Bekendtgørelse om jordbrugsteknikeruddannelsen (gartneritekniker og landbrugstekniker) (*

BEK nr 589 af 08/07/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Jordbrugsteknikeruddannelsen varer 2 år som heltidsuddannelse og består af 4 trin på hver 6 måneder. Den studerende optages i en af retningerne gartneritekniker eller landbrugstekniker. Som gartneritekniker vælger den studerende produktionsteknisk speciale eller anlægsteknisk speciale, og den studerende kan vælge at afslutte uddannelsen som produktionsleder eller anlægsleder efter trin 1. Som landbrugstekniker vælger den studerende biologisk speciale, teknisk speciale eller økonomisk/merkantilt speciale. I specialerne indgår et afslutningsprojekt.

§ 2

Ved afslutningen af uddannelsen til jordbrugstekniker skal den studerende

kunne varetage funktioner i produktions- og driftsledelse, forsøgs- og udviklingsvirksomhed, arbejdstilrettelæggelse og -ledelse, rådgivning, formidling og markedsføring,

have kvalifikationer på videregående niveau i biologi, teknik og økonomi og kunne anvende tidssvarende teknologier og metoder,

kunne indsamle og bearbejde oplysninger, udarbejde dokumentation, skriftligt og mundtligt kommunikere og koordinere løsningsforslag og udtrykke sig om sit fag på mindst et fremmedsprog,

kunne anvende love, normer, standarder og litteratur,

kunne arbejde selvstændigt og i grupper med enkeltopgaver og projekter og anvende samarbejds- og ledelsesteknikker, og

vurdere sociale og miljømæssige sammenhænge vedrørende produktions- og arbejdsforhold i jordbrugserhvervene.

Stk. 2

Gartneriteknikerstuderende med produktionsteknisk speciale skal ved uddannelsens afslutning ud over det, der er nævnt i stk. 1, kunne

forstå og vurdere det biologiske og økonomiske grundlag for planteproduktion,

forestå den praktiske udførelse af produktudvikling og forsøg,

formidle viden til brug for driften af et gartneri,

anvende edb og andre styringsværktøjer i produktionen,

varetage gartneriets salg og markedsføring,

kende produktionens økologiske sammenhænge og

forestå den daglige drift af produktionen og planlægge, styre og ændre den.

Stk. 3

Gartneriteknikerstuderende med anlægsteknisk speciale skal ved uddannelsens afslutning ud over det, der er nævnt i stk. 1, kunne

forestå den daglige arbejdsledelse i anlægsvirksomhed eller tilsvarende offentlig virksomhed, herunder disponere mandskab og maskiner,

indsamle, bearbejde og kommunikere viden og koordinere løsningsforslag for almindeligt forekommende opgaver, herunder finde alternative løsninger,

overskue, behandle og beregne udbudsmateriale samt iværksætte og styre arbejdsopgaver både teknisk og økonomisk, og

gøre rede for de grundlæggende elementer i tidssvarende markedsføring.

Stk. 4

Studerende, der afslutter uddannelsen som produktionsleder eller anlægsleder skal kunne

anvende tidssvarende teknologier, metoder og styringsværktøjer ved planlægning, iværksættelse og styring af de anlægs- eller produktionstekniske opgaver, som almindeligvis forekommer i virksomhederne,

forestå praktisk arbejdsledelse,

sikre, at relevant lovgivning er overholdt ved løsningen af en arbejdsopgave,

arbejde selvstændigt og i grupper med enkeltopgaver og projekter, og

varetage virksomhedens salg og øvrige kundekontakt.

Stk. 5

Landbrugsteknikerstuderende med biologisk speciale skal ved uddannelsens afslutning ud over det, der er nævnt i stk. 1, kunne

rådgive om det biologiske og økonomiske grundlag for planteproduktion eller husdyrproduktion,

planlægge og forestå den praktiske udførelse af planteavls- eller husdyrforsøg,

formidle viden inden for planteavls- eller husdyrområdet ved uddannelse og rådgivning,

anvende edb og andre styringsværktøjer inden for planteavls- eller husdyrområdet,

formulere problemer og give løsningsforslag på bedriftsniveau inden for planteavls- eller husdyrbrug,

kende plante- og husdyrsproduktionens økologiske sammenhænge, og

kende etiske, miljømæssige og kvalitetsmæssige aspekter ved produktion og markedsføring af levnedsmidler.

Stk. 6

Landbrugsteknikerstuderende med teknisk speciale skal ved uddannelsens afslutning ud over det, der er nævnt i stk. 1, kunne

vurdere maskin- og byggetekniske hjælpemidlers egnethed i primærlandbruget,

give forslag til rationelle produktions- og lagerbygninger og økonomisk anvendelse af tekniske hjælpemidler,

forestå den praktiske udførelse af afprøvninger af landbrugets tekniske hjælpemidler,

formidle viden inden for det jordbrugstekniske område ved uddannelse og rådgivning,

anvende edb inden for det tekniske område,

forestå lagerstyring, markedsføring og service vedrørende maskin- og bygningsvirksomheder, og

virke som instruktør i forbindelse med anvendelse af teknisk udstyr.

Stk. 7

Landbrugsteknikerstuderende med økonomisk/merkantilt speciale skal ved uddannelsens afslutning ud over det, der er nævnt i stk. 1, kunne

formidle viden om dansk og international lovgivning og landbrugspolitiske forordninger af betydning for landbrugserhvervet og dets udøvere,

udarbejde og analysere landbrugsregnskaber og -budgetter og opstille investerings- og finansieringsplaner,

opstille kriterier for vurdering af landbrugsejendomme til belånings- og forsikringsmæssige formål,

formidle viden om driftsøkonomiske og skatte- og forsikringsmæssige forhold vedrørende landbrug,

formidle viden om og udarbejde styringsværktøjer inden for fagrelevante områder, og

anvende analysemetoder og styringstekniske hjælpemidler i virksomhedsledelse og markedsføring i dansk og international sammenhæng.

§ 3

Uddannelsesretningen gartneritekniker indeholder:

Alment fagområde med emner inden for edb, fremmedsprog, kommunikation, matematik, miljø og økologi.

Anlægsteknisk fagområde med emner inden for anlæg, konstruktion, landmåling, maskinlære, materialelære og terræn.

Biologisk fagområde med emner inden for ernæring, jordbundslære, plantelære, planteværn og naturlære.

Erhvervsøkonomisk fagområde med emner inden for fysisk planlægning, indkøb, jura, kvalitet, ledelse, markedsføring, organisation, personale, planlægning og styring, sagsstyring, samfund, tilbud, tilsyn, tegning og økonomi.

Kulturteknisk fagområde med emner inden for beplantning, jordbehandling, jordbund, landskab, maskinlære og pleje.

Planteproduktionsteknisk fagområde med emner inden for anlæg, automatik, dyrkning, ernæring, forsøg, planteværn, produktudvikling og teknik.

Valgfag .

Særlige specialevalgfag .

Stk. 2

Uddannelsesretningen landbrugstekniker indeholder:

Alment fagområde med emner inden for bedriftsudvikling, edb, formidling, fremmedsprog, kommunikation, matematik, miljø, produktionsanalyse og økologi.

Biologisk fagområde med emner inden for avl, biologi, ernæring, forsøg, forædling, genetik, kemi, næringsstoffer, plantepatologi, statistik, sundhed og sygdomme.

Byggeteknisk fagområde med emner inden for energi, fysik, klimateknik, konstruktion, materialelære og tegning.

Erhvervsøkonomisk fagområde med emner inden for budgettering, finansiering, investering, ledelse, markedsføring, organisation, samfund og økonomi.

Juridisk/politisk fagområde med emner inden for generationsskifte, international politik, køb, salg og lovgivning.

Maskinteknisk fagområde med emner inden for elektronik, fysik, hydraulik, konstruktion, materialelære, motorlære, måleteknik og tegning.

Merkantilt fagområde med emner inden for handel, kultursociologi, logistik, markedsføring og nationaløkonomi.

Produktionsteknisk fagområde med emner inden for erhvervskendskab og produktionsøkonomi.

Valgfag .

Særlige specialevalgfag.

§ 4

Skolen kan udbyde uddannelsen som deltidsuddannelse og enkeltfag efter reglerne om åben uddannelse. Der forudsættes samme arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen ikke er opfyldt. Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.

Adgangsbetingelser

§ 5

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har

gennemført uddannelsen til faglært landmand eller gennemført en erhvervsuddannelse med et speciale, der giver fagligt grundlag for at gennemføre jordbrugsteknikeruddannelsen,

gennemført en erhvervsuddannelse med andet speciale med tilknytning til området og relevant faglig supplering i form af erhvervsmæssig beskæftigelse eller tif-kursus eventuelt efterfulgt af erhvervsmæssig beskæftigelse, eller

et fagligt niveau, der svarer til det, der er nævnt i nr. 1 eller 2.

Stk. 2

Adgang efter stk. 1 forudsætter yderligere, at ansøgeren mindst har et alment niveau svarende til

tx-niveau eller folkeskolens udvidede afgangsprøve i dansk og matematik,

grundfagsniveau eller folkeskolens udvidede afgangsprøve i engelsk eller tysk og

grundfagsniveau i biologi og naturfag.

§ 6

Ansøgere med en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, som ikke har adgang til uddannelsen efter § 5, har adgang, når de har almene kundskaber som nævnt i § 5 og har gennemført mindst to års relevant erhvervsrettet undervisning og erhvervsmæssig beskæftigelse. Heraf skal mindst fem måneder og højst et år være skoleundervisning med indhold fra og på niveau med de adgangsgivende uddannelser, herunder skolemodul 2 fra uddannelsen til faglært landmand, skoleundervisningen i gartneruddannelserne eller teknikfaget jordbrugsteknik på htx-niveau A.

§ 7

Regler om ansøgningsfrister og optagelse er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau.

Undervisningen

§ 8

Undervisningsemnernes mål, herunder omfang og niveau, er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1.

Stk. 2

Ca. 15 pct. af uddannelsen er valgfag. Valgfaget, dets mål, prøveform og den studerendes karakter påføres eksamensbeviset, men indgår ikke i beregningen af, om eksamen er bestået. Skolen udbyder mindst 2 valgfag. Formålet med valgfagene er, at den studerende supplerer

sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller

sin studiekompetence i relation til videreuddannelse.

Stk. 3

Ca. 15 pct. af uddannelsen er særlige specialevalgfag, der tilrettelægges af skolen inden for det valgte speciales formål. Formålet med specialevalgfagene er at give den studerende mulighed for at afslutte uddannelsen inden for et specialområde, jf. § 9, stk. 2. Specialevalgfag indgår i den studerendes afslutningsprojekt, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, og § 11, stk. 1, nr. 4. Skolen kan desuden tilrettelægge særlig prøve i specialevalgfag. Faget og den studerendes eventuelle prøvekarakter påføres eksamensbeviset, men prøvekarakteren indgår ikke i beregningen af, om eksamen er bestået.

Stk. 4

For studerende, der afslutter uddannelsen som produktionsleder eller anlægsleder indgår valgfag i det omfang, skolen tilrettelægger det.

Eksamen

§ 9

Regler om indstilling til eksamen, censorer, prøver, eksamensopgaver, bedømmelse, karaktergivning, fritagelse for prøver, sygeeksamen m.v. er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v. og bedømmelsesplanen, bilag 2.

Stk. 2

På eksamensbeviset angiver skolen for studerende, der ikke afslutter uddannelsen som produktionsleder eller anlægsleder, ud over, hvad der følger af den bekendtgørelse, der er nævnt i stk. 1, den studerendes uddannelsesretning, speciale og eventuelle specialområde erhvervet gennem valgfag, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, og særlige specialevalgfag, jf. § 8, stk. 3, kursusarbejder, afslutningsprojekt m.v.

§ 10

I gartneriteknikereksamen indgår følgende karakterer:

Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand og gennem en faglig fordybelse i et eventuelt lokalt tilpasset specialområde kan anvende erhvervede kvalifikationer og ved opgaveløsning kan anvende tidssvarende teknologier, metoder, teknikker og økonomiske parametre, og kan udarbejde de nødvendige dokumentationer.

Karakterer, der er særlige for specialet, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2

I produktionsteknisk speciale gives:

Arbejdsledelse og organisation. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for de ledelsesmæssige og organisatoriske forhold i virksomheden, medvirke ved løsningen af ledelsesmæssige og organisatoriske opgaver og med udgangspunkt i den eksisterende lovgivning medvirke ved sikringen af et optimalt arbejdsmiljø.

Virksomheds- og økonomistyring. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende med udgangspunkt i en konkret virksomhed kan gøre rede for dens markedsmæssige situation, forestå afsætningsarbejdet, varetage planlægningen og styringen af produktionen, deltage i budgetarbejde, herunder foretage vurderinger af investerings- og finansieringsmuligheder, samt medvirke ved udarbejdelse og analyse af virksomhedens regnskab.

Biologi og plantelære. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende med henblik på optimering af de dyrkningsmæssige betingelser for produktionen kan gøre rede for planternes morfologi, anatomi og fysiologi, gøre rede for de fysiske, kemiske og biologiske forhold i planternes omgivelser og for de forskellige faktorer, som påvirker planternes vækst og udvikling samt planlægge, udføre og vurdere simple forsøg.

Planteproduktion. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan medvirke ved løsning af opgaver i forbindelse med en virksomheds planteproduktion, herunder indsamle og bearbejde data med henblik på udarbejdelsen af et veldokumenteret dyrkningsprogram, sikre, at virksomhedens planteproduktion foregår under klimatisk, ernæringsmæssigt og sundhedsmæssigt optimale forhold under opfyldelse af virksomhedens kvalitetskrav, samt medvirke ved virksomhedens produktudviklingsprogram.

Produktionsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for elementerne i virksomhedens faste produktionsanlæg, deres principielle opbygning, funktion og anvendelse, forestå den daglige drift og vedligeholdelse og foretage vurderinger og valg ved udskiftninger og nyanskaffelser under hensyn til produktion, indretning og økonomi.

Stk. 3

I anlægsteknisk speciale gives:

Virksomhedsledelse. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for ledelsesmæssige midler af sproglig, kommunikativ, organisatorisk, samarbejdsmæssig, planlægningsmæssig, administrativ og juridisk karakter.

Virksomhedsøkonomi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for principperne bag virksomhedens økonomiske grundlag og styring og vælge og anvende relevante metoder til styring af virksomhedens økonomi.

Drifts- og sagsstyring. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for det juridiske, aftalemæssige og økonomiske grundlag for styring af arbejdet på en konkret sag og kan vælge og anvende relevante metoder til kalkulation, planlægning, styring, administration og ledelse i forbindelse med konkrete opgaver.

Anlægsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for relevante metoder og teknikker ved anlægstekniske opgaver, bedømme materialers egnethed, gøre rede for relevante normer, aftaler, regler og lovbestemmelser og for de gængse metoder til kvalitetssikring, beregning, arbejdsledelse og markedsføring og anvende relevante arbejds- og ledelsesmetoder.

Kulturteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for relevante metoder og teknikker ved kulturtekniske opgaver, bedømme materialers egnethed, gøre rede for relevante normer, aftaler, regler og lovbestemmelser og for de gængse metoder til kvalitetssikring, beregning, arbejdsledelse og markedsføring og anvende relevante arbejds- og ledelsesmetoder.

Kommunikation. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan vælge kommunikationsmetode under hensyn til afsender og modtager og bruge relevante kommunikationsmidler.

Stk. 4

I eksamen som produktionsleder gives følgende karakterer:

Arbejdsledelse. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan forestå lederens og de øvrige medarbejderes roller i en virksomhed og deltage i den daglige ledelse af en virksomhed, herunder ved løsning af konflikter og opretholdelse af et optimalt arbejdsmiljø.

Planteproduktion. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan indsamle og bearbejde data med henblik på udarbejdelse af et dyrkningsprogram for en given kultur og medvirke til, at produktionen gennemføres under optimale dyrkningsforhold, og at virksomhedens kvalitetskrav til det færdige produkt opfyldes.

Produktionsplanlægning. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan medvirke ved en virksomheds planlægning af produktionen under hensyn til afsætningsmæssige og kapacitetsmæssige begrænsninger, deltage i den daglige styring af produktionen og gøre rede for de økonomiske konsekvenser ved produktionsplanens gennemførelse.

Stk. 5

I eksamen som anlægsleder gives følgende karakterer:

Virksomhedsfag. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan anvende relevante metoder i ledelsen og styringen af arbejdet på en konkret sag og udtrykke meddelelser klart og utvetydigt under forskellige, konkrete forhold.

Arbejdsledelse. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan anvende relevante ledelsesmæssige midler i konkrete arbejdssituationer.

Regnskabslære. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan anvende relevante metoder til styring af virksomhedens økonomi på arbejdslederplan.

§ 11

I landbrugsteknikereksamen indgår følgende karakterer:

Formidling. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan indsamle og bearbejde oplysninger, så modtageren får forståelse og overblik, anvende fagområdets skriftlige genrer, formidle faglig viden mundtligt til enkeltpersoner og større forsamlinger og vælge hensigtsmæssig formidlingsmetode.

Fremmedsprog og kommunikation. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan udtrykke sig skriftligt og mundtligt på dansk, kommunikere hensigtsmæssigt, forstå fremmedsprogede tekster inden for fagområdet og udtrykke sig om sit fag på fremmedsproget.

Ledelse. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan medvirke ved løsning af problemer i forbindelse med ledelse, samarbejde, indre og ydre miljø, virksomhedsorganisation og virksomhedsøkonomi.

Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand og gennem en faglig fordybelse i et eventuelt lokalt tilpasset specialområde kan anvende erhvervede kvalifikationer og ved opgaveløsning kan anvende tidssvarende teknologier, metoder, teknikker og økonomiske parametre, og kan udarbejde de nødvendige dokumentationer.

Karakterer, der er særlige for specialet , jf. stk. 2, 3 og 4.

Stk. 2

I biologisk speciale gives:

Biologi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver inden for grundlæggende biologi.

Planlægning og kontrol. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan indsamle og udnytte bedriftsdata til analyse og vurdering af produktioner, anvende styringsværktøjer til planlægning, koordinere produktionsdata på tværs af faggrene og formidle resultater og vurderinger.

Landbrugsbiologi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan kombinere og anvende landbrugsbiologisk viden til løsning af konkrete problemer på bedriftsniveau.

Stk. 3

I teknisk speciale gives:

Maskinteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse mekaniseringsopgaver i markbruget under hensyn til maskinteknologi og økonomi m.v. samt anvise løsningsmodeller på bedriftsniveau i et tværfagligt samarbejde.

Bygningsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver vedrørende dimensionering og opførelse af landbrugets produktionsbygninger og lagerfaciliteter og vedrørende indengårdsmekanisering og energiforsyning samt løse problemer på bedriftsniveau i et tværfagligt samarbejde.

Handel og økonomi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver i forbindelse med markedsanalyser og gennemføre markedsføringsstrategier på nationalt og internationalt plan.

Stk. 4

I økonomisk/merkantilt speciale gives:

Nationale og internationale forhold. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver i forbindelse med markedsanalyser, gennemføre markedsføringsstrategier i national- og internationaløkonomiske sammenhænge samt vurdere udviklingen i internationalt perspektiv.

Driftsøkonomi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan foretage regnskabsanalyser, investeringsplanlægning og budgettering og vejlede, rådgive og formulere løsningsmodeller på bedriftsniveau.

Regnskab. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan føre dagligt regnskab og foretage årsopgørelse samt vurdere og kommentere resultaterne.

§ 12

Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 2. Eksamen er bestået, når summen af eksamenskaraktererne efter 13-skalaen er mindst karakterernes antal multipliceret med 6. Desuden kræves, at eksamenskarakteren i afslutningsprojekt er mindst 6, og

for gartneriteknikere, produktionsteknik speciale, at summen af karaktererne i planteproduktion og produktionsteknik er mindst 12.

for gartneriteknikere, anlægsteknisk speciale, at summen af karaktererne i anlægsteknik og kulturteknik er mindst 12.

for landbrugsteknikere, biologisk speciale, at karakteren i landbrugsbiologi er mindst 6.

for landbrugsteknikere, teknisk speciale, at summen af karaktererne i maskinteknik og bygningsteknik er mindst 12, og

for landbrugsteknikere, økonomisk/merkantilt speciale, at karakteren i ledelse er mindst 6.

Forsøg og dispensation

§ 13

Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra teknikerudvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Stk. 2

Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen.

Klageadgang

§ 14

Klager over skolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisningsministeriet.

Stk. 2

Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 15

Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. juli 1993.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 492 af 3. september 1973 om landbrugsteknikereksamen ved landbrugsskolerne ophæves.

Stk. 3

For de studerende, der har begyndt gartneriteknikeruddannelsen eller landbrugsteknikeruddannelsen før 25. juli 1993 og følger uddannelsens normale forløb, finder de hidtil gældende regler dog anvendelse.

Undervisningsministeriet, den 8. juli 1993, den 8. juli 1993

/Ole Vig Jensen Merete Friberg/

Bilag 1

UDDANNELSESPLAN

JORDBRUGSTEKNIKERUDDANNELSEN

afsnit

Introduktion

Uddannelsesplanen angiver undervisningsemnerne og deres mål. Målene er det faglige niveau, de studerende skal nå, og de skal sammen med uddannelsens formål anvendes ved skolens organisering og planlægning af undervisningen. Skolen udarbejder en lokal undervisningsplan, der angiver skemafagene, hvordan hvert emne indgår i undervisningen, og hvordan kursusarbejder og projekt indpasses i det samlede undervisningsforløb. Desuden angives valgfagene, deres mål, omfang, prøve m.v., og hvordan de indgår i uddannelsen, og de særlige specialevalgfag og deres mål, omfang og eventuelle prøve.

Uddannelsesmodellen viser jordbrugsteknikeruddannelsens opbygning: --------------------------------------------------------------------- Gartneritekniker --------------------------------------------------------------------- trin 1 trin 2 trin 3 trin 4 ------------- -------------- ------------ --------------- Produktionsleder Anlægsleder --------------------------------------------------------------------- Specialer: Produktionsteknisk Anlægsteknisk --------------------------------------------------------------------- Alment fagområde Anlægsteknisk fagområde Biologisk fagområde Erhvervsøkonomisk fagområde Kulturteknisk fagområde Planteproduktionsteknisk fagområde --------------------------------------------------------------------- Landbrugstekniker --------------------------------------------------------------------- trin 1 trin 2 trin 3 trin 4 ------------- -------------- ------------ --------------- --------------------------------------------------------------------- Specialer: Biologisk Teknisk Økonomisk/merkantilt --------------------------------------------------------------------- Alment fagområde Biologisk fagområde Byggeteknisk fagområde Erhvervsøkonomisk fagområde Juridisk/politisk fagområde Maskinteknisk fagområde Merkantilt fagområde Produktionsteknisk fagområde --------------------------------------------------------------------- 2. afsnit Emneoversigt I nedenstående skemaer er vist de emner, der indgår i uddannelsen, og fagområdernes omtrentlige procentvise andel af den del af undervisningstiden, der ikke anvendes til valgfag, særlige specialevalgfag og udarbejdelse af afslutningsprojekt. Jordbrugstekniker, retningernes fælles emner --------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner --------------------------------------------------------------------- alment, 15% matematik P, A fremmedsprog I (engelsk eller tysk) edb P, A kommunikation P, A arbejdsmiljø P, A grundlæggende økologi --------------------------------------------------------------------- erhvervsøkonomisk, 15% regnskabslære P, A virksomhedsøkonomi I P, A virksomhedsorganisation ledelse og samarbejde P, A markedsføring I samfundslære og -økonomi --------------------------------------------------------------------- Gartneritekniker, specialernes fælles emner --------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner --------------------------------------------------------------------- biologisk, 20% naturlære P, A plantelære jordbundslære planteernæring I P planteværn I P --------------------------------------------------------------------- erhvervsøkonomisk, 5% personaleadministration kvalitetsstyring P, A indkøb erhvervsret --------------------------------------------------------------------- Gartneritekniker, produktionsteknisk speciale Fagområde, %-andel Emner --------------------------------------------------------------------- planteproduktionsteknisk, 30% forsøgsteknik plante- og dyrkningskendskab P produktudvikling vækstfysiologi planteernæring II dyrkningsforhold P planteværn II anlæg, teknik og automatik dyrkningssystemer --------------------------------------------------------------------- erhvervsøkonomisk, 15% markedsføring II P produktionsplanlægning og -styring P virksomhedsøkonomi II arbejdsstudier --------------------------------------------------------------------- Gartneritekniker, anlægsteknisk speciale --------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner --------------------------------------------------------------------- anlægsteknisk, 15% materialelære konstruktionslære anlægstyper landmåling A terrænbygning anlægsteknisk maskinlære --------------------------------------------------------------------- kulturteknisk, 15% jordbundsøkologi jordbehandling beplantningsetablering plejeplanlægning plejeteknik landskabspleje plejeøkologi landskabslære kulturteknisk maskinlære planteanvendelse --------------------------------------------------------------------- erhvervsøkonomisk, 15% offentlig økonomi privat anlægsøkonomi maskinøkonomi tilbudskalkulation arbejdsplanlægning A byggesagsstyring tilsynsføring anlægsjura tegning fysisk planlægning --------------------------------------------------------------------- Produktionsleder omfatter de emner, der i ovenstående skemaer er mærket »P«, eller dele af dem. Anlægsleder omfatter de emner, der i ovenstående skemaer er mærket »A«, eller dele af dem. Landbrugstekniker, specialernes fælles emner --------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner --------------------------------------------------------------------- alment, 20% fremmedsprog II (engelsk eller tysk) formidling produktionsanalyse og bedriftsudvikling --------------------------------------------------------------------- Det samme sprog som valgt i fremmedsprog I. Landbrugstekniker, biologisk speciale --------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner --------------------------------------------------------------------- biologisk, 35% kemi og biokemi biostatistik genetik og avl/forædling forsøgslære mikrobiologi foderanalyser fysiologi og stofomsætning sygdomme og skadegørere økologi II --------------------------------------------------------------------- produktionsteknisk, 15% produktionsøkonomi erhvervskendskab --------------------------------------------------------------------- Landbrugstekniker, teknisk speciale --------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner --------------------------------------------------------------------- merkantilt, 10% markedsføring II international handel logistik --------------------------------------------------------------------- maskinteknisk, 20% maskinkonstruktionslære maskinmaterialelære maskintegning måleteknik hydraulik motorlære elektronik mekanisk fysik --------------------------------------------------------------------- byggeteknisk, 20% bygningskonstruktionslære bygningsmaterialelære bygningstegning CAD klimateknik termisk bygningsfysik energiforsyning --------------------------------------------------------------------- Landbrugstekniker, økonomisk/merkantilt speciale --------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner --------------------------------------------------------------------- merkantilt, 15% markedsføring II kultursociologi international handel nationaløkonomi logistik --------------------------------------------------------------------- erhvervsøkonomisk, 20% regnskabsanalyse investering finansiering budgettering --------------------------------------------------------------------- juridisk/politisk, 15% lovgivning, landbrugsbedrift planlove køb og salg generationsskifte international politik ---------------------------------------------------------------------

afsnit

Undervisningsmål

Jordbrugstekniker, retningernes fælles emner

Alment fagområde

Matematik

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for matematiske og statistiske sammenhænge, og

anvende matematiske og statistiske løsningsmuligheder.

Fremmedsprog I (engelsk eller tysk)

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for indholdet i almene og faglige tekster på fremmedsproget, og

kommunikere om almene og faglige emner på fremmedsproget.

Edb

Målet er, at den studerende kan

anvende tekstbehandling og regneark, og

beskrive opbygning og anvendelse af styresystemer.

Kommunikation

Målet er, at den studerende kan

forestå faglig formidling på forskellige niveauer og

udtrykke sig skriftligt, mundtligt og ved hjælp af audio-visuelle fremstillinger til forskellige målgrupper.

Arbejdsmiljø

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for arbejdsmiljøloven,

gøre rede for arbejdsmiljøområdets institutioner og deres funktion, og

tilrettelægge og gennemføre arbejdsprocesser under hensyn til gældende regler og et sundt arbejdsmiljø.

Grundlæggende økologi

Målet er, at den studerende kan gøre rede for

forskellige økosystemer, deres energistrømme og stofomsætninger, og

jordbrugets og det øvrige samfunds indflydelse på miljøet.

Erhvervsøkonomisk fagområde

Regnskabslære

Målet er, at den studerende kan

opstille et årligt resultat- og balanceregnskab,

gøre rede for god regnskabsetik i henhold til bogføringsloven og gældende regler, og

beregne enkle nøgletal.

Virksomhedsøkonomi I

Målet er, at den studerende kan

anvende begreber inden for økonomisk styring til analyser af virksomheder inden for landbrug, gartneri, forædling og handel, og

vejlede om driftsøkonomiske beslutninger.

Virksomhedsorganisation

Målet er, at den studerende kan anvende og formidle basisviden om virksomhedens organisatoriske opbygning, styring og tilpasning til ændrede forudsætninger i omgivelserne.

Ledelse og samarbejde

Målet er, at den studerende kan

analysere samspillet mellem arbejde, medarbejdere og ledelse,

finde løsninger på samarbejdsproblemer på en arbejdsplads,

varetage ledelsesfunktioner og

gøre rede for hovedtrækkene i organiseringen på arbejdsmarkedet og for hovedaftalens og det fagretlige systems centrale dele.

Markedsføring I

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for de grundlæggende principper for markedsføring,

anvise markedsføringsmetoder og

vurdere markedsføringsindsatsen.

Samfundslære og -økonomi

Målet er, at den studerende kan gøre rede for

væsentlige økonomiske, politiske og organisatoriske forhold og deres indbyrdes sammenhænge, og

mål og midler i dansk deltagelse i internationalt samarbejde.

Gartneritekniker, specialernes fælles emner

Biologisk fagområde

Naturlære

Målet er, at den studerende kan gøre rede for almene fysiske og kemiske forhold af betydning for plantedyrkning.

Plantelære

Målet er, at den studerende kan

anvende de morfologiske grundbegreber til beskrivelse og bestemmelse af planter,

gøre rede for planterigets systematik og de botaniske navngivningsregler,

gøre rede for planternes anatomiske opbygning, deres basale livsfunktioner og grundlæggende biokemi, og

gøre rede for forskellige forhold, som kan påvirke planternes vækst og udvikling.

Jordbundslære

Målet er, at den studerende kan gøre rede for

jordbundens kemiske, fysiske og biologiske forhold i relation til jordbundens egnethed som grundlag for plantedyrkning, og

hensigtsmæssige metoder til forbedring af jordbundens dyrkningsegenskaber.

Planteernæring I

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for næringsstoffernes forhold i planten og i jorden,

gøre rede for de forskellige gødninger, deres næringsstofindhold, virkning og anvendelse,

korrigere næringstilstanden i en jordbund på grundlag af jordbundsanalyser, herunder foretage korrekt valg af udbringningsmetode, og

forestå vanding på grundlag af afgrødebehov og jordbunds- og klimaforhold.

Planteværn I

Målet er, at den studerende kan

genkende de mest almindeligt forekommende sygdomme, skadedyr og ukrudtsplanter,

anvende plantepatologisk litteratur og

forestå forebyggende og bekæmpende foranstaltninger på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

Erhvervsøkonomisk fagområde

Personaleadministration

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for personalets rettigheder og pligter i forbindelse med overenskomstmæssige og arbejdsmiljømæssige forhold og for gældende fagretlige regler på gartneriområdet, og

udføre administrative opgaver, der vedrører gartnerivirksomhedens personale, herunder rekruttering og udvælgelse.

Kvalitetsstyring

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for kvalitet, kvalitetsstyring og kvalitetsstyringssystemer,

medvirke ved indførelse af kvalitetsstyring,

udarbejde kvalitetshåndbog og

foretage kvalitetskontrol.

Indkøb

Målet er, at den studerende kan

disponere virksomhedens indkøb af produktionsmidler under hensyn til produkternes kvalitet og økonomi, og

gøre rede for almindelige handelsretlige regler, herunder aftale- og kontraktforhold og garanti- og betalingsvilkår.

Erhvervsret

Målet er, at den studerende kan

indhente og anvende oplysninger i love og regler, der relaterer til virksomhedens interne og eksterne aktiviteter,

gøre rede for myndighedsbehandlingen ved juridisk regulerede forhold,

gøre rede for forsikringslovgivning og erstatningspligt, og

gøre rede for processen i forbindelse med betalingsstandsning, konkurs, akkord og tvangsauktion.

Gartneritekniker, produktionsteknisk speciale

Planteproduktionsteknisk fagområde

Forsøgsteknik

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for planlægning, gennemførelse og opgørelse af forsøg, og

vurdere forsøgsresultaters kvalitet og anvendelighed.

Plante- og dyrkningskendskab

Målet er, at den studerende kan

identificere og beskrive de vigtigste planteskole-, frilands- og væksthusplanter,

gøre rede for deres anvendelse og dyrkning, og

indsamle oplysninger og opstille dyrkningsprogrammer for vigtige planteskole-, frilands- og væksthusplanter.

Produktudvikling

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for forædlingsmetoder, dyrkningsforhold, varebehandlinger og afsætningsmetoder, der forbedrer produkternes konkurrenceevne, og

udarbejde et produktudviklingsprogram.

Vækstfysiologi

Målet er, at den studerende kan anvende

tilgængelig viden om vækstfysiologiske processer i forbindelse med planteproduktion, høst og lagring, og

de midler, der bruges i forbindelse med styring af planternes vækst og udvikling.

Planteernæring II

Målet er, at den studerende kan

udarbejde et kulturrelateret gødskningsprogram til frilands- og væksthuskulturer,

forestå udbringning af gødning ved anvendelse af relevant metode under hensyn til miljøet,

gøre rede for råvandets kvalitet i relation til vanding og gødskning samt metoder til forbedring heraf,

varetage kontrollen af kulturernes næringstilstand, herunder diagnosticere fejlernæring og forestå korrektion, og

gøre rede for forskellige dyrkningssubstraters egenskaber.

Dyrkningsforhold

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for de klimatiske forhold, deres indbyrdes sammenhænge og betydning for plantevæksten,

gøre rede for mulighederne for at påvirke de klimatiske forhold med henblik på optimering af plantevæksten og

anvende udstyr til måling og regulering af klimaet.

Planteværn II

Målet er, at den studerende kan

genkende et bredt udsnit af kulturplanternes skadevoldere, deres symptomer, årsag, etablering og udvikling, forebyggelse, varsling og bekæmpelse,

gøre rede for baggrunden for de forebyggende og bekæmpende foranstaltninger, og

vælge optimale forebyggelses- og bekæmpelsesforanstaltninger.

Anlæg, teknik og automatik

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for den principielle opbygning, indretning og virkemåde af forskellige former for driftsbygninger, tekniske installationer og styrings- og reguleringsudstyr,

vurdere driftsbygningernes, de tekniske installationers og styrings- og reguleringsudstyrets relevans i en given produktionsmæssig sammenhæng, og

forestå valg, vedligeholdelse og betjening af driftsbygninger, tekniske installationer og styrings- og reguleringsudstyr.

Dyrkningssystemer

Målet er, at den studerende kan

kombinere viden inden for vækstfysiologi, planteernæring, kulturforhold, teknik og kulturkendskab, og

vurdere fordele og ulemper ved forskellige dyrkningssystemer.

Erhvervsøkonomisk fagområde

Markedsføring II

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for konsumentmarkedets behov og købsmotiver for gartneriprodukter,

beskrive gartnerivirksomhedens konkurrenceforhold og handlingsparametre med henblik på salgsfremmende foranstaltninger og marketing,

udarbejde markedsføringsplaner for en gartnerivirksomhed og dens produkter, og

medvirke til praktisk gennemførelse af gartnerivirksomhedens markedsføringsplaner.

Produktionsplanlægning og -styring

Målet er, at den studerende kan

løse opgaver i forbindelse med strategisk-, taktisk- og operationel styring af en gartnerivirksomhed,

udarbejde en konkret produktionsplan for en gartnerivirksomhed under hensyn til kapacitetsbegrænsninger og økonomi, og

medvirke til styring af produktionsaktiviteterne ved produktionsplanens gennemførelse.

Virksomhedsøkonomi II

Målet er, at den studerende kan

foretage analyse af en gartnerivirksomheds økonomiske- og markedsmæssige situation med henblik på optimering af indtægts- og omkostningsforhold,

udarbejde budgetter for gartnerivirksomheden,

foretage investeringskalkulationer og rentabilitetsberegninger,

gøre rede for finansieringsforhold i forbindelse med investeringer i erhvervsaktiver i en gartnerivirksomhed og

definere de økonomiske sammenhænge for en gartnerivirksomhed og løse opgaver i forbindelse med virksomhedens økonomiske styring.

Arbejdsstudier

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for arbejdsstudiernes mål, indhold og anvendelsesområder med henblik på forbedringer og rationaliseringer i produktionsforløbet i en gartnerivirksomhed,

udarbejde forslag til metodeforbedringer og arbejdsforenkling under hensyn til økonomiske, tekniske, ergonomiske og menneskelige faktorer, og

løse opgaver i forbindelse med fastlæggelse af standardtider som grundlag for normtal til kalkulationer.

Gartneritekniker, anlægsteknisk speciale

Anlægsteknisk fagområde

Materialelære

Målet er, at den studerende kan

foretage en kritisk bedømmelse af anvendte materialers egnethed til indbygning under danske forhold og

anvise materialer for projekter udført under danske forhold og efter danske normer og standarder.

Konstruktionslære

Målet er, at den studerende kan

foretage en kritisk bedømmelse af konstruktioner i projektmateriale og

anvise alternative løsningsforslag med baggrund i danske forhold.

Anlægstyper

Målet er, at den studerende kan gøre rede for de overordnede sammenhænge og ideer bag de forskellige udformninger af friarealer og bymæssige dannelser i landskabet.

Landmåling

Målet er, at den studerende kan

udføre og forestå højde- og fladeafsætningsopgaver for et projektmateriale ved større anlægsarbejder,

udføre og forestå opmålingsopgaver i forbindelse med større anlægsarbejder, og

foretage de nødvendige beregninger og udfærdige et egnet tegningsmateriale og herunder anvende edb.

Terrænbygning

Målet er, at den studerende kan

foretage beregning af jordmængde ud fra et givet projektmateriale,

disponere maskiner og mandskab med henblik på optimal behandling af jordflytningen og jordindbygningen, og

dimensionere drænledninger og forestå udførsel af drænopgaver ved større anlægsopgaver.

Anlægsteknisk maskinlære

Målet er, at den studerende kan

disponere maskiner til løsning af anlægstekniske opgaver ud fra kendskab til deres tekniske data og kapacitet, og

gøre rede for almindelig vedligeholdelse og sikkerhedsforanstaltninger ved brug af maskiner.

Kulturteknisk fagområde

Jordbundsøkologi

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for energiudvekslingen og stofkredsløbene i jordbunden,

gøre rede for nedbrydningen af organiske stoffer i jorden,

påvise sammenhænge mellem mineraljordens sammensætning, jordbundstypen og plantevæksten, og

påvise de økologiske ændringer, som bliver fremkaldt af forskellige slags jordbehandlinger.

Jordbehandling

Målet er, at den studerende kan disponere maskiner og arbejdsmetoder, så der frembringes optimale vækstforhold.

Beplantningsetablering

Målet er, at den studerende kan

tilrettelægge og forestå den mest hensigtsmæssige tilplantning, herunder angive egnede metoder til plantningsprojekter, og

sikre optimal behandling af plantematerialet fra producent til plantning.

Plejeplanlægning

Målet er, at den studerende kan

tilrettelægge plejen af et grønt område ud fra dets ide og funktion,

planlægge plejeindsatsen i relation til de økonomiske ressourcer og

forestå og planlægge virksomhedens overordnede styring af materiel og mandskabsressourcer.

Plejeteknik

Målet er, at den studerende kan

anvise løsninger i forskellige plejetekniske opgaver,

vælge metoder og materialer, og

påpege alternative løsninger og teknikker.

Landskabspleje

Målet er, at den studerende kan

tilrettelægge en pleje, som støtter en fastlagt landskabsmæssig handlingsplan og

gøre rede for indhentning af relevante oplysninger og myndighedsgodkendelser med henblik på udarbejdelse af handlingsplaner.

Plejeøkologi

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for de økologiske konsekvenser for landskabet ved forskellige plejetekniske tiltag,

gøre rede for sammenhængen mellem plantegruppers fysiologi og deres økologiske indre,

påvise sammenhængen mellem planternes fysiologi og deres evne til at etablere sig efter plantning, og

påvise sammenhængene mellem planternes fysiologiske relationsmønstre og virkningen af bestemte plejeindgreb.

Landskabslære

Målet er, at den studerende kan gøre rede for landskabets historiske udvikling, herunder skelne mellem menneske- og naturskabte landskabstyper.

Kulturteknisk maskinlære

Målet er, at den studerende kan

disponere maskiner til løsning af kulturtekniske opgaver ud fra kendskab til deres tekniske data og kapacitet, og

gøre rede for almindelig vedligeholdelse og sikkerhedsforanstaltninger ved brug af maskiner.

Planteanvendelse

Målet er, at den studerende kan

foretage plantevalg og -sammensætning til landskabelige, funktionelle og arkitektoniske helheder,

identificere de i handelen værende planter med hovedvægten på træer og buske, og

gøre rede for de forskellige planters habitus, krav til voksested og deres anvendelse i kulturlandskabet og i bymæssige områder.

Erhvervsøkonomisk fagområde

Offentlig økonomi

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for forvaltningsøkonomiens opbygning og relatere parkforvaltningernes konkrete opgaver til den,

foreslå konkrete driftsopgaver indbygget i forvaltningsbudgettet ud fra mål- og ressourcestyringsprincipper, og

foretage efterkalkulation og korrektioner.

Privat anlægsøkonomi

Målet er, at den studerende kan

opstille drifts- og likviditetsbudget for virksomheden og foretage løbende budgetkontrol og korrektioner,

analysere virksomhedens periode- og årsregnskaber og på baggrund heraf vurdere korrektioner i omkostningsniveauet,

opbygge, anvende og styre sagsregnskaber og efterkalkulere dem,

vurdere forskellige finansieringsformer og

foretage konsekvens- og forrentningsberegning på investeringer.

Maskinøkonomi

Målet er, at den studerende kan foretage

forrentningsberegning på maskinelle anskaffelser,

vurderinger om køb, leasing eller leje og

drifts- og udskiftningsberegninger på maskiner.

Tilbudskalkulation

Målet er, at den studerende kan

foretage prisfastsættelse på anlægsopgaver ud fra tegningsmateriale, arbejdsbeskrivelser og tilbudslister,

foretage opmåling og mængdeberegning på tegningsmateriale,

beregne indkøbspriser på materialer, fremmed arbejde, leje af driftsmateriel, mandskabsindsats og kalkulerede dækningsbidrag, og

anvende eksisterende applikationsprogrammel og regnearkbaseret programmel til kalkulation.

Arbejdsplanlægning

Målet er, at den studerende kan

planlægge en entreprises gennemførelse med henblik på optimal udnyttelse af tilstedeværende og planlagte ressourcer,

opstille en tidsplan, en mandskabs- og maskinplan samt tilrettelægge indkøb og bestillinger, og

foretage planlægningsmæssige justeringer til afbødning af uforudsigelige påvirkninger, vejrlig og forsinkelser.

Byggesagsstyring

Målet er, at den studerende kan

anvende relevante styringsredskaber for en byggesags gennemførelse,

gøre rede for, hvorfra i virksomheden der hentes data til anvendelse i sagsstyringen,

anvende applikationsprogrammel i sagsstyringen og

dokumentere kendskab til de dele af anlægsjura og erhvervsret, som har betydning for den økonomiske udvikling i sagsforløbet.

Tilsynsføring

Målet er, at den studerende kan

udføre tilsynsopgaver på typiske anlægsentrepriser og ved de offentlige forvaltningers arbejdsområder,

skelne mellem fagligt, detaljeret tilsyn og ledelsesmæssigt tilsyn,

foretage tilsyn med henblik på kvalitetssikring og

redegøre for dokumenters betydning i aftalegrundlaget.

Anlægsjura

Målet er, at den studerende kan

dokumentere indgående kendskab til almindelige betingelser for entreprisearbejder og reglerne om fast pris og tid,

gøre rede for betydningen af juridiske bevismaterialer, herunder dokumenter som forbehold, kontrakter og aftalesedler og for problemerne ved mundtlige aftaler,

dokumentere kendskab til tvistighedssager, herunder deres opståen, forløb og afgørelse, og

gøre rede for hovedpunkterne i loven om licitation.

Tegning

Målet er, at den studerende kan

udføre tegningsopgaver af instruktiv og projektmæssig karakter,

udføre tegninger i plan og rumlig afbildning,

fremstille reproducerbart materiale af projekter og skitsemateriale og foretage reproduktion heraf, og

dokumentere kendskab til anvendelse af CAD.

Fysisk planlægning

Målet er, at den studerende kan gøre rede for sammenhængen i den overordnede fysiske planlægning, herunder lokal-, kommune- og anden offentlig planlægning.

Landbrugstekniker, specialernes fælles emner

Alment fagområde

Fremmedsprog II (engelsk eller tysk)

Målet er, at den studerende kan kommunike-re på et videregående niveau om faglige emner på fremmedsproget.

Formidling

Målet er, at den studerende kan

tilpasse formidling til en given målgruppe og

problemformulere og afgrænse faglige emner.

Produktionsanalyse og bedriftsudvikling

Målet er, at den studerende kan

anvende analysemetoder i de enkelte produktionsgrene og

planlægge tværfaglig udvikling af en landbrugsbedrift.

Landbrugstekniker, biologisk speciale

Biologisk fagområde

Kemi og biokemi

Målet er, at den studerende kan gøre rede for

kemiens grundprincipper inden for almen og organisk kemi, og

næringsstoffers kemiske sammenhæng.

Biostatistik

Målet er, at den studerende kan gøre rede for statistiske modeller og deres anvendelse inden for biologien.

Genetik og avl/forædling

Målet er, at den studerende kan gøre rede for

kromosomernes bestanddele,

avls- og forædlingsmål samt -principper,

nedarvning af kvalitative og kvantitative egenskaber, og

bioteknologiske muligheder og perspektiver.

Forsøgslære

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for principper for forsøgsplanlægning, bedømmelse og opgørelse,

gøre rede for og vurdere forsøgsmæssig usikkerhed, og

vurdere og formidle forsøgsresultater.

Mikrobiologi

Målet er, at den studerende kan

genkende mikroorganismernes systematik,

gøre rede for forskellige typer af mikroorganismer og

anvende sin indsigt i mikroorganismers vækst og deres ernæringsstrategi og stofskifte.

Foderanalyser

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for de almindeligste analysemetoder i teori og praksis,

vurdere foderanalyser,

udtage repræsentative foderprøver og

beregne foderværdier.

Fysiologi og stofomsætning

Målet er, at den studerende kan gøre rede for

nærings- og stofomsætning,

sammenhænge mellem næringsstoftilførsel, vækst og produktion, og

mangelsymptomer, forebyggelse og afhjælpning.

Sygdomme og skadegørere

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for generelle forhold vedrørende skadegøreres biologi, forebyggelse og bekæmpelse, og

diagnosticere de almindeligste sygdomme og skadegørere.

Økologi II

Målet er, at den studerende kan gøre rede for

fødekæder og regulering af populationer,

næringsstofstrømme og -balancer,

økologiske systemer set i en større sammenhæng og

miljølovgivningen.

Produktionsteknisk fagområde

Produktionsøkonomi

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for analysemetoder for enkelte produktionsgrene,

anvende analysemetoder,

vurdere og kommentere analyseresultater, og

gøre rede for investeringer og investeringsplanlægning.

Erhvervskendskab

Målet er, at den studerende kan kombinere viden om kundepotentiale, virksomhedsorganisation og samarbejdsrelationer til løsning af formidlingsopgaver.

Landbrugstekniker, teknisk speciale

Merkantilt fagområde

Markedsføring II

Målet er, at den studerende kan

udarbejde markedsføringsplaner og markedsanalyser,

anvende principperne i markedsføring til formulering af mål for salgsstrategier og

anvende hensigtsmæssige salgsmetoder.

International handel

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for betydningen af juridiske og politiske regler for international handel, og

gøre rede for de praktiske forhold ved en international handels gennemførelse.

Logistik

Målet er, at den studerende på virksomhedsniveau kan

gennemføre optimering og

gøre rede for tilrettelæggelse og styring.

Maskinteknisk fagområde

Maskinkonstruktionslære

Målet er, at den studerende kan gøre rede for konstruktionsmetoder og transmissionssystemer til maskiner.

Maskinmaterialelære

Målet er, at den studerende kan

foreslå materialer til maskindele og maskinopbygning, og

beregne materialestabilitet og -styrke.

Maskintegning

Målet er, at den studerende kan

anvende danske standarder for tegningsudformning og

fremstille entydige tegninger.

Måleteknik

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for måleapparatets opbygning og funktion, og

anvende måleudstyr i praksis.

Hydraulik

Målet er, at den studerende kan gøre rede for hydraulikkomponenters opbygning og funktion.

Motorlære

Målet er, at den studerende kan gøre rede for dieselmotorers og tilbehørs opbygning og funktion.

Elektronik

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for simple elektriske grundbegreber og

gøre rede for elektriske og elektroniske systemer på maskiner og traktorer.

Mekanisk fysik

Målet er, at den studerende kan gøre rede for fysikkens grundlæggende elementer, herunder kinematik, dynamik, kræfter, moment og væskers mekanik.

Byggeteknisk fagområde

Bygningskontruktionslære

Målet er, at den studerende kan gøre rede for

opbygning og funktion af væsentlige bygningsmæssige delkomponenter, og

deres korrekte anvendelse i en helhed.

Bygningsmaterialelære

Målet er, at den studerende kan gøre rede for

væsentlige byggematerialers fremstilling og tekniske egenskaber, og

hensigtsmæssig anvendelse af materialerne under hensyn til egenskaber, pris, udseende og holdbarhed.

Bygningstegning

Målet er, at den studerende kan

anvende danske standarder for tegningsudformning, og

fremstille entydige tegninger.

CAD

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for et CAD-programs opbygning, muligheder og brugerflade, og

løse konstruktions- og tegningsopgaver.

Klimateknik

Målet er, at den studerende kan

dimensionere varme- og ventilationsanlæg, blandt andet ud fra varmebalanceligningen,

afdække klimatekniske årsager til svigt i husdyrproduktionen, og

gøre rede for problemer med støv og gasser i staldmiljøet og anvise metoder til afhjælpning.

Termisk bygningsfysik

Målet er, at den studerende kan

beregne U-værdier på diverse bygningskonstruktioner ud fral-værdier,

beregne varmetransport og varmetab,

beregne fugttransport ved konvektion og diffusion igennem bygningskonstruktioner, og

give forslag til afhjælpning af problemer med varme- og fugttransport.

Energiforsyning

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for grundprincipper og teori vedrørende anlæg til udvinding af energi med basis i fossile brændsler og alternative energikilder, og

beregne deres energiudbytte og økonomi.

Landbrugstekniker, økonomisk/merkantilt speciale

Merkantilt fagområde

Markedsføring II

Målet er, at den studerende kan

udarbejde markedsføringsplaner og markedsanalyser,

anvende principperne i markedsføring til formulering af mål for salgsstrategier og

anvende de mest hensigtsmæssige salgsmetoder.

Kultursociologi

Målet er, at den studerende får forståelse af sin egen og andres kultur.

International handel

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for betydningen af juridiske og politiske regler for international handel, og

gøre rede for de praktiske forhold ved en international handels gennemførelse.

Nationaløkonomi

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for økonomiske sammenhænge og vurdere udviklingen, og

anvende nationaløkonomiteorier og deltage i debat om nationaløkonomiske emner.

Logistik

Målet er, at den studerende på virksomhedsniveau kan

gennemføre optimering og

gøre rede for tilrettelæggelse og styring.

Erhvervsøkonomisk fagområde

Regnskabsanalyse

Målet er, at den studerende kan

anvende analysemetoder til kritisk vurdering af regnskaber,

anvende og vurdere nøgletal, og

opstille skriftlige kommentarer til analyser og nøgletal.

Investering

Målet er, at den studerende kan

opstille og udarbejde investeringsberegninger,

prioritere og tilrettelægge investeringer, og

opgøre det samlede kapitalkrav ved investering.

Finansiering

Målet er, at den studerende kan

opstille og beregne finansiering af investeringer i landbruget,

udarbejde rentabilitetsberegninger og vurdere finansieringstilbud, og

gøre rede for tinglysningslovens betingelser.

Budgettering

Målet er, at den studerende kan

udarbejde og kommentere strategiske og taktiske budgetter for virksomheden, og

gennemføre og kommentere budgetkontroller.

Juridisk/politisk fagområde

Lovgivning, landbrugsbedrift

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for lovgivning, der relaterer til en landbrugsbedrift, og

gøre rede for administration af lovgivningen.

Planlove

Målet er, at den studerende kan gøre rede for love, der vedrører det åbne land.

Køb og salg

Målet er, at den studerende kan

udarbejde og vurdere købs- og salgstilbud, og

gøre rede for købelovens og aftalelovens betingelser.

Generationsskifte

Målet er, at den studerende kan

udarbejde og planlægge generationsskiftet i en virksomhed, og

gøre rede for købers og sælgers situation efter generationsskifte.

International politik

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for den nationale landbrugspolitik i internationalt perspektiv,

beskrive internationale fødevare- og handelsorganisationer, og

gøre rede for internationale organisationers politik.

Bekendtgørelse om jordbrugsteknikeruddannelsen 8. juli 1993

Bilag 2

BEDØMMELSESPLAN

JORDBRUGSTEKNIKERUDDANNELSEN

Prøver

Prøver efter bedømmelsesplanen

Kursusarbejders varighed er den samlede arbejdstid, som for hver studerende forudsættes at medgå til at udarbejde de kursusarbejder, der er udpeget til bedømmelsen. Projektets varighed er den forudsatte samlede arbejdstid for hver studerende.

Valgfag

Prøve i valgfag holdes ved afslutningen af valgfagsundervisningen. Når faget er et fag fra en anden uddannelse, holdes prøven efter de regler, der gælder for faget i den pågældende uddannelse. Når valgfaget er lokalt fastsat, bestemmer skolen prøvens form efter reglerne i bekendtgørelse om eksamen og om uddannelses- og eksamensbeviser i de videregående teknikeruddannelser m.v.

Særlige specialevalgfag

Specialevalgfag indgår i afslutningsprojektet. Skolen kan holde særskilt prøve i specialevalgfag.

Efter trin 1: Gartneritekniker, produktionsteknisk speciale.

Produktionsleder

--------------------------------------------------------------------- Prøveform og Prøve i Udannelsesplanens emner, der kan varighed indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- mundtlig prøve, arbejdsledelse arbejdsmiljø 30 min. ledelse og samarbejde --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, planteproduk- matematik 20 timer, og tion 1 edb mundtlig prøve, kommunikation 30 min. naturlære planteernæring I planteværn I kvalitetsstyring plante- og dyrkningskendskab dyrkningsforhold --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, produktionsplan- regnskabelære 20 timer, og lægning virksomhedsøkonomi I mundtlig prøve, produktionsplanlægning og - 30 min. -styring edb --------------------------------------------------------------------- Efter trin 2: Gartneritekniker, produktionsteknisk speciale --------------------------------------------------------------------- Prøveform og Prøve i Udannelsesplanens emner, der kan varighed indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, plante- og jord- matematik 40 timer, og bundslære naturlære mundtlig prøve, plantelære 30 min. jordbundslære forsøgsteknik ----------------------------------- skriftlig prøve, plante- og jord- 4 timer bundslære --------------------------------------------------------------------- Efter trin 3: Gartneritekniker, produktionsteknisk speciale --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, virksomheds- matematik 30 timer, og styring, K1 fremmedsprog I (engelsk eller mundtlig prøve, tysk) 20 min. edb kommunikation regnskabslære virksomhedsøkonomi I virksomhedsøkonomi II ----------------------------------- virksomhedsorganisation kursusarbejder, virksomheds- ledelse og samarbejde 30 timer, og styring K2 markedsføring I mundtlig prøve, personaleadministration 20 min. markedsføring II planteværn I planteværn II kvalitetsstyring ----------------------------------- plante- og dyrkningskendskab kursusarbejder, virksomheds- forsøgsteknik 30 timer, og styring K3 planteernæring I mundtlig prøve, planteernæring II 20 min. dyrkningsforhold anlæg, teknik og automatik produktionsplanlægning og -styring --------------------------------------------------------------------- mundtlig prøve, planteværn planteværn I 30 min. planteværn II arbejdsmiljø --------------------------------------------------------------------- skriftlig prøve, planteproduktion planteernæring I 4 timer 2 planteernæring II dyrkningsforhold vækstfysiologi --------------------------------------------------------------------- Efter trin 4: Gartneritekniker, produktionsteknisk speciale --------------------------------------------------------------------- mundtlig prøve, planteproduktion plantelære 30 min. 3 jordbundslære planteernæring I planteernæring II planteværn I planteværn II grundlæggende økologi forsøgsteknik plante- og dyrkningskendskab produktudvikling kvalitetsstyring dyrkningsforhold anlæg, teknik og automatik dyrkningssystemer --------------------------------------------------------------------- projekt, afslutnings- alle uddannelsesplanens emner 150 timer, og projekt de gennemførte særlige mundtlig prøve, specialevalgfag 40 min. --------------------------------------------------------------------- Efter trin 1: Gartneritekniker, anlægsteknisk speciale Anlægsleder --------------------------------------------------------------------- Prøveform og Prøve i Udannelsesplanens emner, der kan varighed indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, virksomhedsfag 1 edb 120 timer, og kommunikation mundtlig prøve, arbejdsmiljø 30 min. regnskabslære virksomhedsøkonomi I ledelse og samarbejde --------------------------------------------------------------------- mundtlig prøve, arbejdsledelse arbejdsmiljø 30 min. ledelse og samarbejde --------------------------------------------------------------------- skriftlig prøve, regnskabelære regnskabeslære 4 timer --------------------------------------------------------------------- Efter trin 2: Gartneritekniker, anlægsteknisk speciale --------------------------------------------------------------------- Prøveform og Prøve i Udannelsesplanens emner, der kan varighed indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, kulturteknik 1 matematik 120 timer, og edb mundtlig prøve, grundlæggende økologi 30 min. naturlære plantelære jordbundslære planteernæring I planteværn I landmåling jordbundsøkologi jordbehandling beplantningsetablering planteanvendelse --------------------------------------------------------------------- mundtlig prøve, landmåling landmåling 30 min. --------------------------------------------------------------------- Efter trin 3: Gartneritekniker, anlægsteknisk speciale --------------------------------------------------------------------- Prøveform og Prøve i Udannelsesplanens emner, der kan varighed indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, anlægs- og kon- matematik 80 timer, og struktions- fremmedsprog I (engelsk eller mundtlig prøve, teknik tysk) 30 min. edb materialelære konstruktionslære anlægstyper landmåling terrænbygning anlægsteknisk maskinlære --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, kulturteknik 2 beplantningsetablering 40 timer, og plejeplanlægning mundtlig prøve, plejeteknik 30 min. landskabspleje plejeøkologi landskabslære kulturteknisk maskinlære --------------------------------------------------------------------- skriftlig prøve, konstruktions- konstruktionslære 4 timer lære --------------------------------------------------------------------- Efter trin 4: Gartneritekniker, anlægsteknisk speciale --------------------------------------------------------------------- Prøveform og Prøve i Udannelsesplanens emner, der kan varighed indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, virksomhedsfag 2 virksomhedsorganisation 120 timer, og markedsføring I mundtlig prøve, samfundslære og -økonomi 30 min. personaleadministration kvalitetsstyring indkøb erhvervsret offentlig økonomi privat anlægsøkonomi maskinøkonomi tilbudskalkulation arbejdsplanlægning byggesagsstyring tilsynsføring erhvervsret anlægsjura tegning fysisk planlægning --------------------------------------------------------------------- projekt, afslutnings- alle uddannelsesplanens emner 240 timer, og projekt de gennemførte særlige speciale- mundtlig prøve, valgfag 40 min. --------------------------------------------------------------------- Efter trin 2: Landbrugstekniker, biologisk speciale --------------------------------------------------------------------- Prøveform og Prøve i Udannelsesplanens emner, der kan varighed indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, biologi matematik 80 timer, og kemi og biokemi mundtlig prøve, biostatistik 20 min. genetik og avl/forædling mikrobiologi --------------------------------------------------------------------- Efter trin 3: Landbrugstekniker, biologisk speciale --------------------------------------------------------------------- Prøveform og Prøve i Udannelsesplanens emner, der kan varighed indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, fremmedsprog fremmedsprog I (emgelsk eller 30 timer, og tysk) mundtlig prøve, fremmedsprog II (engelsk eller 20 min. tysk) --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, ledelse edb 160 timer, og kommunikation mundtlig prøve, arbejdsmiljø 20 min. regnskabslære virksomhedsøkonomi I ----------------------------------- virksomhedsorganisation skriftlig prøve, ledelse ledelse og samarbejde 4 timer markedsføring I samfundslære og -økonomi --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, landbrugsbiologi grundlæggende økologi 300 timer, og økologi II mundtlig prøve, genetik og avl/forædling 20 min. forsøgslære foderanalyser ----------------------------------- fysiologi og stofomsætning skriftlig prøve, landbrugsbiologi sygdomme og skadegørere 4 timer --------------------------------------------------------------------- Det samme sprog som valgt i fremmedsprog I. Efter trin 4: Landbrugstekniker, biologisk speciale --------------------------------------------------------------------- Prøveform og Prøve i Udannelsesplanens emner, der kan varighed indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, produktions- formidling 300 timer, og teknik produktionsanalyse og bedrifts- mundtlig prøve, udvikling 20 min. produktionsøkonomi erhvervskendskab --------------------------------------------------------------------- projekt, afslutnings- alle uddannelsesplanens emner 300 timer, og projekt de gennemførte særlige speciale- mundtlig prøve, fag 45 min. --------------------------------------------------------------------- Efter trin 3: Landbrugstekniker, teknisk speciale --------------------------------------------------------------------- Prøveform og Prøve i Udannelsesplanens emner, der kan varighed indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, fremmedsprog fremmedsprog I (engelsk eller 30 timer, og tysk) mundtlig prøve, fremmedsprog II (engelsk eller 20 min. tysk) --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, ledelse edb 160 timer, og kommunikation mundtlig prøve, arbejdsmiljø 20 min. regnskabslære virksomhedsøkonomi I ----------------------------------- virksomhedsorganisation skriftlig prøve, ledelse ledelse og samarbejde 4 timer ledelse markedsføring I samfundslære og -økonomi --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, grundlæggende matematik 80 timer, og teknik maskinkonstruktionslære mundtlig prøve, materialelære 20 min. maskintegning mekanisk fysik ----------------------------------- bygningskonstruktionslære bygningsmaterialelære skriftlig prøve, grundlæggende bygningstegning 4 timer teknik CAD termisk bygningsfysik --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, handel markedsføring I 60 timer markedsføring II international handel logistik --------------------------------------------------------------------- Det samme sprog som valgt i fremmedsprog I. --------------------------------------------------------------------- Efter trin 4: Landbrugstekniker, teknisk speciale --------------------------------------------------------------------- Prøveform og Prøve i Udannelsesplanens emner, der kan varighed indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, produktions- formidling 300 timer, og teknik produktionsanalyse og bedrifts- mundtlig prøve, udvikling 40 min. erhvervskendskab --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, bygningsteknolo- bygningstegning 160 timer gi CAD klimateknik termisk bygningsfysik energiforsyning --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, maskinteknologi maskintegning 160 timer måleteknik hydraulik motorlære elektronik --------------------------------------------------------------------- projekt, afslutnings- alle uddannelsesplanens emner 300 timer, og projekt de gennemførte særlige speciale- mundtlig prøve, fag 45 min. --------------------------------------------------------------------- Efter trin 2: Landbrugstekniker, økonomisk/merkantilt speciale --------------------------------------------------------------------- Prøveform og Prøve i Udannelsesplanens emner, der kan varighed indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, regnskab regnskabslære 40 timer, og regnskabsanalyse mundtlig prøve, matematik 20 min. --------------------------------------------------------------------- Efter trin 3: Landbrugstekniker, økonomisk/merkantilt speciale --------------------------------------------------------------------- Prøveform og Prøve i Udannelsesplanens emner, der kan varighed indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, fremmedsprog fremmessprog I (emgelsk eller 30 timer, og tysk) mundtlig prøve, fremmedsprog II (engelsk eller 20 min. tysk) --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, ledelse edb 160 timer, og kommunikation mundtlig prøve, arbejdsmiljø 20 min. regnskabslære virksomhedsøkonomi I ----------------------------------- virksomhedsorganisation skriftlig prøve, ledelse ledelse og samarbejde 4 timer markedsføring I samfundslære og -økonomi --------------------------------------------------------------------- skriftlig prøve, markedsføring markedsføring I 4 timer markedsføring II --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, lovgivning lovgivning, landbrugsbedrift 60 timer planlove køb og salg generationsskifte --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, finansiering investering 30 timer, og finansiering mundtlig prøve, 20 min. --------------------------------------------------------------------- Det samme sprog som valgt i fremmedsprog I. Efter trin 4: Landbrugstekniker, økonomisk/merkantilt speciale --------------------------------------------------------------------- Prøveform og Prøve i Udannelsesplanens emner, der kan varighed indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, nationale og nationaløkonomi 80 timer, og internationale international handel mundtlig prøve, forhold international politik 20 min. kultursociologi logistik --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, produktions produktionsanalyse og bedrifts- 80 timer, og økonomi udvikling mundtlig prøve, budgettering 20 min. --------------------------------------------------------------------- projekt, afslutnings- alle uddannelsesplanens emner 300 timer, og projekt de gennemførte særlige speciale- mundtlig prøve, valgfag 45 min. ---------------------------------------------------------------------

Opgaver

Opgaver til brug ved de skriftlige prøver stilles af skolen.

Bedømmelse

Kursusarbejder og den tilknyttede mundtlige prøve bedømmes samlet af læreren og en censor. Projektet og den tilknyttede mundtlige prøve bedømmes samlet af projektvejlederen og 2 censorer, hvoraf den ene skal være fra erhvervslivet.

Eksamenskarakterer

Ved beregning af eksamenskaraktererne anvendes nedenstående karakterskema for uddannelsen. Bedømmelseskaraktererne indgår med den vægt, som er anført i karakterskemaet. Bedømmelseskaraktererne multipliceres med de angivne vægtfaktorer, og der fremkommer delresultater i de enkelte kolonner. Delresultaterne anføres med 1 decimal. For hver kolonne adderes disse delresultater til en »sum«. Denne »sum« afrundes efter de almindelige regneregler for afrunding af talværdier til den endelige eksamenskarakter.

Karakterskema

Gartneritekniker

produktionsteknisk speciale

Karakterskema

Gartneritekniker

anlægsteknisk speciale

Karakterskema

Landbrugstekniker

biologisk speciale

Landbrugstekniker

teknisk speciale

Karakterskema

Landbrugstekniker

økonomisk/merkantilt speciale

Metadata

Type: Bekendtgørelse
År: 1993
Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 1993