TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om godtgørelse til deltagere i uddannelsesforløb i henhold til voksenuddannelsespuljen

BEK nr 559 af 01/07/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Deltagere, der ikke er omfattet af andre deltagergodtgørelsesordninger, har ret til deltagergodtgørelse i hele uddannelsesperioden.

§ 2

I uddannelsesperioden indgår praktikperioder og ferie uanset bestemmelsen i § 8, stk. 1-3. Søgnehelligdage regnes som ferie.

Stk. 2

Godtgørelse efter stk. 1 fratrækkes hævet feriegodtgørelse. Størrelse og beregning af godtgørelse

§ 3

Deltagergodtgørelsen svarer pr. undervisningsuge til højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992.

Stk. 2

Godtgørelsen beregnes pr. undervisningsdag. Der kan maksimalt udbetales godtgørelse pr. dag svarende til 1/5 af højeste ugentlige dagpengebeløb.

Refusion til arbejdsgivere

Refusion til arbejdsgivere

§ 4

Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til refusion. Refusionen svarer til den deltagergodtgørelse, som deltageren ville have været berettiget til. Refusionen kan dog ikke være højere end den løn arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.

Stk. 2

Hvis deltagergodtgørelsen er højere end lønnen, udbetales forskellen til deltageren.

Stk. 3

Arbejdsgivere, der udbetaler løn for fuld arbejdstid til deltagere, der er deltidsbeskæftigede, har ret til refusion efter stk. 1 og 2.

Befordringsgodtgørelse

Befordringsgodtgørelse

§ 5

Deltagere, der ikke er omfattet af andre befordringsgodtgørelsesordninger, har ret til befordringsgodtgørelse, hvis deres daglige transport mellem bopæl og uddannelsessted og retur er mere end 20 km.

Stk. 2

Befordringsgodtgørelsen er 0,62 kr. pr. kilometer regnet fra deltagerens bopæl til uddannelsesstedet. Kilometertaksten reguleres en gang årligt med virkning fra den førstemandag i juli måned på grundlag af prisudviklingen inden for det offentlige transportområde (DSB's personbefordring). Ved udbetaling afrundes det samlede beløb til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3

Befordringsgodtgørelse pr. dag kan højst udbetales for 120 km. efter, at der er fratrukket et beløb for de førte 20 km., jf. stk. 1.

Administration og udbetaling

Administration og udbetaling

§ 6

Deltager- og befordringsgodtgørelse til deltagere, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, administreres og udbetales af kassen. For deltagere, der ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, er det Arbejdsformidlingen, der administrerer og udbetaler godtgørelsen.

§ 7

Inden udbetaling af deltager- og befordringsgodtgørelse skal deltageren forevise en attest fra uddannelsesstedets ledelse om, i hvilket omfang deltageren har fulgt uddannelsen.

§ 8

Godtgørelse kan kun udbetales for den tid som deltageren har deltaget i undervisningen, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2

Hvis uddannelsen afbrydes på grund af uddannelsesstedets forhold, skal der dog ske udbetaling for den 1. dag undervisningen har været indstillet.

Stk. 3

Hvis en deltager ikke har fulgt undervisningen på grund af indkaldelse til en jobsamtale, udbetales der godtgørelse for den dag, samtalen har fundet sted. Deltageren afgiver en erklæring på tro og love om at fraværet skyldes jobsamtale.

Tidsfrister

Tidsfrister

§ 9

Ansøgningsskemaer til deltager- og befordringsgodtgørelse skal normalt inden uddannelsen starter afleveres til den, der administrerer reglerne herom, jf. § 6.

Stk. 2

Hvis et skema ikke er afleveret senest 4 uger efter uddannelsens start, bortfalder retten til den pågældende ydelse. Arbejdsgiveren vil også miste retten til eventuel refusion, jf. § 4.

Stk. 3

Den, der administrerer reglerne om deltager- og befordringsgodtgørelse, jf. § 6, træffer endelig administrativ afgørelse i eventuelle tvivlsspørgsmål om, hvorvidt skemaet, jf. stk. 2, er afleveret rettidigt.

Klage m.v.

Klage m.v.

§ 10

Afgørelse om skal meddeles skriftligt til den pågældende. Et afslag på ydelse skal være begrundet og indeholde oplysninger om klageadgang.

  1. deltager- og befordringsgodtgørelse efter kapitel 1 og 3,
  1. refusion efter kapitel 2,
Stk. 2

Den, som afgørelsen vedrører, kan inden 4 uger efter afgørelsen er modtaget, klage skriftligt til den, der har truffet afgørelsen.

Stk. 3

Den, der har truffet afgørelsen, afgør inden 4 uger, efter at klagen er modtaget, om klagen fuldt ud kan imødekommes, eller om klagen med en udtalelse skal sendes til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 4

Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når der er en særlig grund hertil.

§ 11

Arbejdsmarkedets Ankenævn træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 2

Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 12

Ved behandlingen af sager om godtgørelse i henhold til voksenuddannelsespuljen er Arbejdsmarkedets Ankenævns sammensætning den samme som ved behandling af sager om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 100, stk. 4 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Oplysningspligt, straffebestemmelser og tilbagebetaling

Oplysningspligt, straffebestemmelser og tilbagebetaling

§ 13

En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af tildeling af ydelser efter denne bekendtgørelse, herunder om bestemte personers løn i nærmere angivne tidsrum. Overtrædelse heraf straffes med bøde.

Stk. 2

For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant et bødeansvar.

Stk. 3

Oplysning efter stk. 1 kan indhentes af Arbejdsmarkedets Ankenævn, Arbejdsformidlingen, en arbejdsløshedskasse for så vidt angår egne medlemmer, og uddannelsesstedets ledelse.

§ 14

Offentlige myndigheder skal på begæring give Arbejdsmarkedets Ankenævn, Arbejdsmarkedsstyrelsen eller et arbejdsformidlingskontor enhver oplysning til brug for administrationen af reglerne efter denne bekendtgørelse.

§ 15

Personer, der har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til ydelser efter denne bekendtgørelse, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne bekendtgørelse, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

§ 16

Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. juli 1993 med virkning fra den 1. juni 1993.


Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 1. juli 1993, den 1. juli 1993

/Erik Stig Jørgensen Birte Groes-Petersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993
Bekendtgørelse om godtgørelse til deltagere i uddannelsesforløb i henhold til voksenuddannelsespuljen | TheLawyer.sh