Bekendtgørelse om gebyrer for tilvejebringelse af dokumentation i forbindelse med ansøgning om produktionsstøtte til markfrø
BEK nr 565 af 30/06/1993
§ 1
Til delvis dækning af Plantedirektoratets omkostninger i medfør af bekendtgørelse om ydelse af produktionsstøtte til markfrø betales gebyrer efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
§ 2
Gebyr for Plantedirektoratets prøveudtagning til firmaanalyser betales i henhold til bilag 1.
Gebyr for Plantedirektoratets analyser af avlspartier rekvireret af firmaer betales i henhold til bilag 2.
Gebyr for godkendelse af et frøfirmas eget laboratorium samt for uddannelse af personale, administration og tilsyn vedrørende laboratoriet betales i henhold til bilag 3.
Gebyrerne tillægges merværdiafgift.
§ 3
De ydelser, der er nævnt i § 2, stk. 1, anses for rekvireret ved anmodning om prøveudtagning.
De ydelser, der er nævnt i § 2, stk. 2, anses for rekvireret ved anmodningen om analyse af et avlsparti.
I tilfælde, hvor et frøfirma agter at udføre analyser i firmaets eget godkendte laboratorium, anses de aktiviteter, der er nævnt i § 2, stk. 3, for rekvireret ved firmaets indsendelse af ansøgning om godkendelse af laboratoriet og så længe, godkendelsen gælder.
§ 4
Betalingspligten for de ydelser, der er nævnt i § 2, påhviler det frøfirma, der har rekvireret ydelserne.
§ 5
Gebyrerne forfalder til betaling ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.
Betales forfaldne gebyrer ikke rettidigt, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1993.
pre_paragraph I medfør af § 5, stk. 2, og § 20, stk. 1, i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. fastsættes:
Landbrugsministeriet, den 30. juni 1993, den 30. juni 1993
/Bjørn Westh Torben Milthers/
Bilag 1
Gebyrer for prøvetagning
(Til § 2, stk. 1)
Minimumbetaling
Rekvirenten skal altid betale for mindst 21/2 times prøvetagning for hver gang en prøvetager tilkaldes.
I tilfælde, hvor prøvetagerens arbejde har en varighed af over 21/2 time, betaler rekvirenten for den tid, prøvetageren har været beskæftiget på firmaets lager.
Timelønssatser Pr. time for prøvetagning (ekskl. moms) --------------------------------------------------------------------- Prøvetagning kl. 06-17 .................................. 203 kr. Prøvetagning kl. 17-06 og lørdage efter kl. 14 .......... 254 kr. Prøvetagning søn- og helligdage kl. 00-24, grundlovsdag efter kl. 12 og juleaftensdag efter kl. 14 .............. 305 kr.
Ved opgørelsen af antal timer regnes med antal påbegyndte halve timer.
Der medregnes den tid, prøvetageren eventuelt har måttet vente, indtil prøvetagningen har kunnet finde sted.
Forsendelse af prøver
Rekvirenten betaler prøvetagerens eventuelle omkostninger i forbindelse med forsendelse af prøverne.
Annullering af rekvireret prøvetagning
Hvis rekvirenten annullerer en rekvireret prøvetagning senere end 2 timer inden tidspunktet for den aftalte prøvetagning, skal rekvirenten betale for 21/2 times prøvetagning.
Bilag 2
Gebyr for analyse efter EF-krav for certificering
--------------------------------------------------------------------- Art Gebyr pr. parti Kr. (ekskl. moms) --------------------------------------------------------------------- Hvene .............................................. 832,00 Hundegræs .......................................... 698,00 Strandsvingel ...................................... 908,00 Stivbladet svingel ................................. 908,00 Engsvingel ......................................... 908,00 Rød svingel ........................................ 908,00 Ital. rajgræs ...................................... 908,00 Alm. rajgræs ....................................... 908,00 Hybridrajgræs ...................................... 908,00 Knoldrottehale ..................................... 926,00 Lundrapgræs ........................................ 854,00 Engrapgræs ......................................... 737,00 Alm. rapgræs ....................................... 854,00 Humlesneglebælg .................................... 727,00 Lucerne ............................................ 727,00 Alsike ............................................. 727,00 Rødkløver .......................................... 727,00 Hvidkløver ......................................... 727,00 Fodervikke ......................................... 359,00 Hør ................................................ 1375,00 ---------------------------------------------------------------------
Bilag 3
Gebyr for tilsyn med laboratorier, administration og uddannelse af personale
Gebyr for godkendelse og tilsyn med laboratorier: kr. 5.000 pr. laboratorium pr. år. (ekskl. moms). Kurser for analysemedarbejdere:
Kurser hos firmaer betales med kr. 250 pr. time (ekskl. moms), omfattende tid til forberedelse, rejse og undervisning.
Kurser hos Plantedirektoratet betales med kr. 1400 pr. dag pr. deltager (ekskl. moms).
Undervisning i tilknytning til Plantedirektoratets besøgsdag er gratis. Dog opkræves et deltagergebyr til dækning af fortæring.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993