Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende

Den hidtidige, daglige arbejdsfortjeneste, jf. lovens § 51, stk. 1, udgør 1/260 af årsindtægten ved selvstændig virksomhed forud for ledigheden.

Denne bekendtgørelse finder også anvendelse på et medlem, der efter mere end midlertidigt ophør med det personlige arbejde i virksomheden har været beskæftiget som lønmodtager i en periode, der ikke kan danne grundlag for en beregning efter reglerne for lønmodtagere.

Er ledigheden indtrådt mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde eller ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed, der har ligget til grund for en dagpengeberegning, skal denne beregning anvendes, jf. lovens § 51, stk. 1, 2. punktum.

For et medlem, der har modtaget dagpenge efter § 4, stk. 3, skal beregning af en ny dagpengesats finde sted, når medlemmet har haft lønmodtagerbeskæftigelse, der berettiger til en beregning efter reglerne om beregning af dagpenge til lønmodtagere. Beregningsperiode og mindstesats

For et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse uden at have modtaget iværksætterydelse/igangsætningsydelse/etableringsydelse i mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår umiddelbart forud for ledigheden, beregnes årsindtægten som gennemsnittet af indtægten i de 2 bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 år umiddelbart forud for ledigheden. En virksomheds 1. hele regnskabsår kan være på mere eller mindre end 12 måneder. Et senere regnskabsår kan ved omlægning af regnskabsperioden være på mindre end 12 måneder. Et regnskabsår skal dog altid være på mindst 26 uger.

Et regnskabsår, der ligger forud for de 3 seneste, hele regnskabsår, kan kun danne grundlag for beregning efter stk. 1, hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og hvis regnskabsåret ikke ligger forud for en periode, hvor medlemmet har modtaget dagpenge.

Et medlem, der opfylder betingelserne i stk. 1, og som har været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende i de 3 seneste, hele regnskabsår, vil i stedet for stk. 1 kunne vælge at få udbetalt dagpenge med et fast beløb, der udgør 2/3 af højeste dagpenge efter lovens § 47, jf. § 51, stk. 5. Hvis medlemmet inden 6 måneder efter ledighedens indtræden dokumenterer, at dagpenge, beregnet efter stk. 1, udgør et højere beløb, er medlemmet berettiget til dette højere beløb.

Et medlem, der vælger at få udbetalt dagpenge efter reglen i stk. 3, skal fremlægge dokumentation for, at der i de 3 seneste, hele regnskabsår har været udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Dokumentationen kan fremlægges i form af toldoplysninger, der viser momsbevægelserne i de 3 regnskabsår, eller - for ikke momspligtige virksomheder - kasserapporter o.l., der udviser virksomhedens omsætningstal. Virksomhedsudøvelse i mindre end 3 år

Har der ikke været drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår umiddelbart forud for ledigheden, anvendes det senest forudgående beregningsgrundlag, jf. dog stk. 2. Beregningsgrundlag fra tidligere lønmodtagerbeskæftigelse kan kun anvendes, hvis betingelserne for at foretage en beregning efter reglerne for lønmodtagere er opfyldt.

Blev der i forbindelse med det forudgående beregningsgrundlag udbetalt dagpenge, anvendes denne dagpengesats. Er den tidligere dagpengesats mindre end mindstesatsen i § 4, stk. 3, anvendes dog mindstesatsen, hvis det forudgående beregningsgrundlag opfylder betingelserne i § 4, stk. 3 og stk. 4.

Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse forud for ledigheden i 2 sammenhængende, hele regnskabsår, der opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, anvendes et gennemsnit af årsindtægten i de 2 afsluttede regnskabsår.

Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse forud for ledigheden i 1 helt regnskabsår, der opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, anvendes alene årsindtægten fra det afsluttede regnskabsår.

Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse forud for ledigheden i mindre end 1 helt regnskabsår, men dog i mindst 26 uger, anvendes den samlede indtægt fra virksomheden. Beregningsgrundlag og attestationskrav

Årsindtægten opgøres på grundlag af virksomhedens skattepligtige indkomst, således som denne fremgår af selvangivelsen og seneste årsopgørelse. Indkomsten tillægges beløb, der i øvrigt må anses for indtjent af virksomheden, og fratrækkes beløb, der er virksomhedens primære drift uvedkommende, jf. dog§ 7.

Har virksomheden været drevet i selskabsform (aktie- eller anpartsselskab), foretages opgørelsen med udgangspunkt i selskabets skattepligtige indkomst. Medlemmets og medlemmets eventuelle ægtefælles andel af selskabets regulerede resultat tillægges arbejdsbetingede ydelser, der er modtaget fra selskabet.

Hvis virksomhedens skattepligtige indkomst er takseret eller på anden måde skønsmæssigt ansat af skattemyndighederne, kan indkomsten ikke anvendes som grundlag for en beregning.

Opgørelsen efter stk. 1 og stk. 2 foretages af medlemmet på et af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen godkendt opgørelsesskema.

Opgørelsesskemaet, jf. stk. 4, skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor, medmindre kassen konkret finder, at denne betingelse kan fraviges. Er betingelsen fraveget, er kassen ansvarlig for fejludbetalinger, der skyldes, at opgørelsesskemaet ikke er i overensstemmelse med indkomstopgørelserne, som disse fremgår af selvangivelsen/årsopgørelsen.

Har virksomheden været drevet som enkeltmandsvirksomhed, kan medlemmet i stedet for § 6, stk. 1, vælge at anvende virksomhedens skattepligtige overskud/underskud af selvstændig virksomhed, således som dette fremgår afmedlemmets seneste årsopgørelser for beregningsårene, medmindre beløbet er takseret eller på anden måde skønsmæssigt ansat af skattemyndighederne.

Ved opgørelse efter stk. 1 skal medlemmet erklære at være indforstået med, at virksomhedens overskud ifølge årsopgørelserne lægges til grund ved beregningen, og at overskuddet alene hidrører fra medlemmets hovedbeskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende.

Opgørelse efter stk. 1 foretages af medlemmet på et af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen godkendt skema og indsendes til kassen sammen med årsopgørelserne for de valgte år. Ægtefæller

For ægtefæller, der sammen har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, udgør beregningsgrundlaget for hver af ægtefællerne 50 pct. af den samlede årsindtægt, jf. § 6, stk. 1 og stk. 2.

Har medlemmets ægtefælle kun deltaget i driften i en del af det valgte regnskabsår, udgør beregningsgrundlaget for medlemmet en forholdsmæssig andel af den samlede årsindtægt, jf. stk. 1.

Et regnskabsår kan kun anvendes af et medlem, hvis denne har deltaget i driften af virksomheden som hovedbeskæftigelse igennem hele regnskabsåret.

Har medlemmets ægtefælle deltaget i virksomheden, uden at denne beskæftigelse har været pågældendes hovedbeskæftigelse, skal der ske fradrag i medlemmets beregningsgrundlag for den del af indkomsten, som må anses for indtjent ved ægtefællens arbejdsindsats. Oplysningspligt

Medlemmet er forpligtet til at underrette arbejdsløshedskassen om enhver senere ændring af den skattepligtige indkomst, der har dannet grundlag for dagpengeberegningen. Efterbetaling/tilbagebetaling

Ved ændring af den skattepligtige indkomst for de anvendte år skal kassen foretage ny beregning af dagpengene. Kassen skal samtidig afgøre, om ændringen medfører efterbetaling eller tilbagebetaling af foretagne udbetalinger. Ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994 og finder anvendelse på medlemmer, der er ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden fra og med denne dato, jf. lovens § 57, stk. 3. § 1 finder dog allerede anvendelse for beregninger, der foretages ved ophør fra og med den 27. september 1993.

Samtidig hermed ophæves direktoratets bekendtgørelse nr. 421 af 16. juni 1989 (Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende).

Der udarbejdes en vejledning om anvendelsen af bekendtgørelsen.

pre_paragraph I henhold til § 51, stk. 1 og stk. 5, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992, som senest ændret ved love nr. 432, 433, 436, 437 og 449 af 30. juni 1993, fastsættes følgende regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for medlemmer, der umiddelbart forud for ledigheden har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse: