TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af lov om boliger for ældre og personer med handicap

DanmarkdocType.LBKH1993

Social- og Boligministeriet

LBK nr 639 af 28/07/1993

Ældreboliger

Ældreboliger

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes boliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger (ældreboliger). Stk. 2. Boligerne kan tilvejebringes som ældreboliger efter denne lov eller som kommunalt finansierede boliger. Stk. 3. Med henblik på en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af byggeriet finder § 1 i lov om boligbyggeri anvendelse.

Boligernes indretning

Boligernes indretning

leje
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Ældreboliger skal have en tilfredsstillende udformning i planmæssig og teknisk henseende og skal under hensyntagen til kvalitet, udstyr og beliggenhed udføres for det lavest mulige beløb. Anskaffelsesudgifterne må søges holdt inden for rammerne, der muliggør et sådant lejeniveau, at boligerne kan påregnes udlejet. Bygherren skal stille fornødne krav til byggeriets parter om kvalitetssikring i forbindelse med opførelsen og driften af byggeriet. Ejendommene skal holdes forsvarligt ved lige. Stk. 2. Boligministeren fastsætter regler om de i stk. 1 nævnte forhold.

leje
§ 3

(Stk. 6)

§ 3. Boligen skal med hensyn til udstyr og udformning være særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere. Stk. 2. Hver ældrebolig skal være forsynet med selvstændigt toilet, bad og køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand. Stk. 3. Fra hver bolig skal kunne tilkaldes hurtig bistand på ethvert tidspunkt af døgnet. Stk. 4. Boligens adgangsforhold skal være egnede for gangbesværede. I ældreboliger, der tilvejebringes ved indretning af eksisterende beboelsesejendomme, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde, hvor ejendommens indretning gør det nødvendigt, tillade at der ikke installeres elevator. Stk. 5. Det gennemsnitlige bruttoetageareal inkl. fælles boligareal, for boliger efter denne lov må ikke overstige 67 (m2) for boliger i samme bebyggelse opført samtidig af samme bygherre. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at reglen i 1. pkt. fraviges, såfremt ejendommens indretning gør det nødvendigt. Stk. 6. En del af boligernes areal kan indrettes som fælles boligareal for flere boliger.

§ 4

§ 4. Kommunalbestyrelsen kan uanset § 3, stk. 2, i særlige tilfælde beslutte, at ældreboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken.

Statslig og kommunal støtte, finansiering

Statslig og kommunal støtte, finansiering

§ 5

§ 5. Ældreboliger kan opføres og drives af kommuner, almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner samt pensionskasser.

selskab
§ 6

(Stk. 6)

§ 6. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn og yde lån og garanti for lån og på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til opførelse af ældreboliger, hvortil der ydes indeksregulerede realkreditlån. Til ældreboliger, der opføres og drives af kommuner, kan der ydes lån af kommunekredit. Stk. 2. Støtte som nævnt i stk. 1 kan ydes til erhvervelse og efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme. Ved kommunalt ejede ejendomme, der ombygges til ældreboliger, beregnes støtte efter stk. 1 på grundlag af værdien af den eksisterende ejendom tillagt udgiften til ombygning. Værdiansættelsen sker efter reglerne i § 12. Stk. 3. Støtte som nævnt i stk. 1 kan endvidere ydes til ombygning af eksisterende ejendomme, der på tidspunktet for kommunens støttetilsagn ejes af bygherren, jf. § 5. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ikke yde støtte efter stk. 1-3, hvis den i § 21 a, stk. 2, nævnte opgørelse for det foregående år viser, at antallet af ledige ældreboliger samt almennyttige lejligheder og ungdomsboliger, der er opført med støtte efter lov om boligbyggeri, i alt overstiger 2 pct. Stk. 5. Boligministeren fastsætter en vejledende udgiftsramme for anskaffelsessummen for ældreboliger. Statens andel af ydelsesstøtten, jf. § 9 stk. 2, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af den godkendte anskaffelsessum, der ligger ud over udgiftsrammen. Stk. 6. Hvis kommunalbestyrelsen godkender en anskaffelsessum, der ligger ud over den vejledende udgiftsramme, jf. stk. 5, omfatter kommunalbestyrelsens støtte for denne del af anskaffelsessummen såvel statens som kommunens andel af støtten, jf. reglerne herom i §§ 7 og 9.

ansættelse
§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Tilsagn om kommunelån efter § 6, stk. 1 og 2, kan gives på indtil 7 pct af ejendommens værdi. Tilsagn om kommunelån efter § 6, stk. 3, kan gives på indtil 7 pct. af ombygningens værdi. Stk. 2. Kommunelån efter § 6, stk. 1 og 2, skal have oprykkende panteret efter indekslån. Summen af kommunelån og indekslån skal udgøre 98 pct. af ejendommens værdi. Stk. 3. Ved ombygning af bebyggede ejendomme efter § 6, stk. 3, skal kommunelån have oprykkende prioritet efter indestående lån, herunder indekslånet. Summen af indekslånet og kommunelån må ikke overstige 98 pct. af ombygningens værdi. Stk. 4. Kommunelån efter stk. 1 er rentefri. De afdrages, når ejendommens økonomi efter kommunalbestyrelsens skøn tillader det, herunder når ejendommens økonomi kan forbedres ved omprioritering, eller ændrede forhold for byggeriet, f.eks. en stigning i det almindelige lejeniveau, taler derfor. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling. Afdragsvilkår fastsættes af kommunalbestyrelsen.

leje
§ 8

§ 8. Kommunelån udbetales i forbindelse med ejendoms- eller grundkøb og byggeriets projektering og udførelse efter samme regler, som gælder efter § 33 i lov om boligbyggeri. For ældreboliger, der tilhører et almennyttigt boliselskab, finder reglerne i kapitel 6 i lov om boligbyggeri tilsvarende anvendelse.

selskab
§ 9

(Stk. 7)

§ 9. Støtte efter § 6 kan kun gives, hvis kommunen yder den støtte, som fremgår af stk. 2 samt af § 7, og låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 4. Stk. 2. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten. Stk. 3. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtten fordeles i hovedstadsområdet mellem kommuneren i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte. Stk. 4. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1.978 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag på lånene, jf. § 4 i lov om indeksregulerede realkreditlån. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling svarer til den samlede ydelse på lånet. Stk. 5. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling. Stk. 6. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis bringe betaling af rentebidrag, afdragsbidrag eller ydelsesstøtte til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder en stigning i det almindelige lejeniveau.

leje
§ 10

§ 10. Kommunegaranti efter § 6 for indekslån ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelle forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

§ 11

§ 11. Kommunalbestyrelsen kan yde støtte svarende til den tidligere støtte, der efter § 86, stk. 4, i lov om boligbyggeri bortfalder ved tilvejebringelse af ældreboliger.

§ 12

(Stk. 4)

§ 12. Inden der indgås bindende aftale om erhvervelse af en eksisterende ejendom med henblik på ombygning til ældreboliger, skal ejendommen vurderes. Stk. 2. Ved vurdering lægges ejendommens tilstand og prisforholdene på vurderingstidspunktet til grund. I øvrigt foretages vurderingen efter reglerne i lov om vurdering af landets faste ejendomme. Stk. 3. Overdragelsessummen, omregnet til kontantværdi, må ikke overstige den af vurderingsrådet ansatte værdi. Stk. 4. Vurderingsrådets ansættelse kan af køberen, sælgeren og kommunen påklages efter de regler, der er fastsat i lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.m.

ansættelseskat
§ 13

§ 13. Såfremt ældreboliger opføres eller indrettes af en kommune, indskydes det i § 7, stk. 1, nævnte beløb som kommunal grundkapital.

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at lån ydet med garanti efter § 10 og grundkapital efter § 13 rykker for lån, der optages til ejendommens forbedring eller opretning. Stk. 2. Pantebreve, der udstedes med hjemmel i § 3, stk. 6, i lov om boligbyggeri kan dog uden kommunalbestyrelsens tilladelse udstedes med pantesikkerhed forud for lån, hvortil der i medfør af denne lov er ydet kommunegaranti.

§ 15

§ 15. Støtte kan kun bevilges, såfremt de arbejder, hvortil der ønskes støtte, ikke er påbegyndt.

§ 16

(Stk. 6)

§ 16. 2 pct. af ejendommens værdi tilvejebringes ved indskud fra lejeren. Når en lejers rettigheder vedrørende en ældrebolig ophører, kan udlejeren foretage modregning i beboerindskuddet for boligtagerens forpligtelser over for udlejeren, herunder for eventuelle udgifter til det lejedes kontraktmæssige istandsættelse. Stk. 2. Udlejeren kan stille tilbagebetaling af indskud efter stk. 1 helt eller delvis i bero, indtil der er modtaget indskud fra den, der overtager lejligheden. Stk. 3. Kommunen kan i stedet for at yde et lån efter § 54, stk.3, i lov om individuel boligstøtte yde et beløb til dækning af det i stk. 1, 1. pkt., nævnte indskud, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig, i forvejen bebor den ombyggede lejlighed. Stk. 4. Kommunen skal yde et beløb til dækning af det i stk. 1, 1. pkt., nævnte indskud til beboere på plejehjem eller i beskyttet bolig, der ombygges til ældrebolig, når disse genhuses i ældreboliger eller ældreegnede almennyttige boliger. Stk. 5. Det i stk. 3 og 4 nævnte beløb udbetales til udlejeren. Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen med fradrag af foretagen modregning efter stk. 1, 2. pkt. Stk. 6. Staten refunderer kommunens udgifter efter stk. 3-5 med 2/3.

fradragleje
§ 16

§ 16 a. Boligministeren fastsætter hvert finansår et maksimum for den samlede anskaffelsessum, der kan lægges til grund ved beregning af den statslige støtte til opførelse af ældreboliger samt almennyttige boliger og ungdomsboliger efter lov om boligbyggeri. Såfremt kommunalbestyrelserne i det pågældende finansår giver tilsagn om offentlig støtte til samlede anskaffelsessummer, der overstiger det fastsatte maksimum, reduceres statens generelle tilskud til kommunerne i de følgende finansår med beløb, der svarer til de statslige merudgifter til ydelsesstøtte i forhold til de af kommunalbestyrelserne godkendte anskaffelsessummer.

§ 16

§ 16 b. Støtten til de i § 54 i lov om boligbyggeri omtalte boliger kan ydes efter tilsvarende regler som anført i dette kapitel. Staten kan dog inden for en ramme, der optages på de årlige finanslove, yde et tilskud til nedsættelse af anskaffelsessummen eller til kompensation for bygningsejerens eller kommunens udgifter til byggeriet.

Udlejning, lejefastsættelse

Udlejning, lejefastsættelse

leje
§ 17

(Stk. 4)

§ 17. Ældreboliger skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten over ældreboliger. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan overlade til ejendommens ejer at forestå anvisningen. Kommunalbestyrelsen kan uden varsel tilbagekalde en sådan bemyndigelse. Stk. 3. Kommunen betaler et til lejen svarende beløb for boliger, der ikke er udlejet. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning. Stk. 4. Ældreboliger kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse lejes af kommunen og stilles til rådighed for personer, der har brug for boligen som en midlertidig aflastningsbolig. Kommunen betaler et til lejen svarende beløb for de boliger, der anvendes som aflastningsboliger.

opsigelseleje
§ 18

(Stk. 7)

§ 18. Den samlede leje i en ældreboligbebyggelse skal være fastsat således, at den giver mulighed for afholdelse af de udgifter, der er forbundet med bebyggelsens drift, herunder til foreskrevne bidrag og henlæggelser og til prioritetsydelser vedrørende lån som nævnt i §§ 7, 13 og 14. I de i § 6 , stk. 1, 2. pkt., nævnte tilfælde beregnes lejernes bidrag til prioritetsydelser, som om indekslån var optaget efter § 7, stk. 1, 1. pkt., eller § 7, stk. 3, 1. pkt. Stk. 2. Lejen for en bebyggelses boliger fastsættes efter disses indbyrdes værdi. Stk. 3. Lejen ved bebyggelsens ibrugtagelse skal godkendes af kommunalbestyrelsen, når byggeudgifterne er opgjort og den endelige finansiering er tilendebragt. Stk. 4. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af kravet i stk. 1, kan gennemføres med 3 måneders varsel eller 1 måneds varsel, såfremt der i lejeaftalen er taget forbehold herom. Stk. 5. Gør foreholdene det påkrævet, kan kommunalbestyrelsen påbyde forhøjelse eller nedsættelse af lejen. Stk. 6. A conto-varmebidrag kan forhøjes med 1 måneds varsel. Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 3 og 5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

opsigelseleje
§ 18

(Stk. 2)

§ 18 a. Bestemmelserne i kapitel VII A i lov om leje om udgifter til fællesantenner m.v. finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Den del af udgiften, der dækkes af udbetaling fra Boligselskabernes Landsbyggefond i henhold til kapitel 5 i lov om boligbyggeri, medregnes ikke ved beregning af boligtagerens bidrag til godtgørelse af udgiften.

selskableje
§ 19

§ 19. (Ophævet).

§ 20

§ 20. Ombygning efter § 6, stk. 2 og 3, betragtes som forbedring.

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

§ 21

(Stk. 2)

§ 21. Med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med indretning, anvendelse og drift af boliger for ældre og personer med handicap kan boligministeren i særlige tilfælde tillade, at de i denne lov fastsatte bestemmelser fraviges. Bestemmelsen i § 62 a, stk. 3, i lov om boligbyggeri finder også anvendelse for ældreboliger. Stk. 2. Realkreditinstitutter kan yde indekslån til foranstaltninger som nævnt i stk. 1 efter samme regler, som i henhold til lov om indeksregulerede realkreditlån gælder for tilvejebringelse af boliger efter denne lovs § 6.

§ 21

(Stk. 3)

§ 21 a. Kommunalbestyrelsens fordeling af støtte til ældreboliger skal ske på baggrund af en samlet vurdering af situationen på det lokale boligmarked og behovet for nyt støttet boligbyggeri i kommunen. Fordelingen skal ske under hensyntagen til udlejningssituationen i det område, hvor byggeriet agtes gennemført, herunder til boligbehovet inden for områder, hvor der sker nedlæggelse af lejligheder i forbindelse med byfornyelses- eller kondemneringsvirksomhed eller gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hvert år foretage en opgørelse af antallet af ledige lejligheder, hvortil der er givet meddelelse om færdigmelding, i ældreboligbyggeri samt i almennyttigt byggeri og ungdomsboligbyggeri, der er opført med støtte efter lov om boligbyggeri. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund heraf foretage en vurdering af årsagen til ledigheden i ældreboligerne og træffe foranstaltninger til at nedbringe denne. Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

§ 21

§ 21 b. Til dækning af statens administrationsudgifter pålægges modtagere af støtte at betale et gebyr på 2 promille af den endeligt godkendte anskaffelsessum eksklusive gebyr. Til dækning af kommunens udgifter ved støttesagsbehandlingen kan kommunen pålægge modtagere af støtte at betale et gebyr.

§ 22

§ 22. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med bebyggelser, der er opført eller indrettet af et almennyttigt boligselskab, en selvejende institution eller en pensionskasse. Kommunalbestyrelsen påser, at driften tilrettelægges forsvarligt i overensstemmelse med reglerne herom. Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne forholdsregler, som skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift.

selskab
§ 23

(Stk. 6)

§ 23. Regnskabsaflæggelse for hver ældreboligbebyggelse samt revisionen af regnskaberne sker efter regler, der fastsættes af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Revision af regnskaber for ældreboliger tilhørende en selvejende institution foretages af en statsautoriseret revisor, en registreret revisor eller kommunens revision efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse. Revision af regnskaber for ældreboliger tilhørende en pensionskasse, foretages af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse. Revisors bemærkninger indføres i en revisionsprotokol. For kommunalt ejede ældreboliger gælder dog de i lov om kommunernes styrelse fastsatte regler for revision af kommunernes virksomhed. Stk. 3. Bebyggelsens årsregnskab tillige med revisors beretning og udskrift af revisionsprotokollen indsendes inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning til kommunalbestyrelsens godkendelse. Stk. 4. Uanset stk. 1-3 finder § 13 i lov om boligbyggeri anvendelse for ældreboliger i afdelinger af almennyttige boligselskaber. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 6. Udlejeren skal på forlangende give kommunalbestyrelsen alle nødvendige oplysninger til belysning af bebyggelsens økonomiske forhold.

Anvendelse, salg

Anvendelse, salg

selskabregnskableje
§ 24

§ 24. Ældreboliger, hvortil støtte er ydet efter denne lov, og som ejes af et almennyttigt boligselskab, en selvejende institution eller en pensionskasse, kan ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse anvendes til andet formål. Kommunalbestyrelsen kan stille vilkår for en sådan tilladelse.

selskab
§ 25

§ 25. Ejendommen, hvori der er ældreboliger, kan ikke overdrages til andre end de i § 5 nævnte driftsherrer.

§ 26

§ 26. Begrænsningen i adgangen til at anvende og overdrage boliger og ejendomme efter §§ 24 og 25, der skal respekteres af alle indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er stiftet, sikres ved en deklaration, der tinglyses på ejendommen.

§ 27

§ 27. Ejeren kan forlange ejendommen overtaget af kommunen til en pris svarende til restgælden på de i §§ 7, 13 og 14 nævnte lån ydet med pantesikkerhed i ejendommen, såfremt ejendommen ikke kan afhændes til anden side for et beløb, der mindst svarer hertil.

§ 28

(Stk. 8)

§ 28. Ejendomme, hvori der er ældreboliger skal tilbydes kommunen, før de overdrages til andre. Stk. 2. Tilbudspligten gælder, når ejendommen eller en del heraf overdrages ved salg, gave eller mageskifte. Stk. 3. Tilbudspligten respekteres af indehavere af andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår disse rettigheder er stiftet. Stk. 4. Tilbud i henhold til stk. 1 og 2 skal angive salgssummen, den kontante udbetaling og de øvrige vilkår, der skal være af et sådant indhold, at de kan opfyldes af kommunen. Acceptfristen skal være mindst 8 uger. § 12 om vurdering m.v. finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Bliver ejerens tilbud ikke accepteret, kan ejendommen overdrages til andre ved salg på de tilbudte vilkår eller ved gave eller mageskifte, hvis skødet anmeldes til tinglysning senest 1 år efter tilbudet til kommunen. Stk. 6. Ved tvangsauktion over ejendommen, der er omfattet af tilbudspligten, skal fogden give kommunalbestyrelsen underretning i overensstemmelse med retsplejelovens regler. Stk. 7. Regler om tinglysning af dokumenter om overdragelse af en ejendom, hvorpå der er tilbudspligt, fastsættes af justitsministeren. Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte regler om tilbudspligtens nærmere omfang og administration.

Forvaltnings- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Forvaltnings- og ikrafttrædelsesbestemmelser

leje
§ 2

§ 2. Loven ( 3) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende( Lov nr. 440 af 30. juni 1993 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 4) .

§ 4

§ 4. Loven ( 2) træder i kraft den 1. januar 1993. Lov nr. 206 af 28. april 1993 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Stk. 1. Loven ( 5) træder i kraft den 1. januar 1994. Stk. 2. De hidtil gældende regler i lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og personer med handicap og realkreditloven finder dog fortsat anvendelse for byggeri, hvortil der er givet tilsagn om støtte inden den 1. januar 1994.

§ 29

(Stk. 3)

§ 29. Med henblik på indsamling og formidling af erfaringer samt udarbejdelse og ajourføring af statistik indsender kommunalbestyrelsen efter boligministerens nærmere bestemmelse indberetninger vedrørende byggeri, der tilvejebringes efter denne lov. Stk. 2. Boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at meddele alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af lovens formål. Dette gælder dog ikke oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens § 28, stk.1 og 3. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december måned til boligministeren det antal ældreboliger, kommunalbestyrelsen påtænker at give tilsagn til det følgende år. Endvidere indberettes det antal ældreboliger, kommunalbestyrelsen forventer påbegyndt det følgende år.

§ 30

§ 30. Boligministeren nedsætter et ældreboligråd med repræsentanter for kommunerne, de almennyttige boligselskaber, repræsentanter for grundejerne, beboerne samt sociale organisationer med tilknytning til området. Ældreboligrådet er rådgivende for boligministeren i spørgsmål om boligforhold for ældre og personer med handicap.

selskab
§ 31

§ 31. Bemyndiger boligministeren en styrelse under ministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 32

§ 32. Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af støtten udføres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Nærmere regler herom fastsættes af finansministeren efter indstilling af bankens bestyrelse og efter forhandling med boligministeren.

regnskab
§ 33

§ 33. Nærmere regler om administrationen af denne lov fastsættes af boligministeren.

§ 34

§ 34. Loven træder i kraft 1. juli 1987.

§ 35

§ 35. Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget af boligministeren i folketingsåret 1994-95.

regnskab
§ 36

§ 36. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 376 af 6. juni 1991 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 81

(Stk. 3)

§ 81. Stk. 1. Loven ( 1) træder i kraft den 1. jan. 1993. Stk. 2. Lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, ophæves. Stk. 3. I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 6. juni 1990, ophæves § 19. Lov nr. 380 af 20 maj 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

Boligministeriet, den 28. juli 1993, den 28. juli 1993 /Flemming Kofod - Svendsen Hanne Victor Hansen/

Metadata

Type
docType.LBKH
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
3. december 2001