Bekendtgørelse om elektronikteknikeruddannelsen
BEK nr 590 af 08/07/1993
§ 1
Elektronikteknikeruddannelsen varer 1 1/2 år som heltidsuddannelse og består af 3 trin på hver 6 måneder. I trin 3 indgår et afslutningsprojekt inden for et valgt specialområde.
§ 2
Ved afslutningen af uddannelsen til elektroniktekniker skal den studerende
- kunne løse opgaver i industrivirksomheder,
- have kvalifikationer på et videregående niveau og ved løsning af opgaver kunne anvende tidssvarende teknologier og metoder og kunne tilegne sig ny viden,
- kunne medvirke ved apparatkonstruktion og kunne konstruere, analysere og vurdere elektroniske kredsløb og de indgående komponenter og dermed udføre produktudvikling under hensyn til kvalitets- og miljøtekniske normer,
- kunne udvikle og dokumentere programmel til mindre systemer,
- kunde anvende relevante normer og standarder og litteratur på dansk og fremmedsprog og deltage i fagbetonede samtaler på fremmedsprog,
- kunne medvirke ved ledelse, indkøb, salg, service og kvalitetsstyring og herunder foretage en teknisk og økonomisk vurdering,
- kunne udarbejde dokumentation, kommunikere og koordinere løsningsforslag skriftligt og mundtligt, og
- kunne arbejde med enkeltstående opgaver og projekter individuelt og i gruppe.
§ 3
Uddannelsen indeholder:
- Alment fagområde med emner inden for anvendt matematik, edb-anvendelse, datamatik og fremmedsprog.
- Teknologisk fagområde med emner inden for analog- og digitalteknik, apparatteknik, datakommunikation, microprocessorer, signalbehandling, systemer og teknisk dokumentation.
- Virksomhedsteknisk fagområde med emner inden for kommunikation, kvalitetsstyring, ledelse, miljø, organisation, projektledelse og økonomi.
- Valgfag .
§ 4
Skolen kan udbyde uddannelsen som deltidsuddannelse og enkeltfag efter reglerne om åben uddannelse. Der forudsættes samme arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen ikke er opfyldt. Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.
Adgangsbetingelser
Adgangsbetingelser
§ 5
Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har
- gennemført en erhvervsuddannelse med et speciale, der giver fagligt grundlag for at gennemføre elektronikteknikeruddannelsen,
- gennemført en erhvervsuddannelse med andet speciale med tilknytning til området og relevant faglig supplering i form af erhvervsmæssig beskæftigelse eller tif-kursus eventuelt efterfulgt af erhvervsmæssig beskæftigelse, eller
- et fagligt niveau, der svarer til det, der er nævnt i nr. 1 eller 2.
Adgang efter stk. 1 forudsætter yderligere, at ansøgeren mindst har et alment niveau svarende til en gennemført erhvervsuddannelse med dansk, engelsk og matematik på tx-niveau.
§ 6
Ansøgere med en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, som ikke har adgang til uddannelsen efter § 5, har adgang, når de har
- gennemført teknikfaget el-teknik på htx-niveau A eller har tilsvarende fagligt niveau,
- gennemført et års relevant erhvervsmæssig beskæftigelse og
- har almene kundskaber på tx-niveau i dansk, engelsk og matematik.
§ 7
Regler om ansøgningsfrister og optagelse er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau.
Undervisningen
Undervisningen
§ 8
Undervisningsemnernes mål, omfang og niveau og deres fordeling på uddannelsestrin er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1.
Ca. 15 pct. af uddannelsen er valgfag. Valgfag indgår ikke i eksamen, men faget, dets mål, prøveform og den studerendes karakter påføres eksamensbeviset. Skolen udbyder mindst 2 valgfag. Formålet med valgfagene er, at den studerende supplerer
- sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller
- sin studiekompetence i relation til videreuddannelse.
Eksamen
Eksamen
§ 9
Regler om indstilling til eksamen, censorer, prøver, eksamensopgaver, bedømmelse, karaktergivning, fritagelse for prøver, sygeeksamen m.v. er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v. og bedømmelsesplanen, bilag 2.
§ 10
I eksamen indgår følgende karakterer:
- Fremmedsprog. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan læse og forstå engelsksproget litteratur.
- Svagstrømsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse svagstrømstekniske opgaver ved anvendelse af praktiske og rationelle metoder og udføre den nødvendige dokumentation.
- Apparatteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan forstå og løse tekniske problemer og udføre arbejder i forbindelse med apparatkonstruktion og de tilknyttede produktionstekniske forhold.
- Dokumentation. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan dokumentere og skriftligt gøre rede for tekniske problemstillinger.
- Virksomhedsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver inden for økonomi, ledelse, organisation og kvalitetsstyring.
- Analogteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver og udføre dokumentation inden for analogteknik og signalbehandling.
- Digitalteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver og udføre dokumentation inden for digital- og microprocessorteknik samt programmering.
- Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand og gennem en faglig fordybelse i et eventuelt lokalt tilpasset specialområde kan anvende de kvalifikationer, der er erhvervet gennem uddannelsen, ved at produktudvikle, konstruere og programmere et apparat eller dele heraf ved anvendelse af tidssvarende teknologier og metoder og kan udarbejde de nødvendige dokumentationer.
§ 11
Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 2. Eksamen er bestået, når summen af de 8 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 48. Desuden kræves, at summen af eksamenskaraktererne i analogteknik og digitalteknik er mindst 12, og eksamenskarakteren i afslutningsprojekt er mindst 6.
Forsøg og dispensation
Forsøg og dispensation
§ 12
Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra teknikerudvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.
Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen.
Klageadgang
Klageadgang
§ 13
Klager over skolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisningsministeriet.
Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 14
Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. juli 1993.
Bekendtgørelse nr. 448 af 27. juli 1984 om uddannelse af elektronikteknikere ophæves.
For studerende, der har påbegyndt elektronikteknikeruddannelsen før den 25. juli 1993 og følger uddannelsens normale forløb, finder de hidtil gældende regler om specialer, mål, indhold, prøver m.v. fortsat anvendelse, idet alle skriftlige opgaver dog stilles af skolen. Skolen kan dog vælge at gennemføre trin 2 og 3 efter denne bekendtgørelse for studerende, der har gennemført trin 1 i foråret 1993, hvis de pågældende studerende giver deres samtykke til det.
Skolen kan indtil den 1. februar 1995 optage studerende, der inden den 25. juli 1993 har tilrettelagt deres erhvervsuddannelse i overensstemmelse med de hidtil gældende optagelseskrav. Det er dog en betingelse, at skolen tilrettelægger uddannelsen under særligt hensyn til de studerendes forudsætninger.
Undervisningsministeriet, den 8. juli 1993, den 8. juli 1993
/Ole Vig Jensen Merete Friberg/
Bilag 1
UDDANNELSESPLAN
ELEKTRONIKTEKNIKERUDDANNELSEN
- afsnit
Introduktion
Uddannelsesplanen angiver undervisningsemnerne og deres mål. Målene er det faglige niveau, de studerende skal nå, og de skal sammen med uddannelsens formål anvendes ved skolens organisering og planlægning af undervisningen. Skolen udarbejder en lokal undervisningsplan, der angiver skemafagene, hvordan hvert emne indgår i undervisningen, og hvordan kursusarbejder og projektet indpasses i det samlede undervisningsforløb. Desuden angives valgfagene, deres mål, omfang, prøve m.v., og hvordan de indgår i uddannelsen.
Uddannelsesmodellen viser elektronikteknikeruddannelsens opbygning: ----------------- ------------------- -------------------- trin 1 trin 2 trin 3 ---------------- ------------------- -------------------- ----------------------------------- Alment fagområde Teknologisk fagområde Virksomhedsteknisk fagområde ----------------------------------- 2. afsnit Emneoversigt I nedenstående skemaer er vist de emner, der indgår i uddannelsen, placeringen på uddannelsestrin og fagområdernes omtrentlige procentvise andel af den del af undervisningstiden, der ikke anvendes til valgfag og udarbejdelse af afslutningsprojekt. TRIN 1 og 2 --------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner --------------------------------------------------------------------- Alment, 25% matematik datamatik engelsk --------------------------------------------------------------------- Teknologisk, 70% dokumentation systemkendskab analogteknik I digitalteknik I laboratorieteknik komponentkendskab apparatteknik datakommunikation --------------------------------------------------------------------- Virksomheds- kvalitet teknisk, 5% --------------------------------------------------------------------- TRIN 3 --------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner --------------------------------------------------------------------- Teknologisk, 75% analogteknik II signalbehandling digitalteknik II microprocessorteknik --------------------------------------------------------------------- Virksomheds- organisation teknisk, 25% økonomi miljø ---------------------------------------------------------------------
- afsnit
Undervisningsmål
Trin 1 og 2
Alment fagområde
Matematik
Målet er, at den studerende kan
- anvende de grundlæggende algebraiske discipliner,
- omregne mellem talsystemer,
- benytte kompleks regning i forbindelse med almen kredsløbsanalyse og konstruktion,
- gøre brug af differential- og integralregning som værktøj ved analyse og konstruktion af elektroniske kredsløb,
- anvende den grundlæggende Laplacetransformation og videregående s-plans teknik i forbindelse med kredsløbsanalyse,
- anvende Fourierrækker ved tabelopslag til bestemmelse af periodiske signalers frekvensspektre,
- anvende computerprogrammer til løsning af matematiske problemer og
- behandle notationsformenS for produktsumsudtryk ogQ for kædeproduktudtryk.
Datamatik
Målet er, at den studerende kan
- planlægge et programudviklingsforløb ved hjælp af en struktureringsteknik,
- programmere tekniske opgaver i et struktureret højniveausprog,
- anvende et PC operativsystem til udførelse af diverse systemkommandoer og anvendelse af standardprogrammel,
- tilpasse operativsystemets konfiguration til ændrede behov og
- opnå direkte tilgang til datamatens hardware fra det benyttede højniveausprog.
Engelsk
Målet er, at den studerende
- på engelsk, i helheden og i detaljen, kan forstå og anvende relevant teknisk litteratur, herunder lærebøger, tidsskrifter og manualer,
- på engelsk kan give meddelelser, forklare forhold af praktisk og teoretisk art og udtrykke synspunkter på basis af et givet tema, og
- med udbytte kan deltage i tekniske møder og seminarer afholdt på engelsk.
Teknologisk fagområde
Dokumentation
Målet er, at den studerende kan
- give sin dokumentation en hensigtsmæssig og tilsigtet struktur,
- skrive et letforståeligt dansk,
- skitsere og tegne fysiske emner,
- anvende tegninger,
- tilrettelægge og arbejde målbevidst og struktureret med stadig større selvstændighed, og
- dokumentere sit arbejde på en sådan måde, at læseren på kortest mulig tid kan tilegne sig den tilsigtede viden.
Systemkendskab
Målet er, at den studerende kan
- gøre rede for et systems eller apparats anvendelse og dets overordnede funktion,
- nedbryde systemet i et passende antal funktionsblokke med afgrænset funktion på en sådan måde, at signal- eller informationsflow er synligt, og efterfølgende tegne blokdiagram over systemet,
- redegøre for formålet med den enkelte blok og for dennes funktion,
- lokalisere og beskrive komponenter, som er betydningsfulde for systemets funktion,
- redegøre for de typiske signalniveauer samt frekvens- og tidsrelationer i blokdiagrammet og for måden, hvorpå den ønskede information er indeholdt i signalerne, og
- give forslag til måleinstrumenttyper til registrering og måling af systemets karakteristiske signaler.
Analogteknik I
Målet er, at den studerende med kendskab til elektrotekniske emner og analogteknik kan
- beskrive, dimensionere, opbygge og kontrolmåle halvlederdiodekredsløb,
- foretage DC- og AC-analyse af og dimensionere, opbygge og kontrolmåle kredsløb bestykket med transistorer,
- analysere, dimensionere, opbygge, justere og kontrolmåle kredsløb bestykket med operationsforstærkere,
- anvende moderne elektroniske og datatekniske hjælpemidler til analyse af analoge kredsløb i tids- og frekvensdomænet, og
- fremstille dokumentation for dimensionering, analyse og målinger.
Digitalteknik I
Målet er, at den studerende kan
- redegøre for almindelige digitale kredsløbsfunktioner og deres anvendelse,
- analysere og beskrive funktion og eltekniske forhold i eksisterende digitale systemer ud fra udstyrsbeskrivelser, datablade og manualer til udstyret,
- udvikle, konstruere, opbygge og afprøve systemer, herunder kombinatoriske og programmerbare logiske kredsløb og A/D, D/A, microprocessor- og microcontroller- kredsløb,
- anvende manualer og datablade til fremskaffelse af nødvendige oplysninger til gennemførelsen af problemløsninger, kredsløbsudviklingen og -afprøvningen,
- anvende den nødvendige konstruktionssoftware til udvikling og programmering af de programmerbare digitale kredsløb og microcontollere,
- foretage praktisk opbygning og afprøvning af digitale konstruktioner og betjene det til afprøvningen anvendte udstyr i form af almindeligt laboratoriemåleudstyr og digitalanalysatorer, og
- udføre relevant dokumentation.
Laboratorieteknik
Målet er, at den studerende med viden om adfærd og sikkerhed i svagstrømslaboratorier og kendskab til måleteknik, planlægning, udførelse og dokumentation kan udvise en professionel adfærd i laboratoriet og mål- og kvalitetsbevidst gennemføre laboratoriearbejdet således, at tilstræbte resultater opnås.
Komponentkendskab
Målet er, at den studerende kan
- anvende beregningsmodeller for passive og aktive komponenter opstillet ud fra databladsbeskrivelser og praktiske målinger, og
- vælge passive og aktive komponenter ud fra funktionsmæssige krav, herunder frekvensområde, støj, temperatur, effekt og levetid.
Apparatteknik
Målet er, at den studerende gennem et projektforløb
- målbevidst kan udvikle et konkurrencedygtigt apparat, der lader sig producere rationelt og miljøvenligt, og som overholder diverse myndighedskrav, og
- skriftligt kan dokumentere output fra de enkelte faser til og med konstruktionsfasen.
Datakommunikation
Målet er, at den studerende på et grundlæggende niveau kan
- etablere, i praksis afprøve og gøre rede for teoretisk kendskab til asynkrone forbindelser samt forklare de karakteristiske forskelle mellem forskellige standarder,
- beskrive og forklare ide og formål med lagdeling af kommunikationsprogrammel,
- forklare opbygningen og anvendelsen af en synkron kommunikationsprotokol,
- opsætte og anvende modem og gøre rede for dets funktioner, og
- opstille og anvende almindeligt forekommende måleudstyr til datakommunikation.
Virksomhedsteknisk fagområde
Kvalitet
Målet er, at den studerende kan
- gøre rede for kvalitetsopfattelse, kvalitetshåndbog, certificering, kvalitetsomkostninger, kvalitetsnormer og kvalitetsstyring, herunder kvalitetssikring,
- forklare en kvalitetsnorms struktur i et relevant eksempel,
- anvende udvalgte dele af en given kvalitetsnorm og
- styre kvalitet ved anvendelse af statistiske metoder.
- afsnit
Undervisningsmål
Trin 3
Teknologisk fagområde
Analogteknik II
Målet er, at den studerende kan
- analysere og dimensionere tilbagekoblede systemer, herunder bestemme nødvendige data ud fra krav til det modkoblede system,
- optimere forstærkerkredsløb støjmæssigt,
- anvende effekt-halvlederkomponenter til analoge og switch-tekniske formål og foretage termiske beregninger på kredsløbets komponenter og dimensionere passende kølearrangementer, og
- analysere, dimensionere, opbygge og kontrolmåle afstemte og bredbånds småsignal højfrekvensforstærkere, herunder angive metoder til opbygning med henblik på opnåelse af stabilitet og minimal ind- og udstråling.
Signalbehandling
Målet er, at den studerende kan
- anvende tabelbaseret Laplace- og Z-transformation til simpel tidsresponsanalyse af analoge og digitale signalbehandlingssystemer og foretage amplitude- og faseresponsanalyse,
- specificere, dimensionere, analysere, kontrolmåle og dokumentere analoge og digitale filtre, og
- anvende udviklings- og afprøvningsprogrammel for analoge og digitale filtre og fremstille digitalt signalprocessorprogram.
Digitalteknik II
Målet er, at den studerende kan
- redegøre for almindelige sekvensmaskiner og deres anvendelse,
- udvikle, konstruere, opbygge og afprøve systemer, som indeholder et eller flere synkrone og asynkrone sekvenskredsløb og programmerbare logiske kredsløb,
- anvende manualer og datablade til fremskaffelse af nødvendige oplysninger til gennemførelsen af problemløsninger, kredsløbsudviklingen og -afprøvningen,
- anvende den nødvendige konstruktionssoftware til udvikling og programmering af programmerbare digitale kredsløb,
- tage hensyn til konstruktionens funktionalitet, gængse standarder, EMC, pålidelighed, testbarhed og økonomi,
- foretage praktisk opbygning og afprøvning af digitale konstruktioner og betjene udstyr til afprøvningen i form af almindeligt laboratoriemåleudstyr, digitalanalysatorer og emulerings- og simuleringsprogrammer, og
- udføre relevant dokumentation.
Microprocessorteknik
Målet er, at den studerende kan
- beskrive microcontrollers, 16/32-bits microprocessors, signalprocessors og typiske periferikredses arkitektur, programmeringsmodel og input- og outputsignaler,
- beskrive interruptdrevne systemers opbygning og virkemåde,
- anvende små multitasking realtids operativsystemer,
- analysere, vælge og anvende en egnet processor og eksterne kredse til løsning af en opgave og foretage programudvikling ved hjælp af assembler og compilerudviklingssystemer,
- konstruere processorkredsløb med hensyntagen til funktionalitet, gældende standarder, økonomi, pålidelighed, testbarhed, digitale signalers transmissionsforhold og EMC,
- simulere processorkredsløbs funktion ved hjælp af simulatorer og anvende in-circuit emulatorer og logikanalysatorer til test og fejlfinding, og
- udarbejde de for konstruktionen nødvendige dokumenter.
Virksomhedsteknisk fagområde
Organisation
Målet er, at den studerende kan
- beskrive fordele og ulemper ved forskellige organisationsformer,
- beskrive de formelle regler angående virksomhedens eksterne organisation,
- beskrive, hvorledes en virksomheds produktion kan planlægges og styres, og
- beskrive forskellige ledelsesformer.
Økonomi
Målet er, at den studerende med kendskab til aflønning, indkøb, lagerstyring, kalkulation og regnskab kan
- gøre rede for, hvorledes økonomiske informationer skaber grundlag for beslutninger i virksomheden, og
- deltage i virksomhedens økonomiske beslutningsprocesser.
Miljø
Målet er, at den studerende kan arbejde og tilrettelægge arbejdsforhold sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt.
Bilag 2
BEDØMMELSESPLAN
ELEKTRONIKTEKNIKERUDDANNELSEN
- Prøver
Prøver efter bedømmelsesplanen
Kursusarbejders varighed er den samlede arbejdstid, som for hver studerende forudsættes at medgå til at udarbejde de kursusarbejder, der er udpeget til bedømmelsen. Projektets varighed er den forudsatte samlede arbejdstid for hver studerende.
Valgfag
Prøve i valgfag holdes ved afslutningen af valgfagsundervisningen. Når faget er et fag fra en anden uddannelse, holdes prøven efter de regler, der gælder for faget i den pågældende uddannelse. Når valgfaget er lokalt fastsat, bestemmer skolen prøvens form efter reglerne i bekendtgørelsen om eksamen og om uddannelses- og eksamensbeviser i de videregående teknikeruddannelser m.v.
Efter trin 2 --------------------------------------------------------------------- Prøveform og Prøve i Uddannelsesplanens varighed emner, der kan indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- mundtlig prøve, fremmessprog engelsk 30 min. --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, svagstrømsteknik dokumentation 140 timer, analogteknik I og digetalteknik I mundtlig prøve, laboratorieteknik 30 min. komponentkendskab datakommunikation matematik datamatik --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, apparatteknik dokumentation 80 timer systemkendskab komponentkendskab apparatteknik datakommunikation kvalitet --------------------------------------------------------------------- Efter trin 3 --------------------------------------------------------------------- Prøveform og Prøve i Uddannelsesplanens varighed emner, der kan indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- mundtlig prøve, virksomhedsteknik organisation 30 min. økonomi --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, analogteknik analogteknik II 80 timer signalbehandling ---------------------------------------------- skriftlig prøve, analogteknik 4 timer --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, digitalteknik digitalteknik II 80 timer microprocessorteknik ---------------------------------------------- skriftlig prøve, digitalteknik 4 timer --------------------------------------------------------------------- projekt, 300 timer, afslutningsprojekt alle uddannelses- og planens emner mundtlig prøve, 30 min. ---------------------------------------------------------------------
- Opgaver
Opgaver til brug ved de skriftlige prøver stilles af skolen.
- Bedømmelse
Projektet og den tilhørende mundtlige prøve bedømmes samlet af projektvejlederen og 2 censorer, hvoraf mindst den ene skal være beskæftiget i erhvervslivet.
- Eksamenskarakterer
Ved beregningen af eksamenskaraktererne anvendes nedenstående karakterskema for uddannelsen. Bedømmelseskarakteren indgår med den vægt, som er anført i karakterskemaet. Bedømmelseskaraktererne multipliceres med de angivne vægtfaktorer, og der fremkommer delresultater i de enkelte kolonner. Delresultaterne anføres med 1 decimal. For hvert kolonne adderes disse delresultater til en »sum«. Denne »sum« afrundes efter de almindelige regneregler for afrunding af talværdier til den endelige eksamenskarakter.
Karakterskema
Elektroniktekniker
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993