Bekendtgørelse om de erhvervssproglige uddannelser

, stk. 1, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser) jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 30. juni 1993, fastsættes:

Uddannelsernes formål og struktur

Uddannelsernes formål og struktur

Formålet med de erhvervssproglige uddannelser er at kvalificere de studerende til med baggrund i erhvervssproglige kundskaber at varetage erhvervsfunktioner i internationalt orienterede virksomheder, institutioner og organisationer, og den del af den offentlige sektor, der har internationale aktiviteter.

Bekendtgørelsen omfatter:

1. En erhvervssproglig bacheloruddannelse i to fremmedsprog på 3 år.

1. En erhvervssproglig kandidatuddannelse på 2 år.

1. En erhvervssproglig uddannelse i eet fremmedsprog (korrespondentuddannelsen), der er en deltidsuddannelse med et omfang, der svarer til 11/2 års heltidsuddannelse.

1. En erhvervssproglig diplomuddannelse, der er en deltidsuddannelse med et omfang, der svarer til 1 års heltidsuddannelse.

De anførte uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

En erhvervssproglig bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen BA.

En erhvervssproglig kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand. ling. merc. (candidatus/candidata linguae mercantilis).

En erhvervssproglig uddannelse i eet fremmedsprog giver ret til betegnelsen »erhvervssproglig korrespondent«.

En erhvervssproglig diplomuddannelse giver ret til betegnelsen ED.

Som en del af de erhvervssproglige uddannelser kan der efter godkendelse af Undervisningsministeriet udbydes afrundede uddannelsesdele af 1 til 4 semestres varighed, som tilrettelægges med henblik på at indgå i andre uddannelser.

Undervisningsministeriet godkender, efter indstilling fra institutionen, inden for hvilke sprog og til hvilket niveau institutionen kan udbyde uddannelser efter denne bekendtgørelse.

Uddannelsernes indhold

Uddannelsernes indhold

Den erhvervssproglige bacheloruddannelse kvalificerer den studerende til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetage erhvervssproglige kommunikationsopgaver i erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner. Varetagelsen af disse opgaver skal ske på baggrund af indsigt i sprogteoretisk metode, sprogbeherskelse i to fremmedsprog, indsigt i økonomiske og sociokulturelle forhold, samt færdigheder i udnyttelse af informationsteknologi.

Bacheloruddannelsen skal være et afrundet uddannelsesforløb, og skal samtidig være forudsætning for kandidatuddannelse, jf. dog § 9.

Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger bachelorforløbet med et fagudbud med tilvalgsmuligheder, som giver den studerende valgmuligheder mellem at afslutte uddannelsen efter det 3. år eller at søge optagelse på en kandidatuddannelse. Optagelsen på en kandidatuddannelse vil bl.a. være betinget af sammensætningen af fagelementerne i bacheloruddannelsen, jf. § 9.

Bacheloruddannelsen består af en basisdel på 2,5 årsværk og en liniedel på 0,5 årsværk.

Basisdelen indeholder to fremmedsprog på hver 0,9 årsværk, samt suppleringsfag på 0,7 årsværk. I suppleringsfagene skal indgå økonomiske og erhvervsretlige fag på tilsammen mindst 0,4 årsværk. De øvrige suppleringsfag kan være introducerende fag, metodefag eller redskabsfag.

Liniedelen skal udbygge et eller flere af fagene fra basisdelen og derved give den studerende en særlig faglig profil. I liniedelen indgår udarbejdelse af et projekt eller en anden større afsluttende opgave.

Institutionen fastlægger i studieordningen, hvilke linier og hvilke suppleringsfag der udbydes. Kandidatuddannelsen

Det fastsættes i studieordningen for kandidatuddannelsen

1. hvilke bacheloruddannelser, der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen,

1. hvilke adgangskrav med hensyn til fag og niveau den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse, og

1. hvilke karakterkrav den studerende skal opfylde, jf. § 7.

Kandidatuddannelsen skal udbygge den studerendes kendskab til og færdigheder inden for det erhvervssproglige fagområde, og herved

1. kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i de erhvervede kundskaber og den erhvervede indsigt i teoretiske og/eller eksperimentelle metoder, og

1. kvalificere den studerende til at udføre og deltage i videnskabeligt arbejde.

Undervisningsministeriet godkender efter indstilling fra institutionen, inden for hvilke fagområder den erhvervssproglige kandidatuddannelse kan udbydes.

Den erhvervssproglige kandidatuddannelse udbydes for tiden i fagområderne fremmedsprog, datalingvistik og sproglig informatik.

Den erhvervssproglige kandidatuddannelse inden for fremmedsprog udbygger de studerendes praktiske sprogbeherskelse i eet fremmedsprog, og øger deres indsigt i sprogteori og faglige metoder, således at de kan anvende videnskabelige metoder og løse sprogformidlende opgaver på højeste niveau.

Den erhvervssproglige kandidatuddannelse i fremmedsprog giver ret til beskikkelse som translatør og tolk efter regler fastsat af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Den erhvervssproglige kandidatuddannelse inden for datalingvistik uddanner kandidater som kan tilpasse, udvikle og vedligeholde programmel til behandling af fagsproglige data.

Den erhvervssproglige kandidatuddannelse inden for sproglig informatik uddanner kandidater, som skal kunne løse opgaver inden for datamatstøttet fagsproglig kommunikation.

I kandidatuddannelsen indgår udarbejdelsen af et speciale, hvori den studerende behandler en eller flere problemstillinger i tilknytning til uddannelsens fag og herigennem dokumenterer evnen til at anvende videnskabelig metode.

Specialearbejdet vægtes til 1/2 årsværk.

De nærmere regler for specialer fastsættes i studieordningen, herunder regler for godkendelse af specialeemne samt regler vedrørende afleveringsfrist. Korrespondentuddannelsen

Korrespondentuddannelsen i eet fremmedsprog kvalificerer den studerende til at løse erhvervssproglige opgaver og i samarbejde med anderledes uddannede at udføre erhvervsøkonomiske og administrative funktioner i erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner. Varetagelsen af disse opgaver skal ske med baggrund i praktisk sprogbeherskelse i eet fremmedsprog og dansk og med indsigt i sprogteori og faglig metode.

Korrespondentuddannelsen består af sprogfag, økonomiske fag og erhvervsretlige fag. Institutionen fastlægger selv i studieordningen fagenes vægt i uddannelsen.

I uddannelsen kan der indgå tilvalgsfag, der omfatter uddybende studier af uddannelsens fag, jf. stk. 1, eller andre fag, der kan give de studerende en bredere erhvervskompetence. Diplomuddannelsen

Den erhvervssproglige diplomuddannelse er en uddannelse i eet fremmedsprog, der bygger videre på korrespondentuddannelsen i mindst eet fremmedsprog eller på en erhvervssproglig bacheloruddannelse.

Den erhvervssproglige diplomuddannelse kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner, såsom at løse sprogformidlende opgaver med baggrund i praktisk sprogbeherskelse i eet fremmedsprog og dansk samt med indsigt i sprogteori og faglige metoder.

Institutionen fastlægger selv i studieordningen, hvilke sprogfag der udbydes, samt beskriver, hvilke muligheder den studerende har for selv at kombinere fagene og tilrettelægge uddannelsesforløbet.

Bedømmelse

Bedømmelse

De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelserne, dokumenteres ved prøver, herunder ved bedømmelse af projekt(er), speciale og seminar(er).

Studieaktiviteter, hvis indhold og arbejdsformer begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved opgavebesvarelser og/eller deltagelse i undervisningen. Dette gælder dog ikke uddannelser, der udbydes under lov om åben uddannelse.

Prøverne er enten interne eller eksterne.

1. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) eller af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor, blandt lærerne ved institutionen.

1. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af ministeriet.

Bedømmelsen af studerendes undervisningsdeltagelse efter § 21, stk. 2, foretages af læreren (lærerne) ved den pågældende undervisning.

Mindst 1/3 af en uddannelse skal dokumenteres ved eksterne prøver. Disse skal dække uddannelsernes væsentlige områder, herunder projekt og speciale jf. § 8, stk. 3, og § 15.

Ved bedømmelsen gives enten karakter efter 13-skalaen efter de fælles regler om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen. Specialet skal bedømmes efter 13-skalaen.

Prøveformerne skal tilgodese uddannelsernes formål og sikre, at de studerende bedømmes individuelt. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver. Det fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende der kan deltage i en gruppeprøve.

Projektet i bacheloruddannelsen og specialet i kandidatuddannelsen kan udarbejdes af flere studerende i fællesskab. Det fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende der kan deltage i en fælles udarbejdelse af projekt og speciale. Den enkelte deltagers bidrag skal bedømmes for sig.

En studerende kan højst indstille sig 3 gange, på korrespondent- og diplomuddannelsen 2 gange, til samme prøve eller anden form for bedømmelse. Institutionen kan tillade indstilling en fjerde gang, på korrespondent- og diplomuddannelsen en tredie gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Tredje og fjerde gang, på korrespondent- og diplomuddannelsen anden og tredie gang, en studerende indstiller sig til en intern prøve, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, jf. § 21, stk. 2, kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Tredje og fjerde gang, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

Senest ved udgangen af 2. semester efter studiestart på bacheloruddannelsen skal den studerende indstille sig til og bestå en prøve for at kunne fortsætte studierne, jf. bekendtgørelse om en 1. årsprøve.

Hver prøve og anden form for bedømmelse bestås for sig. Beståede uddannelseselementer kan ikke tages om.

Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af de aflagte prøver og de opnåede karakterer samt den betegnelse, uddannelsen giver ret til.

Studerende, der forlader en uddannelse uden at have bestået den tilhørende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver.

Andre regler

Andre regler

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsen rammer nærmere regler om uddannelserne i studieordninger, jf. universitetslovens § 8.

En studieordning skal indeholde regler om:

1. Mål, indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte studieaktiviteter.

1. Faglige kombinationer og tilvalgsmuligheder.

1. Hvilke linier og suppleringsfag der udbydes på bacheloruddannelsen samt de enkelte suppleringsfags årsværksandel.

1. Hvilke fagområder kandidatuddannelsen udbydes i.

1. Hvilke adgangskrav der er til kandidatuddannelsen med hensyn til fag og niveau på den enkelte bacheloruddannelse samt, hvilke karakterkrav den studerende skal opfylde.

1. Undervisnings- og arbejdsformer.

1. Rækkefølge af kurser, seminarer m.v. og eventuelle bundne forudsætninger i studieforløbet.

1. Prøvernes placering i uddannelsesforløbet, herunder eventuelle omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer.

1. 1. årsprøven.

1. Ved hvilke prøver der gives karakterer, og ved hvilke der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

1. Antallet af prøver og vægtning af de karakterer, der gives i de enkelte prøver.

1. Hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer.

1. Projekterne i bacheloruddannelsen og om specialet i kandidatuddannelsen.

Institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter, herunder censorer. De øvrige institutioner orienteres med henblik på koordinering af uddannelserne.

Studieordningen for kandidatuddannelsen i fremmedsprog forhandles med Translatørkommissionen.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Studieeordninger og ændringer af studieordninger sendes til de andre institutioner, censorerne, Undervisningsministeriet og Translatørkommissionen til orientering.

Institutionen kan beslutte, at beståede uddannelseselementer ved en af institutionerne, der tilbyder erhvervssproglige uddannelser, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner. Overførsel med karakterer eller som »Bestået« følger reglerne i stk. 3.

Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler godkende, at gennemførte uddannelseselementer eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Bedømmelser overføres som »Bestået« eller som karakterer efter 13-skalaen, jf. § 25. Forudsætningen for overførsel med karakter efter 13-skalaen er, at det pågældende uddannelseselement bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner, med mindre de involverede institutioner aftaler andet.

Undervisningsministeriet kan tillade institutionen at fravige bekendtgørelsen, som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Frist for at indgive klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Eksamensklager behandles efter bekendtgørelse om behandling af eksamensklager ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Overgangsbestemmelser og ikrafttræden

Overgangsbestemmelser og ikrafttræden

En korrespondentuddannelse i 2 fremmedsprog samt gennemførte studier på minimum 1/2 årsværk på den erhvervssproglige kandidatuddannelse efter bekendtgørelsen af 17. august 1987 giver ret til betegnelsen BA.

Institutionen kan efter ministeriets godkendelse som deltidsuddannelse efter lov om åben uddannelse tilbyde korrespondenter i to fremmedsprog særligt tilrettelagte uddannelsesforløb af et omfang, er svarer til 1/2 årsværk, som giver ret til titlen BA.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1993. Reglerne om kandidatuddannelsen har dog først virkning fra 1. september 1996.

Bekendtgørelse nr. 560 af 17. august 1987 om de erhvervssproglige uddannelser ophæves, idet de hidtidige regler dog fortsat har virkning for studerende, der er optaget efter nævnte bekendtgørelse inden den 1. september 1993 eller på den erhvervssproglige overbygningsuddannelse, kandidatuddannelsens 2. del, inden 1. september 1996. §§ 11 og 12 finder fortsat anvendelse ved optagelsen på korrespondentuddannelsen og bacheloruddannelsen efter nærværende bekendtgørelse til og med 1994.

Institutionen afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter reglerne i bekendtgørelse nr. 560 af 17. august 1987 for studerende, der er optaget efter nævnte bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 20. august 1993, den 20. august 1993

/Ole Vig Jensen Karen Plessing/