Bekendtgørelse om chaufføruddannelsen
BEK nr 737 af 10/09/1993
§ 18
Det lokale uddannelsesudvalg kan fastsætte nærmere vejledende retningslinier om praktikuddannelsens gennemførelse for skolens elever, jf. hovedbekendtgørelsen.
§ 19
Virksomheden meddeler i en erklæring ved afslutningen af en praktikperiode, undtagen den sidste, til skolen og eleven, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i praktikperioden. I denne erklæring anføres endvidere, om praktikvirksomheden skønner, at eleven har særlige behov med hensyn til skoleundervisning.
Virksomheden udsteder en praktikerklæring i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen, når praktiktiden i en virksomhed er afsluttet.
Det faglige udvalg udfærdiger i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 1, samt blanketter til brug for de erklæringer, som er nævnt i stk. 2, jf. hovedbekendtgørelsen. Praktikvirksomheden kan rekvirere blanketterne på skolen.
Uddannelsen
Uddannelsen
§ 1
Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som chauffør med valgt speciale, jf. § 11.
§ 2
Uddannelsen afsluttes inden for et af følgende specialer:
- Chauffør.
- Flyttearbejder.
I specialet Chauffør kan eleven vælge et af følgende brancherettede specialer: Skolerne opretter, efter samråd med det faglige udvalg, det fornødne antal brancherettede specialer.
- Distribution/stykgods.
- Eksportkørsel.
- Flytte/møbeltransport.
- Dagligvaretransport.
- Containertransport.
- Temperaturtransport.
- Entreprenørkørsel/byggematerialer/kran.
- Tanktransport.
- Specialtransport (maskintransport/sværgods).
- Transport af levende dyr.
- Renovation/slamsugning.
Det faglige udvalg for uddannelsen er Fagligt udvalg for Chauffører, jf. § 37 i erhvervsuddannelsesloven.
§ 3
For uddannelsen gælder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om 1. skoleperiode samt de regler, som Undervisningsministeriet i øvrigt fastsætter i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 4, stk. 1.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
Uddannelsens varighed og struktur m.v.
§ 4
Uddannelsen varer 3 år. Uddannelsens 1. år består af en 1. skoleperiode og en 2. skoleperiode begge på 20 uger. 1. skoleperiode kan gennemføres efter reglerne i erhvervsuddannelseslovens § 10, stk. 2.
Skoleundervisningen efter 2. skoleperiode varer i alt 25 uger og gennemføres i perioder af 5 ugers varighed. 2 perioder kan gennemføres uden mellemliggende praktik, jf. stk. 3.
Praktikuddannelsen efter 2. skoleperiode veksler med skoleundervisning, jf. stk. 2. Voksenuddannelse
§ 5
Elever, der er fyldt 25 år, og som har mindst 1 års relevant beskæftigelse inden for branchen, kan indgå uddannelsesaftale som chauffør. Uddannelsen gennemføres på 2 år.
Skolen kan efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg dispensere fra mindre afvigelser i alders- og beskæftigelseskravene i stk. 1.
Skoleuddannelsen har maksimalt 32 skoleuger (incl. 2. skoleperiode) og gennemføres i perioder af 2 ugers varighed. To eller flere perioder kan gennemføres uden mellemliggende praktik. Skolen fastlægger placering af og sammenlægning i skoleperioder i samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Der tages i videst muligt omfang hensyn til praktikvirksomheder og elevers ønsker om placering.
Eleverne skal have merit i skoleuddannelsen for gyldige certifikater og gennemførte branchekurser. Skolen kan efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg give merit for andre erhvervede relevante kvalifikationer.
Undervisningen tilrettelægges efter de voksne elevers forudsætninger og erhvervserfaring og gennemføres som en helhedsorienteret undervisning gående fra det specifikt faglige til det alment og teknologisk kvalificerede.
Praktikuddannelsen gennemføres således, at der tages udgangspunkt i den indlæring, der er foregået i de forudgående skoleperioder. Det lokale uddannelsesudvalg udarbejder vejledende retningslinier for de enkelte praktikperioder.
Studietur til udlandet, jf. § 10, nr. 17, indgår ikke i voksenuddannelsen Fritagelse for dele af uddannelsen
§ 6
Gennemførelse af 2. skoleperiode i nedennævnte uddannelser giver fritagelse for 2. skoleperiode i chaufføruddannelsen:
- Redderuddannelsen.
- Transportarbejderuddannelsen.
Fritagelse for dele af uddannelsen i øvrigt følger reglerne i hovedbekendtgørelsen.
Uddannelsens mål og indhold
Uddannelsens mål og indhold
§ 7
Den uddannede skal beherske alle arbejdsfunktioner i forbindelse med transport af alle almindelige typer gods, herunder erhverve de nødvendige certifikater og kørekort.
Den uddannede med speciale skal beherske de særlige arbejdsfuntioner i forbindelse med transport af gods, som kendetegner det valgte speciale. Skoleundervisningen
§ 8
Undervisningen har følgende mål: At eleven gennem praktisk og teoretisk helhedsorienteret undervisning opnår de kvalifikationer, certifikater og kørekort, som sammen med den praktiske uddannelse i virksomheden sætter eleven i stand til at nå uddannelsens mål.
§ 9
Undervisningen omfatter følgende grundfag:
- Branchekendskab og teknologiudvikling.
- Fremmedsprog (B).
- Førstehjælp.
- Kommunikationsteknologi.
- Dansk A - 60 timer.
- Naturfag.
- Kundebetjening.
- Sundhed - 40 timer.
- Arbejdsmarkedsforhold.
- Økonomi.
- Internationale forhold.
Mål, indhold, vejledende undervisningstid og bedømmelse følger reglerne om grundfag.
§ 10
Undervisningen i områdefag har følgende mål og øvrige rammer for undervisningens indhold samt vejledende uddannelsestid: - At give eleven kendskab til metoder og arbejdsrutiner for godschauffør, flyttearbejder, redder, lager- og transportarbejder samt kranfører gennem arbejdet med godskendskab, godsbehandling, redderteknik og autohjælp. - Landtransportens typiske godsformer. - Relevante læsse-, stuve- og surringsmetoder. - Regler for bugsering af havarerede køretøjer, - Materiel og metoder ved sygetransport og autohjælp. - Betjening af kraner og anhugningsudstyr. - Kørsel og betjening af gaffeltruck. - Problemløsning og arbejdsmetoder, der relaterer til lager- og terminalarbejde. Vejledende uddannelsestid: 1,8 uge. - At give eleven kendskab til køretøjers og hjælpeudstyrs opbygning, virkemåde og vedligeholdelse ved arbejdet med motorkøretøjer, hjælpeudstyr og gaffeltruck. - Relevante motorers opbygning og virkemåde med henblik på at kunne arbejde selvstændigt med almindelige vedligeholdelsesopgaver. - Faktorer, der har indflydelse på disse motorers ydeevne, levetid og bedst mulige driftsøkonomi. - Køretøjers opbygning og virkemåde. - Opbygningen af køretøjers el-anlæg. - Køretøjers og hjælpeudstyrs opbygning og virkemåde som grundlag for vedligeholdelse. - Brug af de værktøjer og hjælpemidler, der finder anvendelse i forbindelse med vedligeholdelse. Vejledende uddannelsestid: 2,2 uger. - At eleven opnår kendskab til den for transportområdet relevante fysik ud over, hvad grundfaget naturfag indeholder. - Kraft. - Anhugning (SWL og spredningsvinkler). - Friktion. - Moment og stabilitet på køretøjer. - El-lære, herunder bilens elektriske system. - Akkumulatorens opbygning og virkemåde-effekt. - Induktion, transformation. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uge. - At give eleven kendskab til forbrændingsteori, brandslukningsteknik og brandbekæmpelsesmidler. - At eleven kan udvælge og anvende korrekt slukningsmiddel og slukningsmateriel ved brand i faste stoffer, væsker og gasarter. - Brandteori. - Elementær brandslukning. Vejledende uddannelsestid: 0,3 uge. - At give eleven kendskab til arbejdsmiljømæssige forhold, herunder køre- og hviletidsregler, arbejdsmiljølovgivning og sikkerhed. - Arbejdsmiljøloven. - Køre- og hviletidsregler. - Sikkerhed. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uge. - At give eleven kendskab til emballeringsmaterialer og emballeringsmetoder. - At give eleven kendskab til varepåvirkninger under oplagring, håndtering og transport. - Emballage. - Godsafmærkning. - Varepåvirkning og -egenskaber. Vejledende uddannelsestid: 0,5 uge. - At give eleven et elementært kendskab til de praktiske, teoretiske og lovmæssige faktorer for transportens gennemførelse. - Faktorer, der sælger transport. - National transportlovgivning, herunder regler om godstransport ad landevej, regler for transport af farligt gods, detailforskrifter, køre- og hviletidsbestemmelser samt kendskab til informationssøgning i forbindelse med regler for det øvrige Europa. - Transportgeografi, herunder benyttelse af forskellige korttyper, som bruges i forbindelse med nationale og internationale transporter. - Chaufførens personlige papirer samt transportpapirer generelt i forbindelse med national transport, herunder orientering om fremgangsmåde ved passage af landegrænser. - Relevante forsikringsforhold for medarbejderen, transportmidlet og godset. - Faktorer, der har betydning for korrekt ruteplanlægning ved såvel national som international transport. Vejledende uddannelsestid: 1,1 uge. - At eleven kan erhverve kvalifikationsbevis til godstransport over 7,5 tons i henhold til gældende regler. Vejledende uddannelsestid: 1 uge. - At eleven opnår ansvarsbevidsthed og selvstændighed, således at eleven er i stand til at optræde hensynsfuldt i trafikken. - At eleven opnår en vis viden om og færdighed i grundlæggende fysiske forhold vedrørende trafikale og kørselsmæssige aspekter. - At eleven kan bestå den teoretiske og praktiske prøve til kørekort, kategori B, i henhold til gældende regler. - Færdselsregler/lov. - Praktisk øvelseskørsel med bil. - Manøvre på køreteknisk anlæg. Vejledende uddannelsestid: 1,2 uge. - At eleven opnår færdigheder i anvendelse af truck, og dermed kan bestå certifikatprøve B, jf. gældende regler. Vejledende uddannelsestid: 1,1 uge. - At eleven får kendskab til forskellige godsformer. - Lagermetode og udstyr. - Lastbærere. - Lastens styrke og stabilitet. - Mærkning af gods, herunder farligt gods. - Separationstabel. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uge. - At erhverve kørekort, kategori C/D. Vejledende uddannelsestid: 1,5 uge. - At erhverve certifikat, kran D. Vejledende uddannelsestid: 1,1 uge. - At erhverve kørekort, kategori E. Vejledende uddannelsestid: 0,9 uge. A. Kvalitetsbevidsthed. - At eleven bliver bevidst om kvalitetsbegrebet i forhold til eget arbejde samt er istand til at benytte relevante metoder til bedømmelse af kvalitet. B. Informationsbehandling. - At eleven opnår forståelse for den skriftlige og mundtlige kommunikations betydning. - At eleven får kendskab til moderne kommunikationsteknologi og bliver i stand til at betjene forskellige kommunikationsmidler hensigtsmæssigt, herunder telefon, telefax og anden moderne kommunikationsteknologi. - At eleven får kendskab til databaser og bliver istand til at søge oplysninger i disse. - At eleven får kendskab til satellitkommunikation og kan redegøre for brugen af denne. C. Arbejdsmiljø. - At eleven får grundigt kendskab til de arbejdsmiljøfaktorer, der påvirker chauffører, herunder fysiske og psykiske påvirkninger, samt lovgivningen på området. - At eleven får kendskab til hensigtsmæssig arbejdspladsindretning. D. Chaufførens dokumenter. - At eleven får grundigt kendskab til de dokumenter, der følger en chauffør, herunder kørselsrapporter, fartskriverdiagram og kontrolbog. Vejledende uddannelsestid: 0,6 uge. A. Lov om godstransport. - Eleven bibringes kendskab til love om godstransport og CMR-loven. B. Nationale og internationale reguleringer. - Under gennemførelse af transportplanlægning behandler eleven. - Nationale og internationale foreskrifter samt andre foreskrifter indeholdende vægt og dimensioner, kørselsforbud, diesel-, vægt og vejafgifter m.v. C. Forsikringer. - Eleven skal have kendskab til forsikringsforhold i forbindelse med transportens gennemførelse: Godsets, transportsvirksomhedens, chaufførens og køretøjets forsikringer. D. Miljøbestemmelser. - Give eleverne forståelse for hvorledes miljøpåvirkninger/energiformer har indflydelse på landevejstransporter. Vejledende uddannelsestid: 0,4 uge. - At belyse erhvervets situation og fremtidsperspektiverne gennem studiebesøg i udlandet, herunder give et indblik i, hvor udviklingspotentialerne ligger for erhvervet. - At belyse arbejdsmetoder, der afviger fra de danske. - I overvejende grad tænkes studieturen at gå til et EF-land. Forberedelser, studieturen og efterbearbejdning varer inkl. grundfaget internationale forhold 2 uger og tilrettelægges og afvikles på et højt fagligt niveau. Det faglige indhold i turen skal tilrettelægges med baggrund i det sidste speciale i uddannelsesforløbet. Indholdet i turen kan bl.a. bestå i at besøge to eller tre af de virksomheder/firmaer, der er længst fremme uddannelsesmæssigt, arbejdsorganisatorisk og/eller teknologisk inden for brancheområdet. Der skal stilles krav om rapportering, som kan formidle studieturens resultater til andre. - Omkostninger ud over normal undervisningsforpligtigelse aftales med det faglige udvalg, som anviser finansiering heraf. Vejledende uddannelsestid: 1,0 uge. - At eleven orienteres om logistikbegrebet i forbindelse med transport af gods. - Logistikomkostninger, herunder transportomkostninger, lageromkostninger, administrative omkostninger og mangelomkostninger. - Tilpasning af emballage. - Lageropbygning og intern transport. - Transportaftalen. - Ekstern transport. - Edb i planlægning og styring. Vejledende uddannelsestid: 0,2 uge.
- Håndtering/godskendskab
- Køretøjskendskab 1
- Transportfysik
- Brand
- Arbejdsmiljø
- Emballagekendskab
- Transportlære
- Kvalifikationsbevis
- Køreuddannelse (B)
- Gaffeltruck-certifikat
- Godskendskab
- Køreuddannelse (C/D)
- Certifikat til lastbilmonteret kran (D)
- Køreuddannelse (E).
- Chaufførprofil
- Transport og samfund
- Udlandstur
- Logistik 0
§ 11
Undervisningen indenfor specialefag har følgende mål og øvrige rammer for undervisningens indhold samt vejledende uddannelsestid: - At eleven skal kunne foretage eftersyn og vedligeholdelse af påhængs- og sættevogn. Herunder foretages kontrol, eftersyn og vedligehold af: - Bærende elementer. - Koblingsanordninger (skammel, drejekrans). - Træktøj. - Chassis, fjedre og dæk. - Bremser. - El-anlæg (kunne samle el-stik, udskifte pærer, benytte lygtebræt samt almindelig vedligehold). - At eleven skal have kendskab til: - ATP-godkendelse. - T.I.R-godkendelse. - ADR-godkendelse. - Kørselstilladelser. - At eleven skal have kendskab til, og kunne anvende: - Registreringsattest. - Koblingsattester i forbindelse med sammenkobling af påhængsvogn og sættevogn. Vejledende uddannelsestid: 0,8 uge. - At eleven bibringes kendskab til de mest almindelige godstyper samt orienteres om de mere sjældne/specielle typer af gods. - At eleven skal kunne foretage håndtering af de mest almindelige godstyper og have kendskab til de særlige forhold, der gør sig gældende for specialtransporter. - At eleven erhverver certifikat til vejtransport af farligt gods i stykgods/emballager/tanke mindre end 3000 liter. - At eleven opnår grundigt kendskab til, hvorledes man sikrer almindeligt forekommende godstyper. - At eleven opnår grundigt kendskab til generelle regler for stuvning af gods og er istand til at udføre korrekt stuvning af almindeligt forekommende godstyper. - At eleven kan redegøre for de papirer/dokumenter, der følger godset. Vejledende uddannelsestid: 1,4 uge - At eleven skal kunne foretage forsvarlig sammenkobling af påhængsvogn og sættevogn, herunder alle forekommende eftersyn og vedligeholdelsesopgaver i forbindelse med udenlandsk sættevogn. - At eleven skal have kendskab til: - ABS-bremser. - ASR-system. - Elektronisk gearskifte. - Telma- og hydraulisk retarder. - Forskellige køretøjstyper. - Miljøkrav omkring forurening og støj. - Hastighedsbegrænser o.lign. - At eleven skal have kendskab til. - Energibesparende komponenter (herunder turbolader, inter-cooler og motorer). - Energibesparende opbygninger (herunder spoiler). - Energibesparende betjening af køretøjet (herunder kold-start, korrekt brug af omdrejningstæller, nedbremsning, hastighed og forudseenhed). Vejledende uddannelsestid: 0,8 uge Eleven skal ud fra tidligere indlært stof omkring rute- og læsseplanlægning kunne: - Planlægge en tur. - Foretage forsvarlig og hensigtsmæssig læsning. - Tage fornøden hensyn til forskellige begrænsninger som: - Dimension og vægt. - Kørselsforbud. - Farligt gods. - Færdselsregler og andre begrænsninger. - Foretage planlægninger med henblik på overholdelse af køre- og hviletider. - Udvise noget kendskab til tankplanlægning. Vejledende uddannelsestid: 0,7 uge. - At eleven skal have kendskab til logistikbegrebet, herunder logistikomkostningerne samt logistikkens øvrige parametre. - At eleven er bekendt med betydningen af indførelsen af kvalitetsstyringssystemer, og med på hvilken måde et sådant system berører den enkelte medarbejder. - At eleven er bekendt med de væsentligste konsekvenser af en virksomheds certificering. - At eleven får forståelse for de metoder, der anvendes, og for de forhold, der styrer købet og salget af transporter. - At eleven får kendskab til de overordnede faktorer, der styrer transporter, herunder mulige konflikter mellem virksomhedens, kundernes og samfundets interesser. - At eleven får indblik i distributionsformer og ruteplanlægningsmetoder, samt i kriterier for lager placeringer. - At eleven får indblik i transportsektorens specielle kommunikationsteknologi, for selvstændigt og kreativt at kunne anvende den, herunder udnytte dens muligheder og deltage i beslutningsprocessen ved indførelse af ny teknologi, herunder EDI. - At eleven er orienteret om de mest grundlæggende elementer i virksomhedsøkonomi. - At eleven kan foretage simple driftsøkonomiske beregninger af kørselsomkostninger for køretøjer, samt er fortrolig med afregnings- og omkostningstyper. - Målet nås ved integration med grundfaget økonomi. - At eleven gøres bekendt med de almindeligste former for virksomhedsledelse og -organisation. - At danne baggrund for elevens forståelse for, hvorledes det firma, eleven er ansat i, er opbygget, specielt med hensyn til hvem der har ansvar og kompetence. - Målet nås ved integration med grundfaget arbejdsmarkedsforhold. - At eleven gøres bekendt med transportsektorens udvikling generelt samt orienteres om, hvilke samarbejdsrelationer der findes til andre transportformer, herunder kombinerede transporter. - At eleven orienteres om den forventede teknologiske udvikling indenfor transportsektoren, specielt med hensyn til materiel, transportstyring og kommunikationsformer. Vejledende uddannelsestid: 0,6 uger. Formålet med det brancherettede specialefag er at give eleven mulighed for at tilegne sig et speciale inden for transporterhvervet. Specialefaget skal vælges inden for de i § 2, stk. 2, anførte specialefag. Oprettelse af de brancherettede specialer er afhængige af det konkrete elevgrundlag. Eleven skal inden for det brancherettede speciale opnå indsigt i og forståelse for det pågældende brancheområdes særlige forhold i forbindelse med betjening af udstyr og materiel, som anvendes inden for branchen. Herudover skal eleven kunne udføre selvstændige arbejdsopgaver samt opnå såvel indsigt i branchens udviklingsmuligheder som en indsigt i den teknologiske udvikling i branchen og de kommende kvalifikationskrav. Vejledende uddannelsestid: 3 uger. - At eleven skal kunne foretage eftersyn og vedligeholdelse af påhængs- og sættevogn. Herunder foretages kontrol, eftersyn og vedligehold af: - Bærende elementer. - Koblingsanordninger (skammel, drejekrans). - Træktøj. - Chassis, fjedre og dæk. - Bremser. - El-anlæg (kunne samle el-stik, udskifte pærer, benytte lygtebræt samt almindelig vedligehold). - At eleven skal have kendskab til: - ATP-godkendelse. - TIR-godkendelse. - ADR-godkendelse. - Kørselstilladelser. - At eleven skal have kendskab til og kunne anvende: - Registreringsattest. - Koblingsattester i forbindelse med sammenkobling af påhængsvogn og sættevogn. Vejledende uddannelsestid: 0,8 uge. - Eleven sættes gennem teori og praktiske øvelser i stand til at håndtere almindeligt bohave på plant gulv, på trappen, i flyttevognen og i snævre passager uden skade på sig selv, godset eller omgivelserne. Der lægges vægt på samarbejde, sikkerhed og kundeservice. - Eleven får indgående kendskab til de påvirkninger af kroppen, som almindeligt flyttearbejde giver, og får en grundlæggende forståelse for rigtig brug af kroppen ved håndtering uden udstyr af almindeligt bohave - løftebæreteknik. Vejledende uddannelsestid: 1 uge. - Eleven sættes gennem teori og praktiske øvelser i stand til at udføre: - Pakning og mærkning af flyttekasser til indlandsflytning. - Klargøring i øvrigt af privat bohave og kontorer til flytning. - Kundeservice i forbindelse med disse opgaver. Vejledende uddannelsestid: 0,7 uge. - Eleven sættes gennem teori og praktiske øvelser i stand til at udføre pakning, emballering og mærkning af bohave til forsendelse i container eller flyttevogn til udlandet. - Eleven sættes i stand til at foretage opmåling til bestilling af træ-emballage. Vejledende uddannelsestid: 0,6 uge. - Eleven sættes gennem teori og praktiske øvelser i stand til at stuve flyttevogn og container. - Eleven sættes ligeledes i stand til at opstille på magasin, både konventionelt og i lifter. Vejledende uddannelsestid: 1 uge. - Eleven får kendskab til de materialer og det håndværktøj, der anvendes ved pakning og emballering ved national og international flytning. - Eleven skal have kendskab til logistikbegrebet, herunder logistikomkostningerne samt logistikkens øvrige parametre. - Eleven er bekendt med betydningen af indførelsen af kvalitetsstyringssystemer og med på hvilken måde et sådant system berører den enkelte medarbejder. - Eleven er bekendt med de væsentligste konsekvenser af en virksomheds certificering. - Eleven sættes i stand til at besigtige og vurdere en flytteopgave og planlægge gennemførelsen af denne. - Eleven sættes i stand til at planlægge eget arbejde. Vejledende uddannelsestid: 1 uge. - Eleven sættes gennem teori og praktiske øvelser i stand til at klargøre tungt gods som piano, pengeskab, edb-udstyr m.v. til transport, herunder adskillelse og samling af godset. - Eleven opnår indgående kendskab til håndteringsudstyr, herunder bæreseler, til transport af tungt gods som pengeskabe og musikinstrumenter, især med henblik på kontrol og sikkerhed. - Eleven orienteres om priser og kvaliteter. - Eleven sættes gennem teori og praktiske øvelser i stand til at transportere pengeskab o. lign. ved brug af ruller, trappegrej m.v. på plant gulv og på trappen. I dette fag lægges vægt på sikkerhed og samarbejde. - Eleven får indgående kendskab til de påvirkninger af kroppen, som arbejdet med tungt gods giver, og får en grundlæggende forståelse for rigtig brug af kroppen og af det rette udstyr. Vejledende uddannelsestid: 1,4 uge. - Eleven opnår kendskab til flytteelevatorens opbygning og vedligeholdelse, færdselslovens krav om kørekort og Arbejdstilsynets krav om afmærkning og andre sikkerhedshensyn. - Eleven sættes gennem teori og praktiske øvelser i stand til at opsætte, kontrollere og bruge flytteelevatoren, herunder håndtering ved læsning og aflæsning. - Eleven orienteres om vinduestyper og sættes i stand til at udtage visse vinduestyper. I dette fag lægges vægt på sikkerhed, og der orienteres desuden om kundeservice. Vejledende uddannelsestid: 0,7 uge
- Speciale chauffør
A) Køretøjskendskab 2
a) Eftersyn og vedligeholdelse
b) Køretøjets papirer
B) Godsbehandling
a) godskendskab
b) Håndtering
c) Farligt gods
d) Sikring af gods
e) Stuvning af gods
f) Godsets papirer
C) Køretøjskendskab 3
a) Manøvrering på terminal
b) Ny teknologi
c) Energibesparende køremåder
D) Transportplanlægning
a) Transportplanlægning
E) Transportvirksomheden
a) Logistik
b) Kvalitetsstyring
c) Køb og salg af transporter
d) Transportstyring (principper)
e) Transportkommunikation
f) Transportøkonomi
g) Organisation
h) Fremtidens transporter
F) Brancherettet speciale
- Speciale flyttearbejder
A) Køretøjskendskab 2
a) Eftersyn og vedligeholdelse
b) Køretøjets papirer
B) Håndtering - alm. bohave.
C) Pakketeknik - alm. bohave og kontor.
D) Eksportpakning.
E) Stuvning.
F) Materialelære, logistik og kvalitetsstyring.
G) Håndtering - tungt gods.
H) Flytteelevator.
§ 12
Undervisningen i valgfag følger reglerne i hovedbekendtgørelsen.
§ 13
Skolen fastsætter i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen det nærmere indhold af undervisningen.
På 2. skoleperiode undervises i følgende fag: - Branchekendskab og teknologiudvikling. - Førstehjælp. - Kommunikationsteknologi. - Dansk (A). - Naturfag. - Kundebetjening (halvdelen af faget). - Fremmedsprog (B). - Håndtering/godskendskab. - Køretøjskendskab 1. - Transportfysik. - Brand. - Arbejdsmiljø. - Emballagekendskab. - Transportlære. Samlæsning
- Grundfag:
- Områdefag:
§ 14
På 2. skoleperiode kan der samlæses med transportarbejder- og redderuddannelsen. Praktikuddannelsen
§ 15
Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål, jf. § 1.
§ 16
Praktikuddannelsens mål er at give eleven de almene og praktiske kvalifikationer, der er nødvendige for at kunne varetage arbejdet som chauffør. Endvidere er det målet at give eleven en sådan teoretisk og praktisk indlæring i erhvervet som chauffør, at den uddannede selvstændigt kan varetage de arbejdsopgaver, dette indebærer. Herudover er det målet at give eleven en sådan forståelse for de regler og forhold, der vedrører chaufførens arbejdsvilkår, at den uddannede selvstændigt kan tilrettelægge sit arbejde inden for de givne retningslinjer.
Under virksomhedsuddannelsen indskærpes nødvendigheden af, at de sikkerhedsregler, der gælder i virksomheden vedrørende personlig sikkerhed og sikkerhed over for udstyr, værktøj, køretøjer og maskiner, efterleves. Praktikregler
§ 17
Såfremt eleven indgår uddannelsesaftale inden 2.skoleperiode, introduceres eleven i virksomheden og præsenteres for virksomhedens arbejdsområder.
Efter anden skoleperiode afvikles praktikperioderne således: 1. Praktikperiode 2 - ca. 10 uger. Eleven introduceres i virksomheden og præsenteres for virksomhedens arbejdsområder. Eleven beskæftiges med lettere arbejdsopgaver i forbindelse med godsbehandling og materielvedligeholdelse samt med forefaldende arbejde. 2. Praktikperiode 3 - ca. 5 uger. Praktikperioden falder ca. 3 måneder efter 2. skoleperiode, og efter at eleven har erhvervet gaffeltruck-certifikat. Eleven beskæftiges i hovedsagen med det i den forudgående skoleperiode indlærte. I særlig grad bør der lægges vægt på kundebetjening, transportpapirer og arbejde med gaffeltruck i det omfang, der er mulighed herfor. I øvrigt kan eleven beskæftiges med lettere forefaldende, relevant arbejde. 3. Praktikperiode 4 - ca. 25 uger. Praktikperioden falder ca. 5 måneder efter 2. skoleperiode, og efter at eleven har erhvervet kørekort til lastbil. Eleven beskæftiges i hovedsagen med det i den forudgående skoleperiode indlærte. I særlig grad bør der lægges vægt på kørsel med sololastbil og i det omfang, det er muligt ved arbejde med lastbilmonteret kran til og med 18 tm. Endvidere bør eleven beskæftiges i en periode på ca. 4 uger med lettere administrativt arbejde f.eks. behandling af transportpapirer. Såfremt det er muligt tillige med edb. 4. Praktikperiode 5 - ca. 22 uger. Praktikperioden falder ca. 14 måneder efter 2. skoleperiode, og efter at eleven har erhvervet kørekort E. Eleven har nu opnået alle grundlæggende kvalifikationer som chauffør, incl. kørekort til kategori E, og bør beskæftiges bredt for opnåelse af rutine inden for lærepladsens chaufførmæssige arbejdsområder. Eleven er fortsat under fagkyndigt opsyn, men kan sættes til at udføre mindre, selvstændige transportopgaver i forhold til sit uddannelsesmæssige stade. 5. Praktikperiode 6 - ca. 17 uger. Praktikperioden falder ca. 20 måneder efter 2. skoleperiode. Eleven har nu gennemgået sit specialemodul og været på studietur i udlandet. Eleven skal have lejlighed til at udføre selvstændige transportopgaver, gerne inden for det område, som specialemodulet har omfattet. Eleven skal i det sidste praktikophold opnå den fornødne selvstændighed, der skal til for at kunne varetage hvervet som chauffør. B) Speciale Flyttearbejder 1. Praktikperiode 2 - ca. 5 uger Eleven skal i denne periode opnå et grundlæggende kendskab til virksomheden og de forskellige arbejdsfunktioner, idet det dog bør undgås, at han/hun deltager i tungt håndteringsarbejde. 2. Praktikperiode 3 - ca. 5 uger Praktikperioden falder ca. 3 måneder efter 2. skoleperiode, og efter at eleven har erhvervet gaffeltruck-certifikat. Eleven skal under dette ophold opnå rutine i betjening af og arbejde med gaffeltruck, hvor det er muligt. Eleven skal, hvor det er muligt, opnå rutine i kørsel med bil u/3500 kg, fx. ved at udføre servicefunktioner med varevogn. Eleven kan deltage i lettere håndtering og i øvrigt udføre forefaldende arbejde. 3. Praktikperiode 4 - ca. 40 uger Praktikperioden falder ca. 7 måneder efter 2. skoleperiode. Eleven deltager i håndtering af almindeligt bohave, pakning til flytning ad landevej og pakning og emballering til forsendelse. Eleven deltager i stuvning af flyttevogn og containere samt opstilling på magasin. Eleven skal have indsigt i det hertil hørende papirarbejde. Eleven skal i løbet af perioden beskæftiges 10-20 arbejdsdage i virksomhedens administration og bør desuden deltage i besigtigelse og planlægning af nogle flytteopgaver. 4. Praktikperiode 5 - ca. 14 uger Praktikperioden falder ca. 17 måneder efter 2. skoleperiode, og efter at eleven har erhvervet kørekort til lastbil. Eleven skal opnå rutine i kørsel med lastbil o/3500 kg. Hvor det er muligt, beskæftiges eleven desuden ved lastbilmonteret kran 8-18 tm, som kranfører og ved anhugning. Eleven deltager i vedligeholdelse af køretøj, og andet transportudstyr. Eleven bør i perioden beskæftiges med selvstændige transportopgaver. 5. Praktikperiode 6 - ca. 15 uger Praktikperioden falder ca. 21 måneder efter 2. skoleperiode. Eleven opnår rutine i kørsel med påhængsvogn, hvor dette er muligt. Eleven deltager i arbejde med flytteelevator eller andet teknisk hjælpeudstyr, såvel opstilling som praktisk brug, hvor dette er muligt. Eleven deltager i håndtering af tungt gods, dog under hensyntagen til elevens fysiske udvikling. Hvor det er muligt, deltager eleven desuden i trapning af tungt gods. Eleven skal i denne periode opnå den selvstændighed, der skal til for at kunne varetage hvervet som flyttearbejder.
A) Speciale Chauffør
Bedømmelse m.v.
Bedømmelse m.v.
§ 20
I forbindelse med undervisningens gennemførelse foretager skolen en løbende bedømmelse af eleven i overensstemmelse med skolebedømmelsesplanen, jf. hovedbekendtgørelsen.
Formålet med den løbende bedømmelser er at hjælpe og vejlede eleverne samt foretage en evaluering af undervisningens indhold og metoder.
Den løbende bedømmelse finder sted ved jævnlig konsultation mellem lærer og elev.
§ 21
Ved en skoleperiodes afslutning udsteder skolen eksamensbevis for grundfag, specialefag og valgfag, som er afsluttet med eksamen i den pågældende skoleperiode.
For de fag, der i en skoleperiode er afsluttet uden eksamen, udsteder skolen bevis for den gennemførte undervisning med angivelse af en karakter som udtryk for elevens standpunkt i faget i forhold til undervisningens mål.
For de fag, der ikke er afsluttet i den pågældende skoleperiode, giver skolen en karakter som udtryk for elevens standpunkt i forhold til målene for den gennemførte undervisning. Skolevejledning
§ 22
Skolen udsteder en skolevejledning ved afslutningen af en skoleperiode. Gennemføres flere skoleperioder uden mellemliggende praktik, udstedes skolevejledning dog først i forbindelse med elevens overgang til uddannelse i en praktikvirksomhed. Skolevejledningen skal så omfatte de netop gennemførte skoleperioder. Vejledningen udleveres til eleven og praktikvirksomheden, jf. dog stk. 3.
Efter sidste skoleperiode udsteder skolen en skolevejledning, hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis, jf. § 26, ikke er opfyldt. Endvidere kan skolen udstede en skolevejledning efter sidste skoleperiode med angivelse af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden.
Hvis eleven har gennemført 2. skoleperiode uden forudgående praktikuddannelse, udstedes skolevejledning alene til eleven. Der skal dog altid udstedes skolevejledning efter 2. skoleperiode. Skolens afsluttende bedømmelse
§ 23
Eksamen afholdes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen.
Skolen afholder eksamen i grundfag.
I speciale Chauffør afholdes een samlet eksamen i specialefagene A-E.
I speciale Flyttearbejder afholdes een samlet eksamen i specialefagene A-H.
I de fag, hvor der ikke afholdes eksamen, giver skolen en standpunktskarakter i forhold til målene for undervisningen, jf. §§ 9-11.
§ 24
Eksamen afholdes som en helhedsorienteret kombination af en mundtlig og en praktisk prøve, jf. § 8 i eksamensbekendtgørelsen.
Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg.
Opgaverne til den mundtlige og den praktiske prøve skal have en tæt sammenhæng og gives samtidig.
Til den mundtlige og den praktiske prøve gives der tilsammen en forberedelsestid på 1 time inden eksamens påbegyndelse.
De hjælpemidler, der normalt anvendes i undervisningen, skal være til elevernes rådighed, ligesom eleven kan medbringe egne notater.
Den praktiske prøve afholdes efter den mundtlige og har en varighed på 1 til 2 timer.
Bedømmelsen foretages for den mundtlige og praktiske prøve som helhed efter § 25, stk. 2. Karakterskala
§ 25
Ved bedømmelsen i grundfag og valgfag anvendes 13-skalaen i overensstemmelse med beskrivelsen i eksamensbekendtgørelsen.
I områdefag og specialefag anvendes følgende skala: Meget tilfredsstillende. Tilfredsstillende. Mindre tilfredsstillende. Ikke tilfredstillende.
Hvis eleven modtager bedømmelsen »ikke tilfredsstillende«, er faget ikke bestået. Skolebevis
§ 26
Når samtlige skoleperioder er gennemført, udsteder skolen et skolebevis.
Det er dog en betingelse for udstedelse af skolebevis, at eleven Uddannelsesbevis
a) har erhvervet alle uddannelsens kørekort og certifikater,
b) har bestået eksamen i område- og specialefag, og
c) har bestået øvrige bedømmelser og eksaminer, idet eleven dog må have modtaget bedømmelsen »ikke tilfredstillende« eller karakterer under 6 i to af fagene.
§ 27
Uddannelsesbevis udstedes af det faglige udvalg og affattes i overensstemmelse med hovedbekendtgørelsen.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 28
Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. september 1993.
Bekendtgørelse af 7. december 1990 om chaufføruddannelsen ophæves. ( 1)
Undervisningsministeriet, den 10. september 1993, den 10. september 1993
/Ole Vig Jensen Finn Møller Larsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993