TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betingelser for stambogsføring m.v., som kan påvirke samhandelen med visse husdyr (*

BEK nr 716 af 08/09/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Denne bekendtgørelse omfatter avlsforeninger og -organisationer for følgende husdyr:

  1. Fjerkræ (høns af arten Gallus domesticus, ænder, gæs, kalkuner og perlehøns),
  1. Tamkaniner,
  1. Duer,
  1. Hjortedyr,
  1. Pelsdyr,
  1. Hunde og
  1. Katte.
Stk. 2

Kriterierne for de i stk. 1 nævnte foreningers og organisationers indførelse eller registrering i registre eller stambøger må ikke indeholde bestemmelser om forskelsbehandling i relation til dyr, sæd, æg eller embryoner med oprindelse i andre medlemsstater i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

Stk. 3

De kriterier, som fastsættes af de i stk. 1 nævnte foreninger og organisationer for anvendelse af dyrenes sæd, æg og embryoner må ikke indeholde bestemmelser om forskelsbehandling i relation til sæd, æg og embryoner fra andre medlemsstater i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.

Stk. 4

En avlsforening eller -organisation vedrørende hunde og katte kan beslutte, at stambogsføring og avlsanvendelse af dyr, der allerede er stambogsført af en anden avlsforening eller - organisation, er betinget af, at dyret er avlet og stambogsført efter regler, der er i overensstemmelse med foreningens egne registreringsregler.

§ 2

Overtrædelse af § 1, stk. 2 og 3, straffes med bøde.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. september 1993.

§ 4

Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.

pre_paragraph I medfør af §§ 1, 2, 3, 4, 5 og 7 i lov nr. 209 af 23. maj 1979 om omsætning af husdyr m.v. fastsættes:


Landbrugsministeriet, den 8. september 1993, den 8. september 1993

/Bjørn Westh Lene Knudsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993