Lov om arbejdsmarkedsfonde

§ 1. Der oprettes 3 arbejdsmarkedsfonde med følgende formål: a) En dagpengefond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til dagpenge, efterløn og overgangsydelse, b) en aktiveringsfond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til en aktiv arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmarkedsuddannelserne, efter- og videreuddannelse samt uddannelsesorlov, c) en sygedagpengefond, der af indtægterne dækker de statslige udgifter til syge- og barseldagpenge samt udgifter til orlovsordninger bortset fra uddannelsesorlov. Stk. 2. Fondene bestyres af finansministeren. De udgiftsområder, som finansieres af fondene, henhører under de pågældende ressortministre. Stk. 3. Landsarbejdsrådet afgiver udtalelse til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Dagpengefonden. Stk. 4. Landsarbejdsrådet og Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne afgiver indstilling til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Aktiveringsfonden. Stk. 5. Dagpengeudvalget afgiver indstilling til socialministeren og Landsarbejdsrådet til arbejdsministeren om størrelsen af de udgifter, der indgår i fastsættelsen af arbejdsmarkedsbidrag til Sygedagpengefonden.

§ 2. Dagpengefonden oppebærer indtægter fra a) øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 5, stk. 2, b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., c) arbejdsgivernes bidrag til arbejdsløshedsforsikringen via tillægsmomsen og lønsumsafgiften, jf. lov om ophævelse af lov om arbejdsmarkedsbidrag og ændring af merværdiafgiftsloven samt lov om lønsumsafgift, og d) overførsler fra staten. Stk. 2. Dagpengefonden finansierer statens udgifter efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 3. Aktiveringsfonden oppebærer indtægter fra a) øremærkede arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 5, stk. 3, b) arbejdsgivernes bidrag til arbejdsmarkedsuddannelser via tillægsmomsen og lønsumsafgiften. For 1994 overføres 1,6 mia. kr. For de følgende år overføres 1,6 mia. kr. reguleret med 2 procent tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, c) overførsler fra staten. Stk. 2. Aktiveringsfonden finansierer statens udgifter i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, lov om forældreorlovsydelse, lov om orlovsydelse til uddannelse, kapitel II i lov om orlov, lov om voksenuddannelsesstøtte samt lov om åben uddannelse. Endvidere finansierer Aktiveringsfonden efterreguleringen vedrørende år før 1994 i AUD-fonden, jf. § 23, stk. 1.

§ 5. De øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, der indgår i finansieringen af de tre arbejdsmarkedsfonde, opkræves samlet og samtidig for henholdsvis lønmodtagerne, de selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsgiverne. Senest den 15. november året før fastsættes de satser, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i procent med 1 decimal. Stk. 2. Til Dagpengefonden opkræves følgende øremærkede arbejdsmarkedsbidrag, jf. dog § 6, stk. 6: a) Lønmodtagerbidrag og selvstændige erhvervsdrivendes bidrag i procent af bidragsgrundlaget 1) 0,9 pct. i 1994, 2) 1,9 pct. i 1995, 3) 2,9 pct. i 1996, 4) 3,9 pct. i 1997, 5) 3,9 pct. i 1998, b) arbejdsgiverbidraget i procent af bidragsgrundlaget 1) 0,0 pct. i 1994, 2) 0,0 pct. i 1995, 3) 0,0 pct. i 1996, 4) 0,3 pct. i 1997, 5) 0,6 pct. i 1998. Stk. 3. Til Aktiveringsfonden opkræves lønmodtagerbidrag og selvstændige erhvervsdrivendes bidrag med 2,3 pct. af bidragsgrundlaget i 1994, jf. dog § 6, stk. 6. Bidragssatsen for arbejdsgiverbidraget til Aktiveringsfonden er 0,0 pct. i 1994. Stk. 4. Til Sygedagpengefonden opkræves lønmodtagerbidrag og selvstændige erhvervsdrivendes bidrag med 1,8 pct. af bidragsgrundlaget i 1994, jf. dog § 6, stk. 6. Bidragssatsen for arbejdsgiverbidraget til Sygedagpengefonden er 0,0 pct. i 1994.

§ 6. Behovet for regulering af satserne for de øremærkede arbejdsmarkedsbidrag beregnes een gang om året. Beregningerne optages i finanslovens anmærkninger til paragraffen for arbejdsmarkedsfondene. Den beregnede regulering af satserne indgår i den årlige fastsættelse af bidragssatserne for det kommende finansår, jf. § 5, stk.1. Stk. 2. Reguleringsbehovet for den enkelte fond beregnes på grundlag af forskellen mellem a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra øremærkede arbejdsmarkedsbidrag beregnet med det foregående finansårs bidragssatser tillagt fondens andre indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår. Stk. 3. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 4-6: a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændige erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt, b) en tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt, og c) en tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt. Stk. 4. Hvis beregningen i henhold til stk. 3 medfører, at satsen for lønmodtagernes og de selvstændiges bidrag eller for arbejdsgivernes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det pågældende finansår. Den del af reguleringsbehovet, som på grund heraf ikke bliver fordelt, anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det eller de øvrige bidrag og med halvdelen til at nedsætte statens overførsel. Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 3 medfører, at satsen for arbejdsgiverbidraget til en af fondene skal være større end nul for finansåret 1995 eller finansåret 1996, sættes arbejdsgiverbidraget til nul for det pågældende finansår. Den del af reguleringsbehovet, som på grund heraf ikke bliver fordelt, dækkes med halvdelen ved at forhøje lønmodtagernes og de selvstændige erhvervsdrivendes bidrag og med halvdelen ved at forhøje statens overførsel. Stk. 6. For Dagpengefonden kan regulering af bidragssatserne tidligst ske for det finansår, hvor der i henhold til budgettet ikke er behov for overførsler fra staten til fonden, og ellers første gang for finansåret 1997. For Aktiveringsfonden og for Sygedagpengefonden kan regulering af bidragssatserne ske første gang for finansåret 1995. Bidragspligt og bidragsgrundlag

§ 7. For lønmodtagerbidraget påhviler bidragspligten a) personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver her i landet, b) personer, der modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger og pensionslignende ydelser m.v. fra en arbejdsgiver her i landet, c) personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed. Stk. 2. For arbejdsgiverbidraget påhviler bidragspligten arbejdsgivere her i landet, der har ansatte omfattet af stk. 1. Stk. 3. For bidraget for selvstændige erhvervsdrivende påhviler bidragspligten personer, som er hjemmehørende og driver selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, samt personer, der er hjemmehørende i udlandet og driver selvstændig erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet. Stk. 4. Personer, som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, er dog kun bidragspligtige efter stk. 1-3, i det omfang det følger af forordningerne, at de pågældende er undergivet dansk lovgivning. Stk. 5. Bidragspligt efter stk. 1-3 bortfalder, hvor dette for en eller flere af de i §§ 2, 3 og 4 nævnte ydelser følger af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale. Finansministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren nærmere regler for gennemførelsen af bortfaldet af bidragspligt efter 1. pkt.

§ 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget a) vederlag i penge, bortset fra vederlag som nævnt i stk. 2, samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst bortset fra fri kost og logi, b) personalegoder, der er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, c) indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en ordning omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven, jf. § 11, stk. 5, d) fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger og pensionslignende ydelser m.v., der udbetales af en tidligere arbejdsgiver, e) vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed. Stk. 2. Vederlag, der er omfattet af kildeskattelovens § 48 D, jf. kildeskattelovens § 48 C, eller ligningslovens § 33 C, medregnes ikke til bidragsgrundlaget.

§ 10. For personer omfattet af bidraget for selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 7, stk. 3, udgør bidragsgrundlaget for selvstændige erhvervsdrivende uden for virksomhedsordningen personlig indkomst vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3. I samme omfang som der fremføres negativ personlig indkomst til fradrag i den selvstændige erhvervsdrivendes personlige indkomst efter personskattelovens § 13, stk. 3 og 4, kan beløbet fradrages i bidragsgrundlaget. Bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52 samt bidrag efter nærværende lov fragår ikke ved opgørelsen af bidragsgrundlaget. Stk. 2. For selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, opgøres bidragsgrundlaget som summen af overførsel fra virksomheden til den skattepligtige hidrørende fra virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 og af overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtige. Hævninger af opsparet overskud i medfør af virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, indgår dog ikke i bidragsgrundlaget som opgjort efter 1. pkt. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 11. For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8, stk. 1, litra a og b, opgør arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog stk. 2 og 3. Personalegoder omfattet af § 8, stk. 1, litra b, indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om bidragets størrelse. Stk. 2. Indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, som en arbejdsgiver foretager til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller til en hjælpe- og understøttelsesfond efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 52, indgår i bidragsgrundlaget efter stk. 1. Stk. 3. For følgende indkomstarter skal arbejdsgiveren ikke opgøre et bidragsgrundlag: a) Løn m.v., der ydes ved aftjening af civil værnepligt, b) løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning, når arbejdsgiveren eller dennes ægtefælle ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage nogen del af den løn, der udbetales til den pågældende, c) vederlag, der ydes af en forening for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefri virksomhed, når det samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger 1.500 kr. Stk. 4. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, for hvilke arbejdsgiveren efter stk. 3 ikke opgør et bidragsgrundlag, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og bidragets størrelse. Stk. 5. For indbetalinger som nævnt i § 8, stk. 1, litra c, opgør pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet, på grundlag af arbejdsgiverens oplysninger om bidragspligtige beløb bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Pensionsinstituttet giver for hvert kalenderår oplysning til den bidragspligtige om bidragenes størrelse for året. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at de statslige told- og skattemyndigheder kan give den bidragspligtige oplysning om bidragets størrelse af indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 6. For personer omfattet af § 8, stk. 1, litra d, opgør den virksomhed eller lignende, der foretager udbetaling, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Den udbetalende virksomhed eller lignende giver den bidragspligtige oplysning om bidragets størrelse. Stk. 7. Selvstændige erhvervsdrivende omfattet af § 7, stk. 3, skal senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse opgøre bidragsgrundlaget og bidragets størrelse og angive det til de statslige told- og skattemyndigheder, jf. dog § 12. Stk. 8. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Stk. 9. Arbejdsgivere omfattet af § 7, stk. 2, opgør bidragsgrundlag af vederlag i penge m.v. til den ansatte som nævnt i § 8, stk. 1, litra a-d, og et særskilt bidragsgrundlag for indbetalinger til et pensionsinstitut som nævnt i § 9, stk. 2.

§ 12. For personer omfattet af § 10 opkræves der i et kalenderår løbende foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag skal for den enkelte bidragspligtige så vidt muligt svare til arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 7. Stk. 2. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag modregnes i arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 7. Stk. 3. § 13, stk. 6, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse på foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. Stk. 4. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren de nærmere regler om beregningen og opkrævningen af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 1.

§ 13. Indeholdt bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, forfalder til betaling den 1. i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder. Stk. 2. Pensionskasser m.v. som nævnt i § 11, stk. 5, indbetaler de forventede bidrag for kalenderåret af pensionsindbetalinger den 10. december. Indbetaling sker til de statslige told- og skattemyndigheder. Pensionskasser m.v. skal senest den 1. april i året efter udløbet af kalenderåret indbetale de endelige arbejdsmarkedsbidrag dog med modregning af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. Overskydende bidrag indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder, der tillige forestår eventuel tilbagebetaling af for meget betalt bidrag. Finansministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsatte de nærmere regler til gennemførelse af reglerne i dette stykke. Stk. 3. Bidrag efter § 11, stk. 4 og 8, forfalder til betaling den 1. efter den kalendermåned, hvor de statslige told- og skattemyndigheder har givet den bidragspligtige meddelelse om bidraget, med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Bidrag efter § 11, stk. 7, forfalder til betaling samtidig med fristen for den bidragspligtiges indgivelse af selvangivelsen med sidste rettidige betalingsdag den 10. i den følgende kalendermåned. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder. Stk. 4. Bidrag opgjort efter § 11, stk. 9, forfalder til betaling den 1. i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder. Stk. 5. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag, lørdag eller søndag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Stk. 6. Betales bidrag efter stk. 1 og 2 ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Betales bidrag efter stk. 3 og 4 ikke rettidigt, skal der betales 1 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges manglende indbetaling af sådanne beløb. Stk. 7. Skatteministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om foreløbige fastsættelser for indeholdelsespligtige som nævnt i § 11. Der skal betales et gebyr på 150 kr. for en sådan foreløbig fastsættelse. Stk. 8. Bidragsbeløb, bortset fra foreløbige beløb efter § 12, under 100 kr. for personer som nævnt i § 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, opkræves ikke. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, når arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig.

§ 14. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage kontrol og efterse regnskabsmateriale m.v. om opgørelse af bidragsgrundlag m.v. hos bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2 og 3, og indeholdelsespligtige som nævnt i § 11, stk. 10. Stk. 2. De bidragspligtige og indeholdelsespligtige skal være de statslige told- og skattemyndigheder behjælpelig ved eftersyn nævnt i stk. 1. Stk. 3. Materialet nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder. Stk. 4. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren. Stk. 5. De kommunale skatteforvaltninger skal give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om forhold af betydning for kontrollen af bidrag og bidragspligtige, som de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom på.

§ 15. Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller 6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige straks indbetale det manglende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Det samme gælder, såfremt der af anden indkomst er sket betaling af bidrag med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, udbetales beløbet til den bidragspligtige. Skatteministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler for tilbagebetaling og forrentning af sådanne beløb. Stk. 2. Den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde bidrag efter § 11 eller indeholder dette med et for lavt beløb, er over for de statslige told- og skattemyndigheder umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Stk. 3. Ubetalte bidrag og rentebeløb kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos bidragspligtige eller indeholdelsespligtige efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Stk. 4. Bidragsbeløb, som ikke betales rettidigt, inddrives tillige med renter og gebyrer efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Klagebestemmelser

§ 16. Finansministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov. Stk. 2. Finansministeren kan efter forhandling med skatteministeren bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Stk. 3. Finansministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, op til en nærmere undersøgelse og afgørelse. Stk. 4. Finansministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser efter § 7, stk. 4, træffes af vedkommende kommunalbestyrelse, hvis afgørelse kan indbringes for det i § 17 omhandlede nævn.

§ 17. Finansministeren nedsætter et nævn bestående af 5 medlemmer. Nævnets formand skal opfylde de almindelige betingelser for at blive udnævnt til dommer. Et medlem udpeges af skatteministeren, et medlem udpeges af socialministeren, et medlem udpeges af arbejdsministeren, og et medlem udpeges af finansministeren. Finansministeren beskikker formanden. Medlemmerne beskikkes og udpeges for 3 år ad gangen. Stk. 2. Nævnet har, jf. dog stk. 6, den endelige administrative afgørelse af a) spørgsmål om bidragspligt efter § 7, b) spørgsmål om bidragsgrundlag efter §§ 8 og 9. Stk. 3. Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 4. Der betales et gebyr på 300 kr. for nævnets behandling af klager. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyret. Stk. 5. Får klageren helt eller delvis medhold, tilbagebetales gebyret. Stk. 6. Klager over spørgsmål i henhold til § 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, sker efter reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3. Straffebestemmelser m.v.

§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed a) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget, b) undlader indeholdelse af bidrag eller c) undlader rettidig indbetaling af indeholdte bidrag. Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage staten bidrag, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år. Stk. 3. Er en lovovertrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Stk. 4. I forskrifter, der af finansministeren eller skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 20. Såfremt overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan finansministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 21. Skatteministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere bestemmelser om lovens administration, herunder regler om registrering af indeholdelsespligtige og bidragspligtige, regnskabsaflæggelse, indberetning og indbetaling til de statslige told- og skattemyndigheder, oplysningspligt over for de statslige told- og skattemyndigheder, de statslige told- og skattemyndigheders oplysningspligt over for de bidragspligtige, samt om de statslige told- og skattemyndigheders foretagelse af nødvendig kontrol. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 22. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. For bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 1, litra a og b, har loven virkning for modtaget løn, vederlag m.v. fra den 1. januar 1994. Stk. 3. For bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, har loven virkning fra og med indkomståret 1994. For bidragspligtige, hvis indkomstår 1994 er startet før den 1. juli 1993, udgør bidraget dog kun 1/12 af det for indkomståret 1994 beregnede bidrag for hver måned fra den 1. juli 1993 at regne og indtil indkomstårets udløb. Stk. 4. For bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, har loven virkning fra den 1. januar 1994. For indbetalinger efter § 11, stk. 2, har loven virkning fra den 1. januar 1994. Stk. 5. Bestemmelsen i § 10, stk. 1, 2. pkt., om fremførsel af underskud til fradrag i bidragsgrundlag finder anvendelse for underskud, der opstår i indkomståret 1994 eller senere.

§ 23. Lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 2 af 1. januar 1993, ophæves den 1. januar 1994. Efterregulering som følge af ændringer i antallet af fuldtidsbeskæftigede og de regnskabsmæssigt konstaterede udgifter til arbejdsmarkedsuddannelser i 1992 og 1993 efter de hidtil gældende regler indgår dog i beregningsgrundlaget for fastsættelsen af bidrag, jf. § 3, stk. 2. Stk. 2. Lønmodtagerbidrag til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden efter de hidtil gældende regler opkræves sidste gang med følgende forfaldsdatoer: a) Den 1. marts 1994 for arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., b) den 1. april 1994 for bidrag, der ikke kan modregnes i kompensation, c) den 1. april 1994 for arbejdsgivere, der ikke er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., d) den 1. januar 1994 for offentlige arbejdsgivere. Stk. 3. Lønmodtagerbidrag vedrørende 1994 opkræves efter de hidtil gældende regler på grundlag af ATP-restancer vedrørende tiden før den 1. januar 1994, som modtages i perioden 23. februar 1994-22. februar 1995. Pr. 1. juli 1995 overgår restancer, herunder de påløbne renter og omkostninger, til inddrivelse af Kongeriget Danmarks Hypotekbank. Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning, opkrævning og betaling af lønmodtagerbidrag på grundlag af ATP-restancer. Stk. 5. Hypotekbanken kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrive skyldige beløb efter stk. 3 samt ubetalte arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Stk. 6. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen. Stk. 7. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, der er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 4, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.