Bekendtgørelse af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (*

§ 97 a. For et medlem, der er beskæftiget i henhold til lov om aktiveringsordning ved service til ældre og dagpasning af børn, overfører Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen det beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter de almindelige regler, jf. dogstk. 2, og efter de herom nærmere fastsatte bestemmelser. Stk. 2. Reglerne for fradrag i dagpenge finder anvendelse. Der skal dog ikke ske fradrag for arbejde og indtægt for de første 7 timer ugentlig. Stk. 3. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, eller i øvrigt mod bedre vidende været årsag til, at der uberettiget er overført beløb efter stk. 1, skal beløbet tilbagebetales af medlemmet efter reglerne i § 86. Stk. 4. I tilfælde, hvor der er overført beløb efter stk. 1 med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen efter § 79 for et beløb svarende til det med urette overførte beløb, medmindre den fejlagtige overførsel skyldes medlemmets svigagtige forhold eller kommunen. § 86, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, finder anvendelse på udbetalinger efter stk. 1.

§ 97 d. Et medlem, der er beskæftiget hos en privat arbejdsgiver i henhold til lov om aktiveringsordning for ledige på Bornholm, er berettiget til i en periode på maksimalt 5 måneder fortsat at modtage dagpenge. Stk. 2. Reglerne for fradrag i dagpenge finder anvendelse. Der skal dog ikke ske fradrag ved arbejde og indtægt for op til 7 timer ugentlig for fuldtidsforsikrede og op til 4 timer ugentlig for deltidsforsikrede. Stk. 3. Perioder, hvor et medlem er beskæftiget i henhold til stk. 1, medregnes ikke i arbejdsperioderne efter §§ 55 og 72, men de i§§ 55 og 72 angivne perioder, inden for hvilke arbejdskravet skal være opfyldt, forlænges, hvis perioden har en varighed på over 4 uger. Stk. 4. Et medlem, der er beskæftiget i henhold til lov om aktiveringsordning for ledige på Bornholm, skal i hele forløbet være aktivt arbejdssøgende og skal kunne påtage sig andet arbejde. Stk. 5. Et medlem, der er omfattet af stk. 1, kan ikke samtidig modtage andre ydelser fra kassen.

§ 97 e. Et fuldtidsbeskæftiget medlem, der i henhold til lov om forældreorlovsydelse har indgået en aftale med arbejdsgiveren om forældreorlov, er i orlovsperioden berettige til en forældreorlovsydelse på 80 pct. af dagpengenes højeste beløb. Et deltidsbeskæftiget medlem er berettiget til en ydelse, der udgør 1/37 af ydelsen i medfør af 1. pkt. for hver time, lønmodtageren i de sidste 10 uger før orloven gennemsnitlig ugentlig har været ansat hos arbejdsgiveren. Stk. 2. Selvstændige erhvervsdrivende, der er medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som i henhold til lov om forældreorlovsydelse opfylder betingelserne for forældreorlov, er i orlovsperioden berettiget til en forældreorlovsydelse på 80 pct. af dagpengenes højeste beløb. Stk. 3. Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der i henhold til lov om forældreorlovsydelse opfylder betingelserne for forældreorlov, er i orlovsperioden berettiget til en forældreorlovsydelse på 80 pct. af dagpengens højeste beløb efter § 47 eller § 70. Stk. 4. Perioder, hvor et medlem har orlov efter stk. 1 og stk. 2, medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 55 og § 72, men de i § 55 og § 72 angivne perioder, inden for hvilke arbejdskravet skal være opfyldt, forlænges. Perioder, hvor et medlem har orlov efter stk. 3, medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 55 og § 72. Stk. 5. Reglerne for fradrag i dagpenge finder anvendelse. Der skal dog ikke fradrag for beløb, der udbetales af en arbejdsgiver som supplement til en orlovsydelse, jf. lov om forældreorlovsydelse § 4, stk. 3, 2. pkt.

§ 97 f. Et fuldtidsbeskæftiget medlem, der i henhold til lov om orlovsydelse til uddannelse har indgået en aftale med arbejdsgiveren om uddannelsesorlov, er i orlovsperioden berettiget til en orlovsydelse på 80 pct. af dagpengenes højeste beløb. Et deltidsbeskæftiget medlem er berettiget til en ydelse, der udgør 1/37 af ydelsen i medfør af 1. pkt. for hver time, lønmodtageren i de sidste 10 uger før orloven gennemsnitlig ugentlig har været ansat hos arbejdsgiveren. Stk. 2. Selvstændige erhvervsdrivende, der er medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse, og som i henhold til lov om orlovsydelse til uddannelse opfylder betingelserne for uddannelsesorlov, er i orlovsperioden berettiget til en orlovsydelse på 80 pct. af dagpengens højeste beløb. Stk. 3. Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der i henhold til lov om orlovsydelse til uddannelse opfylder betingelserne for uddannelsesorlov, er i orlovsperioden berettiget til en orlovsydelse på 80 pct. af dagpengenes højeste beløb efter § 47 eller § 70. Stk. 4. Perioder, hvor et medlem har orlov efter stk. 1 og stk. 2, medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 55 og § 72, men de i § 55 og § 72 angivne perioder, inden for hvilke arbejdskravet skal være opfyldt, forlænges, hvis den enkelte periode er over 4 uger. Perioder, hvor et medlem har orlov efter stk. 3, medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 55 og § 72. Stk. 5. Reglerne for fradrag i dagpenge finder anvendelse. Der sker dog ikke fradrag for beløb, der udbetales af en arbejdsgiver som supplement til en orlovsydelse, jf. lov om orlovsydelse til uddannelse § 4, stk. 3, 2. pkt.

§ 97 g. Et ledigt dagpengeberettiget medlem kan i en periode på op til 52 uger modtage en aktivitetsydelse, når medlemmet udfører frivilligt, ulønnet arbejde i udlandet for humanitære og kirkelige organisationer, der er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3, eller som af arbejdsministeren godkendes som ligestillet hermed. Stk. 2. Medlemmet har i perioden ret til en aktivitetsydelse svarende til 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47 eller § 70. Stk. 3. Perioder, hvor et medlem udfører frivilligt, ulønnet arbejde i udlandet, medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 55 eller § 72. Stk. 4. Reglerne for fradrag i dagpenge finder anvendelse. Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler om administrationen af aktivitetsydelsen, herunder om pligt for medlemmet og organisationen til at give oplysninger til brug herfor.

§ 1. Arbejdsformidlingen har til opgave som et neutralt landsomfattende system at foretage vederlagsfri formidling af kontakt mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere og i forbindelse hermed at yde bistand ved valg af erhverv og uddannelse. Arbejdsformidlingen skal betjene arbejdssøgende og arbejdsgivere fra alle erhverv og stillingsgrupper. Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om brugerbetaling på områder, hvor arbejdsformidlingen yder arbejdsgiveren en særlig service. Stk. 2. Arbejdsformidlingen har endvidere til opgave som led i en aktiv arbejdsmarkedspolitik at følge udviklingen på arbejdsmarkedet, at tage initiativ til foranstaltninger af arbejdsmarkedsmæssig betydning og at yde statslige og kommunale myndigheder bistand ved indsamling og vurdering af oplysninger vedrørende arbejdsmarkedsforhold.

Opbygning

Opbygning

§ 4. Landsarbejdsnævnet består af en formand og 14 andre medlemmer. Stk. 2. Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark udpeger hver 4 medlemmer, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger udpeger 1 medlem, de i § 96 nævnte tillidsmænd for arbejdsløshedskasserne udpeger 2 medlemmer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation udpeger hver 1 medlem, medens FR (Fællesrepræsentationen) Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark, Foreningen af Arbejdsledere i Danmark og Teknisk Landsforbund i fællesskab udpeger 1 medlem. Stk. 3. Der tilforordnes landsarbejdsnævnet 1 repræsentant for amtsrådsforeningen i Danmark, 1 repræsentant for Kommunernes Landsforening, 1 repræsentant for Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for Arbejdsministeriet, 1 repræsentant for arbejdsdirektoratet, 1 repræsentant for direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen og 1 repræsentant for direktoratet for arbejdsmarkedsuddannelserne. Landsarbejdsnævnet kan til deltagelse i drøftelserne tilkalde særlige sagkyndige, såfremt disses tilstedeværelse skønnes af betydning for nævnets forhandlinger. Stk. 4. Arbejdsministeren beskikker efter indstilling fra de i henhold til stk. 2 udpegede medlemmer nævnets formand og en suppleant for denne. Stk. 5. Medlemmerne, herunder formanden og dennes suppleant, henholdsvis udpeges eller beskikkes for en periode af 4 år, ligesom de tilforordnede repræsentanter udpeges for en periode af 4 år. Finder udpegningen eller beskikkelsen sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

§ 5. Arbejdsformidlingen ledes på regionalt plan af regionschefer, der samtidig er arbejdsformidlingschefer ved de i stk. 2 nævnte arbejdsformidlingskontorer. Ledelsen sker under medvirken af arbejdsmarkedsnævnene, jf. §§ 8 og 11, stk. 1. Stk. 2. I hver amtskommune, bortset fra Københavns amtskommune, oprettes et arbejdsformidlingskontor. For Københavns Amtskommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner (Københavnsområdet) oprettes et fælles arbejdsformidlingskontor. Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra arbejdsdirektøren træffe bestemmelse om oprettelse af andre arbejdsformidlingskontorer end de i stk. 2 nævnte. Stk. 4. Arbejdsministeren bestemmer efter indstilling fra arbejdsdirektøren, i hvilke kommuner arbejdsformidlingskontorerne skal ligge. Stk. 5. Arbejdsdirektøren kan oprette og nedlægge afdelingskontorer under arbejdsformidlingskontorerne.

§ 7. Arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af arbejdsdirektøren efter indstilling fra regionschefen. Regionschefens indstilling sker efter indstilling fra chefen for det arbejdsformidlingskontor, hvor medarbejderne skal gøre tjeneste. I Københavnsområdet sker regionschefens indstilling efter indstilling fra lederen af distriktskontoret. Arbejdsdirektøren kan bemyndige regionscheferne til at foretage de nævnte ansættelser. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter bestemmelser om løn-, pensions- og tjenesteforhold for arbejdsformidlingens personale, derunder om landsarbejdsnævnets medvirken ved personalets fordeling på de enkelte arbejdsformidlingskontorer.

§ 8. Der nedsættes ved arbejdsministerens foranstaltning for hver amtskommune og for Københavnsområdet et arbejdsmarkedsnævn. Stk. 2. Nævnet skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet inden for området og på grundlag heraf medvirke i kontorernes almindelige ledelse og planlægning samt virke koordinerende og initiativtagende mellem kontorerne og de lokale og regionale myndigheder, udvalg og lignende af betydning for arbejdsmarkedet. Afgørelser og indstillinger af væsentlig betydning for arbejdsformidlingskontorernes arbejde skal forhandles med nævnet. Stk. 3. Arbejdsministeren kan udfærdige nærmere bestemmelser for arbejdsmarkedsnævnenes virksomhed.

§ 9. Arbejdsmarkedsnævnet består af en formand og 18 andre medlemmer. Regionschefen er tilforordnet nævnet og har ansvaret for varetagelsen af nævnets sekretariatsforretninger. Stk. 2. Som repræsentanter for områdets lønmodtagerorganisationer udpeger Landsorganisationen i Danmark 5 medlemmer og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 1 medlem. Som repræsentanter for områdets arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer udpeger Dansk Arbejdsgiverforening efter forhandling med andre interesserede organisationer 6 medlemmer. Uden for Københavnsområdet udpeger amtsrådet 3 medlemmer, og kommunalbestyrelserne inden for amtet udpeger i fællesskab 3 medlemmer. I Københavnsområdet udpeger Københavns borgerrepræsentation og Københavns amtsråd hver 2 medlemmer, medens Frederiksberg kommunalbestyrelse og Foreningen af Kommuner i Københavns Amt hver udpeger 1 medlem. Samtidig udpeges på tilsvarende måde suppleanter for hvert enkelt medlem. Stk. 3. De i henhold til stk. 2 udpegede medlemmer udpeger for en 2-årig periode formanden og suppleanten for denne. Stk. 4. Bortset fra formanden udpeges nævnets medlemmer og disses suppleanter for en 4-årig periode, begyndende 1. februar umiddelbart efter de kommunale valg. Den, der er valgbar til kommunalbestyrelsen, kan ikke modsætte sig medlemskab af nævnet for en periode, men kan herefter nægte at lade sig beskikke eller udpege i den kommende periode. Stk. 5. Cheferne for arbejdsformidlingskontorer, der er oprettet i henhold til § 5, stk. 3, deltager i nævnets drøftelser.

§ 11. Arbejdsmarkedsnævnet udarbejder forud for hvert finansår forslag til budget for arbejdsformidlingen inden for området. Dette indsendes - ledsaget af regionschefens eventuelle bemærkninger - til landsarbejdsnævnet, der forelægger et samlet budgetforslag for arbejdsministeren, ledsaget af arbejdsdirektørens eventuelle bemærkninger. Efter ministerens godkendelse heraf meddeler landsarbejdsnævnet, efter nærmere derom af arbejdsministeren fastsatte retningslinier, godkendelse af de enkelte kontorers budgetter. Den endelige fordeling af bevillingerne på de enkelte arbejdsformidlingskontorer sker i overensstemmelse med de på den vedtagne finanslov optagne bevillinger. Stk. 2. Udgifterne til oprettelse og drift af arbejdsformidlingskontorerne fordeles med 3/4 til staten og uden for Københavnsområdet med 1/4 til den amtskommune, hvori kontoret er beliggende. I Københavnsområdet fordeles den kommunale andel på 1/4 mellem Københavns amtskommune, Københavns og Frederiksberg kommuner efter de folketal, der foreligger oplyst ved begyndelsen af det finansår, hvor udgifterne afholdes. Stk. 3. De løbende udgifter til arbejdsformidlingskontorernes oprettelse og drift afholdes af staten. Den i stk. 2 nævnte kommunale andel opkræves månedsvis på grundlag af det senest udarbejdede månedsregnskab. Endelig afregning finder sted i forbindelse med den regnskabsmæssige årsafslutning.

Særlige formidlingsaktiviteter

Særlige formidlingsaktiviteter

§ 20 a. Når anvisning eller henvisning af arbejdssøgende har fundet sted, giver arbejdsformidlingskontoret straks meddelelse herom til arbejdsgiveren. Kommer arbejdsforholdet ikke i stand, eller afbrydes det umiddelbart efter overtagelsen, påhviler det arbejdsgiveren straks at give meddelelse herom til arbejdsformidlingskontoret. Stk. 2. En arbejdsgiver, der afviser arbejdssøgende, der af arbejdsformidlingen er anvist eller henvist til ham, er pligtig at godtgøre rejseudgifter, der måtte være afholdt af arbejdsformidlingskontoret, såfremt afvisningen skyldes antagelse af anden arbejdskraft, og arbejdsgiveren ikke har underrettet kontoret derom på et sådant tidspunkt, at rejse til arbejdsstedet kunne være undgået. Stk. 3. Ved en anerkendt arbejdsløshedskasses anvisning eller henvisning til samtale, jf.§ 24, finder reglerne i stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

§ 20 b. Arbejdsformidlingen bistår med formidling af arbejdskraft til ledige orlovsstillinger, jf. bestemmelserne om uddannelse og jobrotation for privat ansatte i lov om voksenuddannelsesstøtte, lov om forældreorlovsydelse og lov om orlovsydelse til uddannelse. Arbejdsformidlingen påser, at arbejdsgiveren ansætter den arbejdskraft, der er en betingelse for refusionens udbetaling, samt at medarbejderens deltagelse i uddannelse dokumenteres. Stk. 2. Den ledige, der ansættes i orlovsstillingen, skal være dagpengeberettiget og kan ikke samtidig ansættes med genoptræningsydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige eller med tilskud efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats eller med tilskud efter lov om social bistand § 43, stk. 8. Stk. 3. Såfremt ansættelsesforholdet ophører inden orlovsperiodens udløb, skal stillingen straks genbesættes med en anden dagpengeberettiget ledig. Denne genbesættelse skal dokumenteres af arbejdsgiveren over for arbejdsformidlingen. Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1-3.

§ 22. Arbejdsformidlingskontoret må ikke give oplysninger om arbejdssøgende og arbejdsgivere til uvedkommende. Stk. 2. Arbejdsformidlingskontoret skal efter anmodning give en arbejdsgiver oplysning om, hvorvidt bestemte personer, som arbejdsgiveren ønsker anvist til arbejde, er tilmeldt som arbejdssøgende. Finder kontoret, at der er anledning til at afslå anmodningen, kan arbejdsgiveren indbringe sagen for arbejdsdirektøren. Direktørens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 22 a. Som led i formidlingssamarbejdet mellem lande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, samt lande, der er tilsluttet overenskomsten om fælles nordisk arbejdsmarked, kan arbejdsformidlingen videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse, arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder. Stk. 2. Arbejdsdirektøren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Landsarbejdsnævnet nærmere regler for udvekslingen af oplysninger som led i formidlingssamarbejdet som nævnt i stk. 1.

§ 23 a. Dette kapitel finder anvendelse i forbindelse med afskedigelser, som foretages af en arbejdsgiver af en eller flere grunde, som ikke kan tilregnes lønmodtageren selv, når antallet af påtænkte afskedigelser inden for et tidsrum af 30 dage vil udgøre:

1. Mindst 10 i virksomheder, som normalt beskæftiger over 20 og færre end 100 lønmodtagere.
2. Mindst 10 pct. af antallet af lønmodtagere i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 100 og under 300 lønmodtagere.
3. Mindst 30 i virksomheder, som normalt beskæftiger mindst 300 lønmodtagere. Stk. 2. Dette kapitel finder ikke anvendelse på:
4. Afskedigelser foretaget inden for rammerne af arbejdsaftaler, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave, medmindre disse afskedigelser foretages, før disse aftaler er udløbet eller opfyldt.
5. Afskedigelser af besætninger på søgående skibe.
6. Afskedigelser af lønmodtagere, som berøres af standsning af en virksomheds aktiviteter som følge af en retsafgørelse. Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for opgørelse af antallet af lønmodtagere i henhold til § 23 a, stk. 1, samt for, hvilke kriterier der skal lægges til grund ved afgørelsen af, om der foreligger en virksomhed i henhold til dette kapitel. Stk. 4. Reglerne i dette kapitel ændrer ikke bestående individuelle opsigelsesvarsler, der er fastsat i henhold til lov, kollektive overenskomster eller individuel aftale. Stk. 5. Reglerne i dette kapitel vedrører ikke de arbejdsretlige regler om de lovlige følger af kollektive arbejdskonflikter.

§ 23 b. Agter en arbejdsgiver at foretage afskedigelser, der er omfattet af § 23 a, skal han så tidligt som muligt indlede forhandlinger med lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget. Stk. 2. Forhandlingerne skal have til formål at nå frem til en aftale enten om at undgå afskedigelserne eller om at begrænse disse samt afbøde følgerne heraf. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal til brug ved forhandlingerne give lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget, alle oplysninger af betydning for sagen og give skriftlig meddelelse i det mindste om årsagerne til afskedigelserne, om antallet af lønmodtagere, der påtænkes afskediget, antallet af lønmodtagere, der normalt beskæftiges på virksomheden, samt over hvilken periode det forudses, at afskedigelserne skal finde sted. Stk. 4. Arbejdsgiveren skal samtidig med den i stk. 3 nævnte skriftlige meddelelse fremsende en genpart heraf til vedkommende arbejdsmarkedsnævn.

§ 23 c. Agter en arbejdsgiver efter at haveforhandlet i overensstemmelse med reglerne i§ 23 b fortsat at foretage afskedigelser omfattet af § 23 a, skal han sende arbejdsmarkedsnævnet skriftlig meddelelse herom. Stk. 2. Meddelelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde alle oplysninger af betydning for behandlingen af sagen om de planlagte afskedigelser og om de i § 23 b nævnte forhandlinger, navnlig om årsagerne til afskedigelserne, antallet af lønmodtagere, der normalt beskæftiges på virksomheden, samt over hvilken periode det forudses, at afskedigelserne skal finde sted. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal snarest muligt og senest 10 dage efter, at meddelelsen i henhold til stk. 1 er afsendt, give vedkommende arbejdsmarkedsnævn underretning om, hvilke personer der vil være omfattet af afskedigelserne. Disse personer skal senest samtidig underrettes. Stk. 4. Arbejdsgiveren skal snarest muligt give arbejdsmarkedsnævnet underretning om det endelige resultat af de i § 23 b nævnte forhandlinger. Stk. 5. Arbejdsgiveren skal samtidig med meddelelserne i henhold til stk. 1 og stk. 4 fremsende en genpart heraf til lønmodtagerne på virksomheden eller disses repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget. Disse kan fremsende deres eventuelle bemærkninger til vedkommende arbejdsmarkedsnævn. Genpart heraf fremsendes til arbejdsgiveren.

§ 24. En anerkendt arbejdsløshedskasse kan anvise arbejde til sine ledige medlemmer og henvise sådanne til samtale, jf. § 20. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler herom. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan anvise arbejde til personer, der modtager eller søger støtte efter afsnit III eller III A i lov om social bistand, og til personer, der tilhører andre særligt udsatte grupper af ledige. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren og vedkommende kommunale organisationer samt arbejdsmarkedets parter nærmere bestemmelser om kommunalbestyrelsens formidlingsvirksomhed.

§ 34. En anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt skal være i overensstemmelse med en standardvedtægt, som udarbejdes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet og godkendes af arbejdsministeren. Stk. 2. Vedtægten skal indeholde oplysninger om:

1. Kassens navn, hjemsted, formål og faglige område.
2. Kassens ledelse og de enkelte organers myndighed samt om urafstemning.
3. Medlemmernes optagelse, rettigheder og pligter.
4. Regnskabsvæsen, kasseeftersyn og revision samt anbringelse af kassens midler. Af kassens revisorer skal mindst een være statsautoriseret revisor.
5. Regler om vedtægtsændringer og om formuens anvendelse ved anerkendelsens bortfald.
6. Regler om den dokumentation, der skal foreligge, før dagpenge eller efterløn kan udbetales.

§ 38. Arbejdsministeren kan bestemme, at anerkendelsen af en kasse bortfalder, eller at statens refusion, jf. § 79, stk. 1, helt eller delvis bortfalder for et regnskabsår,

1. hvis kassens ledelse tilsidesætter reglerne i denne lov eller bestemmelser, der er givet i henhold til loven, eller hvis kassens virksomhed ikke foregår under iagttagelse af fornøden påpasselighed og orden, eller
2. hvis direktøren for arbejdsløshedsforsikringen og Landsarbejdsrådet skønner, at kassen uden direkte at overtræde gældende regler dog i forholdet til medlemmerne eller til andre anerkendte arbejdsløshedskasser virker på en for arbejdsløshedsforsikringen i dens helhed uheldig måde. Stk. 2. Arbejdsministeren kan bestemme, at statens refusion og forskud, jf. § 79, stk. 1 og 2, til en kasse helt eller delvis tilbageholdes, indtil kassen har fulgt et pålæg, som direktøren for arbejdsløshedsforsikringen har udstedt efter loven eller bestemmelser, der er fastsat efter denne.

§ 41. Ret til optagelse som medlem har personer,

1. som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 5,
2. som er mellem 16 og 65 år, og
3. som enten a) er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område, og som inden for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om optagelse har haft sådan beskæftigelse i mere end 300 timer, jf. dog kapitel 11, eller b) dokumenterer at kunne få og faktisk får sådan beskæftigelse som nævnt i litra a umiddelbart efter optagelsen, eller c) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse til kassens faglige område af mindst 18 måneders varighed, når begæring om optagelse fremsættes inden 2 uger efter uddannelsens afslutning, eller d) mere end midlertidigt udøver selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, eller e) mere end midlertidigt og i væsentligt omfang deltager i udøvelsen af deres ægtefælles selvstændige erhvervsvirksomhed, eller f) aftjener værnepligt, eller g) i mindst 10 uger umiddelbart før begæringen om optagelse har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand som fuldtidsbeskæftigelse eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen. Stk. 2. Overflytning af et medlem fra anden kasse kan ske efter medlemmets fyldte 65. år. Stk. 3. Ingen må være medlem af mere end een kasse. Stk. 4. Lærlinge, som er omfattet af § 1 i lov om lærlingeforhold, har ikke ret til optagelse. Stk. 5. Når forholdene taler derfor, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, tillade, at personer, der har bopæl på Færøerne og i Grønland, optages som medlem. Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen afgør efter forhandling med Landsarbejdsrådet tvivlsspørgsmål om, i hvilken arbejdsløshedskasse optagelse kan ske. Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om, i hvilket omfang arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud, kan betragtes som arbejde efter stk. 1, nr. 3. Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1 og 2, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 1, nr. 3, litra a og b.

§ 43. Medlemmer, som ikke har deres væsentligste livsophold ved erhvervsarbejde, eller som ikke kan anses for arbejdssøgende til regelmæssigt erhvervsarbejde, skal udtræde af kassen. Medlemmer, der er holdt op med arbejde for at gennemgå en uddannelse, eller som af anden grund midlertidigt ikke er arbejdssøgende, kan dog bevare medlemskab af kassen. Stk. 2. Medlemmer, som må anses for uegnet til regelmæssigt arbejde eller til samarbejde med arbejdsledere eller arbejdskammerater, skal udtræde af kassen. Stk. 3. Om tab af medlemsret på grund af restance med medlemsbidrag eller som følge af forseelser mod kassen gælder reglerne i §§ 78, 86 og 87. Stk. 4. Medlemmer, der modtager efterløn eller overgangsydelse, bevarer medlemskab af kassen uanset bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2. Stk. 5. Medlemmer, der modtager delpension efter lov om delpension, bevarer medlemskab af kassen, selv om de ikke har deres væsentligste livsophold ved erhvervsarbejde.

§ 44. Uanset bestemmelsen i § 42 kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen tillade, at et medlem, som tager lønarbejde uden for kassens faglige område, bevarer medlemskab i denne, såfremt der ikke findes en anden kasse, hvortil medlemmet kan overflyttes, jf. § 94. Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at et medlem, om hvis ret til fortsat medlemskab der hersker tvivl, i indtil 1 år kan bevare medlemskab af kassen uden ret til dagpenge. Kapitel 8 a. Kombinationsforsikring

§ 46. Dagpenge ydes for indtil 5 dage om ugen efter reglerne i kapitel 10. Beregning af dagpengene sker for en uge ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 14 dage eller for 4 henholdsvis 5 uger. Hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om, hvornår dagpengene skal være til disposition for medlemmet. Stk. 2. Dagpengenes størrelse fastsættes af kassen for 1 år ad gangen med virkning fra 1. juli, hvis dette er en mandag, og ellers fra den mandag, der ligger nærmest den 1. juli. Beløbet skal være ens for alle medlemmer, jf. dog kapitel 11. Omfatter kassen grupper af medlemmer med forskellige indtægtsforhold, kan der dog fastsættes et beløb for hver gruppe. Dagpenge skal fastsættes til hele kronebeløb.

§ 48. Har en kasse fastsat dagpengene mere end 10 pct. under maksimumsbeløbet, uden at dette, jf. herved § 51, er begrundet i lønniveauet inden for kassens område eller inden for de grupper, der hører under dette område, kan en vedtagelse om at forhøje dagpengene først få virkning fra den 1. januar, der ligger mindst 1 år efter, at kassen skriftligt har underrettet direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen om vedtagelsen. I dette år indbetaler kassen beløb til staten efter det forhøjede dagpengebeløb, jf.§ 76, stk. 1.

§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 5. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning, eller hvis fortjenesten i perioden fra 1. juli 1992 til og med 31. januar 1993 hidrører fra et arbejdstilbud til ledige under 25 år efter lov om arbejdstilbud til ledige § 1, stk. 2, 2. og 3. punkt. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. Der sker dog ingen regulering af arbejdsfortjenesten, hvis den hidrører fra et arbejde, der er afsluttet mindre end 1 år før en regulering. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten. Stk. 2. Til et medlem, der opnår dagpengeret efter § 54, eller hvis dagpengeret efter § 55, stk. 1, jf. § 56, stk. 1, beror på gennemførelsen af en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra c, nævnte art, og som ikke efter uddannelsens afslutning og forud for ledighedens indtræden har haft uafbrudt beskæftigelse i mindst 13 uger, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Stk. 3. Til en person, der er optaget som medlem under aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 2. Til en person, der er optaget som medlem forinden aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 1, dog således at dagpengene mindst udgør det beløb, som følger af stk. 2. Stk. 4. Til et medlem, der arbejder på mindre end fuld, sædvanlig arbejdstid, udbetales dagpenge på grundlag af det i stk. 1 nævnte beløb, dog således at beløbet reduceres med 1 pct. pr. arbejdstime, der overstiger 7,4 timer pr. uge. Der sker dog kun en reduktion i beløbet, såfremt det overstiger 80 pct. af det i § 47 nævnte beløb, for deltidsforsikrede 80 pct. af det i § 70 omhandlede beløb. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med Landsarbejdsrådet. Stk. 5. Til et medlem, der er ledigt, jf. § 57, stk. 3, efter at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 hele regnskabsår, og som i samme tidsrum har været medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, udbetales dagpenge med et fast beløb, der udgør 2/3 af højeste dagpenge efter § 47. Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør et højere beløb end beløbet i 1. pkt., er medlemmet dog berettiget til dette højere beløb. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom. Stk. 6. Modtager et medlem i anledning af ledighed ydelser, som ikke er omfattet af denne lov, skal dagpengene nedsættes, således at den samlede daglige pengehjælp, medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter stk. 1, 2, 3, 4 eller 5.

§ 52. Et medlem, som: har ret til af kassen at få betalt udgiften ved rejse til sit hjemland.

1. efter en arbejdstilladelse, der er udstedt i henhold til fremmedlovgivningen, er forpligtet til at være medlem af en arbejdsløshedskasse,
2. er ledig og berettiget til dagpenge fra kassen og
3. efter et skøn over beskæftigelsesforholdene ikke vil kunne få anvist arbejde inden for en rimelig tid, Stk. 2. Nærmere regler, herunder om hjemrejseudgifternes beregning, fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

Betingelser for ret til dagpenge

Betingelser for ret til dagpenge

§ 55. Ret til dagpenge er betinget af, at medlemmet forud for hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang uden samtidig at modtage iværksætterydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige. Kun arbejde i medlemsperioder medregnes. Ved deltagelse i beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordninger efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og deltagelse i arbejdsoptræning efter lov om social bistand § 43, stk. 8, kan arbejdet i de første 13 uger ikke medregnes. Stk. 2. Et medlem, der har ret til at modtage et uddannelsestilbud efter § 10, stk. 8, i lov om arbejdstilbud til ledige, har uanset betingelserne i stk. 1 ret til dagpenge, indtil uddannelsen påbegyndes eller medlemmet har afslået uddannelsestilbudet. Stk. 3. Et medlem, der har deltaget i et uddannelsestilbud efter § 10, stk. 8, eller uddannelsesydelse efter § 10, stk. 11, i lov om arbejdstilbud til ledige, har uanset betingelserne i stk. 1 ret til dagpenge, indtil et efterfølgende arbejdstilbud er påbegyndt eller medlemmet har afslået dette. Det samme gælder for et medlem, som har benyttet sig af retten til at få iværksætterydelse inden 1. arbejdstilbud, jf. § 11, stk. 1, i lov om arbejdstilbud til ledige, og for et medlem, der er berettiget til et 2. arbejdstilbud, jf. § 1, stk. 4, i lov om arbejdstilbud til ledige. Stk. 4. For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at betingelsen i stk. 1 ikke længere er opfyldt, er generhvervelse af retten betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende uden iværksætterydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige i det omfang, som er nævnt i stk. 1, inden for de sidste 18 måneder. Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 3 og 4.

§ 56. I arbejdsperioderne efter § 55 medregnes tidsrum, hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt, tidsrum, hvori han har forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, samt tidsrum, hvori han har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3 c), nævnte art. Endvidere medregnes tidsrum, hvori medlemmet har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen. Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om arbejdsperiodernes beregning for medlemmer, der som følge af sygdom, uarbejdsdygtighed, deltagelse i kursus eller af tilsvarende årsager har været uden arbejde.

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b og afsnit III a. Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen i medfør af § 84, stk. 7. Stk. 2. Et medlem, der anmelder tab af løn m. v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge eller overgangsydelse som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed. Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til dagpenge eller overgangsydelse i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de udbetalte dagpenge eller overgangsydelse. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler. Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet. Stk. 4. Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Tilmelding skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med arbejdsformidlingen i hele ledighedsperioden. Stk. 5. Nærmere regler om medlemmets kontakt med arbejdsformidlingen, herunder regler om personligt fremmøde, fastsættes af arbejdsdirektøren efter forhandling med landsarbejdsnævnet. For et fag eller en del af et fag kan der i ganske særlige tilfælde fastsættes regler, hvorefter kontakten foregår andetsteds end hos arbejdsformidlingen. Nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende fremmøde fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet. Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætte regler om

1. udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage,
2. retten til dagpenge for et medlem, a) som ikke får løn for tidsrum, hvori arbejdet indstilles på grund af vejrliget, eller b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller c) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere, og
3. hvilken betydning arbejde og indtægt i ledighedsperioden skal have for størrelsen af dagpengene. Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet.

§ 59. Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og fuld, sædvanlig arbejdstid. Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen. Stk. 2. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til fagets normale arbejdstid, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 13 uger før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 9 måneder fra opgørelsestidspunktet. Stk. 3. Særregler om nedsættelse af dagpengene kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid. Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

§ 60. Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder. Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, samt fastsættes regler om, at fagområder eller dele heraf med særlig mange kortvarige ansættelsesforhold ikke er omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

§ 61. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at han er omfattet af strejke eller lockout (konflikt). Stk. 2. Som omfattet af konflikt anses:

1. et medlem af en kasse eller afdeling, inden for hvis faglige område konflikt er iværksat, når medlemmet ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed,
2. et medlem, der ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed, og hvis lønvilkår må antages at ville blive direkte påvirket af konfliktens udfald. Stk. 3. Såfremt mindst 65 pct. af de medlemmer af en kasse eller en afdeling deraf, som er i arbejde ved en ikke-overenskomststridig konflikts iværksættelse, efter stk. 2 anses for omfattet af konflikten, skal der normalt lukkes for udbetaling af dagpenge til kassens (afdelingens) øvrige medlemmer. Nærmere regler herom fastsættes af arbejdsministeren efter forhandling med Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.

§ 62. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

1. som er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,
2. som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,
3. som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed,
4. som forsørges på institution, eller
5. som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Stk. 2. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.

§ 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i undervisning. Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i undervisning om dagen før kl. 16, hvis undervisningen ikke er godkendt som støtteberettiget efter lov om Statens Uddannelsesstøtte. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i HF-enkeltfagsundervisning under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin samt i undervisning på danske folkehøjskoler i Sydslesvig. Dagpengeretten kan dog ikke bevares, hvis uddannelsen berettiger til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 3. Et medlem bevarer endvidere dagpengeretten uanset reglerne i stk. 2, hvis undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage. Stk. 4. Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i undervisning eller undlader at afbryde undervisningen for at påtage sig arbejde. Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 3 og 4, herunder om medlemmets pligt til at underrette arbejdsformidlingen om deltagelse i undervisningen.

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, væsentligst kan tilregnes medlemmet.

1. at medlemmet uden fyldestgørende grund afviser at tage et passende arbejde, der anvises af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, eller at arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen forgæves har forsøgt at formidle et passende arbejde ved at henvise medlemmet til samtale med en arbejdsgiver og medlemmet ikke har haft fyldestgørende grund til afslag eller udeblivelse,
2. at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde, eller
3. at medlemmet afskediges af en grund, der Stk. 2. Fra det tidspunkt, hvor medlemmet sammenlagt har haft 12 måneders ledighed inden for 15 måneder, må dagpenge ikke udbetales, hvis medlemmet uden fyldestgørende grund afviser at tage et rimeligt arbejde, der anvises af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, eller arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen forgæves har forsøgt at formidle et rimeligt arbejde ved at henvise medlemmet til en samtale med en arbejdsgiver og medlemmet ikke har haft fyldestgørende grund til afslag eller udeblivelse. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for den første uge efter ophøret. Stk. 4. Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at have fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller ophøre med arbejdet, jf. stk. 1. Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4 samt om de dagpengemæssige konsekvenser over for medlemmerne som følge af stk. 1, 2 og 4.

§ 64. For et medlem, som modtager pension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, er ret til dagpenge efter § 51, jf. § 46, stk. 2, betinget af, at medlemmet forud for hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed som nævnt i § 55, stk. 1, inden for de sidste 18 måneder. Stk. 2. For et medlem, som ansøger om pension, men som fortsat opfylder betingelserne for at være medlem af kassen, gælder reglen i stk. 1. Afslås pensionsansøgningen, efterbetales der medlemmet de dagpenge, der er bortfaldet i henhold til 1. pkt.

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16. Stk. 2. Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62- 63. Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed. Stk. 4. For at sikre medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet skal arbejdsløshedskassen i samarbejde med arbejdsformidlingen vejlede medlemmet om de foreliggende muligheder for uddannelse, genoptræning og omskoling. Stk. 5. Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1- 4. Stk. 6. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-5 fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Særregler for deltidsarbejdende

Særregler for deltidsarbejdende

§ 66. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i anerkendte arbejdsløshedskasser, som i vedtægten fastsætter, at deltidsarbejdende, som ikke ønsker eller evner at have arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid, kan optages som medlemmer af kassen. Stk. 2. Et medlem af en kasse for lønmodtagere, der overgår til delpension, har ret til at blive optaget som deltidsforsikret, uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. Retten til at være deltidsforsikret bevares, selv om delpensionen bortfalder. Hvis der ifølge kassens vedtægt ikke optages deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige område, er retten til deltidsforsikring dog betinget af, at medlemmet erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed at tage arbejde uden for kassens faglige område. Stk. 3. Hvor der ikke i dette kapitel er fastsat særregler, finder lovens øvrige bestemmelser anvendelse.

§ 67. Som deltidsarbejde betragtes arbejde, hvis varighed, er mindst 15 timer og højst 30 timer om ugen, eller som har en sådan varighed, beregnet i gennemsnit for en måned. Stk. 2. Optagelse som deltidsforsikret medlem er betinget af, at personen enten

1. er beskæftiget som lønmodtager inden for kassens faglige område og har haft sådan beskæftigelse mindst 150 og højst 300 timer inden for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om optagelse eller
2. dokumenterer at kunne få og faktisk får sådan beskæftigelse som nævnt i nr. 1 umiddelbart efter optagelsen eller
3. har udøvet kommunalt hverv som udvalgsformand mindst 150 og højst 300 timer inden for de sidste 10 uger umiddelbart før begæring om optagelse. Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 2, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelsesskravet i stk. 1. Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om, i hvilket omfang arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud, kan betragtes som arbejde efter stk. 2, nr. 1.

§ 68. Et medlem, som til kassen anmelder at have deltidsarbejde, eller som overgår til delpension efter lov om delpension, betragtes som deltidsforsikret. Et medlem af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan dog ikke betragtes som deltidsforsikret. Stk. 2. Et medlem, som straks ved anmeldelse om ledighed, jf. § 57, stk. 4, fremsætter begæring herom, betragtes som deltidsforsikret, såfremt medlemmet nu har særlige, vægtige grunde til at påtage sig deltidsarbejde. Såfremt der under ledighed sker ændringer, således at et fuldtidsforsikret medlem nu har særlige, vægtige grunde til alene at påtage sig deltidsarbejde, kan overgang til deltidsforsikring finde sted. Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem, som i en sammenhængende periode på 13 uger har haft arbejde som lønmodtager med et gennemsnitligt timetal på mere end 30 timer pr. uge, skal lade sig overflytte som fuldtidsforsikret medlem med virkning fra tidspunktet for arbejdets begyndelse. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen. Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk. 3. Stk. 5. Et deltidsforsikret medlem, som undlader at foretage den anmeldelse, som er foreskrevet i stk. 3, udelukkes fra ret til dagpenge efter regler, som fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen.

§ 72. For et medlem, der i henhold til § 67, stk. 2, eller § 68, stk. 1 betragtes som deltidsforsikret, er ret til dagpenge betinget af, at medlemmet før hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år. Kun arbejde i medlemsperioder medregnes. Ved deltagelse i beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordninger efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og deltagelse i arbejdsoptræning efter lov om social bistand§ 43, stk. 8, kan arbejdet i de første 13 uger ikke medregnes. Stk. 2. Et medlem, der har ret til at modtage et uddannelsestilbud efter § 10, stk. 8, i lov om arbejdstilbud til ledige, har uanset betingelserne i stk. 1 ret til dagpenge, indtil uddannelsen påbegyndes eller medlemmet har afslået uddannelsestilbudet. Stk. 3. Et medlem, der har deltaget i et uddannelsestilbud efter § 10, stk. 8, eller uddannelsesydelse efter § 10, stk. 11, i lov om arbejdstilbud til ledige, har uanset betingelserne i stk. 1 ret til dagpenge, indtil et efterfølgende arbejdstilbud er påbegyndt eller medlemmet har afslået dette. Det samme gælder for et medlem, som har benyttet sig af retten til at få iværksætterydelse inden 1. arbejdstilbud, jf. § 11, stk. 1, i lov om arbejdstilbud til ledige, og for et medlem, der er berettiget til et 2. arbejdstilbud, jf. § 1, stk. 4, i lov om arbejdstilbud til ledige. Stk. 4. For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at betingelsen i stk. 1 ikke længere er opfyldt, er generhvervelse af retten betinget af, at medlemmet har haft arbejde som lønmodtager i det omfang, som er nævnt i stk. 1, inden for de sidste 18 måneder.

§ 73. Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i et omfang, som svarer til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledighedens indtræden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og medlemmets gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen. Ved beregningen vil der højst kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30 timer i betragtning. Stk. 2. Når et medlem inden for 12 måneder har fået udbetalt nedsatte dagpenge for 13 uger, i hvilke der efter aftale er arbejdet mindre end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, jf. stk. 1, men dog mindst 15 timer, bortfalder retten til nedsatte dagpenge for uger, hvori der er arbejdet 15 timer og derover, indtil medlemmet har haft 13 ugers arbejde med samme gennemsnitlige ugentlige arbejdstid som før ledighedens indtræden. For arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, kan der fastsættes tilsvarende regler. Stk. 3. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til en ugentlig arbejdstid på 30 timer, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 13 uger før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 9 måneder fra opgørelsestidspunktet. Stk. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler herom efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

§ 74. For et deltidsforsikret medlem, der er omfattet af § 64, er ret til dagpenge efter § 51, jf. § 70, betinget af, at medlemmet forud for hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde som nævnt i § 72, stk. 1, inden for de sidste 18 måneder. Stk. 2. For et deltidsforsikret medlem, som ansøger om pension, men som fortsat opfylder betingelserne for at være medlem af kassen, gælder reglen i stk. 1. Afslås pensionsansøgningen, efterbetales der medlemmet de dagpenge, der er bortfaldet i henhold til 1. pkt.

§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

1. som er fyldt 60 år,
2. som har været medlem i mindst 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,
3. som ved overgang til efterløn opfylder betingelserne for ret til dagpenge eller modtager overgangsydelse, og
4. som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til overgangen til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab efter stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, ses bort fra afbrydelser i medlemskabet. Indtil udgangen af 1992 kan direktøren undtagelsesvis bestemme, at en person, der på grund af kortvarigt fravær fra arbejdsmarkedet har været forhindret i at blive optaget i en kasse senest den 31. marts 1992, kan stilles, som om optagelsen var sket den 31. marts 1992. Stk. 4. Medlemmer, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 2, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Nærmere regler om overgangen fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen. Stk. 5. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 67 år. Stk. 6. Medlemmer, der modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage efterløn. Dog kan efterløn ydes til medlemmer, der
5. frasiger sig invaliditetsydelse eller
6. modtager invaliditetsydelse på grund af hørehandicap. Stk. 7. Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke på ny overgå til efterløn. Dog kan et medlem, der udtræder af efterlønsordningen på grund af tilbagevenden til arbejdslivet, een gang genindtræde i efterlønsordningen. Ved genindtrædelsen skal medlemmet opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, dog bortset fra arbejdskravet efter § 55, stk. 1, og § 72, stk. 1, samt have bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland. Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen.

§ 75 c. Det er en betingelse for at bevare ret til efterløn, at medlemmet ikke har haft erhvervsarbejde de første 5 uger efter overgangen til efterløn, og at medlemmet i efterlønsperioden i øvrigt ikke har haft erhvervsarbejde, herunder ikke-indtægtsgivende arbejde, af større omfang end sammenlagt 200 timer inden for et kalenderår. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med Landsarbejdsrådet. Stk. 2. Erhvervsarbejdet må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke mindre jordbrug. Stk. 3. Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge efter dagpengeloven, medregnes som arbejdsperioder efter forholdet mellem det gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for fastsættelsen af sygedagpengene efter dagpengeloven, og en arbejdsuge med fuld sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes tilsvarende. Stk. 4. Arbejde i efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 55 og § 72. Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at der ved særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til,

1. at et medlem, der har overtrådt reglerne i stk. 1 eller regler udfærdiget i medfør heraf, kan forblive i efterlønsordningen,
2. at et medlem, der ved overgangen til efterløn har bibeskæftigelse, kan bevare denne beskæftigelse efter overgangen til efterløn, selv om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter stk. 1 tilladte. Stk. 6. Til tilladelserne kan knyttes økonomiske vilkår.

§ 75 d. Til medlemmer, der inden for de sidste 10 år sammenlagt har været fuldtidsforsikret i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47, eller udbetalt efter § 51, stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten. Stk. 2. Medlemmer, der overgår til efterløn fra delpension efter lov om delpension, har ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, hvis de ved overgang til delpension opfylder betingelserne i stk. 1. Stk. 3. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpenge vil være ophørt efter § 55, stk. 1, kan efterlønnen dog højst udgøre 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Perioder med delpension efter lov om delpension ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte periode. Stk. 4. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn er fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til dagpenge i mindst 2 år, jf. § 55, stk. 1, ydes efterløn i hele efterlønsperioden efter stk. 1. Stk. 5. Ved beregning af tidspunktet for overgang til den i stk. 3, 1. pkt., nævnte periode ses der bort fra en periode, hvor medlemmet har været udtrådt af efterlønsordningen, jf. § 75 b, stk. 7. Stk. 6. Efterløn til medlemmer, der overgår fra overgangsydelse, ydes med det i § 75 i, stk. 4, nævnte beløb. Stk. 7. Efterløn, der fra overgangen til den i stk. 3 nævnte periode ydes med 80 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 47.

§ 75 e. Til deltidsforsikrede medlemmer og til fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 75 d, stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 70, eller udbetalt efter § 51, stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten. Stk. 2. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpengeret vil være ophørt efter § 72, stk. 1, kan efterlønnen dog højst udgøre 80 pct. af højeste dagpenge efter § 70. Perioder med delpension efter lov om delpension ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte periode. Stk. 3. Til et medlem, der ved overgangen til efterløn er fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være berettiget til dagpenge i mindst 2 år, jf. § 72, stk. 1, ydes efterløn i hele efterlønsperioden efter stk. 1. Stk. 4. Ved beregning af tidspunktet for overgang til den i stk. 2, 1. pkt., nævnte periode ses der bort fra en periode, hvor medlemmet har været udtrådt af efterlønsordningen, jf. § 75 b, stk. 7. Stk. 5. Efterløn til medlemmer, der overgår fra overgangsydelse, ydes med det i § 75 i, stk. 4, nævnte beløb. Stk. 6. Efterløn, der fra overgangen til den i stk. 2 nævnte periode ydes med 80 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 70.

§ 75 f. Efterløn udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om, hvornår efterlønnen skal være til disposition for medlemmet. Stk. 2. Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der i længere tid opholder sig i udlandet. Nærmere regler fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen. Stk. 3. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

§ 75 h. Et medlem, der ikke har optjent fuld ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, kan ved afholdelse af ferie få udbetalt feriedagpenge i det resterende antal feriedage, hvis medlemmet enten er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt. Det er en betingelse for udbetaling af feriedagpenge, at medlemmet ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed i de pågældende dage. Stk. 2. Et medlem, hvis dagpengeret først indtræder efter ferieperiodens udløb den 30. september, kan dog højst få 12 dages ferie med feriedagpenge i det pågældende ferieår. Stk. 3. Et medlem, der får ret til dagpenge efter § 54 i perioden fra 1. januar til ferieårets begyndelse, har ikke ret til feriedagpenge i det ferieår, hvor dagpengeretten opnås. Stk. 4. Feriedagpenge kan ikke udbetales til et medlem, der er omfattet af § 57, stk. 6. Stk. 5. Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregningen af feriedagpengene og lediges underretning til arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse, fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet. Kapitel 11 c. Overgangsydelse

§ 75 i. Ret til at overgå til overgangsydelse har indtil udgangen af 1995 medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

1. som er i alderen 55-59 år,
2. som har ret til et arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud til ledige,
3. som ved et fortsat medlemskab ville kunne opfylde anciennitetskravet for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, og
4. som har bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland. Stk. 2. Et medlem, der ønsker at overgå til overgangsydelse, skal indgive en skriftlig ansøgning herom til arbejdsløshedskassen senest en måned efter det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen indberetter til Arbejdsformidlingen, at medlemmet er berettiget til et arbejdstilbud. Hvis medlemmet ikke tilkendegiver et ønske om overgang til overgangsydelse, vil medlemmet få et konkret arbejdstilbud. Efter at der er afgivet et konkret arbejdstilbud, kan medlemmet dog vælge at overgå til overgangsydelse, hvis der skriftligt ansøges herom til arbejdsløshedskassen senest en måned efter, at det konkrete arbejdstilbud er afgivet. Stk. 3. Indtil det tidspunkt, hvor medlemmets dagpengeret ville være ophørt efter § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, ydes overgangsydelsen med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47 eller§ 70, eller udbetalt efter § 51, stk. 5. Arbejde i denne periode medregnes ikke i arbejdsperioder efter § 55 og § 72. Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 nævnte periode udgør overgangsydelsen et fast beløb på 80 pct. af højeste dagpenge efter § 47 eller § 70. Stk. 5. Overgangsydelse efter stk. 3 og stk. 4 afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 6. Retten til overgangsydelse ophører ved udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 60 år, eller ved overgang til efterløn.

§ 75 m. Overgangsydelse udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om, hvornår overgangsydelsen skal være til disposition for medlemmet. Stk. 2. Overgangsydelse kan ikke udbetales til medlemmer, der i længere tid opholder sig i udlandet. Stk. 3. Overgangsydelse kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

§ 76. Arbejdsløshedskasser for lønmodtagere indbetaler for hvert medlem bortset fra medlemmer, der ikke kan pålægges bidrag efter stk. 7 og 8, et beløb til staten, der på årsbasis svarer til 6,7 gange dagpengenes størrelse, jf. § 46, stk. 2. Arbejdsløshedskasser for selvstændige erhvervsdrivende indbetaler et beløb, der på årsbasis svarer til 7,8 gange dagpengenes størrelse. For efterlønsmodtagere indbetales kun halvdelen af det beløb, som er fastsat i medfør af 1. pkt. Stk. 2. Beløb efter stk. 1 indbetales månedsvis bagud og udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 3. Sker indbetaling af medlemsbidrag ikke rettidigt, skal kassen betale renter af bidraget med 11/2 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Stk. 4. Beløb, som skal indbetales til staten efter stk. 1 og 2, tilvejebringer kassen ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne eller ved forbrug af andre indtægter eller formue. Stk. 5. Til dækning af administrationsudgifter kan kassen fastsætte et særligt medlemsbidrag. Stk. 6. Til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af dagpenge og kursusgodtgørelse, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 1 og 3, kan kasser for lønmodtagere opkræve et særligt bidrag, jf. § 85 c, stk. 5. Bidraget kan ikke opkræves af efterlønsmodtgere og medlemmer, der ikke kan pålægges bidrag efter stk. 7 og 8. Bidraget betragtes som en del af medlemsbidraget, jf. § 78. Stk. 7. Medlemsbidrag efter stk. 4 kan ikke pålægges et medlem, som deltager i et fagligt dagkursus eller i et godkendt kursus på en folkehøjskole, landbrugsskole eller husholdningsskole, eller som med tilskud fra det offentlige er elev på en folkehøjskole eller landbrugsskole i et andet nordisk land. Medlemsbidrag kan dog pålægges, hvis medlemmet under deltagelsen får udbetalt dagpenge, uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, overgangsydelse eller efterløn fra kassen, eller hvis han under deltagelsen har ret til en godtgørelse, som mindst svarer til dagpengene eller efterlønnen. Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler, hvorefter andre end de i stk. 7 nævnte medlemmer ikke kan pålægges medlemsbidrag efter stk. 4, når særlige omstændigheder taler derfor.

§ 78. Et medlem skal betale medlemsbidrag efter § 76 til de af kassen fastsatte tidspunkter. Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode. Stk. 2. Et medlem, der undlader at betale medlemsbidrag rettidigt, slettes som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag. Slettelse kan dog kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger efter, at medlemmet skriftligt er blevet underrettet om kontingentrestancen. Stk. 3. Skrivelsen efter stk. 2, 2. pkt., skal afsendes til de medlemmer, der ved den forudgående måneds slutning ikke har betalt det fulde medlemsbidrag, der forfalder til betaling i denne måned. Skrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt. Stk. 4. Hvis der af kassen i forbindelse med udsendelse af skrivelsen efter stk. 2, 2. pkt., opkræves et restancegebyr, betragtes dette som en del af det skyldige medlemsbidrag. Stk. 5. Hvis det skyldige medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at medlemmet skriftligt er blevet orienteret om slettelsen, ophæves slettelsen. Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at fristen efter stk. 2, 2. pkt., forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold medfører væsentlige vanskeligheder for kassens medlemmer (gruppen af medlemmer) ved at overholde fristen. Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-6, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt. Refusion

§ 79. Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9, § 57, stk. 2, kapitel 11 a, kapitel 11 b og kapitel 11 c, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4. Stk. 2. Til en kasse, som ikke råder over tilstrækkelige midler til løbende at afholde udgifterne til dagpenge m.v., kan der ydes forskudsbetaling eller a conto-refusion. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler herom. Stk. 3. Krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen. Stk. 4. Arbejdsministeren kan tillade, at stk. 3 fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler herfor.

§ 80. En kasse, hvis offentlige anerkendelse er bortfaldet efter den 1. april 1966, har først ret til refusion efter § 79, stk. 1, når der er forløbet fulde 4 regnskabsår efter meddelelse af ny anerkendelse, og der for denne tid er indbetalt beløb til staten efter § 76, stk. 1. Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 37 som følge af, at antallet af medlemmer af kassen var lavere end fastsat i§ 32, nr. 2. Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at reglen i stk. 1 ikke finder anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 36 eller § 38.

§ 81. Hver kasse skal inden 15. marts tilsende direktøren for arbejdsløshedsforsikringen:

1. revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår,
2. beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt
3. andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9, kapitel 11 a, kapitel 11 b og kapitel 11 c, og af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, stk. 1 og 2. Stk. 2. Kassens regnskabsår er kalenderåret, medmindre arbejdsministeren tillader afvigelse herfra.

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 1/6 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse. Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1. hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,
2. hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller
3. hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden. Stk. 4. Arbejdsministeren kan i helt særlige tilfælde fastsætte regler om, at bestemmelsen om dagpengegodtgørelse midlertidigt bortfalder ved arbejdskonflikter af større omfang. Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales sammen med seneste lønudbetaling. Medlemmet har efter anmodning fra arbejdsgiveren pligt til at afgive erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Stk. 6. Hvis ansættelsesforholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst, behandles uoverensstemmelser om dagpengegodtgørelse ad fagretlig vej, jf. § 22 i lov nr. 317 af 13. juni 1973 om arbejdsretten. I andre tilfælde kan tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelsen indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om betaling af gebyr for behandlingen af sådanne tvivlsspørgsmål. Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-3 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte.

§ 85 b. Ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler kan inddrives af Hypotekbanken. Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Stk. 3. For overtrædelser efter stk. 2, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Kapitel 12 a Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 85 c. For ledige dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 2 a i samme lov, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales dagpenge for. Stk. 3. Dagpengemodtagen betaler 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasser for lønmodtagere betaler 1/3 af bidraget, og arbejdsgivere omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler 1/3 af bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidragene finansieres i overensstemmelse med de i stk. 4-6 fastsatte regler. Stk. 4. Arbejdsløshedskassen fratrækker dagpengemodtagerens del af bidraget ved udbetalingen af dagpenge med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk. 5. Bidraget fra arbejdsløshedskasserne fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragets størrelse beregnes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter nærmere af arbejdsministeren fastsatte regler. Stk. 6. Bidraget fra arbejdsgivere finansieres gennem en modregning i kompensationsbeløbet efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17 a forud for modregning i henhold til anden lovgivning. Arbejdsministeren fastsætter bidraget efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i de 3-måneders-perioder, der gælder for beregning af kompensationsbeløbet, jf. § 17 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet udgør årligt det af arbejdsministeren fastsatte bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3-6 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 8. Indbetaler kassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Forseelser mod kassen

Forseelser mod kassen

§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse eller efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge, overgangsydelse eller efterløn, skal dagpenge-, overgangsydelses- eller efterlønsbeløbet, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet. Stk. 2. Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge, overgangsydelse eller efterløn samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse. Stk. 3. Er dagpenge-, overgangsydelses- eller efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, ikke tilbagebetalt inden en frist, som kassen har fastsat, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen. Stk. 4. I tilfælde, hvor der er udbetalt dagpenge, overgangsydelse eller efterløn med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Kassen kan bestemme, at dagpenge-, overgangsydelses- eller efterlønsbeløb, som kassen herefter ikke får refunderet, endeligt skal afholdes af vedkommende tillidsmand eller afdeling af kassen, såfremt den fejlagtige udbetaling kan tilregnes tillidsmanden eller afdelingen. Stk. 5. Skyldes en kasses fejlafgtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen. Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. pkt., og stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan herunder bestemme, at kassen skal have krav på refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold. Stk. 7. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om kassernes inddrivelse af dagpenge-, overgangsydelses- eller efterlønsbeløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1, herunder om at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, hvis disse regler ikke overholdes. Stk. 8. Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1, kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Stk. 9. Krav mod et medlem på tilbagebetaling af dagpenge, overgangsydelse eller efterløn jf. stk. 1, hvor den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold jf. stk. 4, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Hypotekbanken. Hypotekbanken kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 7 og stk. 9, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Stk. 11. For overtrædelser efter stk. 10, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Stk. 12. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Stk. 13. Stk. 1-12 finder tilsvarende anvenddelse på iværksætterydelse og uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, der er udbetalt med urette. Herunder kan der efter stk. 9 ske udpantning og indeholdelse i løn m.v., hvor den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold, jf. stk. 4, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.

§ 87. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, eller helt eller delvis udelukkes fra ret til dagpenge, overgangsydelse, efterløn, uddannelsesydelse eller iværksætterydelse i et bestemt tidsrum. Stk. 2. Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, skal kassen forelægge sagen for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af dagpenge, overgangsydelse, efterløn, uddannelsesydelse eller iværksætterydelse til medlemmet i bero i overensstemmelse med indstillingen. Stk. 3. Gør et medlem sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan dennes ledelse bestemme, at medlemmet udelukkes fra retten til dagpenge, overgangsydelse, efterløn, uddannelsesydelse eller iværksætterydelse i et bestemt tidsrum, som ikke kan overstige 1 år. Stk. 4. Et medlem, som slettes af kassen efter stk. 1 eller efter § 86, stk. 3, kan genoptages som nyt medlem. Regler herom fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet. Stk. 5. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, medfører tilsidesættelse af oplysningspligten i henhold til § 21, at kassens ledelse efter regler fastsat af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med landsarbejdsnævnet kan træffe bestemmelse om medlemmets udelukkelse fra ret til dagpenge ud over det antal dage, i hvilke medlemmet ikke er berettiget til dagpenge.

Statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser

Statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser

§ 88. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, er kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning og yder bistand ved oprettelse af nye kasser. Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om, under hvilke betingelser en arbejdsløshedskasse kan administreres af eller sammen med en faglig organisation, samt nærmere regler om administrationen. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilsynet efter stk. 1, herunder regler om, i hvilket omfang arbejdsformidlingskontorerne bistår med tilsynet. Stk. 4. Til gennemførelsen af tilsynet, herunder til fremskaffelse af oplysninger med statistisk formål, kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætte, på hvilken måde og inden for hvilke frister de til tilsynet nødvendige oplysninger skal gives. Stk. 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsdirektøren og personalet i direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen, i arbejdsdirektoratet samt ved arbejdsformidlingskontorerne må ikke være ansat i eller have ledende eller lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse. Stk. 6. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen afgiver hvert år beretning til arbejdsministeren om arbejdsløshedskassernes virksomhed. Beretningen offentliggøres på den måde, som ministeren foreskriver.

§ 90 a. En arbejdsgiver har pligt til skriftligt, f.eks. på lønsedlen, at give et medlem oplysninger om arbejdstimer, udbetalt løn m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet. Ved de i § 84 nævnte situationer skal det oplyses, hvor meget der er udbetalt i dagpengegodtgørelse eller grunden til, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse. Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemmelsen i stk. 1.

§ 91. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af forsikringssystemet, herunder om,

1. hvilke lønmodtagere han har beskæftiget i et nærmere angivet tidsrum og disses beskæftigelsesperioder inden for dette tidsrum,
2. hvorvidt han har beskæftiget bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet tidsrum,
3. hvilken løn der er udbetalt til bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet tidsrum,
4. årsagen til et medlems arbejdsophør og
5. udbetaling af dagpengegodtgørelse i henhold til § 84. Stk. 2. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan indhentes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, et arbejdsformidlingskontor og for så vidt angår egne medlemmer vedkommende arbejdsløshedskasse. Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om administrationen af reglerne i stk. 1 og 2. Stk. 4. Efter forhandling med vedkommende arbejdsgiverorganisation kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen pålægge arbejdsgiverne inden for bestemte arbejdsområder hver uge at give arbejdsformidlingskontoret oplysning om den løn, som arbejdsgiveren har udbetalt til kassens medlemmer i ugens løb, samt om medlemmernes arbejdsperioder inden for ugen. Stk. 5. Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter skal på begæring af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen give oplysninger om bestemte dagpenge-, overgangsydelses- og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede oplysninger. Stk. 6. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan til brug for behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i stk. 1 og 5. Stk. 7. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan til brug ved administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form. Oplysningerne kan videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives. Oplysningerne er undergivet tavhedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og§§ 152 c-f finder anvendelse. Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejsrådet fastsætte regler for, hvilket dokumentationsmateriale der skal foreligge i forbindelse med kassernes administration af bestemmelserne i denne lov. Der kan herunder fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.

§ 96. Af tillidsmænd for arbejdsløshedskasserne afholdes under forsæde af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen et årligt møde. På årsmødet forhandles der om kassernes virksomhed og samarbejde. Stk. 2. Hver kasse kan lade sig repræsentere ved 2 tillidsmænd på årsmødet. For hver fulde 15.000 medlemmer kan kassen repræsenteres af yderligere 1 tillidsmand. Tillidsmændene vælges på den måde, som fastsættes i kassens vedtægt. Stk. 3. Af og blandt tillidsmændene udpeges 2 til at være medlemmer af landsarbejdsnævnet. Samtidig udpeges der på samme måde 2 suppleanter. Stk. 4. En tillidsmand, der efter stk. 3 er udpeget til at være medlem af landsarbejdsnævnet, skal udtræde af nævnet, når han ophører med at have hverv som tillidsmand.

§ 98. Arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Klage over en kasses afgørelse om medlemsret, overflytning, medlemsbidrag, dagpengeret, ret til overgangsydelse, ret til efterløn og tilbagebetaling af dagpenge, overgangsydelse eller efterløn kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til kassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder kassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler udarbejdes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet. Reglerne optages endvidere i standardvedtægten, jf. § 34. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er berettiget til for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen at forelægge spørgsmål om en persons ret til medlemskab og om et medlems ret til dagpenge efter §§ 61- 64. Stk. 4. Arbejdsdirektøren og direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1-3, når der er særlig grund hertil. Arbejdsdirektørens og direktøren for arbejdsløshedsforsikringens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 99. Klage over direktøren for arbejdsløshedsforsikringens afgørelser om de spørgsmål, som er nævnt i § 41, stk. 5, § 44, stk. 2, § 75 b, stk. 3, § 75 c, stk. 5 og 6, § 86, stk. 3, stk. 4, 1. pkt. og stk. 5, § 87, stk. 1 og 4, § 98, stk. 2, og EF-forordninger om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100, inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Alle øvrige afgørelser, der træffes af arbejdsdirektøren eller direktøren for arbejdsløshedsforsikringen i henhold til denne lov, kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog § 22, stk. 2. Stk. 3. Ankenævnet og arbejdsministeren kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1-2, når der er særlig grund hertil. Stk. 4. Hypotekbankens afgørelser efter§ 85 b og § 86, stk. 9-13, kan indbringes for finansministeren.

§ 100. Arbejdsmarkets Ankenævn behandler konkrete klagesager i det omfang, det er fastsat i lovgivningen. Ankenævnet behandler tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse, jf. § 84, stk. 6. Stk. 2. Nævnet består af:

1. En af kongen udnævnt formand, der ved udnævnelsen skal opfylde betingelserne for at kunne være landsdommer eller have bestået en statsvidenskabelig eller nationaløkonomisk eksamen og derefter have haft mindst 3 års ansættelse i en tjenestemandsstilling, hvortil der kræves kongelig udnævnelse.
2. 1 medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.
3. 1 medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.
4. 2 medlemmer udpeget af arbejdsministeren efter forhandling med henholdsvis justitsministeren og socialministeren.
5. 1 medlem med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af arbejdsministeren. Stk. 3. Ved behandling af sager om arbejdsløshedsforsikring i medfør af denne lov og sager om uddannelses- og iværksætterydelse, jf. lov om arbejdstilbud til ledige, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2- 4, nævnte medlemmer. Stk. 4. Ved behandling af sager om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2, 3 og 5, nævnte medlemmer. Stk. 5. Ved behandling af tvivlsspørgsmål, jf. § 84, stk. 6, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte medlemmer. Stk. 6. Arbejdsministeren beskikker en stedfortræder for formanden. Stedfortræderen skal opfylde betingelserne i stk. 2, nr. 1. Stk. 7. Ankenævnets medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for 4 år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Stk. 8. Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer, der tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer eller stedfortrædere. Stk. 9. Et medlem eller en stedfortræder må ikke tillige være medlem af, tilforordnet eller deltage i møder som særlig sagkyndig i Landsarbejdsrådet eller Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne. Stk. 10. Ankenævnets forretningsorden fastsættes af arbejdsministeren. Kapitel 16 a. Oprettelse af registre

§ 100 a. Arbejdsministeren opretter et eller flere registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling. Stk. 2. Registrene har til formål at danne grundlag for

1. formidling af kontakt mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere i henhold til kapitel 1 og 6,
2. gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal føre med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, og
3. udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for, Straffebestemmelser
4. hvilke oplysninger kasserne og medlemmerne skal give til de i stk. 2 nævnte registre, og
5. på hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne skal gives.

§ 3. Stk. 1. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 3, 8 og 9, finder anvendelse på medlemmer, der efter 1. oktober 1991 påbegynder arbejde i beskæftigelsesprojekter og løntilskudsordningen efter lov om kommunal beskæftigelsesindsats og arbejdsoptræning efter § 43, stk. 8, i lov om social bistand. Stk. 2. De i § 1, nr. 5, nævnte 52 uger regnes fra den 1. juni 1991. For medlemmer, der inden 17. maj 1991 har været omfattet af tidsbegrænsningen for nedsatte dagpenge, gælder fortsat tidsbegrænsningen på 78 uger inden for 2 år, længst indtil 1. juli 1993. Stk. 3. I perioden fra 1. juli 1991 til 30. juni 1993 skal arbejdsgiveren kun betale dagpengegodtgørelse, jf. § 84, for 1. ledighedsdag. Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse, jf. § 84, kan til samme medlem højst indtræde 8 gange i perioden 1. juli 1991 til 1. juli 1992. Stk. 5. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse, jf. § 84, kan til samme person højst indtræde 4 gange i perioden 1. juli 1992 til 1. januar 1993. Stk. 6. Arbejdsgiverens forpligtelsee til at udbetale dagpengegodtgørelse, jf. § 84, kan til samme person højst indtræde 4 gange i perioden fra den 1. januar 1993 til den 1 juli 1993, 8 gange i perioden fra den 1. juli 1993 til den 1. januar 1994 og 16 gange i perioden fra den 1. januar 1994 til den 1. januar 1995. Lov nr. 468 af 24. juni 1992 indeholder i §§ 2 ( 6) og 3 følgende bestemmelser:

§ 5. Stk. 1. Et medlem, som har afsluttet seneste arbejdstilbud inden den 1. juli 1987, og som i perioden fra den 1. januar 1989 til den 31. december 1989 kan miste ret til dagpenge efter§§ 55, stk. 1, og 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret til enten et arbejdstilbud eller uddannelsesydelse. Uddannelsesydelse kan kun ydes inden for den i 1. pkt. nævnte periode til uddannelser af mindst 6 måneders varighed. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan gives uddannelsesydelse til uddannelser af kortere varighed end 6 måneder. - - - Stk. 6. Et medlem, som er omfattet af stk. 1, og som deltager i en godkendt uddannelse, jf. stk. 3, har under uddannelsesforløbet ret til uddannelsesydelse, uanset om uddannelsen finder sted efter den periode, som er nævnt i stk. 1, 1. pkt. Stk. 7. Et medlem, som har deltaget i en uddannelse, hvortil der er ydet uddannelsesydelse efter stk. 1 eller stk. 3, har ret til et 2. arbejdstilbud, jf. § 1, stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om arbejdstilbud til ledige. Stk. 8. Et medlem, der er berettiget til uddannelsesydelse efter stk. 1, jf. stk. 6, bevarer dagpengeretten uanset betingelserne i § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., indtil medlemmet begynder uddannelsen eller afslår et rimeligt tilbud om en længerevarende arbejdsmarkedsuddannelse. Stk. 9. Et medlem, som har ret til et arbejdstilbud efter stk. 1 eller stk. 7, har uanset betingelserne i § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., ret til dagpenge, indtil et arbejdstilbud påbegyndes eller afslås. Stk. 10. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse, jf. § 84 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., kan til samme medlem højst indtræde 5 gange i hvert af årene 1989 og 1990 og derefter højst 4 gange indtil 1. juli 1991. Lov nr. 840 af 20. december 1989 indeholder i §§ 4 og 5 følgende bestemmelser:

§ 5. Stk. 1. Udpegning af Arbejdsmarkedets Ankenævns medlemmer og stedfortrædere efter bestemmelsen i § 1, nr. 5 sker første gang for en 4-årig periode begyndende den 1. april 1994, idet dog det af arbejdsministeren udpegede medlem med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeges med virkning fra lovens ikrafttræden og indtil udgangen af marts måned 1994. De medlemmer og stedfortrædere af Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen, der efter de hidtil gældende regler er udpeget indtil den 31. marts 1994, vil kunne fortsætte som medlemmer og stedfortrædere i Arbejdsmarkedets Ankenævn indtil denne dato. Finder udpegning sted i løbet af denne periode, gælder den kun til periodens udløb. Stk. 2. Den i § 1, nr. 5, indeholdte bestemmelse, hvorefter der som medlemmer og stedfortrædere ikke kan udpeges personer, der tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer eller stedfortrædere, finder tilsvarende anvendelse for personer, der efter da hidtil gældende regler om Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen har været udpeget i sammenlagt 2 perioder. Stk. 3. Klager, der er indgivet til kursusnævnet inden den 1. januar 1990, men ikke færdigbehandlet inden denne dato, overføres til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Lov nr. 373 af 6. juni 1991 indeholder i §§ 2 ( 5) og 3 følgende bestemmelser:

§ 5. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1993. Stk. 2. Loven finder anvendelse ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og kursusgodtgørelse, der vedrører perioden fra og med den 4. oktober 1993. Stk. 3. For personer omfattet af § 2, stk. 2, 3. pkt., i lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, tilbageholdes i sygedagpenge, der modtages fra og med begyndelsen af den første hele uge efter 1. oktober 1993. Opkrævning sker på grundlag af ATP-bidrag, som indbetales 1. oktober 1993 eller senere. Stk. 4. Modregning af arbejdsgiverbidrag efter denne lovs § 2, nr. 4, og § 3, nr. 1, sker første gang den 1. marts 1994 på grundlag af ATP-bidrag modtaget i perioden 23. november 1993 - 22. februar 1994. Der beregnes ikke arbejdsgiverbidrag på grundlag af ATP-bidrag, der vedrører tiden før 1. oktober 1993. Lov nr. 433 af 30. juni 1993 indeholder i §§ 2 og 3 følgende bestemmelse: