Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (*

§ 3. Loven indeholder følgende bestemmelser:

1. Afsnit II om arbejdsmarkedspolitiske redskaber, der tilbydes efter skøn til beskæftigede, arbejds- og uddannelsessøgende samt arbejdsgivere.
2. Afsnit III om rettigheder for ledige dagpengemodtagere.
3. Afsnit IV om ansvarlige for tilvejebringelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsindsatsen samt udbetaling af ydelser til ledige dagpengemodtagere.
4. Afsnit V om udveksling og videregivelse af oplysninger m.v. samt om oprettelse og drift af registre.
5. Afsnit VI om oprettelse af kollegiale organer til varetagelse af opgaver i forbindelse med styringen af arbejdsmarkedsindsatsen samt bestemmelser om den statslige arbejdsformidling og om samspillet mellem de kollegiale organer og arbejdsmarkedsmyndighederne.
6. Afsnit VII om klageadgang, lovens ikrafttræden og overgangsregler.

Formidling af arbejde

Formidling af arbejde

§ 13. Ved ansættelse i jobtræning skal lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Stk. 2. Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere kan lønnen højst udgøre 81 kr. pr. time ekskl. feriepenge m.v. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med reguleringen i de offentlige lønskalaer. Stk. 3. Ved ansættelse i jobtræning skal arbejdsvilkårene i øvrigt svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. For kontanthjælpsmodtagere kan arbejdstiden dog fastsættes ved individuel aftale med arbejdsgiveren.

§ 14. Under forudsætning af, at der sker en nettoudvidelse af antallet af ansatte, udbetales der ved jobtræning et løntilskud til arbejdsgiveren. Stk. 2. Løntilskuddet efter stk. 1 udgør 43 kr. pr. time og fastsættes for et år ad gangen, regnet fra den 1. januar. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om reguleringen af løntilskuddet. Stk. 3. Støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med arbejdsgiveren. Støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold kan maksimalt aftales til eet år. Stk. 4. Udbetaling af løntilskud afvises, hvis løntilskuddet vil være eller viser sig at være konkurrenceforvridende.

§ 17. Ledige dagpengemodtagere kan modtage uddannelsesgodtgørelse under uddannelsen, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. Godtgørelsen svarer til den ydelse, den ledige ellers ville være berettiget til. For unge under 25 år svarer uddannelsesgodtgørelsen til halvdelen af den ydelse, den ledige ellers ville være berettiget til. Stk. 3. Uddannelsesgodtgørelse kan ikke udbetales til unge under 25 år, hvis de har ret til eller deltager i en uddannelse, der berettiger til uddannelsesstøtte fra Statens Uddannelsesstøtte. Stk. 4. Hvis den ledige har supplerende indtægter fra arbejde, der svarer til eller overstiger uddannelsesgodtgørelsen, bortfalder denne. Hvis indtægterne er lavere end uddannelsesgodtgørelsen, nedsættes denne, så den ledige i alt får et beløb svarende til uddannelsesgodtgørelsen.

§ 20. Private eller offentlige arbejdsgivere kan i forbindelse med beskæftigedes midlertidige fravær aftale jobrotationsordninger med arbejdsformidlingen eller kommunen, hvor ledige erstatter beskæftigede. Stk. 2. Hvor private eller offentlige arbejdsgivere indgår aftale om jobrotation i tilknytning til beskæftigedes fravær på grund af orlov, udbetales der støtte i overensstemmelse med de herom gældende regler. Stk. 3. Hvis der i forbindelse med jobrotation ansættes en ledig i jobtræning, finder reglerne i lovens kapitel 5 anvendelse. Stk. 4. Arbejdsministeren kan bestemme, at der som led i arbejdsmarkedsindsatsen kan anvendes midler til uddannelse af beskæftigede.

Etableringsydelse

Etableringsydelse

§ 21. Ledige dagpengemodtagere, som ønsker at etablere og drive selvstændig virksomhed som deres hovedbeskæftigelse, kan få etableringsydelse, hvis de får godkendt en forretningsplan for den påtænkte virksomhed, jf. lov om tilskud til iværksættere. Stk. 2. Etableringsydelsen udgør 50 procent af dagpengenes højeste beløb og kan gives i op til 21/2 år. Stk. 3. Hvis den ledige har andet arbejde eller indtægter fra andet arbejde, der på årsbasis overstiger 27.500 kr. reguleret med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, nedsættes etableringsydelsen efter reglerne om fradrag i §§ 59 og 73 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Særligt tilrettelagte jobtræningsforløb

Særligt tilrettelagte jobtræningsforløb

§ 22. Til ledige, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller i jobtræning på det almindelige arbejdsmarked, kan der etableres særligt tilrettelagte jobtræningsforløb på en almindelig arbejdsplads hos private eller offentlige arbejdsgivere. Stk. 2. Særligt tilrettelagte jobtræningsforløb kan tillige bestå i beskæftigelse hos folkeoplysende organisationer, bebeboerforeninger, private husstande, grundejerforeninger, idrætsforeninger m.v. Den ledige kan enten ansæt-tes af den folkeoplysende organisation m.v. eller af arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen, der herefter udsender den ledige til den folkeoplysende organisation m.v. Stk. 3. Der kan etableres projekter for flere ledige i forening. Stk. 4. Udførelsen af et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb skal så vidt muligt overlades til private. Stk. 5. Særligt tilrettelagte jobtræningsforløb må kun omfatte arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindelig lønnet arbejde. Stk. 6. Produktion og afsætning af produkter må kun ske, hvis produktionen er nødvendig for at forbedre beskæftigelsesmulighederne for de ledige, afsætningen er en naturlig følge af produktionen og afsætningen sker på markedsvilkår.

§ 23. De organisationer, som normalt har forhandlingsretten på det pågældende område, aftaler en projektydelse pr. time til ledige, der deltager i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb. Hvis organisationerne ikke kan blive enige om projektydelsens størrelse, fastsættes denne af arbejdsministeren efter forhandling med socialministeren. Stk. 2. I stedet for projektydelsen kan kommunalbestyrelsen vælge at udbetale en ydelse efter §§ 15, 16 og 20 i lov om kommunal aktivering til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i et særligt tilrettelagt jobtræningsforløb. Stk. 3. Arbejdstiden i særligt tilrettelagte jobtræningsforløb fastsættes ved individuel aftale med arbejdsgiveren, dog således at den samlede ydelse pr. uge efter stk. 1 eller stk. 2 efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget maksimalt svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge. Stk. 4. Arbejdsvilkårene i øvrigt skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

§ 24. Ved særligt tilrettelagte jobtræningsforløb efter § 22, stk. 1 eller stk. 3, jf. stk. 1, udbetales et økonomisk tilskud til den private eller offentlige arbejdsgiver, hos hvem det særligt tilrettelagte jobtræningsforløb etableres. Det samme gælder for særligt tilrettelagte jobtræningsforløb efter § 22, stk. 2 eller stk. 3, jf. stk. 2, hvor den folkeoplysende organisation m.v. er arbejdsgiver. Stk. 2. Ved særligt tilrettelagte jobtræningsforløb efter § 22, stk. 2 eller stk. 3, jf. stk. 2, hvor arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen udsender den ledige til beskæftigelse hos en folkeoplysende organisation m.v., indbetaler den folkeoplysende organisation m.v. et beløb for det udførte arbejde til henholdsvis arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen. Nærmere regler om beløbets størrelse fastsættes af arbejdsministeren efter forhandling med socialministeren. Stk. 3. Tilskuddets størrelse og støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med arbejdsgiveren. Tilskuddet kan dog ikke overstige ydelsen til den ledige. Stk. 4. Etablering af særligt tilrettelagte jobtræningsforløb og udbetaling af tilskud efter stk. 1 afvises, hvis det vil være eller viser sig at være konkurrenceforvridende.

Kombination af tilbud, forsøgsaktiviteter, brugerbetaling m.v.

Kombination af tilbud, forsøgsaktiviteter, brugerbetaling m.v.

§ 27. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder om de enkelte tilbud i indsatsen. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om mulighed for gennemførelse af tilbud i udlandet, praktik i forbindelse med uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, undervisning i forbindelse med jobtræning og særligt tilrettelagte jobtræningsforløb samt mulighed for befordringsgodtgørelse til ledige, der deltager i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse. Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om brugerbetaling på områder, hvor arbejdsformidlingen yder en særlig service. Brugerbetaling må ikke anvendes i forhold til arbejdstagere, hvad enten de er beskæftigede, arbejds- eller uddannelsessøgende. Stk. 4. I det omfang reglerne tillige vedrører kontanthjælpsmodtagere, sker fastsættelsen efter forhandling med socialministeren.

Rettigheder i delperiode 1

Rettigheder i delperiode 1

§ 32. Ledige dagpengemodtagere under 60 år, der er fuldtidsforsikrede, kan efter en samlet ledighedsperiode på 12 måneder inden for de seneste 15 måneder afstå fra tilbud efter kapitel 5-10 eller § 28 i et år. I så fald fastsættes dagpengene til den ledige i overensstemmelse med § 55, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ledige dagpengemodtageres rettigheder efter dette kapitel, herunder om opgørelse af ledighed.

Rettigheder i delperiode 2

Rettigheder i delperiode 2

§ 34. I det omfang tilbud efter § 33 ikke kan tilvejebringes, skal ledige dagpengemodtagere under 60 år så vidt muligt have tilbud om beskæftigelse i gennemsnitlig 20 timer om ugen. Stk. 2. Ledige dagpengemodtagere kan afstå fra tilbud efter stk. 1 og kapitel 5-10 i et år. I så fald fastsættes dagpengene til den ledige i overensstemmelse med § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilbud efter dette kapitel.

Underretningspligt ved afslag m.v. på tilbud

Underretningspligt ved afslag m.v. på tilbud

§ 37. Arbejdsformidlingen tilvejebringer de tilbud til ledige, som omhandles i denne lov. (Amts)kommunerne tilvejebringer tilbud i medfør af denne lovs kapitel 3-7 og 9-10 til ledige kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister samt personer med fysisk/psykisk handicap eller særlige sociale problemer, jf. reglerne herom i lov om social bistand. Stk. 2. (Amts)kommunerne og staten har pligt til at fremskaffe en given kvote jobtræningspladser, jf. kapitel 5 og 9, til ledige dagpengemodtagere inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet institution. Kvoten fastsættes een gang årligt af arbejdsministeren efter indstilling fra Landsarbejdsrådet. Stk. 3. 75 pct. af kommunernes lønudgifter efter § 37, stk. 2, efter fradrag af det statslige løntilskud gøres til genstand for mellemkommunal udligning. Indtægter fra folkeoplysende organisationer, beboerforeninger, private husstande, grundejerforeninger, idrætsforeninger m.v., jf. § 24, stk. 2, indgår ikke i udligningsordningen. Det samlede udligningsbeløb pålignes kommunerne i henhold til deres indbyggertal som opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i udligningsåret. Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om den kommunale udligningsordning og om administrationen af reglerne i § 37, stk. 3.

Gennemførelse af tilbud

Gennemførelse af tilbud

§ 38. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne gennemfører arbejdsmarkedsindsatsen. Stk. 2. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan vælge selv at gennemføre de tilbud, de har ansvaret for at tilvejebringe, eller helt eller delvis at overlade gennemførelsen til andre, eventuelt mod betaling. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan ikke herved fraskrive sig ansvaret for tilvejebringelse af tilbudene. Stk. 3. (Amts)kommunerne kan formidle arbejde til personer, der modtager eller søger støtte efter afsnit III eller III A i lov om social bistand, førtidspensionister og personer med fysisk/psykisk handicap eller særlige sociale problemer, jf. reglerne herom i lov om social bistand. Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren og de kommunale organisationer og efter indhentet udtalelse fra Landsarbejdsrådet nærmere bestemmelser om (amts)kommunernes medvirken i arbejdsmarkedsindsatsen.

§ 39. Arbejdsløshedskasserne kan formidle arbejde til egne ledige medlemmer. Stk. 2. Arbejdsløshedskasserne har pligt til at informere og vejlede deres egne medlemmer om mulighederne for at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, om mulighederne for at få tilbud samt om de dagpengemæssige konsekvenser af at afslå, udeblive fra, ophøre med eller afbryde et tilbud, som den ledige har fået som led i den arbejdsmarkedspolitiske indsats. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsløshedskassernes samarbejde med arbejdsformidlingen om vejledning m.v. efter stk. 2. Arbejdsministeren kan bestemme, at arbejdsløshedskasserne skal medvirke ved udarbejdelse og revision af en individuel handlingsplan, jf. §§ 11 og 29. Stk. 4. Det påhviler arbejdsløshedskasserne at give meddelelse til arbejdsformidlingen om de medlemmer, der fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som er berettiget til tilbud efter denne lov. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om tidspunktet for arbejdsløshedskassernes indberetning.

Udbetaling af ydelser

Udbetaling af ydelser

§ 43. Til brug for vejledningen af ledige, herunder udarbejdelse af en individuel handlingsplan, og med henblik på at sikre sammenhængende vejledning kan der inden for rammerne af lov om offentlige myndigheders registre udveksles relevante oplysninger mellem arbejdsformidlingen, (amts)kommunerne og arbejdsløshedskasserne. Stk. 2. Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse om indholdet af den individuelle handlingsplan, jf. kapitel 4 samt § 29. Til brug for opdateringen af Arbejdsministeriets registre over arbejdssøgende og arbejdsgivere kan der inden for rammerne af lov om offentlige myndigheders registre udveksles relevante oplysninger mellem Arbejdsministeriets enheder, offentlige og private virksomhedsregistre samt det centrale personregister.

§ 48. Arbejdsministeren har ansvar for oprettelse og drift af registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling, vedrørende arbejdsmarkedsindsatsen, jf. lov om offentlige myndigheders registre. Stk. 2. Registre kan indgå i et sammenhængende system af registre, som blandt andet skal danne grundlag for udarbejdelsen af en arbejdsmarkedsstatistik, det tilsyn, staten skal føre med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, formidling af arbejdskraft og uddannelsesadministration. Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for indhentning af oplysninger til brug for registrene. Stk. 4. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, kan samkøres i det omfang, det tjener et administrativt formål i Arbejdsministeriet. Registre, som er opretet af arbejdsministeren, kan endvidere samkøres med arbejdsløshedskassernes og kommunernes registre.

Landsarbejdsrådet

Landsarbejdsrådet

§ 50. Arbejdsministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Landsarbejdsrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således: 8 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 8 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 1 fra Akademikernes Centralorganisation, 1 fra FR-Fællesrepræsentationen (Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark), 1 fra Amtsrådsforeningen i Danmark, 3 fra Kommunernes Landsforening og 1 fra Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab. Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger rådets formand og en suppleant for denne efter indstilling fra rådets medlemmer. Stk. 3. Der tilforordnes Landsarbejdsrådet 3 repræsentanter for Arbejdsministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet og 1 repræsentant for Undervisningsministeriet. Stk. 4. Medlemmerne, herunder formanden, samt de tilforordnede udpeges for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. februar umiddelbart efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Stk. 5. Landsarbejdsrådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 6. Arbejdsministeren drager omsorg for varetagelse af Landsarbejdsrådets sekretariatsforretninger.

Arbejdsmarkedsråd

Arbejdsmarkedsråd

§ 52. Arbejdsmarkedsrådet består af 1 formand og 21 andre medlemmer. Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Arbejdsmarkedsrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, jf. dog stk. 3, således: 5 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 5 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 1 fra Akademikernes Centralorganisation, 1 fra FR-Fælllesrepræsentationen (Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark), 3 fra amtsrådet og 4 fra kommunerne i amtet i fællesskab. Stk. 3. I Københavnsområdet udpeges Københavns Amtsråds og kommunernes medlemmer således: 2 fra Københavns Amtsråd, 2 fra Københavns Borgerrepræsentation, 1 fra Frederiksberg Kommunalbestyrelse og 2 fra kommunerne i Københavns Amt i fællesskab. Stk. 4. Samtidig udpeges på samme måde 1 suppleant for hvert medlem. Stk. 5. Bortset fra formanden og suppleanten for denne udpeges medlemmerne, suppleanterne og de tilforordnede for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. februar umiddelbart efter de kommunale valg. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Stk. 6. Rådets formand og suppleanten for denne udpeges af medlemmerne af Arbejdsmarkedsrådet for en 2-årig periode. Stk. 7. Arbejdsmarkedsrådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 8. Regionschefen, jf. § 55, varetager Arbejdsmarkedsrådets sekretariatsforretninger.

Den statslige arbejdsformidling

Den statslige arbejdsformidling

§ 56. Landsarbejdsrådet medvirker i tilrettelæggelsen af arbejdsmarkedspolitikken gennem rådgivning af arbejdsministeren og afgiver indstilling til arbejdsministeren om:

1. Planlægning af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter, samt fastsættelse af mål for kommende års indsats og prioriteringen af indsatsområderne.
2. Udmelding af bevilling, mål og resultatkrav i arbejdsmarkedsindsatsen til Arbejdsmarkedsrådet.
3. Opfølgning på den regionale arbejdsmarkedsindsats.
4. Overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet.
5. Forslag til love og anden regelfastsættelse på det arbejdsmarkedspolitiske område. Stk. 2. Landsarbejdsrådet afgiver hvert år en arbejdsmarkedspolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet og om arbejdsmarkedsindsatsen, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Redegørelsen ledsages af de forslag til ændringer, som rådet finder ønskelige. Stk. 3. Landsarbejdsrådet afgiver indstilling til arbejdsministeren om iværksættelse af analyser samt forsøgs- og udviklingsaktiviteter på det arbejdsmarkedspolitiske område.

§ 57. Landsarbejdsrådet udarbejder til arbejdsministeren forud for hvert finansår forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen og bidrager med forslag til den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Landsarbejdsrådet udarbejder endvidere til arbejdsministeren forslag til mål, resultatkrav og kriterier for fordeling af bevillingerne til arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne, jf. stk. 3. Stk. 2. I grundlaget for tilvejebringelse af Landsarbejdsrådets forslag indgår Arbejdsmarkedsrådets forslag til budget for arbejdsmarkedsindsaten og Arbejdsmarkedsrådets bidrag til forslag til budget for den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Endvidere indgår Arbejdsmarkedsrådets forslag til mål og resultatkrav for arbejdsmarkedsindsatsen i regionen. Stk. 3. Der afsættes på finansloven dels en bevilling til arbejdsmarkedsindsatsen, som arbejdsministeren efter udtalelse fra Landsarbejdsrådet fordeler til arbejdsmarkedsrådene, dels en bevilling til driften af arbejdsformidlingen, som arbejdsministeren efter udtalelse fra Landsarbejdsrådet fordeler til regionscheferne. En mindre del af bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig. Stk. 4. Udgifterne til opretholdelse og drift af arbejdsformidlingen fordeles med 3/4 til staten og uden for Københavnsområdet med 1/4 til amtskommunen. I Københavnsområdet fordeles den kommunale andel på 1/4 mellem Københavns Amtskommune, Københavns og Frederiksberg Kommuner efter de folketal, der foreligger oplyst ved begyndelsen af det finansår, hvor udgifterne afholdes. Stk. 5. De løbende udgifter til arbejdsformidlingen afholdes af staten. Den i stk. 4 nævnte kommunale andel opkræves månedsvis på grundlag af det senest udarbejdede månedsregnskab. Endelig afregning finder sted i forbindelse med den regnskabsmæssige årsafslutning. Stk. 6. Landsarbejdsrådet udmelder inden for de rammer, der er fastsat på finansloven og efter nærmere af arbejdsministeren fastsatte retningslinier, mål og resultatkrav for den samlede arbejdsmarkedsindsats og for arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter til Arbejdsmarkedsrådet. Stk. 7. Med henblik på en særlig indsats kan der på finansloven afsættes en mindre del af bevillingen til arbejdsmarkedsindsatsen, jf. stk. 3, til en central pulje. Arbejdsministeren forestår anvendelsen af den centrale pulje efter indstilling fra Landsarbejdsrådet.

§ 60. Arbejdsmarkedsrådet udarbejder forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen i regionen og bidrager med forslag til budget for den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Arbejdsmarkedsrådet træffer bestemmelse om anvendelse af bevillingen til arbejdsmarkedsindsatsen inden for de udmeldte bevillinger samt mål og resultatkrav. Stk. 2. Arbejdsmarkedsrådet tilrettelægger arbejdsmarkedsindsatsen ved:

1. Planlægning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen, herunder fastsættelsen af mål og resultatkrav for indsatsen.
2. Løbende overvågning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats.
3. Dimensionering og prioritering af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og medvirken ved dimensionering og prioritering af arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.
4. Samordning af arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes varetagelse af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder anvendelse af jobtræning og særligt tilrettelagte jobtræningsforløb.
5. Koordinering af uddannelses- og erhvervsvejledningen samt det virksomhedsopsøgende arbejde.
6. Beslutning om udarbejdelse af analyser og prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet i regionen.
7. Beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter i regionen på det arbejdsmarkedspolitiske område.

§ 61. Regionschefen varetager driften af arbejdsformidlingen på regionalt plan i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets prioritering og dimensionering af indsatsen. Stk. 2. Regionschefen påser, at Arbejdsmarkedsrådets beslutninger er lovlige, og drager omsorg for deres iværksættelse. Stk. 3. Regionschefen udarbejder til arbejdsministeren forslag til budget for driften af arbejdsformidlingen og samordner forslaget med Arbejdsmarkedsrådets forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen, jf. § 60, stk. 1.

Klageadgang

Klageadgang

§ 62. Klage over arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 2-10 samt § 28 for så vidt angår rimeligheden af et tilbud og §§ 33 og 34 kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Stk. 2. Arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes afgørelser efter denne lov vedrørende § 14, stk. 4, § 22, stk. 5 og 6, og § 24, stk. 4, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet. Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 4. Arbejdsministeren kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af Arbejdsmarkedsrådet, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 63. Klage over arbejdsformidlingens afgørelser efter §§ 28-32 og § 34 kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som afgørelsen vedrører. Klagen indgives til vedkommende regionschef, der, hvis afgørelsen fastholdes, videresender klagen til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Arbejdsministeren kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af Arbejdsmarkedsstyrelsen, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 64. Arbejdsløshedskassernes afgørelser efter kapitel 11 vedrørende opgørelse af ledighed samt arbejdsløshedskassernes afgørelser efter kapitel 13 og 16 kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Klagen indgives til arbejdsløshedskassen, der, hvis afgørelsen fastholdes, videresender klagen til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Stk. 2. Afgørelser truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen efter stk. 1 kan inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., af den, afgørelsen vedrører. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 68. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om overgangsordninger for ledige, der er omfattet af lov om arbejdstilbud til ledige, herunder fastsættelsen af genoptræningsstøttens størrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 17. juli 1992 med senere ændring. Arbejdsministeren fastsætter tillige efter forhandling med socialministeren og indenrigsministeren nærmere regler om overgangsordninger i forbindelse med ophævelsen af lov om kommunal beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 17. juli 1992.