TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om personer mv., der er berettiget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri(*

BEK nr 606 af 15/07/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Myndige personer, som ikke opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1 i lov om saltvandsfiskeri, og som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, kan registreres som erhvervsfiskere, såfremt de øvrige betingelser i § 3, stk. 1 er opfyldt, og såfremt den pågældendes virksomhed kan anses at have tilknytning til dansk fiskerierhverv.

Stk. 2

Retten til at være registreret erhvervsfisker bortfalder, når pågældende ikke længere kan anses at have tilknytning til dansk fiskerierhverv.

Stk. 3

Tilknytning til dansk fiskerierhverv anses for dokumenteret, såfremt den pågældende har fast forretningssted i Danmark, hvorfra driften af fiskeriet tilrettelægges og styres, eller mindst 50% af landingsværdien af pågældendes samlede landinger inden for et kalenderår er foregået i dansk havn.

§ 2

Myndige personer, som ikke opfylder betingelserne i § 4, stk. 1 i lov om saltvandsfiskeri, og som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, kan registreres som bierhvervsfiskere, såfremt pågældende kan dokumentere at have tilknytning til dansk fiskerierhverv.

Stk. 2

Retten til at være registreret bierhvervsfisker bortfalder, når pågældende ikke længere kan anses at have tilknytning til dansk fiskerierhverv.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1993.

pre_paragraph I medfør af § 3, stk. 2 og § 4, stk. 2, i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri, som ændret ved lov nr. 366 af 7. juni 1989, lov nr. 824 af 18. december 1991 og lov nr. 331 af 14. maj 1992, fastsættes:


Fiskeriministeriet, den 15. juli 1993, den 15. juli 1993

/Bjørn Westh Britt Ludolph/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993