Bekendtgørelse om betaling af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse
BEK nr 562 af 05/07/1993
§ 1
Et medlem skal betale medlemsbidrag til de af kassen fastsatte tidspunkter. Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode.
Kassen skal modregne forfaldent medlemsbidrag til kassen i tilgodehavende dagpenge og andre ydelser fra kassen.
Sker der samlet opkrævning af medlemsbidrag til arbejdsløshedskassen og bidrag til den faglige organisation, skal det fremgå, hvilket beløb der opkræves til kassen alene.
§ 2
Fritaget for betaling af medlemsbidrag er: a. deltager i et fagligt dagkursus, b. deltager i et godkendt kursus på en folkehøjskole, landbrugsskole eller husholdningsskole, eller c. er elev på en folkehøjskole eller landbrugsskole i et andet nordisk land og modtager tilskud fra det offentlige,
- medlemmer, som endnu ikke har opnået ret til dagpenge i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 53 og 54, eller som af anden grund ikke får udbetalt dagpenge, uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, overgangsydelse eller efterløn fra kassen, eller har ret til en godtgørelse, der mindst svarer til dagpengene eller efterlønnen, og som
- medlemmer, der er ledige og tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, og hvis ret til dagpenge er ophørt, og
- medlemmer, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet deres frihed, når varigheden af frihedsberøvelsen er på mere end 1 måned/30 dage.
Der kan ikke ske fritagelse for de i stk. 1 nævnte medlemmer, hvis medlemmet modtager ydelse efter bistandslovens § 37, stk. 1.
Fritagelsen for de i stk. 1, nr. 2 nævnte medlemmer kan højst ske for 3 måneder inden for hvert kalenderår.
For de i stk. 1, nr. 3 nævnte medlemmer skal der ske ansøgning til kassen om fritagelse for betaling af medlemsbidrag.
§ 3
Et medlem, der ikke betaler medlemsbidrag rettidigt, skal af kassen skriftligt underrettes om kontingentrestancen.
Skrivelsen skal afsendes til de medlemmer, der ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt det fulde medlemsbidrag, der forfalder til betaling i denne måned.
Opkræver kassen i forbindelse med udsendelse af skrivelsen et restancegebyr, betragtes dette som en del af det skyldige medlemsbidrag.
Kassen skal i skrivelsen udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt senest 3 uger efter, at medlemmet skriftligt er blevet underrettet om kontingentrestancen.
§ 4
Et medlem, der ikke betaler det skyldige medlemsbidrag rettidigt, jf. § 3, stk. 4, bliver slettet som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag.
Kassen skal skriftligt underrette medlemmet, hvis der sker slettelse efter stk. 1 og skal samtidig angive, at medlemskabet kan genoprettes ved betaling af det skyldige medlemsbidrag senest 4 uger efter, at meddelelsen om slettelsen er kommet frem.
Underretning til medlemmet om slettelse skal ske umiddelbart efter udløbet af betalingsfristen, jf. § 3, stk. 4.
Kassen skal sikre sig fornøden dokumentation for, at skrivelsen efter stk. 2 er afsendt.
Bliver det skyldige medlemsbidrag betalt senest 4 uger efter, at medlemmet skriftligt er blevet underrettet om slettelsen, genoprettes medlemskabet.
§ 5
For et medlem, der får genoprettet sit medlemskab, skal kassen samtidig træffe afgørelse om, at medlemmet udelukkes fra dagpenge og andre ydelser fra kassen for de første 20 timers dagpengeberettigede ledighed efter genoprettelsen.
Den i stk. 1 nævnte sanktion bortfalder, hvis den ikke er udstået senest 2 år efter datoen for afgørelsen om idømmelse af sanktionen.
§ 6
Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. juli 1993 og finder anvendelse på medlemmer, hvis medlemsbidrag ifølge ordinær opkrævning forfalder til betaling den 3. juli 1993 eller senere.
§ 8
Samtidig ophæves Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 541 af 30. juni 1993 om betaling af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse.
pre_paragraph I medfør af § 76, stk. 7 og § 78, stk. 7 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992, som senest ændret ved lov nr. 433 af 30. juni 1993 fastsættes efter forhandling med landsarbejdsnævnet:
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993