Bekendtgørelse om Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste
BEK nr 620 af 20/07/1993
§ 1
Søfartsstyrelsen opretter et Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har til formål at
- fremme fiskernes sundhed og sikkerhed både fysisk og psykisk,
- forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning blandt ansatte på danske fiskeskibe, og
- skabe og udbygge grundlaget for, at fiskernes sikkerhedsorganisation gennem et organiseret arbejdsmiljøarbejde sættes i stand til at løse sundheds- og sikkerhedsspørgsmål, således at der kan opretholdes et sundt og sikkert arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling inden for fiskeriet og i samfundet.
§ 2
Fiskeriets Arbejdsmiljøråds opgaver er at
- kortlægge og vurdere erhvervets arbejdsmiljøproblemer i samarbejde med rederne og sikkerhedsorganisationen,
- give oplysning og vejledning om de regler og bestemmelser, der gælder inden for fiskeriområdet,
- koordinere havnesikkerhedsudvalgenes arbejde,
- fremsætte ønsker og forslag til Skibstilsynsrådet og Søfartsstyrelsen om ændringer i bestemmelserne om sundheds- og sikkerhedsforhold i fiskeskibe,
- stille forslag og udtale sig om nye regler samt om enkelte sager, som Skibstilsynsrådet eller Søfartsstyrelsen forelægger det, og
- samarbejde og deltage i gensidig udveksling af informationer med andre berørte myndigheder og organer samt medvirke til indsamling og revision af statistisk materiale om sundheds- og sikkerhedsforholdene i fiskeskibe.
§ 3
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd består af indtil 8 medlemmer, der udgør en ligelig repræsentation for henholdsvis partsfiskere og redere.
Repræsentanter og stedfortrædere til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd udnævnes af Søfartsstyrelsen efter indstilling fra de mest repræsentative fiskeriorganisationer efter en af Skibstilsynsrådet udarbejdet særlig udvælgelsesprocedure.
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd fastsætter sin forretningsorden, som godkendes af Søfartsstyrelsen. Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste
§ 4
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd etablerer en Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd er bestyrelse for Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste.
Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste varetager på den i stk. 4 nævnte måde arbejdet med sundheds- og sikkerhedsforhold for personer, der i søen arbejder om bord på fiskeskibe.
Alle arbejdsgivere med ansatte inden for den i stk. 2 nævnte personkreds samt alle erhvervsfiskere (begge grupper i det følgende benævnt redere) er omfattet af Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste.
Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har til opgave efter retningslinier fastsat af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd at
- identificere og vurdere arbejdsmiljømæssige problemer på fiskeskibe samt bistå reder, de ansatte og fiskeriets sikkerhedsorganisation ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål,
- rådgive reder, de ansatte og fiskeriets sikkerhedsorganisation om udførelse og vurdering af arbejdshygiejniske målinger,
- rådgive reder, de ansatte og fiskeriets sikkerhedsorganisation ved indkøb af, kontrol med samt brug af personlige værnemidler,
- forestå systematiske helbredsundersøgelser af særligt udsatte grupper eller enkeltpersoner, og
- medvirke ved undervisning og rådgivning i sundheds- og sikkerhedsmæssige og hygiejniske spørgsmål.
En fiskers deltagelse i helbredsundersøgelse, som nævnt i stk. 4, nr. 4, forudsætter den pågældendes samtykke.
§ 5
Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste kan efter retningslinier fastsat af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd på anmodning fra reder, værfter, producenter, leverandører eller andre og mod betaling påtage sig at gennemføre opgaver om arbejdsmiljø til søs.
§ 6
Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og fiskeriets sikkerhedsorganisation samarbejder og informerer hinanden på alle områder, der har betydning for sundheden og sikkerheden om bord.
Medlemmer af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd samt Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste kan deltage uden stemmeret i de enkelte havnesikkerhedsudvalgs møder efter nærmere aftale.
§ 7
Rederen har pligt til at videregive de fra Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste modtagne materialer og oplysninger om arbejdsmiljøforhold til det enkelte skibs ansatte samt til vedkommende havnesikkerhedsudvalg i nødvendigt omfang.
§ 8
Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste samarbejder med og deltager i en gensidig udveksling af informationer med berørte myndigheder, institutioner m.fl. Fiskeriets Arbejdsmiljøtjenestes personale
§ 9
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd ansætter i overensstemmelse med stk. 2 og 3 personale til Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste i et sådant omfang og med en sådan sammensætning, at tjenesten kan udføre de i § 2 og § 4, stk. 4, nævnte opgaver.
En del af personalet skal normalt være tilknyttet Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste i et fast ansættelsesforhold, men en del af tjenestens opgaver kan også udføres som konsulentarbejde af private virksomheder, offentlige institutioner og styrelser, institutter m.v.
Ved udførelse af større opgaver, der kræver særlig opbygning af viden, f.eks. på det arbejdsmedicinske område, kan disse på længerevarende kontrakt placeres i eksterne samarbejdsinstitutioner, som f.eks. Søfartsmedicinsk Institut i Esbjerg.
§ 10
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd ansætter Fiskeriets Arbejdsmiljøtjenestes daglige leder. Ansættelse og afskedigelse af personalet samt prioritering og uddelegering af opgaver foretages af tjenestens daglige leder efter retningslinier udstukket af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.
§ 11
Fiskeriets Arbejdsmiljøtjenestes personale har i forbindelse med varetagelsen af deres hverv adgang til at gå om bord i et hvert dansk fiskeskib, hvor der arbejder personer, der er omfattet af bekendtgørelsen.
Fiskeriets Arbejdsmiljøtjenestes personale skal i udførelsen af hvervet drage omsorg for, at skibet ikke unødigt opholdes, eller arbejdet om bord unødigt vanskeliggøres.
Fiskeriets Arbejdsmiljøtjenestes personale skal på forlangende forevise legitimation.
Det påhviler skibets reder og fører såvel som enhver, der handler på deres vegne at yde Arbejdsmiljøtjenestens personale al fornøden bistand ved gennemførelsen af opgaverne og give enhver oplysning i forbindelse hermed.
§ 12
Fiskeriets Arbejdsmiljøtjenestes personale har pligt til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres arbejde bliver vidende om. Tavshedspligten begrænses dog af en eventuel oplysningspligt efter anden lovgivning.
Fiskeriets Arbejdsmiljøtjenestes personale må ikke over for reder og skibsfører oplyse, at en undersøgelse eller lignende foretages som følge af en henvendelse fra en eller flere ansatte.
Såfremt Fiskeriets Arbejdsmiljøtjenestes personale gennem deres arbejde får kendskab til forhold om bord på et skib, der indebærer risiko for de ansattes sundhed og sikkerhed, er de forpligtet til straks at underrette reder, fører og det tilhørende havnesikkerhedsudvalg og de berørte ansatte herom. Finansiering
§ 13
Rederne afholder udgifterne ved oprettelse og drift af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og Arbejdsmiljøtjeneste, herunder til den nødvendige efteruddannelse af personalet i tjenesten. Foranstaltninger, som Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og Arbejdsmiljøtjeneste iværksætter, må ikke medføre udgifter for de ansatte om bord.
Den økonomiske ramme for Fiskeriets Arbejdsmiljøråds og Arbejdsmiljøtjenestes funktioner og drift skal være af samme størrelsesorden som tilsvarende ordninger for de af de af lov om arbejdsmiljø omfattende erhverv.
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd fastsætter den samlede økonomiske ramme samt udgifternes fordeling på den enkelte reder.
Det påhviler den enkelte reder at tilmelde sig Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste. Det påhviler ligeledes rederen selv at indberette de fornødne oplysninger og indbetale de økonomiske bidrag, medmindre dette efter særlig aftale foretages af Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri.
§ 14
Søfartsstyrelsen kan yde Fiskeriets Arbejdsmiljøråd tilskud til ansættelse af arbejdsmiljøkonsulenter efter de til enhver tid efter arbejdsmiljøloven fastsatte regler om tilskud til konsulentaflønning.
Konsulenter kan knyttes direkte til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd eller til en eller flere af de organisationer, der er repræsenteret gennem rådet. Søfartsstyrelsen
§ 15
Søfartsstyrelsen påser, at bestemmelserne overholdes, herunder at Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har et personale, der er sammensat således og har sådanne kvalifikationer, at den er i stand til at varetage de opgaver, der påhviler den.
Søfartsstyrelsen kan påbyde Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, at forhold, der strider mod bekendtgørelsen, skal bringes i orden straks eller inden en frist.
§ 16
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd afgiver hvert år til Skibstilsynsrådet og Søfartsstyrelsen en beretning om rådets arbejde i det forløbne år.
Søfartsstyrelsen kan pålægge Fiskeriets Arbejdsmiljøråd at tilvejebringe statistiske oplysninger om alle forhold vedrørende arbejdsmiljø på fiskeskibe. Straffebestemmelse
§ 17
Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde eller hæfte.
Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødesansvar. Ikrafttræden
§ 18
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994. Dog træder §§ 1-3 i kraft den 15. august 1993 for så vidt angår koordinationen af havnesikkerhedsudvalgenes arbejde.
pre_paragraph I medfør af § 22 a og § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 400 af 18. juni 1993, og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988 fastsættes: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
Søfartsstyrelsen, den 20. juli 1993, den 20. juli 1993
/T. R. Funder E. Vestergaard/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993