Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt om klageadgang over visse afgørelser
BEK nr 690 af 25/08/1993
§ 1
Beføjelser, som efter følgende love er tillagt industriministeren, udøves af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:
- lov om aktieselskaber,
- lov om anpartsselskaber,
- lov om erhvervsdrivende fonde,
- lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.,
- bogføringslov,
- lov om handelsregistre, firma og prokura,
- lov om Forenings-Registeret,
- lov om fordelingen af visse fra udlandet modtagne erstatninger.
§ 2
Beføjelser, der er tillagt industriministeren efter lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 28. august 1952 med senere ændringer, som gælder for Færøerne, udøves af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Klageadgang
§ 3
Afgørelser, der er truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter bemyndigelse i medfør af § 1 eller efter bestemmelser fastsat i medfør af denne bemyndigelse, kan indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn, jf. dog stk. 2 og 3.
Følgende afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed:
- afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som fondsmyndighed,
- afgørelser om hel eller delvis undtagelse i medfør af § 67, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde,
- afgørelser truffet i medfør af lov om fordelingen af visse fra udlandet modtagne erstatninger.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i forskrifter, der fastsættes efter bemyndigelse i medfør af § 1, bestemme, at afgørelser om overskridelse af frister ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 4
Afgørelser, der er truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af nedennævnte love eller bestemmelser, fastsat med hjemmel heri, kan indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn:
- lov om statsautoriserede revisorer,
- lov om registrerede revisorer,
- lov om translatører og tolke,
- lov om dispachører,
- lov om ejendomsmæglere og
- lov om omsætning af fast ejendom.
§ 5
Afgørelser, der er truffet af Revisorkommissionen eller Dispachørkommissionen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 6
Ejendomsmæglerkommissionens afgørelser om godkendelse af praktisk uddannelse kan indbringes for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis afgørelser herom ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 7
Klage over afgørelser, som omhandlet i §§ 4 og 5, skal indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Ikrafttrædelse
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 1993.
Bekendtgørelse nr. 146 af 16. marts 1988 ophæves.
punkt_24 24. juni 1986, som ændret ved lov nr. 851 af 23. december 1987, § 1 a i lov om Forenings-Registeret, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 17. marts 1988, § 9 i lov om fordelingen af visse fra udlandet modtagne erstatninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 135 af 14. marts 1988, § 15 a i lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 18. maj 1993, § 8 a i lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 322 af 18. maj 1993, § 7 a i lov nr. 57 af 1. januar 1989 om translatører og tolke, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, § 13 a i lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, § 6 a i lov om ejendomsmæglere, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, og § 31 i lov nr. 453 af
punkt_30 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom, fastsættes: Henlæggelse af beføjelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Industriministeriet, den 25. august 1993, den 25. august 1993
/Jan Trøjborg J. Hammer Hansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993