Bekendtgørelse om registrering af fisker- og fritidsfartøjer, hvis ejer ikke opfylder betingelser i sølovens § 1
BEK nr 560 af 01/07/1993
§ 1
Ejes et fiskerfartøj eller et fritidsfartøj af personer, selskaber eller lignende, som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, kan skibet anmeldes til optagelse i Skibsregistret. Dette gælder, selv om ejeren ikke opfylder de i sølovens § 1 anførte nationalitetsbetingelser, jf. dog stk. 2-6.
Er ejeren en EF-statsborger, skal denne have bopæl i et EF-medlemsland. Hvis ejeren ikke selv effektivt administrerer, kontrollerer og dirigerer skibet fra Danmark, skal anmeldelsen om skibets optagelse i Skibregistret tillige indeholde oplysninger om en fuldmægtig, som effektivt administrerer, kontrollerer og dirigerer skibet fra Danmark. Fuldmægtigen skal være dansk statsborger, EF-statsborger, en person med bopæl i Danmark eller aktie-, anparts- eller ansvarligt selskab, som enten opfylder betingelserne i sølovens § 1, stk. 2, eller betingelserne i nærværende bekendtgørelse for at kunne registreres som ejer.
Ejes skibet af et udenlandsk partrederi, skal mindst 2/3 ejes af personer, selskaber eller lignende, der opfylder betingelserne i sølovens § 1, af EF-statsborgere eller selskaber eller lignende, der opfylder betingelserne i nærværende bekendtgørelse for at kunne registreres som ejer. Der skal for partrederiet anmeldes en bestyrer, som effektivt administrerer, kontrollerer og dirigerer skibet fra Danmark. Bestyreren skal være dansk statsborger, EF-statsborger, eller en person med bopæl i Danmark eller et aktie-, anparts eller ansvarligt selskab, som enten opfylder betingelserne i sølovens § 1, stk. 2 eller betingelserne i nærværende bekendtgørelse for at kunne registreres som ejer. Der skal tillige for partrederier vælges en bestyrende reder, der enten har bopæl eller hjemsted her i landet eller i et EF-medlemsland. Såfremt bestyreren opfylder disse betingelser, kan partrederiet vælge at lade bestyreren være bestyrende reder.
Ejes skibet af et udenlansk aktie- eller anpartsselskab eller et lignende selskab med begrænset ansvar, skal selskabet, medmindre det har en forbindelse til et dansk registreret aktie- eller anpartsselskab, som omhandlet i § 2 i Aktieselskabsloven, samtidigt med anmeldelsen af skibet til optagelse i Skibsregistret anmelde en filial i Danmark. Filialen registreres i Skibsregistret. Anmeldelsen erstatter ikke den i medfør af Aktie- eller Anpartsselskabsloven foreskrevne anmeldelse af filialer. Filialen skal bestyres af enten en dansk statsborger, EF-statsborger eller en person med dansk bopæl. Filialen eller det dansk registrerede aktie- eller anpartsselskab skal effektivt administrere, kontrollere og dirigere skibet fra Danmark.
Ejes skibet af andre udenlandske selskaber end de i stk. 4 nævnte, skal mindst 2/3 af deltagerne opfylde betingelserne i sølovens § 1, stk. 2, være EF-statsborgere med EF-bopæl eller selskaber eller lignende, der opfylder de i stk. 7 anførte betingelser. Selskabet skal samtidigt med anmeldelsen af skibet til optagelse i Skibsregistret anmelde en filial i Danmark. Filialen registreres i Skibsregistret. Filialen skal bestyres af enten en dansk statsborger, en EF-statsborger eller en person med dansk bopæl. Filialen skal effektivt administrere, kontrollere og dirigere skibet fra Danmark.
Ejes skibet af en udenlansk selvejende institution, forening eller lignende, skal ejeren, senest samtidigt med anmeldelsen af skibet til optagelse i Skibsregistret, anmelde en filial i Danmark. Filialen registreres i Skibsregistret. Filialen skal bestyres af enten en dansk statsborger, en EF-statsborger eller en person med dansk bopæl. Bestyreren skal effektivt administrere, kontrollere og dirigere skibet fra Danmark.
De i stk. 2-6 nævnte anmeldelser sker på særskilt blanket og der vedlægges dokumentation for, at ejeren, fuldmægtigen, filialen, bestyreren og bestyrende reder opfylder de i denne bekendtgørelse fastsatte betingelser. Såfremt et aktie- eller anpartsselskab eller et lignende selskab med begrænset ansvar, en selvejende instution, en forening eller lignende anmeldes som ejer, skal der ved anmeldelsen vedlægges dokumentation for, at selskabet opfylder de krav, der stilles for oprettelsen og registreringen af selskabet i det EF-medlemsland, hvor selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed. Dette gælder også for hver enkelt deltager, såfremt et selskab, en selvejende institution eller en forening deltager i de under stk. 3, 4 eller 5 nævnte ejerforhold. Er selskabet eller lignende registreret i et EF-medlemsland eller skal det registreres, vedlægges en udskrift af det relevante register. For danske aktie- og anpartsselskaber, selvejende institutioner samt filialer af udenlandske aktie- eller anpartsselskaber vedlægges udskrift af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registre.
§ 2
De i sølovens § 1, stk. 2, anførte krav om dansk nationalitet og bopælskrav til den bestyrende reder og til bestyrelsesmedlemmer for aktie- og anpartsselskaber, som er registreret her i landet, finder ikke anvendelse på EF-statsborgere, der har bopæl i et EF-medlemsland, og som i medfør af De Europæiske Fællesskabers regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser skal sidestilles med danske statsborgere.
§ 3
De i § 1 og § 2 anførte betingelser finder tillige anvendelse, såfremt skibet anmeldes til optagelse i Fartøjsfortegnelsen efter de almindelige bestemmelser herom, jf. skibsregistreringslovens § 43, stk. 1.
§ 4
Skibsregistrator kan afvise at registrere skibe, som tilhører juridiske personer, som ikke eksisterer eller ikke har overvejende lighed med selskabstyper i det danske retssystem.
Skibsregistrator kan endvidere afvise anmeldelsen af et skib, der anmeldes til erhvervsmæssig anvendelse, eller udslette et skib, der er registreret med henblik på erhvervsmæssig anvendelse, såfremt fartøjet ikke agtes anvendt til eller ikke anvendes til reel udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed her i landet på ubestemt tid.
§ 5
De i bekendtgørelse nr. 5 af 6. januar 1987 om skibsregistrering, som ændret ved bekendtgørelse nr. 94 af 19. februar 1991, anførte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse med mindre andet fremgår af nærværende bekendtgørelse.
§ 6
Nærværende bekendtgørelse, der træder i kraft den 1. august 1993, finder ikke anvendelse for skibe hjemmehørende på Grønland.
pre_paragraph I medfør af § 1 i lov om skibsregistering, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 29. september 1988, som ændret ved lov nr. 186 af 23. marts 1992 fastsættes:
Industriministeriet, den 1. juli 1993, den 1. juli 1993
/Jan Trøjborg Birgit Sølling Olsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993