TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om overvågning af Salmonella i slagtesvinebesætninger

BEK nr 585 af 13/07/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

De i medfør af kødloven autoriserede eller godkendte virksomheder skal foretage løbende kontrol for Salmonella i de besætninger, der leverer slagtesvin til virksomheden.

Stk. 2

Kontrollen skal foretages ved udtagelse og indsendelse af materiale fra slagtesvin leveret til virksomheden til de i stk. 3 nævnte laboratorier.

Stk. 3

De laboratoriemæssige undersøgelser for Salmonella skal foretages på Statens Veterinære Serumlaboratorium eller på et laboratorium, der er godkendt hertil af Veterinærdirektoratet.

Stk. 4

Alle resultater af overvågningen skal indberettes til Veterinærdirektoratet og opbevares på laboratoriet i mindst et år.

Stk. 5

Alle Salmonella-positive kolonier skal typebestemmes på Statens Veterinære Serumlaboratorium.

§ 2

Den i § 1 nævnte udtagelse og indsendelse af materiale, foretagelse af laboratorieundersøgelser, registrering og indberetning af resultater skal ske efter Veterinærdirektoratets anvisning.

§ 3

Ved påvisning af Salmonella ved de i § 1 nævnte undersøgelser skal enhver virksomhed foretage slagtemæssig behandling af svin fra den pågældende leverandørbesætning efter Veterinærdirektoratets anvisning.

§ 4

Alle udgifter i forbindelse med den kontrol og de undersøgelser, der nævnes i § 1, afholdes af virksomhederne.

§ 5

Overtrædelse af §§ 1-3 straffes med bøde.

Stk. 2

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der efter samme bestemmelse pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. juli 1993.

pre_paragraph I medfør af § 2, stk. 1, § 5, stk. 2, § 24 og § 27, stk. 3, i lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven) og efter bemyndigelse fra landbrugsministeren fastsættes:

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993
Bekendtgørelse om overvågning af Salmonella i slagtesvinebesætninger | TheLawyer.sh