Bekendtgørelse af realkreditlov

§ 1. Denne lov gælder for realkreditinstitutter og realkreditvirksomhed. Stk. 2. Realkreditinstitutter er her i landet registrerede institutter, der driver realkreditvirksomhed efter denne lov. Stk. 3. Ved realkreditvirksomhed forstås ydelse af lån mod registreret pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer. Stk. 4. Ved realkreditobligationer forstås omsættelige massegældsbreve eller fondsaktiver, som bærer betegnelsen realkreditobligationer, som er udstedt ved realkreditvirksomhed efter denne lov, og som er optaget til offentlig notering på en fondsbørs.

§ 2. Realkreditinstitutter kan yde lån mod pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af andre værdipapirer end realkreditobligationer. Stk. 2. Realkreditinstitutter kan herudover drive virksomhed, der må anses for accessorisk til instituttets realkreditvirksomhed. Stk. 3. Boligministeren kan bestemme, at accessorisk virksomhed skal udøves af et andet selskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Stk. 4. Realkreditinstitutter må ikke drive anden virksomhed end realkreditvirksomhed og virksomhed på grundlag af stk. 1 og 2.

§ 3. Realkreditvirksomhed kan foruden af realkreditinstitutter udøves af et udenlandsk kreditinstitut gennem en filial her i landet eller som grænseoverskridende aktivitet, såfremt det opfylder følgende betingelser:

1. hovedparten af instituttets aktiviteter skal være udlån mod pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af obligationer eller andre værdipapirer,
2. instituttets långivning og obligationsudstedelse skal være reguleret af et balanceprincip, og
3. realkreditobligationer, som instituttet udsteder her i landet, skal efter hjemlandets lovgivning være en privilegeret fordring i konkursordenen, jf. § 86, stk. 4. Stk. 2. For realkreditvirksomhed efter stk. 1 gælder alene lovens § 1, stk. 3, § 5, stk. 3, § 12, kapitlerne 4-6, § 94, § 95, stk. 1, § 101 og § 102.

§ 5. Realkreditinstitutter er eneberettigede til at anvende betegnelser som realkreditinstitut, realkreditaktieselskab, kreditforening, realkreditfond eller reallånefond, herunder oversættelse til fremmede sprog af disse betegnelser. Dansk Landbrugs Realkreditfond kan dog fortsat benytte denne betegnelse, ligesom KommuneKredit desuden kan benytte betegnelsen Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Stk. 2. Et realkreditinstitut, der i medfør af § 67 omdannes til aktieselskab, er berettiget til at betegne sig som forening eller fond, idet dog ordet aktieselskab eller deraf dannede forkortelser skal tilføjes navnet. Stk. 3. Andre værdipapirer end realkreditobligationer må ikke bære denne betegnelse eller betegnelser, der er egnede til at fremkalde det indtryk, at de er realkreditobligationer.

§ 9. Godkendelse er betinget af, at realkreditinstituttet har en aktiekapital på mindst 150 mio. kr., som skal være indbetalt, inden instituttet registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Stk. 2. Godkendelse kan nægtes, hvis et medlem af realkreditinstituttets direktion eller bestyrelse:

1. må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet,
2. er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet eller
3. i stilling eller hverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet forsvarligt. Stk. 3. Godkendelse kan desuden nægtes, hvis de i § 8, stk. 2, nævnte kapitalejere ikke skønnes egnede til at sikre en forsvarlig drift af realkreditinstituttet.

§ 12. Et udenlandsk kreditinstitut kan begynde at udøve realkreditvirksomhed her i landet gennem en filial 2 måneder efter, at boligministeren har modtaget meddelelse herom fra de kompetente myndigheder i hjemlandet. Stk. 2. Meddelelsen fra hjemlandets myndigheder skal indeholde følgende oplysninger:

1. et program for filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de forretninger, der påtænkes,
2. filialens adresse,
3. navnene på de ansvarlige medlemmer af filialens ledelse,
4. størrelsen af kreditinstituttets ansvarlige kapital og solvensnøgletal og
5. oplysninger om en eventuel garantiordning i hjemlandet omfattende ejerne af de udstedte realkreditobligationer. Stk. 3. Et udenlandsk kreditinstitut kan begynde at udøve realkreditvirksomhed her i landet som grænseoverskridende tjenesteydelser, når boligministeren har modtaget meddelelse herom fra de kompetente myndigheder i hjemlandet. Stk. 4. Et finansieringsinstitut kan udøve den i stk. 1 og 3 nævnte virksomhed på de betingelser, der er fastsat i direktiver vedtaget af De Europæiske Fællesskaber eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med. Stk. 5. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, nr. 1-3 og 5, skal kreditinstituttet give meddelelse herom til boligministeren, senest en måned før ændringen foretages. Stk. 6. Lovens bestemmelser gælder for filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for De Europæiske Økonomiske Fællesskaber og lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med, som agter at drive realkreditvirksomhed her i landet, med de afvigelser, filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i medfør af international aftale. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber gælder tilsvarende for filialer af sådanne udenlandske kreditinstitutter med en anden organisationsform. Stk. 7. Et udenlandsk kreditinstitut, der etablerer repræsentationskontor her i landet, skal give Finanstilsynet meddelelse herom, inden kontoret etableres. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om
6. repræsentationskontorets adresse og
7. navne på repræsentationskontorets ledelse. Stk. 8. Boligministeren fastsætter regler i henhold til stk. 6, 1. pkt., samt regler om tilladelse til de i stk. 6 nævnte filialer af udenlandske kreditinstitutter, herunder om, at boligministeren kan undtage fra reglerne.

Ledelse

Ledelse

§ 16. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en valgt revisor eller den interne revisionschef kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en valgt revisor eller den interne revisionschef har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. De valgte revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af regnskabet. Stk. 2. De valgte revisorer og den interne revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot eet bestyrelsesmedlem. Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en valgt revisor eller en intern revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sine synspunkter indført i protokollen.

§ 18. Medlemmer af et instituts direktion må ikke være medlem af instituttets bestyrelse. Stk. 2. Medlemmer af direktionen må ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end realkreditvirksomhed. Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder en instruks om afgrænsningen af de dispositioner, som direktionen kan træffe uden forudgående forelæggelse for bestyrelsen.

§ 19. Den tegningsret, der tilkommer medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i et realkreditinstitut, kan kun udøves af mindst to i forening. Stk. 2. Til i øvrigt at forpligte et realkreditinstitut ved dispositioner af større betydning, herunder afgivelse af lånetilbud og ydelse af lån, kræves underskrift af mindst to dertil bemyndigede personer. Dog kan een dertil bemyndiget person forpligte instituttet, hvis revisorerne over for bestyrelsen har erklæret forretningsgangene sikkerhedsmæssigt betryggende.

§ 21. Ved et annuitetslån forstås et lån, hvor ydelsen i rentebindingsperioden udgør en fast procentdel af hovedstolen. Stk. 2. Ved et serielån forstås et lån, hvor afdraget udgør en fast procentdel af hovedstolen. Stk. 3. Ved et stående lån forstås et lån, hvis hovedstol ikke afdrages, men forfalder til indfrielse ved lånets udløb. Stk. 4. Ved et indekslån forstås et lån, hvis hovedstol, restgæld og ydelse løbende indeksreguleres. Stk. 5. Ved et nominallån forstås et lån, hvis hovedstol, restgæld og ydelse ikke indeksreguleres. Stk. 6. Ved kontantlån forstås lån, hvis hovedstol er lig med kursværdien af de til lånet svarende obligationer. Ydelse af kontantlån kan kun ske med boligministerens tilladelse.

§ 23. Indekslån med dertil svarende obligationer, der ydes i henhold til bestemmelserne i stk. 2-5, betegnes som type IS. Stk. 2. Afdraget udgør den første gang 1,4 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Afdraget forhøjes to gange årligt, pr. 1. januar og 1. juli, med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset. Stk. 3. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for industriens arbejdere for den tilsvarende maj henholdsvis november måned, forhøjes afdraget efter stk. 2 dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i sidstnævnte indeks. Stk. 4. Falder timelønsindekset, reguleres afdraget efter stk. 2 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det halvårlige procentvise fald. Stk. 5. Eventuel restgæld på et indekslån, type IS, ved udløbet af lånets maksimale løbetid kan af realkreditinstituttet opsiges til indfrielse med 1 måneds varsel. Til indfrielse af restgælden kan der ydes indekslån, type IS.

§ 28. Lån til private andelsboliger ydes efter bestemmelserne i stk. 2-5. Stk. 2. Til opførelse, herunder af forsøgsbyggeri i henhold til § 65, stk. 1, i lov om boligbyggeri, kan ydes nominallån eller indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån. Stk. 3. (Ophævet). Stk. 4. Til andre formål kan ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Stk. 5. Indekslån efter stk. 2 og 3 må alene ydes, såfremt der er givet tilsagn om støtte i henhold til lov om boligbyggeri. Private beboelsesejendomme til udlejning

§ 30. Lån til almennyttigt boligbyggeri ydes efter bestemmelserne i stk. 2-7. Stk. 2. Til opførelse, herunder af forsøgsbyggeri i henhold til kapitel 8 og § 62 a i lov om boligbyggeri, kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 91 pct. Den maksimale løbetid er 50 år. Stk. 3. Til ekstraordinære renoveringsarbejder kan i ganske særlige tilfælde og med kommunalbestyrelsens godkendelse ydes indekslån, type I eller IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod kommunal garanti for den del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de afholdte rimelige udgifter. Stk. 4. Til udbedring af ekstraordinære byggeskader, øget vedligeholdelse m.v. samt til ombygning af ledige lejligheder og forbedring af miljøet i almennyttigt byggeri kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de godkendte udgifter. Stk. 5. Til andre formål kan ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Stk. 6. Lån efter stk. 2 og stk. 4 må alene ydes, såfremt der er givet tilsagn om støtte i henhold til lov om boligbyggeri. Ungdomsboliger

§ 31. Lån til ungdomsboliger ydes efter bestemmelserne i stk. 2-8. Stk. 2. Til opførelse, herunder af forsøgsbyggeri i henhold til § 73 i lov om boligbyggeri, kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 93 pct. Den maksimale løbetid er 50 år. Stk. 3. Til ejerskifte og om- og tilbygning m.v. af eksisterende ejendomme med henblik på indretning af ungdomsboliger kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 93 pct. Den maksimale løbetid er 50 år. Stk. 4. Til om- og tilbygning m.v. af kollegier eller ungdomsboliger, der har fået statsstøtte til opførelsen efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen, kan med kommunalbestyrelsens godkendelse ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de afholdte rimelige udgifter. Stk. 5. Til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til energibesparende foranstaltninger kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de godkendte udgifter. Stk. 6. Til andre formål kan med kommunalbestyrelsens godkendelse ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Stk. 7. Lån efter stk. 2-3 og stk. 5 må alene ydes, såfremt der er givet tilsagn om støtte i henhold til lov om boligbyggeri. Kollektive bofællesskaber

§ 31 a. Lån til kollektive bofællesskaber ydes efter bestemmelserne i stk. 2 og 3. Stk. 2. Til opførelse kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. for byggeri i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 2, og inden for en lånegrænse på 91 pct. for boliger i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 1. Den maksimale løbetid er 50 år. Stk. 3. Til ejerskifte og om- og tilbygning m.v. af eksisterende ejendomme med henblik på indretning af kollektive bofællesskaber kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. for boliger i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 2, og inden for en lånegrænse på 91 pct. for boliger i henhold til lov om boligbyggeri § 86 a, stk. 3, nr. 1. Den maksimale løbetid er 50 år. Ældreboliger

§ 32. Lån til ældreboliger ydes efter bestemmelserne i stk. 2-6. Stk. 2. Til opførelse kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 91 pct. Den maksimale løbetid er 50 år. Stk. 3. Til ejerskifte af eksisterende ejendomme med henblik på indretning af ældreboliger kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 91 pct. Den maksimale løbetid er 50 år. Stk. 4. Til om- og tilbygning af ejendomme, der ejes af bygherren, med henblik på indretning af ældreboliger kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 91 pct. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må højst udgøre 85 pct. af de godkendte udgifter. Stk. 5. Til andre formål kan med kommunalbestyrelsens godkendelse ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Stk. 6. Indekslån efter stk. 2-4 må alene ydes, såfremt der er givet tilsagn om støtte i henhold til lov om boliger for ældre og personer med handicap. Byggeskader i visse ejendomskategorier

§ 34. Lån til kollektive energiforsyningsanlæg kan ydes efter bestemmelserne i § 33. Såfremt der stilles kommunal garanti efter bestemmelsen i stk. 7, kan lån til kollektive energiforsyningsanlæg dog ydes efter bestemmelserne i stk. 2-7. Stk. 2. Til opførelse samt om- og tilbygning m.v. af kollektive energiforsyningsanlæg kan ydes nominallån. Den maksimale løbetid er 30 år. Lånet må ikke overstige de afholdte rimelige udgifter. Stk. 3. Til opførelse samt om- og tilbygning m.v. af kollektive, udelukkende elproducerende, vedvarende energiforsyningsanlæg kan ydes indekslån, type I. Den maksimale løbetid er 20 år. Lånet må ikke overstige de afholdte rimelige udgifter. Stk. 4. Til kollektive varmeleverende energiforsyningsanlæg, der i overvejende grad baseres på indenlandske, herunder vedvarende, energikilder kan ydes indekslån, type I eller type AI. Den maksimale løbetid er 20 år. Lånet må ikke overstige de afholdte udgifter. Stk. 5. Til kollektive varmeleverende energiforsyningsanlæg kan ydes supplerende nominallån til finansiering af hele eller en del af terminsydelsen i de første 5 år af løbetiden for et allerede optaget nominallån. Stk. 6. Lån efter stk. 2-5 må alene ydes mod en garanti stillet af en eller flere primærkommuner. Garantien skal omfatte den del af lånet, der har sikkerhed ud over en lånegrænse på 60 pct. Garantien skal dog mindst dække 40 pct. af den samlede långivning ydet efter stk. 2-4. Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om långivningen efter stk. 2-7. Regler om afgrænsningen af forskellige typer kollektive energiforsyningsanlæg efter stk. 4 fastsættes efter forhandling med energiministeren. Kontor- og forretningsejendomme

§ 36. Lån til landbrugs- og skovbrugsejendomme, gartnerier m.v. ydes efter bestemmelserne i stk. 2-10. Stk. 2. Uanset låneformål kan der ydes nominallån eller indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 45 pct. Såfremt der samtidig optages indekslån, type IJ, på mindst 20 pct. af ejendommens værdi, jf. stk. 4 og 5, kan der ydes nominallån inden for 70 pct. af ejendommens værdi. Den maksimale løbetid er 30 år. Stk. 3. Uanset låneformål kan der ydes indekslån, type SI, inden for en lånegrænse på 45 pct. Lånet kan dog højst udgøre et beløb svarende til 25 pct. af ejendommens værdi. Den maksimale løbetid er 10 år. Indekslån, type SI, kan refinansieres senest ved afslutningen af lånets løbetid. Den samlede løbetid på SI-lånet og refinansieringslånet kan højst udgøre 30 år. Ved refinansiering af SI-lån bevares den hidtidige prioritetsstilling for nye lån. Det ved SI-lånets optagelse udstedte pantebrev skal indeholde vilkår herom. Stk. 4. Uanset låneformål kan der ydes indekslån, type IJ, inden for en lånegrænse på 50 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Lånet kan ydes som stående lån inden for en lånegrænse på 25 pct. Lånet kan ydes som serielån inden for en lånegrænse på 50 pct. Stk. 5. Uanset låneformål kan der ydes indekslån, type IJ, med en løbetid på 10 år. Lån efter 1. pkt. kan refinansieres med lån med en løbetid på maksimalt 20 år. Ved refinansiering af lån efter 1. pkt. bevares den hidtidige prioritetsstilling for nye lån. Stk. 6. Lån efter stk. 5 kan ydes som stående lån. Lån efter stk. 5 kan ydes som serielån, der amortiseres som et indekslån med en løbetid på 30 år, men hvor restgælden forfalder efter 10 år. Stk. 7. Ved ydelse af indekslån, type IJ, skal provenuet mindst udgøre 65.000 kr. for den enkelte ejendom, hvilket beløb reguleres een gang årligt på grundlag af udviklingen i det af Danmarks Statistik pr. 1. januar 1992 beregnede reguleringsindeks for boligbyggeri og med afrunding til nærmeste hele 1.000 kr. Reguleringen har virkning fra offentliggørelsen af dette indeks. Stk. 8. Finansministeren bemyndiges til at lade indestående statslån og statsgaranterede lån rykke for indekslån, type IJ, og til at fastsætte regler om automatisk tilbagerykning inden for visse økonomiske grænser m.v. Stk. 9. Indekslån, type IJ, der er ydet som stående lån, skal refinansieres senest ved afslutningen af lånets løbetid. Lån efter 1. pkt. refinansieres ved realkreditinstituttets salg af den fornødne mængde obligationer i en på refinansieringstidspunktet åben serie. De ved lånenes optagelse udstedte pantebreve indestår på sådanne vilkår, at nye lån stilles, som om nye lån efter stk. 4 optages med bevarelse af den hidtidige prioritetsstilling. 1.-3. pkt. kan ikke fraviges ved aftale. Stk. 10. Nominallån, der er ydet samtidig med et indekslån, type IJ, og som på belåningstidspunktet er ydet ud over 45 pct. af ejendommens værdi, forfalder til indfrielse, hvis det pågældende indekslån, type IJ, indfries ekstraordinært helt eller delvis og herefter udgør mindre end 20 pct. af ejendommens værdi. I pantebrevet skal optages bestemmelse herom.

§ 37. Lån til ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål ydes efter bestemmelserne i stk. 2-5. Stk. 2. Til opførelse kan ydes nominallån eller indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Stk. 3. Til om- og tilbygning m.v. kan ydes indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Lånet må højst udgøre 100 pct. af de afholdte rimelige udgifter. Stk. 4. Til om- og tilbygning m.v. med henblik på installering af elektricitets- eller varmeproducerende anlæg baseret på indenlandske, herunder vedvarende, energikilder kan ydes nominallån eller indekslån, type I, ud over en lånegrænse på 80 pct. mod kommunal garanti for den del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 30 år. Lånet må højst udgøre 90 pct. af de afholdte rimelige udgifter. Stk. 5. Til andre formål kan ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Andre ejendomme

§ 39. Til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan vedtaget før den 1. juli 1983, jf. lov om sanering, kan ydes nominallån eller indekslån, type IS. Et nominallån må ikke overstige den del af udgifterne, der svarer til forøgelsen af ejendommens leje- eller brugsværdi. Et indekslån må ikke overstige de støtteberettigede udgifter. Den maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån. Stk. 2. Til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan vedtaget efter den 30. juni 1983, jf. lov om sanering, eller i overensstemmelse med en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring, kan ydes indekslån, type IS. Lånet må ikke overstige de støtteberettigede udgifter. Den maksimale løbetid er 50 år. Stk. 3. Til private beboelsesejendomme til udlejning kan der til finansiering af de arbejder, der omfattes af stk. 1 og 2, ydes nominallån svarende til forøgelsen af ejendommens leje- eller brugsværdi og indekslån, type IS, svarende til den resterende del af de afholdte udgifter. Den maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån. Stk. 4. Lån efter stk. 1-3 kan ydes ud over lånegrænsen for lån til om- og tilbygning m.v. af den pågældende ejendom mod garanti fra stat eller kommune for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen. Stk. 5. Ydes der indekslån til finansiering af den del af de støtteberettigede udgifter, der overstiger forøgelsen af ejendommens leje- eller brugsværdi, rykker panteretten uden særskilt påtegning for enhver panterettighed, der tinglyses på ejendommen. Panteretten rykker dog ikke for lån efter stk. 6. Stk. 6. Lån efter § 69 e i lov om byfornyelse og boligforbedring til udbedring af byggeskader i ombyggede ejendomme kan mod offentlig garanti ydes ud over lånegrænsen for lån til om- og tilbygning. Den maksimale løbetid er 30 år for både nominallån og indekslån, type I. Panteretten rykker uden særskilt påtegning for enhver panterettighed, der tinglyses på ejendommen.

§ 40. Til opførelse samt om- og tilbygning m.v. kan lån ydes på grundlag af ejendommens forventede værdi (forhåndslån), såfremt der stilles sikkerhed for, at lånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis det ikke efter udløbet af fristen for byggeriets færdiggørelse kunne være ydet med det bevilgede beløb. Stk. 2. Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån uden registreret pantebrev, såfremt der stilles sikkerhed for fremkomst af registreret pantebrev. Stk. 3. Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån, selv om pantebrevet er behæftet med præjudicerende retsanmærkninger, såfremt der stilles sikkerhed for, at disse slettes. Stk. 4. Realkreditinstitutter kan indgå aftale med låntager om at yde lån til en kurs fastsat på tilbudstidspunktet eller senere (fastkursaftale). Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte regler om ydelse af lån m.v. efter stk. 1-4.

Værdiansættelse og låneudmåling

Værdiansættelse og låneudmåling

§ 45. Boligministeren fastsætter regler om, hvilke ejendomme der hører til de enkelte ejendomskategorier, samt om indfrielse af lån, hvis ejendommen overgår til anden ejendomskategori. Stk. 2. Såfremt en ejendom består af flere ejendomskategorier, skal værdiansættelse og låneudmåling ske særskilt for de enkelte ejendomskategorier. Stk. 3. Såfremt en ejendomskategori udgør mindst 80 pct. af ejendommens samlede bruttoetageareal, kan hele ejendommen dog belånes efter reglerne for denne ejendomskategori.

§ 47 a. Det skal fremgå af låneaftalen, at låntager skal være forpligtet til at acceptere en hel eller delvis omlægning af et realkreditlån til et lån, der ikke er et realkreditlån, ydet på tilsvarende vilkår, såfremt realkreditlånet er ydet i strid med bestemmelserne i lovens kapitel 4-6 eller regler udfærdiget i medfør af lovens kapitel 4-6. Stk. 2. Alle omkostninger i forbindelse med omlægningen påhviler realkreditinstituttet, medmindre det af realkreditinstituttet godtgøres, at låntageren vidste eller burde vide, at realkreditlånet var ydet i strid med bestemmelserne nævnt i stk. 1.

Obligationsudstedelse og balanceprincip

Obligationsudstedelse og balanceprincip

§ 49. Forskellen mellem de fremtidige betalinger på udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer på den ene side og pantebreve og af boligministeren godkendte finansielle instrumenter på den anden side skal kunne opgøres. De opgjorte årlige udbetalinger må i ethvert fremtidigt år højst afvige fra de årlige indbetalinger med et beløb svarende til 1 pct. af instituttets ansvarlige kapital. Stk. 2. Den renterisiko, der følger af, at de fremtidige årlige udbetalinger afviger fra de årlige indbetalinger, må højst udgøre et beløb svarende til 1 pct. af instituttets ansvarlige kapital. Ved renterisiko forstås instituttets tab ved en ændring af markedsrenten på 1 procentpoint. Stk. 3. Realkreditinstituttet må på intet tidspunkt påføres risiko for tab som følge af forskelle mellem indfrielsesvilkårene eller valutasammensætningen for udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer på den ene side og pantebreve og af boligministeren godkendte finansielle instrumenter på den anden side. Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere regler om obligationsudstedelse og balanceprincip.

Virksomhed i udlandet

Virksomhed i udlandet

§ 50. Et realkreditinstitut, der ønsker at etablere en filial i et andet land, skal meddele dette til boligministeren sammen med følgende oplysninger om filialen:

1. i hvilket land filialen ønskes etableret,
2. et program for filialen, herunder oplysninger om organisation og de forretninger, der påtænkes,
3. filialens adresse og
4. navnene på de ansvarlige medlemmer af filialens ledelse. Stk. 2. Boligministeren videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger samt oplysninger om instituttets ansvarlige kapital til de kompetente myndigheder i værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af alle disse oplysninger og underretter realkreditinstituttet herom. Stk. 3. Boligministeren kan dog undlade at fremsende de nævnte oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at realkreditinstituttets administrative strukturer og finansielle situation er forsvarlige under hensyntagen til den påtænkte etablering. Boligministeren giver instituttet meddelelse herom inden 3 måneder fra modtagelsen af alle de i stk. 1 nævnte oplysninger. Stk. 4. Hvis boligministeren finder ikke at kunne videresende de nævnte oplysninger, kan instituttet indbringe denne afgørelse for domstolene inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt instituttet. Stk. 5. Realkreditinstituttet er forpligtet til at meddele boligministeren og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte forhold, senest 1 måned inden den foretages.

§ 51. Et realkreditinstitut, der ønsker at udøve virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land, skal give boligministeren meddelelse herom med angivelse af, hvilke aktiviteter der ønskes udøvet. Stk. 2. Boligministeren videregiver den i stk. 1 omhandlede meddelelse til de kompetente myndigheder i værtslandet senest en måned efter modtagelsen af denne meddelelse. Stk. 3. Boligministeren kan forbyde et realkreditinstitut at udøve realkreditvirksomhed i et andet land gennem filial eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis instituttet groft eller gentagne gange har overtrådt de lovbestemmelser, som det pågældende værtsland har vedtaget i medfør af direktiver om kreditinstitutter vedtaget af De Europæiske Økonomiske Fællesskaber, og det ikke ved påbud eller sanktioner har været muligt at bringe lovovertrædelserne til ophør.

§ 52. Ved långivning i andre lande gælder de i kapitlerne 4-5 fastsatte bestemmelser om indekslån og om maksimale løbetider ikke. Desuden gælder bestemmelserne i § 25, § 33, stk. 4, § 34, § 39 og §§ 46-47 ikke. Stk. 2. Ved långivning i andre lande til de af § 28 og §§ 30-32 omfattede ejendomme gælder reglerne i § 29, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Realkreditinstituttet kan yde lån i andre lande inden for de i kapitel 5 fastsatte højeste lånegrænser for hver ejendomskategori, inden for hvilke instituttet kan yde lån uden supplerende sikkerhed. Lån kan ydes ud over disse lånegrænser mod selvskyldnergaranti fra en offentlig myndighed, et pengeinstitut eller et forsikringsselskab.

Solvens

Solvens

§ 53. I et realkreditinstitut skal den ansvarlige kapital til enhver tid mindst udgøre 8 pct. af realkreditinstituttets risikovægtede aktiver og ikkebalanceførte poster, dog mindst 150 mio. kr. Stk. 2. Kravet til den ansvarlige kapital, bortset fra kravet om mindst 150 mio. kr., skal være opfyldt både i de enkelte serier med seriereservefonde og i realkreditinstituttet i øvrigt. Stk. 3. Boligministeren kontrollerer mindst to gange om året, om realkreditinstituttet opfylder kravene i stk. 1 og stk. 2. Stk. 4. Såfremt et realkreditinstitut ikke opfylder kravet i stk. 1 eller stk. 2, kan Finanstilsynet fastsætte en frist, inden for hvilken disse krav skal være opfyldt. Stk. 5. Boligministeren fastsætter regler om risikovægtning af aktiver og ikkebalanceførte poster samt om kontrol af opfyldelsen af kravvet til den ansvarlige kapitals størrelse.

§ 53 a. Et realkreditinstituts ansvarlige kapital beregnes som summen af kernekapitalen opgjort efter § 53 b og § 53 e og den supplerende kapital opgjort efter § 53 c og § 53 e, med fradrag af de i § 53 d nævnte beløb. Stk. 2. Den supplerende kapital må ikke medregnes med mere end 100 pct. af kernekapitalen opgjort efter § 53 b og § 53 e. Stk. 3. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om opgørelsen af den ansvarlige kapital, herunder om medregning af og vilkår for optagelse af andre kapitalelementer.

§ 53 d. Har et realkreditinstitut en kapitalandel i et andet kredit- eller finansieringsinstitut, der overstiger 10 pct. af sidstnævnte aktie-, garanti- eller andelskapital, skal andelen fradrages ved beregningen af realkreditinstituttets ansvarlige kapital. Endvidere fradrages realkreditinstituttets efterstillede kapitalindskud i det pågældende kredit- eller finansieringsinstitut. Stk. 2. Har et realkreditinstitut andre end de i stk. 1 nævnte kapitalandele samt efterstillede kapitalindskud i kredit- og finansieringsinstitutter, der tilsammen overstiger 10 pct. af realkreditinstituttets ansvarlige kapital før de i stk. 1 og 4 nævnte fradrag, fradrages den overskydende del. Stk. 3. Et realkreditinstitut skal ikke fradrage kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og finansieringsinstitutter som sammen med realkreditinstituttet er omfattet af konsolidering. Stk. 4. (Ophævet).

§ 53 f. I serier med tilbagebetalingspligt, der er åbnet før den 1. januar 1973, kan kravet til den ansvarlige kapital opfyldes med den i § 53 c, nr. 2, nævnte kapital. Stk. 2. I serier med tilbagebetalingspligt, der er åbnet før den 1. januar 1973, kan den i § 53 b, stk. 1, nr. 2, nævnte kapital, som ikke medgår til dækning af kravet til seriens ansvarlige kapital, medregnes som kernekapital ved opfyldelsen af kravet til den ansvarlige kapital for realkreditinstituttet i øvrigt. Det beløb, som medregnes efter 1. pkt., må dog ikke overstige kernekapitalen i realkreditinstituttet i øvrigt.

Hæftelsesforhold m.v.

Hæftelsesforhold m.v.

§ 56. Det kan i vilkårene for en serie fastsættes, at låntagerne ud over lånet hæfter solidarisk over for serien for et beløb svarende til en nærmere fastsat andel af pantebrevets hovedstol med fradrag af en forholdsmæssig andel af seriereservefondens midler. Låntagerne hæfter ikke personligt for dette beløb. Stk. 2. En serie kan optage ansvarlig indskudskapital. Den solidariske hæftelse efter stk. 1 kan ikke gøres gældende over for låntagerne til dækning af krav fra indskydere af ansvarlig indskudskapital. For serier med tilbagebetalingspligt åbnet før den 1. januar 1973 finder 1. pkt. ikke anvendelse. Stk. 3. En serie hæfter ikke for de forpligtelser, realkreditinstituttet i øvrigt har påtaget sig. Stk. 4. Det kan i vilkårene for en serie fastsættes, at serien hæfter for andre seriers forpligtelser. Et sådant vilkår kan kun fastsættes, hvis disse andre serier indeholder tilsvarende vilkår.

§ 57. For serier, hvori låntagerne hæfter solidarisk, eller hvor der er truffet bestemmelse efter § 54, stk. 3, skal realkreditinstituttet oprette en seriereservefond. For andre serier eller grupper af serier kan instituttet vælge at oprette en seriereservefond. Stk. 2. Det kan i vedtægterne eller lånevilkårene bestemmes, at låntagerne ved indfrielse af lånet har krav på at få udbetalt en andel af seriereservefonden. Stk. 3. Seriens indtægter består af rente og lignende af pantebreve, indskud, bidrag, gebyr og lignende indtægter samt afkast af seriens aktiver og ikkebalanceførte poster. Seriens udgifter består af rente og lignende af obligationer og andre værdipapirer, udbetalinger af reservefondsandele, udgifter til administration og lignende, udgifter forbundet med optagelse og forrentning af ansvarlig indskudskapital, tab og hensættelser til sandsynliggjorte tab på seriens aktiver og ikkebalanceførte poster samt andelen af realkreditinstituttets skat.

§ 58. Seriereservefondens midler skal holdes adskilt fra øvrige midler i realkreditinstituttet. Stk. 2. Der skal ske overførsel af midler til en serie fra realkreditinstituttet i øvrigt, såfremt det er nødvendigt for at opfylde kravet til seriens ansvarlige kapital, jf. § 53, stk. 2, medmindre en sådan overførsel medfører, at realkreditinstituttet i øvrigt ikke længere vil kunne opfylde kravet i § 53, stk. 2. Stk. 3. Realkreditinstituttet kan i vedtægterne eller lånevilkårene fastsætte, at der skal overføres midler fra seriereservefonden til realkreditinstituttet i øvrigt, såfremt seriereservefonden er eller bliver større end fastsat i § 53, stk. 2. Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere regler om serier.

§ 59. Erklæres et realkreditinstitut konkurs, anvendes seriernes midler til betaling af krav fra indehavere af realkreditobligationer og andre værdipapirer, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 1, i den pågældende serie eller gruppe af serier med seriereservefonde samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer. Derefter dækkes de i § 57, stk. 2, nævnte krav. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32. Stk. 2. Erklæres et realkreditinstitut konkurs, anvendes midler i instituttet i øvrigt til betaling af krav fra indehavere af realkreditobligationer og andre værdipapirer, der ikke er udstedt i serier med seriereservefonde, samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer. Midler, der anvendes efter 1. pkt., kan dog højst udgøre de til realkreditobligationerne og andre værdipapirer svarende pantebreve, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 1, samt et beløb svarende til 8 pct. af pantebrevenes risikovægtede værdi. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32. Stk. 3. Konkursmassen anvendes til betaling af krav i overensstemmelse med reglerne i konkurslovens kapitel 10. Krav fra indehavere af realkreditobligationer og andre værdipapirer samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer betales dog i lige forhold efter de i konkurslovens § 96 nævnte krav, men før de i konkurslovens § 97 nævnte fordringer.

Placeringsregler m.v.

Placeringsregler m.v.

§ 61. Et realkreditinstitut må ikke erhverve ejerandele i en erhvervsvirksomhed eller virksomheder i samme koncern, der driver anden virksomhed end realkreditvirksomhed, for et beløb svarende til mere end 15 pct. af instituttets ansvarlige kapital. Stk. 2. Et realkreditinstitut eller flere institutter i fællesskab må ikke gennem midlernes anbringelse udøve bestemmende indflydelse på en erhvervsvirksomhed, der driver anden virksomhed end realkreditvirksomhed eller accessorisk virksomhed. Stk. 3. Et realkreditinstitut må ikke eje fast ejendom eller have ejerandele i ejendomsselskaber for et beløb svarende til mere end 20 pct. af instituttets ansvarlige kapital. Ejendomme, som et realkreditinstitut har erhvervet for derfra at drive realkreditvirksomhed eller accessorisk virksomhed, er dog ikke omfattet af bestemmelsen.

§ 69. Er det eksisterende realkreditinstitut en fond, modtager fonden aktier i det i § 68, stk. 1, nævnte aktieselskab svarende til værdien af de overdragne aktiver efter fradrag af instituttets gæld. Fonden, der herefter ikke er et realkreditinstitut, anses som en erhvervsdrivende fond. Stk. 2. Er det eksisterende realkreditinstitut en forening, modtager foreningen aktier i det i § 68, stk. 1, nævnte aktieselskab svarende til værdien af de overdragne aktiver efter fradrag af instituttets gæld. Foreningen er herefter ikke et realkreditinstitut. Stk. 3. En kreditforening kan i stedet gennemføre omdannelsen ved, at foreningen opløses uden likvidation, og at aktier i det i § 68, stk. 1, nævnte aktieselskab svarende til værdien af de overdragne aktiver efter fradrag af instituttets gæld overdrages til en fond, der anses som en erhvervsdrivende fond.

§ 70. I realkreditinstitutter, som har oprettet seriereservefonde, må den nominelle aktiekapital i realkreditaktieselskabet på tidspunktet for overdragelsen af aktierne til fonden eller foreningen ikke overstige værdien af egenkapitalen fratrukket værdien af seriereservefondene. Stk. 2. Vedtægterne for realkreditaktieselskabet skal indeholde bestemmelse om stemmeretsbegrænsning for andre aktionærer end fonden eller foreningen, der sikrer, at fonden eller foreningen bevarer mere end halvdelen af stemmerettighederne i realkreditaktieselskabet, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 3. Hvis aktiver og gæld videreoverdrages efter bestemmelsen i § 68, stk. 2, skal vedtægterne for det overdragende selskab indeholde bestemmelser om stemmeretsbegrænsning som de i stk. 2 nævnte. Stk. 4. Ved sammenlægning af to realkreditinstitutter, jf. § 66, der er omdannet i henhold til § 67, skal vedtægterne for det fortsættende realkreditaktieselskab indeholde bestemmelser om stemmeretsbegrænsning, der sikrer, at fonden eller foreningen bevarer mere end halvdelen af stemmerettighederne i realkreditaktieselskabet. Stk. 5. Ved sammenlægning af to aktieselskaber, som har videreoverdraget aktiver og gæld efter bestemmelsen i § 68, stk. 2, skal vedtægterne for det fortsættende aktieselskab indeholde bestemmelser om stemmeretsbegrænsning, der sikrer, at fonden eller foreningen bevarer mere end halvdelen af stemmerettighederne i det fortsættende aktieselskab.

§ 74. En fond eller forening, der ejer et realkreditaktieselskab, jf. § 69, ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer. Stk. 2. Låntagerne i realkreditaktieselskabet og indehaverne af realkreditobligationer og andre værdipapirer udstedt af realkreditaktieselskabet vælger hver et eller flere medlemmer af bestyrelsen. Disse medlemmer skal tilsammen udgøre mere end halvdelen af bestyrelsen. Medlemmer valgt af indehaverne af realkreditobligationer m.v. kan ikke udgøre mere end halvdelen af bestyrelsen. Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal godkendes af boligministeren. En godkendelse kan tilbagekaldes, når omstændighederne taler herfor. Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere regler om valg og sammensætning af bestyrelsen.

§ 77. Boligministeren kan godkende, at et realkreditinstitut opretter eller erhverver bestemmende indflydelse over et kreditinstitut, såfremt dette udelukkende driver realkreditvirksomhed eller den i § 2, stk. 1 og 2, nævnte virksomhed eller inden for 3 år overgår til udelukkende at drive denne virksomhed. Stk. 2. Et realkreditinstitut kan oprette eller erhverve bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der udøver funktioner i forbindelse med realkreditvirksomhed eller accessorisk virksomhed. Der skal senest samtidig med selskabets oprettelse eller erhvervelse ske indberetning herom til boligministeren. Lovens bestemmelser gælder for sådanne virksomheder med de nødvendige tilpasninger. Stk. 3. En virksomhed er et moderselskab, hvis den:

1. besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed,
2. er aktionær eller anpartshaver eller ejer andre andele af en virksomheds egenkapital (virksomhedsdeltager) og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan,
3. er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over virksomheden på grund af vedtægter eller aftale med denne iøvrigt,
4. er virksomhedsdeltager og i medfør af aftale med andre aktionærer, anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen råder over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden, eller
5. besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over denne. Stk. 4. Virksomheder, der har den i stk. 3 angivne tilknytning til et finansielt holdingselskab, jf. stk. 6, eller til et kreditinstitut, er dattervirksomheder. Stk. 5. Et moderselskab og dets dattervirksomheder udgør en koncern. Stk. 6. En virksomhed anses for at være et finansielt holdingselskab, hvis virksomheden er et finansieringsinstitut, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvoraf mindst et datterselskab er et kreditinstitut. Stk. 7. Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed. Stk. 8. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af såvel moderselskabet som dettes datterselskaber. Stk. 9. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder. Stk. 10. I de i stk. 1 nævnte tilfælde gælder bestemmelserne i kapitel 7 og 11 om balanceprincippet og om placeringsregler m.v. ikke for de enkelte virksomheder i en koncern, hvor moderselskabet er et realkreditinstitut, men alene for koncernen som helhed, jf. dog stk. 11. Stk. 11. Bestemmelserne i kapitel 9 og 15 om solvens og om regnskab, revision og konsolidering samt § 61, stk. 3 og § 97 om placeringsregler og om tilsyn gælder med de nødvendige tilpasninger for såvel de enkelte her i landet beliggende institutter i en koncern, hvor moderselskabet enten er et finansielt holdingselskab eller er et realkreditinstitut, som for koncernen som helhed. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser.

§ 78. Boligministeren skal på forhånd underrettes om og godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et realkreditinstitut samt sådanne forøgelser af andelen, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct., 50 pct., eller at realkreditinstituttet bliver et datterselskab. Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af realkreditinstituttet. Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, hvis de pågældende kapitalejere skønnes egnede til at sikre en forsvarlig drift af realkreditinstituttet. Stk. 4. Boligministeren kan ved godkendelse af en erhvervelse af den i stk. 1 nævnte andel fastsætte en frist for gennemførelsen af udvidelsen af andelen. Stk. 5. Boligministeren kan suspendere behandlingen af en ansøgning om et selskabs erhvervelse af den i stk. 1 fastsatte andel i et realkreditinstitut, hvis selskabet ligger uden for De Europæiske Fællesskaber og lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med. Stk. 6. Boligministeren har en frist på 3 måneder fra modtagelse af underretning om den påtænkte udvidelse af andelen til at godkende eller afslå at godkende denne udvidelse. Stk. 7. Når et realkreditinstitut får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af kapital, som hæver eller sænker andelen i forhold til de grænser, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal instituttet straks give boligministeren meddelelse herom. Stk. 8. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal på forhånd underrette boligministeren herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige stemmeretsindflydelse. Stk. 9. Realkreditinstitutterne skal mindst en gang om året og senest inden udgangen af juni måned give boligministeren meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ejer kvalificerede andele i realkreditinstituttet, og om størrelsen af disse andele.

§ 79. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 78, stk. 1, fastsatte andele i et realkreditinstitut, ikke medvirker til en forsvarlig drift af instituttet, kan boligministeren påbyde instituttet at følge bestemte retningslinier og ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele. Stk. 2. Boligministeren ophæver den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen til forudgående underretning af boligministeren om en udvidelse af andelen som omhandlet i § 78, stk. 1. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis boligministeren kan godkende erhvervelsen. Stk. 3. Boligministeren ophæver den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet andele som omhandlet i § 78, stk. 1, uanset at boligministeren har afslået at godkende denne forøgelse af kapitalandelen.

Inddragelse af godkendelse og opløsning

Inddragelse af godkendelse og opløsning

§ 80. Boligministeren inddrager den til et realkreditinstitut udstedte godkendelse,

1. hvis realkreditvirksomheden ikke påbegyndes inden 12 måneder efter godkendelsens meddelelse, eller
2. hvis realkreditvirksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder. Stk. 2. Boligministeren kan inddrage den til et realkreditinstitut udstedte godkendelse,
3. hvis realkreditinstituttet groft eller gentagne gange overtræder bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven,
4. hvis et medlem af realkreditinstituttets direktion eller bestyrelse ikke opfylder de i § 9, stk. 2, nævnte krav til erfaring og vandel, eller
5. hvis et realkreditinstitut eller en koncern ikke opfylder kravet til den ansvarlige kapital, jf. § 53, stk. 1 eller 2, og ikke har tilvejebragt den foreskrevne ansvarlige kapital inden for den i § 53, stk. 4, fastsatte frist. Stk. 3. Afgørelser om inddragelse af godkendelse kan af instituttet og af den, afgørelsen vedrører, indbringes for domstolene inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 81. Hvis et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller revisorer må formode, at instituttet ikke længere opfylder kravet til den ansvarlige kapital, jf. § 53, stk. 1 eller 2, skal de pågældende straks meddele dette til boligministeren. Stk. 2. Såfremt kravet til den ansvarlige kapital ikke længere er opfyldt, jf. § 53, stk. 1 eller 2, kan boligministeren bestemme, at bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist uanset vedtægternes bestemmelser herom skal indkalde generalforsamlingen eller den efter vedtægterne øverste myndighed og redegøre for instituttets økonomiske forhold.

§ 84. Er ikke andet fastsat i lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af et realkreditinstitut af generalforsamlingen eller i realkreditinstitutter organiseret som foreninger eller fonde af den øverste myndighed og gennemføres ved likvidation, jf. dog § 69, stk. 3. Boligministeren kan fastsætte en frist for denne beslutnings vedtagelse. Overskrides fristen, kan boligministeren beslutte, at realkreditinstituttet træder i likvidation. Stk. 2. De for aktieselskaber gældende opløsningsbestemmelser gælder med de nødvendige tilpasninger for realkreditinstitutter organiseret som foreninger eller fonde.

§ 88. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningen og vedtægternes regler herom et årsregnskab. Årsregnskabet består af balance (status), resultatopgørelse, noter og årsberetning. Bestyrelse og direktion udarbejder desuden et koncernregnskab, hvis realkreditinstituttet er modervirksomhed. Stk. 2. Årsregnskabet skal underskrives af bestyrelsen og direktionen. Mener et medlem af bestyrelse eller direktion, at årsregnskabet ikke bør godkendes, eller ønsker et medlem at gøre instituttets øverste myndighed bekendt med andre indvendinger mod årsregnskabet, skal det fremgå af påtegningen på regnskabet, og en redegørelse herfor skal gives i årsregnskabet.

§ 89. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af realkreditinstituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultat. Stk. 2. Boligministeren fastsætter regler om realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af resultatopgørelsens og balancens poster, noter, værdiansættelse og årsberetning samt regler om aflæggelse af koncernregnskab for koncerner, hvor moderselskabet enten er et finansielt holdingselskab eller et realkreditinstitut, herunder regler om konsolidering. Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a, finder ikke anvendelse på disse selskaber. Stk. 3. Boligministeren fastsætter endvidere regler for regnskaber for filialer af kreditinstitutter med hjemsted i et andet land inden for De Europæiske Økonomiske Fællesskaber eller et andet land, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med.

§ 90. Et realkreditinstituts årsregnskab skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret. Mindst en af de øvrige revisorer skal være enten statsautoriseret eller registreret. Revisorernes bemærkninger indføres i en revisionsprotokol. Stk. 2. Et realkreditinstituts moder-, søster- og dattervirksomheders årsregnskaber skal revideres af de samme revisorer, som reviderer realkreditinstituttets årsregnskaber. Boligministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra dette krav. Stk. 3. Kapitel 8 a i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. gælder for realkreditinstitutter. For realkreditinstitutter organiseret som fonde eller foreninger anvendes disse regler med de nødvendige tilpasninger. Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere regler om revisionens gennemførelse i realkreditinstitutter, herunder om oprettelse af interne revisionsafdelinger og om revisionens medvirken ved kontrollen af instituttets overholdelse af de i kapitlerne 4-6 fastsatte bestemmelser og bestemmelser fastsat i medfør heraf.

§ 91. Boligministeren kan forlange en revisor, der findes uegnet til sit erhverv, udskiftet og i stedet udpege en anden revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan afholdes. Stk. 2. Ved revisorskifte skal realkreditinstituttet og revisor give boligministeren hver sin redegørelse for skiftet. Stk. 3. Boligministeren kan pålægge revisorerne herunder den fratrædende revisor enten alene eller sammen med den interne revisionschef at give oplysninger om realkreditinstituttets forhold. Stk. 4. Boligministeren kan kræve gennemført en ekstraordinær revision i et realkreditinstitut. Realkreditinstituttet kan pålægges at betale for revisionens udførelse.

§ 92. Det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab skal tillige med kopi af revisionsprotokollen og bestyrelsesprotokollen, såfremt denne er påtegnet af revisor, inden 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet er godkendt af bestyrelsen, dog senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning, indsendes til boligministeren. Stk. 2. Realkreditinstituttet skal straks efter generalforsamlingen eller det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet er forelagt til godkendelse, skriftligt meddele boligministeren, om regnskabet er vedtaget uden ændringer. Hvis generalforsamlingen eller repræsentantskabet foretager ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab, skal det endelige årsregnskab som godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet og med angivelse af de ændringer, der er foretaget, indsendes til boligministeren inden 8 dage efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet. Generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet skal finde sted senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Stk. 3. Realkreditinstituttet skal indsende årsregnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Stk. 4. Den reviderede resultatopgørelse og balance skal af realkreditinstituttet senest to uger efter afholdelse af generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet, hvor årsregnskabet er godkendt, offentliggøres i et eller flere dagblade, der udkommer på realkreditinstituttets hjemsted. Tilsvarende offentliggørelse af regnskabet for første halvår skal ske senest 8 uger efter halvårets udløb.

§ 94. Finanstilsynet påser, at institutterne overholder bestemmelserne i loven og regler udfærdiget i medfør af loven. Stk. 2. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med bestemmelserne i loven og regler udfærdiget i medfør af loven. Stk. 3. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i direktiver vedtaget af De Europæiske Økonomiske Fællesskaber, forbyde et udenlandsk kreditinstitut at udøve realkreditvirksomhed her i landet gennem en filial eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis instituttet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne lov eller regler udfærdiget i medfør af loven eller anden lovgivning, der vedrører instituttet, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været muligt at bringe overtrædelserne til ophør. Stk. 4. Såfremt et realkreditinstitut indgår i en koncern, hvor der indgår et kreditinstitut med hjemsted i et andet land i De Europæiske Økonomiske Fællesskaber eller et andet land, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med, kan boligministeren ved aftale overdrage ansvaret for det konsoliderede tilsyn til den myndighed, der fører tilsyn med realkreditinstituttets udenlandske moderselskab.

§ 98. De med tilsynet beskæftigede og eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Disse oplysninger kan dog videregives i summarisk eller samlet form, når hverken det enkelte realkreditinstitut eller dets låntagere kan identificeres. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives

1. til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen,
2. under en civil retssag, når et realkreditinstitut er erklæret konkurs eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, og såfremt oplysningerne ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at redde realkreditinstituttet,
3. til de finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for De Europæiske Fællesskaber fører tilsyn med kreditinstitutter,
4. til de myndigheder i andre lande inden for De Europæiske Fællesskaber, der har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber eller fører tilsyn med kapitalmarkederne, under forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres tilsynsopgaver,
5. til institutioner, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- og finansieringsinstitutters regnskaber, under forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver,
6. til finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for De Europæiske Fællesskaber under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale,
7. til institutioner, der forvalter indlånsgarantier, under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde,
8. til Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed,
9. til vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn,
10. til Folketingets Ombudsmand eller til en parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget,
11. til kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a eller
12. til administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet. Stk. 3. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes som led i Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene. Stk. 4. Danske myndigheder m.v., der i henhold til stk. 2 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

§ 100. Boligministeren kan overlade sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet. Stk. 2. Overlader boligministeren sine beføjelser til Finanstilsynet efter stk. 1, kan ministeren fastsætte regler om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Industriministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 4. Påbud fra Finanstilsynet, jf. § 94, stk. 2, om berigtigelse af lån, der er ydet i strid med bestemmelserne i lovens kapitel 4-6 eller regler udfærdiget i medfør af lovens kapitel 4-6, kan indbringes for domstolene senst 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelser indbragt for Industriministeriets Erhvervsankenævn kan indbringes for domstolene senest 4 uger efter, at Industriministeriets Erhvervsankenævn har meddelt den pågældende nævnets afgørelse.

Straffebestemmelser m.v.

Straffebestemmelser m.v.

§ 101. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 4, §§ 3-5, § 7, stk. 2, § 19, §§ 25-42, § 44, stk. 1, § 45, stk. 2-3, § 46, § 47 a, §§ 48-52, § 57, stk. 1, 1. pkt., § 58, stk. 1 og 2, §§ 60-65, § 75, §§ 77-79, § 81, stk. 1, § 89, stk. 1, § 91, stk. 2, §§ 92-93 og § 95, stk. 1, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Stk. 2. Overtrædelse af § 20 straffes efter aktieselskabslovens § 161, stk. 1 og 2. Stk. 3. I forskrifter udfærdiget i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et realkreditinstitut, kan der pålægges instituttet som sådant bødeansvar. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Stk. 5. Giver personer, der er knyttet til et realkreditinstitut, urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende instituttet til offentlige myndigheder, straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Stk. 6. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser eller lignende, medlemmer af repræsentantskabet i et realkreditinstitut, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det samme gælder sådanne personer i et finansielt holdingselskab, for så vidt angår de oplysninger, der af et realkreditinstitut skal afgives til finansielle holdingselskaber efter § 77, stk. 11. Sædvanlige oplysninger om låntagers forhold kan videregives til koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt., såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om rent private forhold må dog kun videregives med låntagers samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i 1. pkt. nævnte tavshedspligt. Stk. 7. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udfærdiget i medfør af loven er 5 år.

§ 102. Boligministeren kan som tvangsmiddel pålægge et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller revisorer daglige eller ugentlige bøder, hvis bestyrelsen, direktionen eller revisorerne undlader at efterkomme påbud fra ministeren om:

1. at meddele oplysninger om instituttets forhold,
2. at ændre en bestemt praksis. Stk. 2. Undlader en virksomhed som nævnt i § 97, stk. 1, at opfylde de pligter, som efter loven påhviler virksomheden, kan boligministeren som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder. Stk. 3. Finanstilsynet kan som tvangsmiddel pålægge et realkreditinstituts bestyrelse eller direktion daglige eller ugentlige bøder, hvis bestyrelsen eller direktionen undlader at efterkomme påbud fra Finanstilsynet om berigtigelse af lån, der er ydet i strid med bestemmelserne i lovens kapitel 4-6 eller regler udfærdiget i medfør af lovens kapitel 4-6.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 3. Stk. 1. Loven ( 2) træder i kraft den 1. juli 1990. Dog træder § 1, nr. 2 og 3, i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. § 1, nr. 16, finder anvendelse på ombygningsarbejder, der udbydes den 1. juli 1990 eller senere, og til hvilke der den 1. juli 1990 eller senere ydes tilsagn om offentlig støtte efter lov om byfornyelse og boligforbedring. Stk. 3. For de ombygningsarbejder, der er udbudt inden den 1. juli 1990, og hvor tilsagn om offentlig støtte efter lov om byfornyelse og boligforbedring er ydet den 1. juli 1990 eller senere, kan § 1, nr. 16, finde anvendelse, såfremt arbejderne er gennemført under iagttagelse af de i Byggestyrelsens cirkulære af 12. november 1986 om kvalitetssikring af byggearbejder fastsatte bestemmelser, og såfremt der er foretaget en registrering, der efter Byggeskadefondens vurdering opfylder kravene i § 69 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16. § 6 i lov nr. 367 af 8. juni 1990 er sålydende:

§ 3. Stk. 1. Loven ( 5) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. ( 6) Stk. 2. Lån i henhold til lånetilbud afgivet efter de hidtidige regler skal være udbetalt senest et år efter lovens ikrafttræden. Stk. 3. Bestemmelserne i § 24, stk. 5, § 36 og § 103, stk. 3, i realkreditloven, jf. lov nr. 841 af 20. december 1989, gælder fortsat for lån ydet af institutter omfattet af realkreditloven. Bestemmelserne i § 6 i lov nr. 850 af 20. december 1989 om Dansk Landbrugs Realkreditfond gælder fortsat for lån ydet af Dansk Landbrugs Realkreditfond. § 5 i lov nr. 584 af 20. august 1990 er sålydende:

§ 4. Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1-18, 21, 23, 25, 27, 31, 33, 34, 37, 39, 46, 48-50, 52, 54, 59, 61 og 65, samt lovens § 2 ( 10) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. ( 11) Stk. 2. Lovens § 3 træder i kraft den 15. april 1991. Stk. 3. Lovens § 1, nr. 19, 20, 22, 24, 26, 28-30, 32, 35, 36, 38, 40-45, 47, 51, 53, 55-58, 60 og 66, træder i kraft den 1. januar 1992. Stk. 4. Ansøgninger om støtte efter boligbyggerilovens kapitel 8, der er indsendt til Bygge- og Boligstyrelsen inden lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, sendes til Boligselskabernes Landsbyggefond til videre foranstaltning. § 3 i lov nr. 254 af 24. april 1991 er sålydende:

§ 6. Stk. 1. Loven ( 3) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. ( 4) Stk. 2. § 1, nr. 2, og § 4, nr. 3, finder anvendelse på lån til ejerskifte, hvorom der er indgået bindende skriftlig aftale i perioden fra 16. maj 1990 til og med den 1. september 1990. Overdragelsesdokumentet skal være indleveret til påtegning om stempelfrihed senest den 28. september 1990. Stk. 3. § 1, nr. 3, og § 4, nr. 1, finder anvendelse på lån, hvortil der er givet tilbud senest den 30. juni 1991. Lånet skal være udbetalt senest den 30. juni 1992. Stk. 4. § 5, nr. 1 og 2, har virkning fra og med den 16. maj 1990. § 5, nr. 3, finder anvendelse på dokumenter udstedt efter den 21. december 1989, og i tilfælde af at der allerede er erlagt stempelafgift, godtgøres denne efter anmodning. Stk. 5. § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, finder anvendelse for dokumenter, der er anmeldt til tinglysning efter den 21. december 1989. Afgift kan tilbagebetales efter anmodning. § 3 i lov nr. 417 af 13. juni 1990 er sålydende:

§ 103. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Samtidig ophæves lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989, og lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 15. august 1989, jf. dog stk. 3-6. Stk. 3. (Overgangsbestemmelse, udeladt). Stk. 4. Bestemmelserne i lov om realkreditinstitutter §§ 10 b, 20 a-20 d, § 22, § 23 g og § 28 c samt de heri nævnte bestemmelser gælder sammen med bestemmelserne i lov om indeksregulerede realkreditlån § 2, stk. 2, 4. pkt., § 3, stk. 6 og 7, § 4, stk. 10-13 og stk. 20-21, og § 5, stk. 7, samt de heri nævnte bestemmelser fortsat i den periode, hvori der kan opnås tilladelse til refinansiering i henhold til lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme. Stk. 5. Bestemmelserne i lov om realkreditinstitutter § 10 c, § 13, stk. 1, nr. 13, og § 15 a, stk. 5, og bestemmelserne i lov om indeksregulerede realkreditlån § 2, stk. 14, § 4, stk. 1, 1. pkt., § 4, stk. 1, nr. 2, § 4, stk. 23, § 4, stk. 26, § 5, stk. 4, nr. 2, § 10 b og § 10 c gælder fortsat for lån ydet efter § 10 c i lov om realkreditinstitutter. Stk. 6. Lov om realkreditinstitutter og lov om indeksregulerede realkreditlån gælder fortsat for lån ydet i henhold til loven. Stk. 7. § 7, stk. 1, gælder ikke Landsbankernes Reallånefond og Provinsbankernes Reallånefond, såfremt de inden 3 år efter lovens ikrafttræden ansøger om godkendelse til at genoptage at drive realkreditvirksomhed. Stk. 8. Bestemmelserne i §§ 57-59 gælder også for seriereservefonde, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, og kan ikke af realkreditinstituttets kreditorer gøres gældende som årsag til førtidigt forfald af betalingsforpligtelser. Stk. 9. Har låntagerne i en serie, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, påtaget sig solidarisk hæftelse også for realkreditinstituttets forpligtelser, kan denne hæftelse kun gøres gældende for kreditorer, hvis krav mod realkreditinstituttet er stiftet inden lovens ikrafttræden. Stk. 10. (Overgangsbestemmelse, udeladt). Stk. 11. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

§ 103. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. ( 1) Stk. 2. Samtidig ophæves lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989, og lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 15. august 1989, jf. dog stk. 3-7. Stk. 3. Bestemmelserne i lov om indeksregulerede realkreditlån §§ 2 a-2 f samt de heri nævnte bestemmelser gælder fortsat. Stk. 4. Bestemmelsen i lov om realkreditinstitutter § 23 gælder fortsat, indtil boligministeren har udstedt regler i henhold til § 53, stk. 4. Stk. 5. Bestemmelserne i lov om realkreditinstitutter §§ 10 b, 20 a-20 d, § 22, § 23 g og § 28 c samt de heri nævnte bestemmelser gælder sammen med bestemmelserne i lov om indeksregulerede realkreditlån § 2, stk. 2, 4. pkt., § 3, stk. 6 og 7, § 4, stk. 10-13 og stk. 20-21, og § 5, stk. 7, samt de heri nævnte bestemmelser fortsat i den periode, hvori der kan opnås tilladelse til refinansiering i henhold til lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme. Stk. 6. Bestemmelserne i lov om realkreditinstitutter § 10 c, § 13, stk. 1, nr. 13, og § 15 a, stk. 5, og bestemmelserne i lov om indeksregulerede realkreditlån § 2, stk. 14, § 4, stk. 1, 1. pkt., § 4, stk. 1, nr. 2, § 4, stk. 23, § 4, stk. 26, § 5, stk. 4, nr. 2, § 10 b og § 10 c gælder fortsat for lån ydet efter § 10 c i lov om realkreditinstitutter. Stk. 7. Lov om realkreditinstitutter og lov om indeksregulerede realkreditlån gælder fortsat for lån ydet i henhold til loven. Stk. 8. § 7, stk. 1, gælder ikke Landsbankernes Reallånefond og Provinsbankernes Reallånefond, såfremt de inden 3 år efter lovens ikrafttræden ansøger om godkendelse til at genoptage at drive realkreditvirksomhed. Stk. 9. Bestemmelserne i §§ 57-59 gælder også for seriereservefonde, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, og kan ikke af realkreditinstituttets kreditorer gøres gældende som årsag til førtidigt forfald af betalingsforpligtelser. Stk. 10. Har låntagerne i en serie, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, påtaget sig solidarisk hæftelse også for realkreditinstituttets forpligtelser, kan denne hæftelse kun gøres gældende for kreditorer, hvis krav mod realkreditinstituttet er stiftet inden lovens ikrafttræden. Stk. 11. Bestemmelser i et realkreditinstituts vedtægter, som er vedtaget før lovens ikrafttræden, og som er i strid med bestemmelser i §§ 54-59, kan gøres gældende i en periode indtil 6 måneder efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 10. Stk. 12. Lån i henhold til lånetilbud efter de hidtidige regler skal være udbetalt senest den 30. november 1990. § 3 i lov nr. 269 af 2. maj 1990 er sålydende:

§ 103 a. Statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en ifølge lov om realkreditinstitutter § 28 c ydet statsgaranti kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved udpantning. Stk. 2. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) kan inddrive de i stk. 1 nævnte beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen. Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Stk. 5. Hypotekbankens afgørelser efter stk. 1-4 kan indbringes for finansministeren.

§ 105. Boligministeren kan tillade, at lovens bestemmelser fraviges i forbindelse med långivning på Færøerne og i Grønland i det omfang, de særlige forhold i disse landsdele tilsiger det, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Lovens bestemmelser om indekslån gælder ikke for Grønland, men kan sættes i kraft for denne landsdel ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. § 103 i lov nr. 841 af 20. december 1989 er sålydende:

Boligministeriet, den 9. september 1993, den 9. september 1993 /Flemming Kofod-Svendsen Anne Wallberg/