Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

§ 1. Denne lov indeholder regler om

1. hel eller delvis statsfinansieret udligning af forskelle i beskatningsgrundlag mellem kommuner,
2. mellemkommunal udligning af forskelle i udgiftsbehov mellem kommuner,
3. mellemkommunal udligning af forskelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov mellem amtskommuner,
4. generelle statstilskud til kommuner og amtskommuner,
5. statstilskud til kommuner og amtskommuner med særlige økonomiske problemer og
6. særlige udligningsordninger.

Kommuner

Kommuner

§ 2. Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end udligningsgrundlaget efter § 3, yder et tilskud til de kommuner, hvis beskatningsgrundlag er mindre end udligningsgrundlaget efter § 3. Ved beregning af tilskud eller tilsvar indgår kommunerne i hovedstadsområdet som een kommune. Det samlede tilskud eller tilsvar for kommunerne i hovedstadsområdet fordeles mellem disse kommuner i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. Stk. 2. Forskellen mellem de samlede tilskud og de samlede tilsvar efter stk. 1 betales af, henholdsvis tilfalder staten. Stk. 3. Kommuner i hovedstadsområdet, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i alle kommuner i hovedstadsområdet, yder, ud over tilskud efter stk. 1, et årligt tilskud til de kommuner i hovedstadsområdet, hvis beskatningsgrundlag er mindre end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.

§ 3. En kommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 2, stk. 1, beregnes som forskellen mellem udligningsgrundlaget efter stk. 5 og kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger ganget med et udligningsniveau på 0,50 og et beregnet beskatningsniveau efter stk. 4. Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den enkelte kommune korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet for kommunalt ansatte. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres ligeledes for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud eller tilsvar efter stk. 1 afviger fra det samlede tilskud eller tilsvar beregnet uden korrektion af tilskud eller tilsvar for regionale forskelle i lønniveauet, fordeles afvigelsen i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag. Stk. 4. Det beregnede beskatningsniveau fastsættes som de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger divideret med udligningsgrundlaget efter stk. 5. Stk. 5. Udligningsgrundlaget fastsættes til det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet.

§ 4. For kommunerne i hovedstadsområdet beregnes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 2, stk. 3, som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger for alle kommuner i hovedstadsområdet ganget med et udligningsniveau på 0,90 og det korrigerede beskatningsniveau i vedkommende kommune. Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den enkelte kommune i hovedstadsområdet korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet for kommunalt ansatte. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres ligeledes for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 3. Det korrigerede beskatningsniveau efter stk. 1 beregnes som kommunens faktiske beskatningsniveau tillagt forholdet mellem hovedstadskommunernes samlede tilskud/tilsvar, der fordeles efter beskatningsgrundlag, og hovedstadskommunernes samlede beskatningsgrundlag. Stk. 4. Såfremt de samlede tilsvar afviger fra de samlede tilskud efter stk. 1, fordeles afvigelsen på de enkelte kommuner i hovedstadsområdet i forhold til deres andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet, og beløbene reguleres over statstilskuddet til disse kommuner, jf. § 10. Udligning af udgiftsbehov

§ 5. Kommuner, hvis udgiftsbehov pr. indbygger er mindre end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger for landet som helhed, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis udgiftsbehov er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov. Stk. 2. De kommuner i hovedstadsområdet, hvis udgiftsbehov pr. indbygger er mindre end det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hovedstadsområdet, yder ud over tilskud efter stk. 1 et årligt tilskud til de kommuner i hovedstadsområdet, hvis udgiftsbehov er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov i hovedstadsområdet.

§ 6. En kommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 5, stk. 1, beregnes som forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i alle landets kommuner ganget med et udligningsniveau på 0,35. Stk. 2. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud efter stk. 1 afviger fra det samlede tilsvar for kommunerne under eet, korrigeres der herfor i det samlede statstilskud efter § 10.

§ 7. En kommunes udgiftsbehov pr. indbygger, jf. § 6, beregnes som kommunens udgiftsbehovstal pr. indbygger ganget med de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter. Stk. 2. En kommunes udgiftsbehovstal udgør summen af:

1. kommunens andel af landets indbyggertal ganget med en vægtfaktor på 0,212,
2. kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-6 år ganget med en vægtfaktor på 0,092,
3. kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,227,
4. kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele landet ganget med en vægtfaktor på 0,056,
5. kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,034,
6. kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,075,
7. kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 85 år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,056,
8. kommunens andel pr. 1. januar 1982 af landets samlede kommunale vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,031,
9. kommunens andel af en beregnet bestand af lejligheder i hele landet ganget med en vægtfaktor på 0,017,
10. kommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en vægtfaktor på 0,075,
11. kommunens andel af summen af landets samlede antal ældre, utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på 0,075,
12. kommunens andel af summen af landets samlede antal fuldtidsledige ganget med en vægtfaktor på 0,025 og
13. kommunens andel af summen af landets samlede antal 20-66-årige kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under uddannelse, ganget med en vægtfaktor på 0,025. Stk. 3. Ved beregningen efter stk. 2, nr. 3, af kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 7-16 år anvendes det største antal indbyggere i kommunen i denne aldersgruppe i året enten 1 eller 4 år forud for tilskudsåret.

§ 8. For kommunerne i hovedstadsområdet beregnes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 5, stk. 2, som forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i hovedstadsområdets kommuner ganget med et udligningsniveau på 0,25. Stk. 2. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud efter stk. 1 afviger fra det samlede tilsvar for kommunerne i hovedstadsområdet under eet, korrigeres der herfor i det samlede statstilskud til disse kommuner efter § 10.

§ 9. Udgiftsbehovet pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet, jf. § 8, beregnes som kommunens udgiftsbehovstal pr. indbygger ganget med de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter i hovedstadsområdet. Stk. 2. Udgiftsbehovstallet for en kommune i hovedstadsområdet udgør summen af:

1. kommunens andel af hovedstadsområdets indbyggertal ganget med en vægtfaktor på 0,222,
2. kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-6 år ganget med en vægtfaktor på 0,112,
3. kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 7-16 år ganget med en vægtfaktor på 0,224,
4. kommunens andel af et beregnet antal kontanthjælpsmodtagere for hele hovedstadsområdet ganget med en vægtfaktor på 0,064,
5. kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 65-74 år ganget med en vægtfaktor på 0,031,
6. kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 75-84 år ganget med en vægtfaktor på 0,070,
7. kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 85 år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,051,
8. kommunens andel pr. 1. januar 1982 af hovedstadsområdets samlede kommunale vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,026,
9. kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal børn under 16 år af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en vægtfaktor på 0,075,
10. kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal ældre, utidssvarende boliger og nyere udlejningsboliger ganget med en vægtfaktor på 0,075,
11. kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal fuldtidsledige ganget med en vægtfaktor på 0,025 og
12. kommunens andel af summen af hovedstadsområdets samlede antal 20-66-årige kvinder, som er erhvervsmæssigt beskæftiget eller under uddannelse, ganget med en vægtfaktor på 0,025. Stk. 3. Ved beregningen efter stk. 2, nr. 3, af kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 7-16 år anvendes det største antal indbyggere i kommunen i denne aldersgruppe i året enten 1 eller 4 år forud for tilskudsåret. Statstilskud

§ 10. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fordeles i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag. Ved beregning af tilskud indgår kommunerne i hovedstadsområdet som een kommune. Det samlede tilskud for kommunerne i hovedstadsområdet fordeles mellem kommunerne i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet. Stk. 2. Det årlige tilskud fastsættes af indenrigsministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, jf. dog stk. 6 og stk. 16. Stk. 3. Tilskuddet fastsættes som summen af

1. det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af efterregulering samt det samlede rentetillæg som følge af 8-procentpoints-tillægget efter kildeskattelovens § 64, stk. 4,
2. kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret,
3. kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed,
4. kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, ungdomsydelse, kommunal aktivering, jobtræning, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret,
5. statslige mer- eller mindreudgifter ved beregning af tilskud og tilsvar efter § 2 samt udgifterne til statstilskuddet efter § 18 og udgifterne til statstilskuddet til kommuner efter § 19, stk. 3. Stk. 4. Indenrigsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning forhøje det tilskud, der er fastsat i medfør af stk. 3, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og amtskommunale økonomi taler herfor. Stk. 5. Indenrigsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet i løbet af tilskudsåret, hvis der sker væsentlige ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 3 og 4. Stk. 6. For 1984 fastsættes tilskuddet efter stk. 1 til 11.380,8 mio. kr., idet tilskuddet dog kan reguleres i medfør af stk. 5. Stk. 7. Det i medfør af stk. 3-5 opgjorte tilskud efterreguleres på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes i året 2 år efter tilskudsåret. Stk. 8. Det efter reglerne i stk. 3 beregnede tilskud for 1985 nedsættes med 731,5 mio. kr. Tilskuddet nedsættes derudover med summen af de beløb, som tilskuddet til de enkelte kommuner nedsættes med efter stk. 9. Indenrigsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter stk. 9, hvis pris- og lønudviklingen eller udviklingen i kommunernes indtægter afviger fra, hvad der blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen. Stk. 9. Tilskuddet til den enkelte kommune for 1985 nedsættes med et beløb, der beregnes som 2,010 pct. af det beskatningsgrundlag, der anvendes ved tilskudsberegningen for 1985. Nedsættelsen kan dog højst udgøre forskellen mellem kommunernes likviditet primo 1985, som oplyst over for Indenrigsministeriet i forbindelse med indberetning af budgettet for 1985, og 2 pct. af de budgetterede bruttodrifts- og anlægsudgifter for 1984.

Stk. 10. Nedsættelsen af den enkelte kommunes tilskud efter stk. 9 omberegnes, så kommunens andel af den samlede tilskudsnedsættelse svarer til dens andel af væksten i kommunernes beskatningsgrundlag fra 1983 til 1985 korrigeret for befolkningsudviklingen. Forskellen mellem tilskudsnedsættelsen efter stk. 9 og den omberegnede tilskudsnedsættelse afregnes med et tillæg på 10 pct. Stk. 11. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1986 nedsættes med 2,3 mia. kr. Nedsættelsen fordeles i forhold til de enkelte kommuners andel af væksten i det samlede kommunale beskatningsgrundlag fra 1985 til 1986 korrigeret for befolkningsudviklingen. Stk. 12. Indenrigsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter stk. 11, hvis pris- og lønudviklingen eller udviklingen i kommunernes indtægter ved uændret beskatningsniveau afviger fra, hvad der blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen. Stk. 13. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud nedsættes alene med virkning for 1987, hvis de samlede nettodriftsudgifter ifølge de kommunale regnskaber for 1986 overstiger de korrigerede regnskaber for 1984. Ved korrektionen opregnes regnskaberne for 1984 til 1986-pris- og lønniveau og tillægges eller fradrages kommunernes skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter efter stk. 3, nr. 2 og 3. Stk. 14. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 13 opgøres som forskellen mellem nettodriftsudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for 1986 og det korrigerede regnskab for 1984 for kommunerne under eet. Stk. 15. Nedsættelsen efter stk. 13 fordeles i forhold til stigningen i den enkelte kommunes nettodriftsudgifter, ekskl. forsyningsvirksomheder, fra regnskabet for 1984, opregnet til 1986-pris- og lønniveau, til regnskabet for 1986. Stk. 16. For 1988 fastsættes tilskuddet efter stk. 1 til 6 mia. kr., idet tilskuddet dog kan reguleres i medfør af stk. 3-5. Stk. 17. Såfremt kommunernes samlede nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986, indbetaler kommunerne i 1988 et beløb til Danmarks Nationalbank. Stk. 18. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 17 foretages følgende reguleringer:

1. moms af driftsudgifter,
2. 2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),
3. 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986. Stk. 19. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986 efter stk. 17 foretages følgende reguleringer:
4. pris- og lønstigninger i de enkelte år,
5. merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed. Stk. 20. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 opgøres som det efter stk. 17 beregnede overstigende beløb af nettodriftsudgifterne i 1987. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 tilbagebetales til kommunerne i 1992, 1993 og 1994 med en tredjedel i hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet ikke. I tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år.

Stk. 21. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 17 beregnes for de enkelte kommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte kommunes nettodriftsudgifter i 1987 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986. Stk. 22. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1987 efter stk. 21 foretages følgende reguleringer:

1. de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2. moms af driftsudgifter,
3. 2/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),
4. 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986,
5. for kommuner, hvis serviceniveau i 1985 var mindre end 0,85, reguleres nettodriftsudgifterne i 1987 for den del af stigningen heri, som svarer til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85. Stk. 23. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1985 og 1986 efter stk. 21 foretages følgende reguleringer:
6. de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
7. pris- og lønstigninger i de enkelte år,
8. refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres. Stk. 24. Såfremt kommunernes samlede nettodriftsudgifter i 1988 ekskl. udgifter vedrørende kontanthjælp, dagpenge, boligydelse og boligsikring overstiger gennemsnittet af tilsvarende opgjorte nettodriftsudgifter ifølge regnskaberne for 1986 og 1987, indbetaler kommunerne i 1989 et beløb til Danmarks Nationalbank. Ved opgørelsen medregnes Københavns og Frederiksberg kommuner ikke, jf. dog stk. 25, 28, 31, 32 og 33. Stk. 25. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 24 foretages følgende reguleringer:
9. moms af driftsudgifter,
10. 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),
11. 1/2 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. september 1988,
12. 1/4 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og 1/2 af virkningen af ændringen af det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,
13. den eventuelle primærkommunale andel af det efter stk. 33 opgjorte beløb for Københavns og Frederiksberg kommuner. Stk. 26. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 24 foretages følgende reguleringer:
14. pris- og lønstigninger i de enkelte år,
15. moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
16. merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed. Ved opgørelsen fratrækkes den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 opgjorte andel af merudgifter henholdsvis mindreudgifter, som tillægges Københavns og Frederiksberg kommuner efter stk. 32. Korrektionen for den sociale refusionsomlægning beregnes dog på grundlag af den faktiske udgiftsfordeling

Stk. 27. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 opgøres som det efter stk. 24 beregnede overstigende beløb af nettodriftsudgifterne i 1988. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 tilbagebetales i 1993, 1994 og 1995 med en tredjedel i hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet ikke. I tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. Stk. 28. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 24 beregnes for de enkelte kommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte kommunes nettodriftsudgifter i 1988 som opgjort efter stk. 29 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987. For Københavns og Frederiksberg kommuner opgøres et eventuelt indbetalingspligtigt beløb efter reglerne i stk. 31-32. Stk. 29. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 28 foretages følgende reguleringer:

1. de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
2. driftsudgifter vedrørende kontanthjælp, dagpenge, boligsikring og boligydelse indgår ikke i opgørelsen,
3. moms af driftsudgifter,
4. 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i kommunerne),
5. 1/2 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. september 1988,
6. 1/4 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,
7. for kommuner, hvis serviceniveau i 1986 er mindre end 0,85, reguleres nettodriftsudgifterne i 1988 for den del af stigningen heri, som svarer til en stigning i serviceniveauet indtil 0,85. Stk. 30. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 28 foretages følgende reguleringer:
8. de kommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
9. pris- og lønstigninger i de enkelte år,
10. driftsudgifter vedrørende kontanthjælp, dagpenge, boligydelse og boligsikring indgår ikke i opgørelsen,
11. moms af driftsudgifter (i 1987-regnskabet),
12. refusioner vedrørende de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres (kun 1986-regnskabet). Stk. 31. Det eventuelle indbetalingspligtige beløb for Københavns og Frederiksberg kommuner beregnes som den i stk. 32 opgjorte sum ganget med en procent, som opgøres som et vægtet gennemsnit for det i stk. 28 og § 17, stk. 22, nævnte fordelingsforhold for primær- og amtskommuner. Ved opgørelsen anvendes vægtene 60 og 40. Stk. 32. Opgørelsen af det i stk. 24-30, jf. § 17, stk. 18-24, anførte beløb foretages for Københavns og Frederiksberg kommuner som summen af:
13. det efter reglerne i stk. 28-30 opgjorte beløb,
14. den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 opgjorte andel af det i stk. 26, nr. 3, anførte beløb,
15. det efter § 17, stk. 22-24, opgjorte beløb. Dog indgår alene den amtskommunale andel af de udgifter, der er nævnt i § 17, stk. 23, nr. 2, samt § 17, stk. 24, nr. 2.

§ 10 a. Det efter reglerne i § 10 beregnede tilskud for den enkelte kommune nedsættes alene med virkning for 1986 med et beløb svarende til 20 pct. af den del af den enkelte kommunes anlægsudgifter, bortset fra anlægsudgifter vedrørende miljøforanstaltninger, sanering og byfornyelse samt kommunale industrihuse med støtte efter egnsudviklingsloven, i 1986, for hvilke der ikke inden 4. december 1985 er indgået bindende kontrakt. Stk. 2. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 1 afregnes foreløbigt i 1986 og efterreguleres i 1987. Ved den foreløbige afregning indbetaler den enkelte kommune senest 1. maj 1986 10 pct. af den enkelte kommunes budgetterede anlægsudgift. Kommunen kan dog inden 1. maj 1986 indberette et revideret anlægsbudget. Hvis en kommune har afgivet en sådan indberetning, beregnes den foreløbige nedsættelse med 10 pct. alene på grundlag heraf. Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlaget for nedsættelsen efter stk. 1 og stk. 2.

§ 10 c. Indenrigsministeren kan fra den 1. juli 1991 efter anmodning fra en kommune helt eller delvis frigive de af kommunen i henhold til § 10, stk. 17 og 24, indbetalte beløb, jf. stk. 2. Stk. 2. Ved frigivelsen af de indbetalte beløb foretages et fradrag (rentedekort) ved:

1. at tillægge det frigivne beløb en forrentning for den i § 10, stk. 20 og 27, nævnte tilbagebetalingsperiode med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. i måneden forud for frigivelsestidspunktet, og
2. at tilbagediskontere det efter nr. 1 beregnede beløb til frigivelsestidspunktet med en årlig rente, der svarer til markedsrenten. Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om frigivelsen af indbetalte beløb, herunder om beregningsgrundlaget, efter stk. 1 og 2. Overudligning

§ 11. Hvis en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et samlet tab efter §§ 3, 4, 10, 18, 20, 21 og 22 a, som overstiger 90 pct. af gevinsten i form af øget provenu af indkomstskat, korrigeres tilskud/tilsvar efter § 4, subsidiært § 3. For Københavns og Frederiksberg kommuner opgøres de pågældende kommuners samlede tab ved en stigning i udskrivningsgrundlaget efter §§ 3, 4, 10, 13, 17, 18, 20, 21 og 22 a. Stk. 2. Hvis de samlede tilsvar efter § 3 afviger fra de samlede tilskud som følge af reglerne i stk. 1, nedsættes statstilskuddet efter § 10 tilsvarende. Stk. 3. Hvis de samlede tilsvar efter § 4 afviger fra de samlede tilskud som følge af reglerne i stk. 1, fordeles afvigelsen mellem kommunerne i hovedstadsområdet i forhold til deres andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet, jf. § 4, stk. 4. Stk. 4. Hvis en kommune i hovedstadsområdet er omfattet af reglen i stk. 1, og hvis kommunen yder tilsvar efter § 4, beregnes der et særligt tilsvar for kommunen. Det særlige tilsvar udgør en tredjedel af forskellen mellem det faktiske grundskyldprovenu og det højest mulige grundskyldprovenu, kommunen med den givne udskrivningsprocent kunne have budgetteret med uden at blive omfattet af reglen i stk. 1.

Amtskommuner

Amtskommuner

§ 13. En amtskommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 12 beregnes som forskellen mellem amtskommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger for alle landets amtskommuner ganget med et udligningsniveau på 0,85 og et beregnet gennemsnitligt beskatningsniveau. Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den enkelte amtskommune korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet for amtskommunalt ansatte. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres ligeledes for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud efter stk. 1 afviger fra det samlede tilsvar for amtskommunerne under eet, korrigeres der herfor i det samlede statstilskud efter § 17. Stk. 4. Det beregnede gennemsnitlige beskatningsniveau efter stk. 1 og 2 beregnes som de samlede amtskommunale nettodrifts- og anlægsudgifter divideret med det samlede amtskommunale beskatningsgrundlag i beregningsåret. Udligning af udgiftsbehov

§ 15. En amtskommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 14 beregnes som forskellen mellem amtskommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i alle landets amtskommuner ganget med et udligningsniveau på 0,85. Stk. 2. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud efter stk. 1 afviger fra det samlede tilsvar for amtskommunerne under eet, korrigeres der herfor i det samlede statstilskud efter § 17.

§ 16. En amtskommunes udgiftsbehov pr. indbygger, jf. § 15, beregnes som amtskommunens udgiftsbehovstal pr. indbygger ganget med de samlede amtskommunale nettodrifts- og anlægsudgifter. Stk. 2. En amtskommunes udgiftsbehovstal udgør summen af: Statstilskud

1. amtskommunens andel af landets samlede indbyggertal ganget med en vægtfaktor på 0,150,
2. amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 0-20 år ganget med en vægtfaktor på 0,052,
3. amtskommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 15-19 år ganget med en vægtfaktor på 0,059,
4. amtskommunens andel af et for samtlige sygehuskommuner beregnet antal sengedage ganget med en vægtfaktor på 0,408,
5. amtskommunens andel af et for samtlige amtskommuner beregnet tal for den aldersbetingede sygelighed ganget med en vægtfaktor på 0,122,
6. amtskommunens andel pr. 1. januar 1982 af det samlede amtskommunale vejnet ganget med en vægtfaktor på 0,009,
7. amtskommunens andel af landets samlede antal børn under 16 år af enlige forsørgere, for hvilke der udbetales ordinært børnetilskud, ganget med en vægtfaktor på 0,100,
8. amtskommunens andel af landets samlede antal enlige i aldersgruppen 65 år og derover ganget med en vægtfaktor på 0,100.

§ 17. Staten yder et årligt tilskud til amtskommunerne, der fordeles i forhold til de enkelte amtskommuners andel af det samlede amtskommunale beskatningsgrundlag. Stk. 2. Det årlige tilskud fastsættes af indenrigsministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, jf. dog stk. 6 og stk. 17. Stk. 3. Tilskuddet fastsættes som summen af

1. det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af efterregulering, jf. stk. 7, samt det samlede rentetillæg som følge af 8-procentpoints-tillægget efter kildeskattelovens § 64, stk. 4,
2. amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret,
3. amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed,
4. amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i amtskommunernes reale udgifter til jobtræning i forhold til udgiftsniveauet i 1993,
5. udgifterne til statstilskuddet til amtskommuner efter § 19, stk. 3. Stk. 4. Indenrigsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning forhøje det tilskud, der er fastsat i medfør af stk. 3, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og amtskommunale økonomi taler herfor. Stk. 5. Indenrigsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet i løbet af tilskudsåret, hvis der sker væsentlige ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 3 og 4. Stk. 6. For 1984 fastsættes tilskuddet efter stk. 1 til 13.402,7 mio. kr., idet tilskuddet dog kan reguleres i medfør af stk. 5. Stk. 7. Det i medfør af stk. 3-5 opgjorte tilskud efterreguleres på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor i tilskudsåret. Efterreguleringen afregnes i året 2 år efter tilskudsåret. Stk. 8. Det efter reglerne i stk. 3 beregnede tilskud for 1985 reduceres med 679,3 mio. kr. Tilskuddet nedsættes derudover med summen af de beløb, som tilskuddet til de enkelte amtskommuner nedsættes med efter stk. 9. Indenrigsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter stk. 9, hvis pris- og lønudviklingen eller udviklingen i amtskommunernes indtægter afviger fra, hvad der blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen. Stk. 9. Tilskuddet til den enkelte amtskommune nedsættes med et beløb, der beregnes som 0,245 pct. af det beskatningsgrundlag, der anvendes ved tilskudsberegningen for 1985. Nedsættelsen kan dog højst udgøre forskellen mellem amtskommunens likviditet primo 1985, som oplyst over for Indenrigsministeriet i forbindelse med indberetning af budgettet for 1985, og 2 pct. af de budgetterede bruttodrifts- og anlægsudgifter for 1984. Stk. 10. Nedsættelsen af den enkelte amtskommunes tilskud efter stk. 9 omberegnes, så amtskommunens andel af den samlede tilskudsnedsættelse svarer til dens andel af væksten i amtskommunernes beskatningsgrundlag fra 1983 til 1985 korrigeret for befolkningsudviklingen. Forskellen mellem tilskudsnedsættelsen efter stk. 9 og den omberegnede tilskudsnedsættelse afregnes med et tillæg på 10 pct.

Stk. 11. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1986 nedsættes med 0,7 mia. kr. Nedsættelsen fordeles i forhold til de enkelte amtskommuners andel af væksten i det samlede amtskommunale beskatningsgrundlag fra 1985 til 1986 korrigeret for befolkningsudviklingen. Stk. 12. Indenrigsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning regulere den samlede tilskudsnedsættelse efter stk. 11, hvis pris- og lønudviklingen eller udviklingen i amtskommunernes indtægter ved uændret beskatningsniveau afviger fra, hvad der blev forudsat ved beregningen af nedsættelsen. Stk. 13. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud nedsættes alene med virkning for 1987, hvis de samlede nettodriftsudgifter ifølge de amtskommunale regnskaber for 1986 overstiger de korrigerede regnskaber for 1984. Ved korrektionen opregnes regnskaberne for 1984 til 1986-pris- og lønniveau og tillægges eller fradrages amtskommunernes skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter efter stk. 3, nr. 2 og 3. Endvidere korrigeres der for mindreudgifter som følge af lægekonflikten. Stk. 14. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 13 opgøres som forskellen mellem nettodriftsudgifterne ifølge henholdsvis regnskabet for 1986 og det korrigerede regnskab for 1984 for amtskommunerne under eet. Stk. 15. Nedsættelsen efter stk. 13 fordeles i forhold til stigningen i den enkelte amtskommunes nettodriftsudgifter, ekskl. forsyningsvirksomheder, fra regnskabet for 1984, opregnet til 1986-pris- og lønniveau, til regnskabet for 1986. Stk. 16. Det efter reglerne i stk. 3-5 beregnede tilskud for 1987 nedsættes med 1,0 mia. kr. Stk. 17. Tilskuddet efter stk. 1 fastsættes for 1988 til 11.500 mio. kr. og for 1989 til 12.205 mio. kr., idet tilskuddet dog kan reguleres i medfør af stk. 3-5. Tilskuddet for 1990 pris- og lønreguleres efter reglerne i stk. 7 med udgangspunkt i beløbet 11.905 mio. kr. med tillæg eller fradrag for reguleringer i medfør af stk. 3-5. Stk. 18. Såfremt amtskommunernes samlede nettodriftsudgifter i 1988 ekskl. udgifter vedrørende sygesikring, praktisk bistand i hjemmet og hjælpemidler og omsorgsarbejde overstiger gennemsnittet af tilsvarende opgjorte nettodriftsudgifter ifølge regnskaberne for 1986 og 1987, indbetaler amtskommunerne i 1989 et beløb til Danmarks Nationalbank. Ved opgørelsen medregnes Københavns og Frederiksberg kommuner ikke. Stk. 19. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 18 foretages følgende reguleringer:

1. moms af driftsudgifter ekskl. sygesikring, hjælpemidler og omsorgsarbejde,
2. 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne),
3. 1/2 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. september 1988,
4. 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og virkningen af ændringen af det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987. Stk. 20. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 18 foretages følgende reguleringer:

1. pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2. moms af driftsudgifter ekskl. sygesikring, hjælpemidler og omsorgsarbejde,
3. merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed. Heri fratrækkes den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 opgjorte andel, der henregnes til Københavns og Frederiksberg kommuner. Korrektionen for den sociale refusionsomlægning beregnes dog ud fra den faktiske udgiftsfordeling,
4. merudgifter på 50 mio. kr. vedrørende forebyggelse, information og rådgivning om AIDS. Heri fratrækkes den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 opgjorte andel, der henregnes til Københavns og Frederiksberg kommuner. Stk. 21. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 opgøres som det efter stk. 18 beregnede overstigende beløb af nettodriftsudgifterne i 1988. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 tilbagebetales til amtskommunerne i 1993, 1994 og 1995 med en tredjedel i hvert af årene. I deponeringsperioden forrentes beløbet ikke. I tilbagebetalingsperioden forrentes beløbet med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. Stk. 22. Det indbetalingspligtige beløb efter stk. 18 beregnes for de enkelte amtskommuner i forhold til det beløb, hvormed den enkelte amtskommunes nettodriftsudgifter i 1988 overstiger gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987. Stk. 23. Ved opgørelsen af nettodriftsudgifterne i 1988 efter stk. 22 foretages følgende reguleringer:
5. de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
6. driftsudgifter vedrørende sygesikring, praktisk bistand i hjemmet og hjælpemidler og omsorgsarbejde indgår ikke i opgørelsen,
7. moms af driftsudgifter ekskl. sygesikring, hjælpemidler og omsorgsarbejde,
8. 1/3 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. januar 1987 (korrigeret for andelen af deltidsansatte i amtskommunerne),
9. 1/2 af virkningen af arbejdstidsforkortelsen pr. 1. september 1988,
10. 1/2 af virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1985 til 1986 og virkningen af ændringen i det demografisk betingede udgiftsbehov fra 1986 til 1987,
11. den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 fordelte andel af samlede meropgaver på 50 mio. kr. vedrørende forebyggelse, information og rådgivning om AIDS,
12. den efter udgiftsbehovstal for tilskudsåret 1988 fordelte andel af merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed. Stk. 24. Ved opgørelsen af gennemsnittet af nettodriftsudgifterne ifølge regnskaberne for 1986 og 1987 efter stk. 22 foretages følgende reguleringer:
13. de amtskommunale forsyningsvirksomheder indgår ikke i opgørelsen,
14. driftsudgifter vedrørende sygesikring, praktisk bistand i hjemmet og hjælpemidler og omsorgsarbejde indgår ikke i opgørelsen,

1. pris- og lønstigninger i de enkelte år,
2. moms af driftsudgifter ekskl. sygesikring, hjælpemidler og omsorgsarbejde (i 1987-regnskabet),
3. den enkelte amtskommunes merudgifter vedrørende refusioner for de sociale udgiftsområder, som fra 1987 afvikles eller ændres (kun 1986-regnskabet). Stk. 25. Det efter reglerne i stk. 3-7 opgjorte tilskud forhøjes alene med virkning for 1990 med 85 mio. kr. Stk. 26. Det efter reglerne i stk. 3-7 opgjorte tilskud nedsættes alene med virkning for 1994 med et beløb, der svarer til rentetilskuddet i 1993 til de hypotekbanklån, som amtskommunerne inden for en samlet låneramme på 1 mia. kr. får udbetalt i 1993.

§ 17 a. Det efter reglerne i § 17 beregnede tilskud for den enkelte amtskommune nedsættes alene med virkning for 1986 med et beløb svarende til 20 pct. af den del af den enkelte amtskommunes anlægsudgifter, bortset fra anlægsudgifter vedrørende miljøforanstaltninger, sanering og byfornyelse samt kommunale industrihuse med støtte efter egnsudviklingsloven, i 1986, for hvilke der ikke inden 4. december 1985 er indgået bindende kontrakt. Stk. 2. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 1 afregnes foreløbigt i 1986 og efterreguleres i 1987. Ved den foreløbige afregning indbetaler den enkelte amtskommune senest 1. maj 1986 10 pct. af den enkelte amtskommunes budgetterede anlægsudgift. Amtskommunen kan dog inden 1. maj 1986 indberette et revideret anlægsbudget. Hvis en amtskommune har afgivet en sådan indberetning, beregnes den foreløbige nedsættelse med 10 pct. alene på grundlag heraf. Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlaget for nedsættelsen efter stk. 1 og stk. 2.

§ 18. Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner med et særlig svagt beskatningsgrundlag. Stk. 2. Ved kommuner med et særlig svagt beskatningsgrundlag forstås kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er mindre end 85 pct. af landsgennemsnittet. Ved opgørelse af beskatningsgrundlaget og beregningen af tilskuddet korrigeres der for regionale forskelle i lønniveauet, jf. § 3, stk. 2. Stk. 3. Tilskuddet efter stk. 1 beregnes som 0,40 ganget med det i landsudligningen af forskelle i beskatningsgrundlag anvendte beskatningsniveau, jf. § 3, stk. 4, og forskellen mellem den enkelte kommunes beskatningsgrundlag pr. indbygger og 85 pct. af landsgennemsnittet.

§ 19. Indenrigsministeren kan inden for en samlet tilskudsramme, der hvert år fastsættes på finansloven, yde tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Stk. 2. Tilskudsrammen for 1986 udgør 103,720 mio. kr. Tilskudsrammen for 1987 udgør 112,220 mio. kr. Stk. 3. Indenrigsministeren kan for tilskuds årene 1994-96 yde et særligt tilskud til de kommuner og amtskommuner, hvis byrdefordelingsmæssige tab i forbindelse med skattereform, ændret satsregulering og bruttoficering af sociale ydelser beregnes at overstige en vis del af deres beskatningsgrundlag. Denne del udgør 0,10 pct. for tilskudsåret 1994, 0,15 pct. for tilskudsåret 1995 og 0,20 pct. for tilskudsåret 1996. Tilskuddet ydes for det tab, der overstiger den del af beskatningsgrundlaget, der er nævnt i 2. pkt. Stk. 4. (Ophævet) Stk. 5. Indenrigsministeren bemyndiges til af det efter § 10 og § 17 opgjorte tilskud for 1994 at yde Københavns og Frederiksberg kommuner et særligt tilskud for de to kommuners tab som følge af tilskudsnedsættelserne efter § 10, stk. 36, og § 17, stk. 26.

§ 21. Til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere og flygtninge ydes årligt et tilskud. Der ydes desuden årligt tilskud til kommunernes merudgiftsbehov vedrørende sociale udgifter til de udlændinge, der er nævnt i § 134 a, stk. 1, i lov om social bistand. Endelig ydes et tilskud til kommuner med asylansøgere. Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud efter 1.-3. pkt. i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag. Stk. 2. Merudgiftsbehovet efter stk. 1, 1. pkt., fastlægges i gennemsnit til 3.242 kr. pr. indvandrer og flygtning og yderligere 15.088 kr. pr. 6-16-årig. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 3. Tilskud til kommunernes merudgiftsbehov efter stk. 1, 2. pkt., ydes for flygtninge, der den 1. januar i tilskudsåret har haft opholdstilladelse i Danmark i fra 11/2 til 101/2 år, og herudover pr. 1-5-årig flygtning uanset opholdets varighed. Tilskuddet pr. flygtning fastlægges til henholdsvis 17.188 kr., 29.883 kr., 22.413 kr., 14.941 kr. og 7.471 kr. pr. flygtning med opholdstilladelse i henholdsvis fra 11/2 til 61/2 år, fra 61/2 til 71/2 år, fra 71/2 til 81/2 år, fra 81/2 til 91/2 år og fra 91/2 år til 101/2 år. Tilskuddet pr. 1-5-årig flygtning fastlægges til 16.077 kr. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 4. For 1992 afsættes ekstraordinært 10 mio. kr. til tilskud til kommuner, der i perioden 1. januar 1987 til 1. januar 1992 til enkelte flygtninge har haft særlig store udgifter efter lov om social bistand. Stk. 5. Tilskud til kommunerne efter stk. 1, 3. pkt., ydes årligt med 1.000 kr. pr. asylansøger beregnet på basis af det gennemsnitlige antal asylansøgere i kommunen. En kommunes tilskud korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 6. De i stk. 2, stk. 3 og 5 nævnte beløb er i 1994-niveau og reguleres fra og med tilskudsåret 1995 een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For hvert af årene 1995-1997 forhøjes beløbene efter stk. 2 og 5 med en procent ud over satsreguleringsprocenten svarende til den nedregulering af satsreguleringsprocenten, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene.

§ 22. Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til kommuner på øer, der består af een eller to kommuner. Stk. 2. Det er en forudsætning for tilskud efter stk. 1:

1. at vedkommende kommune efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren efter indstilling fra vedkommende amtsråd, yder tilskud med henblik på at lette besejlingsforholdene og at støtte unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte øerne, og
2. at de pågældende amtskommuner til de nævnte formål yder et tilskud af en størrelse, der fastsættes af indenrigsministeren efter indstilling fra vedkommende amtsråd. Stk. 3. I hvert af årene 1984, 1985 og 1986 udgør tilskuddet efter stk. 1 i alt 10,490 mio. kr. Tilskuddet for 1987 udgør 21 mio. kr. Tilskuddet reguleres fra 1991 een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1994 forhøjes tilskuddet med 4,7 procent ud over satsreguleringsprocenten og for hvert af årene 1995-1997 med en procent ud over satsreguleringsprocenten svarende til den nedregulering, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene. Tilskuddet fordeles til de pågældende kommuner efter befolkningstal, antal 16-19-årige, transporteret fragtmængde og sejltid. Stk. 4. Indenrigsministeren kan yde tilskud til kommuner med henblik på at støtte unge, der under uddannelse efter folkeskolen nødsages til at fraflytte øer, der er en del af en kommune. Tilskud kan ligeledes ydes af de kommuner og amtskommuner, hvori øerne er beliggende.

§ 22 a. Indenrigsministeren yder i hvert af årene 1986-90 Københavns Kommune et særligt tilskud på 250 mio. kr. Tilskuddets størrelse kan ændres med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Indenrigsministeren kan fastsætte betingelser for ydelse af tilskuddet i årene 1987-90 med henblik på en langsigtet forbedring af kommunens økonomi. Stk. 2. Samtlige kommuner i hovedstadsområdet bidrager til halvdelen af det årlige tilskud efter stk. 1 i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag for kommuner i hovedstadsområdet.

§ 22 b. Amtskommuner, hvis AIDS-udgiftsbehov pr. indbygger er mindre end det gennemsnitlige AIDS-udgiftsbehov pr. indbygger for landet som helhed, yder et tilskud til de amtskommuner, hvis udgiftsbehov er større end det gennemsnitlige udgiftsbehov. Stk. 2. En amtskommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter stk. 1 beregnes som forskellen mellem amtskommunens udgiftsbehov pr. indbygger og det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger i alle landets amtskommuner i året forud for tilskudsåret ganget med et udligningsniveau på 0,85. Stk. 3. En amtskommunes tilskud eller tilsvar efter stk. 2 korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet. Stk. 4. En amtskommunes udgiftsbehov vedrørende AIDS efter stk. 1 fastlægges til 754.000 kr. ganget med antallet af nyanmeldte AIDS-patienter med folkeregisteradresse i amtskommunen på diagnosedatoen. Beløbet reguleres for 1994 og senere år een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1994 forhøjes tilskuddet med 4,7 procent ud over satsreguleringsprocenten og for hvert af årene 1995-1997 med en procent ud over satsreguleringsprocenten svarende til den nedregulering, der følger af forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene.

Definitioner m.v.

Definitioner m.v.

§ 23. I denne lov forstås ved: Beskatningsgrundlag for en kommune: Summen af provenuet af kommunens indkomstskat, sømandsskat og særlig indkomstskat divideret med udskrivningsprocenten med tillæg af 7,5 pct. af de afgiftspligtige grundværdier. Beskatningsgrundlag for en amtskommune: Summen af provenuet af amtskommunens indkomstskat og grundskyld divideret med udskrivningsprocenten. For Københavns og Frederiksberg kommuner fastsættes det amtskommunale grundskyldprovenu som det samlede grundskyldprovenu ganget med forholdet mellem den for amtskommunerne gældende grundskyldpromille og den af henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommune fastsatte promille. Amtskommunernes grundskyld korrigeres for den andel af grundskyldprovenuet, der indbetales til statskassen, jf. lov om udskrivning af amtskommunal grundskyld for skatteårene 1982-85.1) Faktisk beskatningsniveau: Summen af provenuet af kommunens eller amtskommunens indkomstskat og grundskyld og, for kommunernes vedkommende, tillige sømandsskat og særlig indkomstskat divideret med beskatningsgrundlaget. Beregningsåret: Det regnskabsår, der ligger forud for det år, tilskuddet vedrører (tilskudsåret). Hovedstadsområdet: Det område, der omfattes af Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. Serviceniveau: Forholdet mellem et gennemsnit af den enkelte kommunes eller amtskommunes nettodriftsudgifter og udgiftsbehov opgjort med udgangspunkt i § 7 henholdsvis § 16.

§ 25. Tilskud og tilsvar efter §§ 2, 5, 12, 14, 18 og 21 samt statstilskud efter §§ 10 og 17 beregnes på grundlag af de enkelte kommuners og amtskommuners beskatningsgrundlag, faktiske beskatningsniveauer, udskrivningsprocenter og nettodrifts- og anlægsudgifter i beregningsåret. Stk. 2. Ved opgørelsen af nettodrifts- og anlægsudgifterne til brug ved tilskuds- og tilsvarsberegningen for 1985 og følgende år tillægges eller fradrages kommunernes og amtskommunernes skønnede merudgifter henholdsvis mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen og ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed som nævnt i § 10, stk. 3, og § 17, stk. 3, opgjort i beregningsårets prisniveau. Stk. 3. Ved beregningen af kommuners og amtskommuners beskatningsgrundlag pr. indbygger og udgiftsbehov pr. indbygger samt ved fastsættelsen af det samlede tilskud eller tilsvar anvendes et af Danmarks Statistik for den enkelte kommune og amtskommune opgjort folketal pr. 1. juli i beregningsåret, jf. dog § 29, stk. 1. Ved opgørelsen henregnes til folketallet i en kommune personer, for hvilke kommunen efter lov om social bistand, § 11, nr. 1, afholder udgifterne til bistand efter bistandslovens bestemmelser.

§ 27. Indenrigsministeren fastsætter regler om opgørelse af kommunernes og amtskommunernes beskatningsniveauer, beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og nettodrifts- og anlægsudgifter. Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte, at den foreløbige omberegning efter § 10, stk. 10, sker efter særlige regler, herunder at definitionen af beskatningsgrundlag for en kommune, jf. § 23, fraviges i forbindelse med omberegningen. Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om beregningsgrundlag efter § 10, stk. 13-15 og stk. 17-30, samt § 17, stk. 13-15 og stk. 18-24. Stk. 4. Indenrigsministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde at korrigere beregningsgrundlagene ifølge § 10, stk. 13-15 og stk. 17-30, § 17, stk. 13-15 og stk. 18-24, hvis det påvises, at konteringen i regnskaberne på konkrete områder ikke er sket i overensstemmelse med de af Indenrigsministeriet fastsatte konteringsregler, eller hvis der kan dokumenteres helt ekstraordinære regnskabstekniske omstændigheder, som gør regnskaberne usammenlignelige. Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af en kommunes serviceniveau.

§ 29. Indenrigsministeren fastsætter regler om beregningen af udgiftsbehovstallene, herunder regler for, pr. hvilken dato de enkelte kriterier opgøres. Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte ændringer i de vægtfaktorer, der ligger til grund for beregningen af kommunernes og amtskommunernes udgiftsbehovstal, i det omfang ændringer i fordelingen af de kommunale nettodriftsudgifter på udgiftsområder tilsiger dette. Stk. 3. Indenrigsministeren kan ændre fastsættelsen af udgiftsbehovet efter § 22 b, i det omfang udviklingen i udgifterne pr. AIDS-patient tilsiger dette.

§ 30. Indenrigsministeren giver senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelser og amtsråd meddelelse om størrelsen af de foreløbigt opgjorte tilskud og tilsvar efter denne lov, dog bortset fra tilskud efter §§ 19 og 20. For tilskudsåret 1994 gives meddelelsen dog senest 1. september 1993. Disse beløb afregnes i tilskudsåret. Stk. 2. Ændringer i medfør af § 10, stk. 5, og § 17, stk. 5, meddeles senest 14 dage efter Finansudvalgets tilslutning. Stk. 3. Indenrigsministeren giver senest den 1. juli meddelelse om efterregulering for tidligere tilskudsår. For tilskudsåret 1994 gives meddelelsen dog senest 1. september 1993. Efterreguleringen af forskellen mellem de foreløbigt opgjorte tilskud og tilsvar og de beregnede beløb efter §§ 12 og 17 finder for tilskudsårene 1990 og 1991 sted i det år, hvor forskelsbeløb vedrørende henholdsvis indkomstårene 1989 og 1990 afregnes, jf. kildeskattelovens § 64 A, dog tidligst 2 år efter tilskudsåret. Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter regler om den foreløbige opgørelse af tilskud og tilsvar efter stk. 1 og om efterreguleringen efter stk. 3.

§ 33. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for de tilskud og tilsvar, som indenrigsministeren i henhold til § 30 skal give meddelelse om til kommuner og amtskommuner fra og med tilskudsåret 1984. Stk. 2. Samtidig ophæves følgende love:

1. Lov om kommunal udligning, jf. lovbekendtgørelse nr. 350 af 18. juli 1979.
2. Lov om generelle tilskud til amtskommuner og kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 535 af 4. december 1980.
3. Lov om udligning i hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 4. december 1980. Stk. 3. Fastsættelse og afregning af tilskud og tilsvar for 1983 sker dog efter de hidtil gældende regler.