftalen fastsatte tærskels modværdi i ecu skal i princippet og med virkning fra 1. januar 1988 justeres en gang hvert andet år. Beregningen af disse modværdier sker på grundlag af gennemsnittet af disse valutaers dagskurs over for ecu og på grundlag af gennemsnittet af ecuens dagskurs over for SDR over de 24 måneder, der slutter den sidste dag i august umiddelbart forud for den justering, der får virkning fra den 1. januar. Modværdierne offentliggøres i begyndelsen af november i De Europæiske Fællesskabers Tidende. »

1. Artikel 4a, stk. 2, i direktiv 71/305/EØF, affattes således:

1. a) Den fastsatte tærskels modværdi i national valuta skal normalt og med virkning fra 1. januar 1992 justeres hvert andet år. Beregningen af denne modværdi sker på grundlag af gennemsnittet af disse valutaers dagskurs over for ecu i de 24 måneder, der slutter den sidste dag i august umiddelbart forud for den justering, der får virkning fra den 1. januar. Modværdien offentliggøres i begyndelsen af november i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

b) Beregningsmetoden i litra a) tages op til revision af Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Arbejder, på forslag fra Kommissionen, i princippet to år efter, at den første gang er anvendt.«

Artikel 43

Senest tre år efter udløbet af den frist, der er indrømmet medlemsstaterne til at efterkomme dette direktiv, undersøger Kommissionen i nært samarbejde med de i artikel 40, stk. 1 og 2, omhandlede udvalg, hvorledes direktivet er blevet anvendt, herunder også virkningerne af direktivets anvendelse på udførelse af de i bilag I A opførte tjenesteydelser og bestemmelserne vedrørende tekniske standarder. Den vurderer navnlig mulighederne for at lade direktivet finde fuld anvendelse på de i bilag I B opførte andre tjenesteydelser og undersøger de virkninger, statens selvudførelse af tjenesteydelser har for en effektiv liberalisering på dette område. Den fremsætter de nødvendige forslag med henblik på at tilpasse direktivet i overensstemmelse hermed.

Artikel 44

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. juli 1993. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 45

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.