TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om apotekernes receptekspedition

BEK nr 785 af 27/09/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Apotekeren skal udarbejde en instruks, der beskriver arbejdsgange, kompetenceforhold mv. i forbindelse med modtagelse og ekspedition af recepter og udlevering af receptordinerede lægemidler.

Stk. 2

Apoteksperspersonale, der medvirker ved ekspedition af recepter og udlevering af receptordinerede lægemidler, skal af apotekeren gøres bekendt med instruksen.

Stk. 3

Instruksen skal forefindes let tilgængelig for personalet på apoteket og i eventuelle apoteksfilialer og -udsalg.

§ 2

Hvis instruksen ændres, skal et eksemplar af den ikke længere gældende instruks opbevares på apoteket i mindst 2 år.

§ 3

Apotekeren skal føre optegnelse over

  1. receptekspeditioner, hvor apoteket udleverer et andet lægemiddel end det ordinerede,
  1. receptekspeditioner, hvor apoteket udleverer et receptpligtigt lægemiddel på baggrund af en fejlbehæftet eller mangelfuld recept,
  1. receptekspeditioner, hvor apoteket undlader at udlevere det billigste af flere lægemidler, der er omfattet af en ordination, og
  1. tilfælde, hvor apoteket udleverer et receptpligtigt lægemiddel, uden at der foreligger en recept.
Stk. 2

Optegnelsen skal føres i overensstemmelse med de retningslinier, der fremgår af bilag 1.

§ 4

De i § 3 nævnte optegnelser skal opbevares på apoteket i mindst 2 år.

§ 5

Den til enhver tid gældende instruks, jf. § 1, stk. 1, eventuelle ikke længere gældende instrukser, jf. § 2, og de i § 3 nævnte optegnelser skal på forlangende stilles til rådighed for Sundhedsstyrelsen.

§ 6

Denne bekendtgørelse gælder ikke for sygehusapoteker.

§ 7

Med bøde straffes den, der overtræder §§ 1-5.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 1993, § 1 dog først den 1. januar 1994.

pre_paragraph I medfør af § 38, stk. 1, og § 72, stk. 2, i lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed fastsættes:


Sundhedsstyrelsen, den 27. september 1993, den 27. september 1993

/Knud Kristensen Mogens Bjørnbak-Hansen/

Bilag 1

Apotekets optegnelse over visse receptekspeditioner mv., jf. § 3 i bekendtgørelse om apotekernes receptekspedition, skal føres i form af en afvigelsesjournal, der udformes som vist nedenfor. Journalens hoved udfyldes med apotekets nummer, måned og år.

En kopi af de recepter, der ligger til grund for indførelserne i journalen, skal forsynes med løbenummer og vedlægges journalen. Løbenummeret skal overføres til journalens kolonne 1 .

I kolonne 2 anføres ekspeditionsdatoen.

I kolonne 3 anføres navnet på det lægemiddel, receptudstederen har skrevet på recepten. I tilfælde, hvor der ikke foreligger en recept, skal kolonnen ikke udfyldes.

I kolonne 4 anføres det udleverede lægemiddels varenummer. Det udleverede lægemiddels navn skal ikke anføres.

I kolonne 5 anføres årsagen til afvigelsen i form af en talkode:

11 = Der er i overensstemmelse med receptbekendtgørelsens § 24, stk. 2, udleveret et lægemiddel, der er synonymt med det ordinerede, fordi det ordinerede lægemiddel ikke er på lager, og patienten kunne lide alvorlig helbredsmæssig skade, hvis behandlingen blev udsat.

12 = I overensstemmelse med receptbekendtgørelsens § 27, stk. 3, er det ordinerede lægemiddel trods uafklarede fejl eller mangler ved recepten udleveret, idet patienten ville kunne lide alvorlig helbredsmæssig skade, hvis behandlingen blev udsat, og der ikke er tvivl om, hvilket indhold receptudstederen har ønsket at give recepten.

13 = Der er udleveret et receptpligtigt lægemiddel, uden at der foreligger en recept, idet det skønnes absolut nødvendigt af hensyn til patientens helbred, jf. receptbekendtgørelsens § 28, nr. 3.

21 = Der er udleveret et direkte importeret lægemiddel, selvom ordinationen også omfatter et mere end 5 kr. billigere parallelimporteret lægemiddel, fordi apoteket ikke har det parallelimporterede lægemiddel på lager, eller vice versa.

22 = Der er udleveret et direkte importeret lægemiddel, selvom ordinationen også omfatter et mere end 5 kr. billigere parallelimporteret lægemiddel, fordi det parallelimporterede lægemiddel er i restordre hos leverandøren, eller vice versa.

23 = Der er udleveret et direkte importeret lægemiddel, selvom ordinationen også omfatter et mere end 5 kr. billigere parallelimporteret lægemiddel, fordi patienten ikke ønsker det parallelimporterede lægemiddel, eller vice versa.

31 = Selvom recepten er G-mærket, er der udleveret et lægemiddel, der er mere end 5 kr. dyrere end det/de billigste lægemiddel/lægemidler, der er omfattet af ordinationen, fordi apoteket ikke har det/de billigste lægemiddel/lægemidler på lager.

32 = Selvom recepten er G-mærket, er der udleveret et lægemiddel, der er mere end 5 kr. dyrere end det/de billigste lægemiddel/lægemidler, der er omfattet af ordinationen, fordi det/de billigste lægemiddel/lægemidler er i restordre hos leverandøren/-erne.

33 = Selvom recepten er G-mærket, er der udleveret et lægemiddel, der er mere end 5 kr. dyrere end det/de billigste lægemiddel/lægemidler, der er omfattet af ordinationen, fordi patienten ikke ønsker det/de billigste lægemiddel/lægemidler.

41 = Der er af anden årsag udleveret et andet lægemiddel end det ordinerede. Årsagen anføres på bagsiden af skemaet.

I kolonne 6 anføres datoen for eventuel efterfølgende kontakt til den ordinerende læge eller - hvis der ikke foreligger nogen recept - patientens egen læge.

I kolonne 7 anfører den ansvarlige for den pågældende receptekspedition sine initialer.

AFVIGELSESJOURNAL APOTEK: MÅNED/ÅR: --------------------------------------------------------------- Lb.nr. Eksp. Lægemiddel Udleveret Årsag Læge- Init. dato anført på lægemid- (kode) kontakt recepten del (navn) (varenr.) 1 2 3 4 5 6 7 ---------------------------------------------------------------

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993